Husk mig
▼ Indhold

Den vilde have


Den vilde have19-03-2020 14:19
Jakob
★★★★★
(7629)
­



Her nogle tips til, hvad man i marts måned kan få tiden til at gå med i sin vilde have:

https://www.dn.dk/nyheder/fa-en-vildere-have-6-ting-du-kan-gore-i-haven-i-marts/

1. Giv plads til naturen i din have
--
2. Lad gamle træer stå
--
3. Lav kvasbunker
--
4. Hjælp havens smådyr
--
5. Plant blomster til sommerfugle
--
6. Drop gift og hold igen med gødning



Giftfri have?
Hvis du vil vide mere om, hvordan du bliver giftfri i din have og hvilke fordele det har, så kig forbi Giftfri Have. Lige nu har 15.268 haveejere erklæret sig giftfrie landet over.
https://www.giftfri-have.dk/


Der kan du også tilmelde din have. Antal tilmeldte haver er de sidste 14 dage steget med mere end 5000 stk til 21.316
Summen svarer til 262952784 kvm. eller 26295.3 giftfrie hektar.


Godt gået af de danske haveejere.




Den vilde have dyrkes nok først og fremmest for økosystemets og biodiversitetens skyld, og det er meget stærkt tiltrængt.
Man må håbe, at det videre får vælgerne til at tænke over, hvor uacceptable landbrugets ødelæggelser er, så politikerne tager mere fat der, hvor det batter i stor skala.

Men den vilde have er også god for klimaet.
Når man ikke kører sit kvas på genbrugspladsen, så spares der kørsel og energi.
Kvas og stammer bliver til humus, og ud over, at det gør jorden bedre, så binder det også CO2 i egen have. Det er fremragende..!


Jeg har efterhånden gjort sådan i nogle år, og jeg har aldrig fortrudt det.
Jeg har tydeligt lagt mærke til, at gærdesmutten er glad for grendynger (et tegn på, at de huser insekter), og påskeliljer elsker at vokse tæt på en nedlagt trækævle, som går i opløsning.
I år har jeg været nødsaget til at fælde nogle træer, fordi de stod for tæt på en bygning. Stammerne benytter jeg nu i et eksperiment til at markere bedgrænsen, og senere er det min plan blandt andet at plante påskeliljer langs kanten.



­
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 19-03-2020 14:21
19-03-2020 17:05
Jakob
★★★★★
(7629)
­

Her kan man se et eksempel på, hvordan påskeliljer helt tæt på den gamle nedlagte træstamme i baggrunden vokser bedre end påskeliljerne, som står lidt længere væk fra den.
Billedet er fra slutningen af februar:

­
Tilknyttet billede:

20-03-2020 10:13
Jakob
★★★★★
(7629)
­



Pindsvinebo:

Jeg har længe været skuffet over, at mine grendynger er for tætte i bunden til at huse pindsvin, men i år forsøger jeg at råde bod på det.
Et sted i haven, hvor jeg har besluttet at opbygge en ny grendynge, har jeg i bunden anbragt en palle på sten. Jeg havde ikke lyst til at benytte plastik som tag, så jeg fandt i stedet et par gamle jernplader.

Hvis andre overvejer at gøre det samme, så vil jeg gerne foreslå, at man læser lidt om de forskellige muligheder først.
Jeg glemte f.eks. at save brættet af i midten, så jeg måtte pille pallen op igen, efter jeg havde tildækket den. Det kunne jeg have have undgået, hvis jeg havde læst bedre på lektien først.
Min indgangsåbning er måske også lidt for høj, men der er fald på, og jeg forventer, at stenene synker lidt ned i jorden efterhånden, som der kommer mere vægt ovenpå.

