Derfor er der ingen grund til at være skeptisk I
| 04-03-2016 18:43 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Kære kfl, tak for dit link, det var interessant. Måske du kender denne undersøgelse: Temperature-driven global sea-level variability in the Common Era Rapporten giver et indblik i, at vandstanden er steget mere det sidste århundrede ift de sidste 3000 år. Men dette emne kræver som du også selv ved hardcore specialister at gennemskue og problemet i havvandstigningerne synes at være, at ligevægttilstanden indtræder måske århundreder efter, at temperaturen er ændret sig. Et andet problem er, at vi ikke kender ismassernes reaktioner ift ændring af hav og lufttemperaturer omkring dem. "We present the first, to our knowledge, estimate of global sea-level (GSL) change over the last ∼3,000 years that is based upon statistical synthesis of a global database of regional sea-level reconstructions. GSL varied by ∼±8 cm over the pre-Industrial Common Era, with a notable decline over 1000–1400 CE coinciding with ∼0.2 °C of global cooling. The 20th century rise was extremely likely faster than during any of the 27 previous centuries. Semiempirical modeling indicates that, without global warming, GSL in the 20th century very likely would have risen by between −3 cm and +7 cm, rather than the ∼14 cm observed. Semiempirical 21st century projections largely reconcile differences between Intergovernmental Panel on Climate Change projections and semiempirical models." |
| 04-03-2016 19:39 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Havvandsstigninger på 3 millimeter pr. år. UHA DA DA sikke et problem. Må jeg lige minde om, at der stadig findes ca. 1 mia. mennesker på denne jord, som lever i ekstrem fattigdom. Her taler vi om fattigdom så slem, som vi på ingen måde kan forestille os. Tilsvarende dør der hvert år imellem 5 og 10 mio. mennesker på grund af fattigdoms relaterede sygdomme som f.eks. tuberkulose, malaria, diarre m. m. Her tale vi vel at mærke om sygdomme, som vi i vores del af verden, har så godt som bekæmpet. Må jeg lige bede om at få proportionerne på plads. |
| 04-03-2016 22:01 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Jørgen Petersen, proportionerne er helt på plads, verden er, som du siger, forfærdelig pga sult mmm. På dette site diskuteres klimaet, som er en helt anden kategori af problemstillinger og handler om langsigtede konsekvenser af vores handlinger idag. |
| 04-03-2016 22:12 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
3 mm/år lyder ikke af meget, men når det fortsætter i århundrede blive problemet synligt. US flooding Data er tilgængelige for USA, hvor problemet med vedvarende havstigning bliver mere og mere synligt. Der er masser af læsestof på nettet, der fortæller mere om dette problem. |
| 04-03-2016 22:22 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Lufthavne, oversvømmelser... airports and flood threats |
| 05-03-2016 00:15 | |
| John Niclasen★★★★★ (6371) |
 Via: Climate Visual Aids |
| 05-03-2016 07:54 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
John Niclasen, flot kurve, men den handler om fortiden, herunder afslutningen af sidste istid, men siger intet om, hvilken vandstand vi har om 100, 200, 500 år? Det er det, der er mest interessant for os, der bebor planeten nu. Alt hvad der er bygget op igennem de sidste århundreder, er afhængigt af stabilt klima. Deraf bliver interessen for retningen stor. Retningen er stigende vandstand, herunder store usikkerheder om hastigheden på stigningerne. |
| RE: Global Mean Sea Level (GMSL) - 1880 to the end of 201405-03-2016 11:08 | |
| kfl★★★★★ (2167) |
Kære John Niclasen Den ideale fordring mht. at fremlægge et emne i en diskussion er, at man fremlægger emnet balanceret, såldes at læserne selv tage stilling jf.Doctrine Of Utmost Good Faith. Ved at fremlægger en graf over vandstanden i verdenshavene over de sidste 24000 år og diskussionen om den globale opvarmning og oversvømmelser strækker sig over de sidste 100 år, er det misinformation du fremlægger. Den følgende graf er hentet fra CSIRO og viser udviklingen i vandstanden i perioden 1880-2014.  Kan du virkelig ikke bedre ? Redigeret d. 05-03-2016 11:15 |
| 05-03-2016 14:34 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ kfl Det er da yderst relevant at gå tilbage i tiden og se på hvor store temperatursvingninger, som vi har haft igennem tiden. Eksempelvis er der mange folk som ikke er bekendt med de varmeperioder, som vi har haft i denne mellemistid. Tilsvarende er det også yderst relevant at se på havvandsstigningstakten siden sidste istid. |
| 05-03-2016 15:02 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Mikael Obelitz Havvandsstigninger på 3 millimeter pr. år giver altså kun 30 cm på 100 år. 30 cm vand er ikke engang nok til at fylde mine gummistøvler med vand. Du har tilsyneladende ikke forstået, at bekæmpelsen af fattigdom er det stik modsatte af bekæmpelse af CO2-udledningen. Skal fattigdommen bekæmpes i de fattige udviklingslande, så er der i realiteten kun en vej at gå. Det er at få gang i industrialiseringen, globaliseringen og den økonomisk-tekniske udvikling. Det kræver alt sammen masser af energi. Energi kommer indtil videre i al væsentlighed fra afbrænding af fossile brændstoffer. Så vidt jeg husker så udgør sol- og vindenergi fortsat kun omkring 1 - 2 % af den globale energiforsyning. Dvs. forsvindende lidt. Som bekendt sker der fortsat en massiv udbygning af kulkraften i fjernøsten. Specielt lande som Indien og Kina bygger fortsat rigtigt mange kulkraftværker. Men der er også et hav af mindre lande i fjernøsten, som udbygger kulkraften massivt. Der er derfor ingen tvivl om, at den globale CO2-udledning vil stige og stige i mange år endnu. Spørgsmålet er således, om det er en udvikling som vi skal være glade for eller kede af? Tager vi udgangspunkt i hvor massive fattigdomsproblemer, der fortsat er i mange udviklingslande, og hvor katastrofalt fattigdomsproblemerne er for de folk som rammes, så kan man da kun sige, at stigningen i CO2-udledningen er en meget lille pris at betale for fattigdomsbekæmpelsen. Sagt på en anden måde, så kan du ikke isolere CO2- og klimaproblemet fra alle andre globale problemer. Tingene hænger som bekendt sammen. |
| 05-03-2016 17:03 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Jørgen Petersen: de 30 cm/århundrede er den øjebliksværdi, som vi er istand til at iagttage lige nu. Der er meget diskussion om, hvordan ismasserne på grønland og antarktis reagerer på forøget varme i luften og oceanerne. Så ingen kender den præcise udvikling fremadrettet... Jeg er helt enig i, at vi skal udvikle ulandende og de skal have samme rettigheder som os til billig energi, som vi har. Det er os, der har et problem med for højt forbrug baseret på forkerte energikilder. Det arbejdes der som bekendt på at ændre løbende. Iøvrigt er kulforbruget i Kina faldende pga massiv indsats med vedvarende energi samt akraft. Så der behøver ikke være disharmoni mellem fattigdomsbekæmpelse og en ansvarlig adfærd overfor klodens klima. |
| 05-03-2016 17:35 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Iøvrigt er kulforbruget i Kina faldende pga massiv indsats med vedvarende energi samt akraft... - dette synes der dog at være (kraftigt) delte meninger om! Det lyder også usandsynligt, i betragtning af at Xi Jinping ved mødet med Obama sidste efterår stillede i udsigt, at kulforbruget ville toppe i 2025! Economists predict that by 2040, China's coal power fleet will be 50 percent larger than it is today. Once these coal-fired power plants are built, they typically run for 40 years, or longer, which means a commitment to decades of CO2 emissions. The climate impact of those emissions will be nearly impossible to reverse...(Kilde)  |
| 05-03-2016 17:38 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
I følge Shippingwatch.dk, så kender kulforbruget i Kina kun en vej og det er op, op og atter op. De skriver bl.a. følgende: "Forbruget af kul i Kina fortsætter sin himmelflugt og frem mod år 2020 vil det stige markant, viser en prognose fra China National Coal Association." "Faktisk vil efterspørgslen i 2020 være steget til 4,8 mia. ton, hvilket er markant højere end de 2,65 mia. ton, der sidste år blev produceret i Kina". "Kurven over efterspørgslen efter kul går kun én vej – og det er opad! Kul er blevet den hurtigst voksende globale energikilde, idet det seneste årtis vækst i kulforbruget har været drevet af den økonomiske vækst i udviklingslandene, især Kina. Siden 1999 er den globale kulproduktion steget med i gennemsnit 4,1 procent om året til et niveau i 2012 på 7,9 mia. tons. 30 procent af verdens energibehov dækkes nu af kul – den højeste andel siden 1969, viser tal fra International Energy Agency, World Coal Association og BP," Hele artiklen kan læses på følgende adresse: http://shippingwatch.dk/Rederier/article6273137.ece |
| 05-03-2016 17:40 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Kosmos var hurtigere end mig. Det tager jeg hatten af for. |
| 05-03-2016 17:44 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
I øvrigt vil de lave priser på olie, gas og kul, som vi har på nuværende, få forbruget at fossilt energi til at stige. Jo lavere prisen er på fossilt energi, jo sværere har andre energikilder ved at konkurrere med fossilt energi. |
| 05-03-2016 17:49 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Her til kan vi så tilføje, at det forhold, at vi i et lille og ubetydeligt land som Danmark bruger en f...... masse penge, på at omlægge vores energiforsyning, har så godt som ingen effekt på den globale CO2-udledning- |
| 05-03-2016 19:48 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Kineserne har stillet i udsigt,at de først efter 2030 vil begynde at reducere CO2 udledningen,indtil.da vil.der være fuld blus under kulkedlerne. Kernekraft vil tidligst begynde at slå igennem efter 2030 når yderligere 45 kkv Er taget i drift. |
| 05-03-2016 20:04 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Chikane to halt new coal mine approval Chile coal firing in significant decrease China on track for the biggest reduction in coal use ever recorded Forstå, at vi på alle områder ikke lever i en statisk verden... Heldigvis sker der ændringer i den rigtige retning |
| 05-03-2016 20:15 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
kina gik vind amok i 2015 I Kina er vind og sol ikke længere for sjov Kina vil tredoble antallet af a-kraftværker på fem år Kina er verdens største udleder af drivhusgasser. En ændring i Kinas politik kan kun gavne de næste generationer. |
| 05-03-2016 20:17 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Det Er vanskeligt at få.øje på Kinas intention om en CO2 reducering,pt. tages der et nyt kulkraftværk i brug om ugen. Indien følger godt efter |
| 05-03-2016 20:18 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Dagens gode nyhed. Kina er midt i stort skift fra kul til grøn energi... |
| 05-03-2016 20:22 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Kjeld Jul: der er heldigvis en vej væk fra kul og olieforbruget. Det tager tid, men det kommer. Presset på politikere og beslutningstagere stiger i takt med, at klimaændringerne bliver mere og mere synlige. Vi i Danmark er meget begunstiget, da vi ikke påvirkes i samme grad som andre mere udsatte områder. |
| 05-03-2016 20:32 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Mikael Obelitz. Ved du,at i Kina henregner man kernekraft til VE på linie med vind og sol? |
| 05-03-2016 20:37 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Ja, kernekraft er CO2 neutralt ihvertfald sammenlignet med kul og anden fossil afbrænding. |
| 05-03-2016 20:49 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Mikael Obelitz skrev: Det var en overraskende udtalelse fra dig,Jeg går selv ind for Kernekraft,men de fleste VE tilhængere ser "rødt" når Jeg nævner denne ligestillelse. Jeg betragter vind- og solenergi som ustabile energiformer med en alt for lille energitæthed,og regner med at disse energikilder om 100 år,stadig kun vil være et beskedent energisupplement. |
| 05-03-2016 21:22 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Hvem ved, Kjeld Jul, de helt store industrier og mange forskere arbejder for at løse lagringsproblemet for VE. Der er flere muligheder, blot endnu ikke nogen i stor skala endnu. Lige nu udbygges med mere VE end akraft. Om 10 20 år vil vi bedre vide, hvilken retning de forskellige energiformer kan bidrage. VE glimrer ved fortsat at blive billigere og billigere. Lige nu er alle CO2 neutrale energikilder vigtige brikker i at finde en vej væk fra det fossile. Bla begrundet i det øgede behov for energi til verdens fattige. |
| 05-03-2016 22:19 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Verdens energiforbrug Idag. 33% olie,24% gas,30% kul,4,4% Kernekraft,6,4% hydro,2,2% VE efter 25 år. |
| 05-03-2016 22:30 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Ja, det bliver en lang sej kamp at vende udviklingen til det bedre. |
| 05-03-2016 22:52 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Den globale CO2-udledning kender kun en vej, og det er op og op. Der er således ingen tvivl om, at denne udledning vil stige og stige mange år endnu. Og det endda samtidig med at vi i vores del af verden bruger en forfærdelig masse penge på at udfase de fossile brændstoffer. Jeg siger bare, at vi kan lige så godt se realiteterne i øjnene. |
| 05-03-2016 23:24 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
VE glimrer ved fortsat at blive billigere og billigere - og hurra for dét! Det hjælper blot ikke meget, så længe VE tilvejebringes 'ude af sync' med behovet: Så længe dét er tilfældet, må der være en betydelig reservekapacitet til umiddelbar rådighed, hvorved den reelle energipris bliver VE-prisen plus backup-prisen - og så er VE ikke længere specielt billigt/konkurrencedygtigt! |
| 06-03-2016 01:48 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Kosmos skrev:VE glimrer ved fortsat at blive billigere og billigere Hvis det var rigtigt, at VE glimrer ved fortsat at blive billigere og billigere, så forstår jeg ikke, at tilskuddet til VE stiger og stiger. For som Kosmos så rigtigt skriver, så er det kun lidt af VE, der kan opreguleres så det i sunc med behovet. Nedreguleringen koster forbrugerne penge, da ejerne stadig skal have betaling - men nu for den energiproduktion, som ikke produceres. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 06-03-2016 07:25 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Du glemmer helt at tilskuddet kun er nødvendigt, fordi vi ikke betaler for vores CO2 svineri. Når der en dag kommer en CO2 afgift, der modsvarer skaden på kloden, kan øvrige subsidier tænkeligt fjernes helt. Derudover, så er elpriserne helt urimeligt belagt med støtte til biomasse omstilling. Denne del burde flyttes til biomassen. Vi er nu nede på en afgift på 40 kr/md for en familie, der bruger 4000 kWh pr år. Er det ikke lidt skørt at klage over det, når du ser på øvrige omkostninger, i dit budget? |
| 06-03-2016 07:36 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Det var ikke 10 øre, det var 14 øre pr kwh ifølge Rockwoll Fonden. Vindmøller gør din el 14 øre dyrere Men stil nu istedet for at klage her, krav til politikerne, at få ryddet op i afgiftsjunglen, så vi kan få priser på el og varme, der afspejler virkelighedens verden. |
| 06-03-2016 12:57 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Ad.energitæthed. For at erstatte de yderligere 45,1200MW,kernekraftværker,som f.t. er under opførelse i Kina,og som kræver et areal på ca. 45 km2,skal der opstilles 24.000