Nyttige links, se f.eks. det første, så hurtigt og simpelt det kan gøres i paksis:
https://www.youtube.com/watch?v=VhNt2ROs3es
https://samvirke.dk/artikler/saadan-laver-du-et-pindsvinebo
http://www.naturhistoriskmuseum.dk/Files//Filer/Undervisning/Projekt%20pindsvin/NewFolder3-6/byg%20et%20pindsvinebo.pdf



­
Tilknyttet billede:

05-04-2020 21:06
Jakob
★★★★★
(7629)
­




Køkkenhave har nok egentlig ikke så meget med den vilde have at gøre. Men jeg vil alligevel gerne fortælle om en idé, som jeg arbejder med, hvor noget vildt tæmmes nænsomt for så at give stor mulig gavn til noget så tamt som en køkkenhave.
Som man måske kan se på nedenstående billede, handler det om plantevækst, som er skygget væk. Jeg har intet gjort for at behandle jorden, den er blot blevet mere og mere ren for ukrudt i takt med, at nogle træer har skygget det væk, og løvfald har automatisk tilført jorden kompost, så den er rigtig god.
Men i år har jeg beskåret trætoppene, så der kan komme lys ned på jorden igen, og så har jeg lagt kartofler.

Jeg forestiller mig så, at det kan ende med at blive til en god cyklus, som jeg med tiden kan lære at bruge flere steder. Måske vil træerne vokse hurtigt, så der bliver skygge igen allerede til næste år, og så giver jeg stykket fred igen i et par år, og året efter kan jeg så beskære igen og bruge den rensede ubehandlede jord som køkkenhave igen.
Der kan nok godt gå nogle år med at skyde konceptet ind, og der kan konstrueres mange vilde varianter. Jeg har heller ikke set resultater endnu, så alt er med forbehold. Men jeg synes selv, at idéen er et spændende supplement til min (halvt) vilde have, og det har bortset fra beskæringen, som skulle gøres alligevel, aldrig før været så nemt og energibesparende at starte en køkkenhave.



­
Tilknyttet billede:

24-05-2020 11:58
Jakob
★★★★★
(7629)
­



Man må have ondt af de mennesker, som slider på deres bevægeapparat eller spreder gift for at fjerne mælkebøtter fra deres græsplæne.

Man kan i stedet gavne klimaet ved at slå græs mindre hyppigt og nyde synet.


Nedenstående billede er fra maj 2017.


­
Tilknyttet billede:

24-05-2020 12:15
Jakob
★★★★★
(7629)
­


Jamen Jakob, det er jo gået alt for vidt. Nu bliver det et KÆMPE arbejde at slippe af med de mælkebøtter igen.
Jeg lyttede ikke til skræmmeriet og levede i stedet drømmen helt ud og lod dem alle sprede frø, så plænen kunne blive endnu mere forårsgul de næste år.

Men det skete sjovt nok ikke. Tværtimod er de fleste forsvundet igen.

Nedenstående billede er fra maj 2020

Hvordan kan man så forklare det..?

Jeg har selvfølgelig nogle mere eller mindre sikre teorier om det, som alle hører hjemme under overskriften:

Økologi er forunderlig.




­­­
Tilknyttet billede:

31-05-2020 17:37
Jakob
★★★★★
(7629)
­




Som man kan se på nedenstående billede, er kartoflerne i skovbunden nu kommet op.
De får ikke meget lys, og måske bør de have lidt mere, men jeg har tidligere erfaret, at lys ikke er den vigtigste parameter for kartoffelplanternes ydelse.
2018 kørt jeg et kartoffelforsøg med et vildt bunddække så højt, at man dårligt kunne få øje på kartoflerne, men en del af toppene gav alligevel et pænt udbytte.
Det er nok mere vigtigt for udbyttet, at temperaturen ikke overstiger ca. 16 grader, fordi mere varme får kartoflerne til at vokse langsommere.
Skygge hjælper med at holde temperaturen nede, og på den måde må der nok være et balancepunkt, hvor ydelsen bliver størst.
Hvis jeg giver mere lys, så bliver det varmere, så væksten hæmmes. På den anden side skal planten jo også have den nødvendige mængde lys til fotosyntesen.

Kartoflerne er affaldskartofler, så forventningerne er ikke store. Udgifterne til forsøget begrænser sig til arbejdet og vand til kunstvanding.

­
Tilknyttet billede:





Deltag aktivt i debatten Den vilde have:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Konkurrencen mellem honning bier og vilde bier1713-12-2019 10:11
NyhederDato
Danskere vilde med klimadebat28-08-2008 09:57
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik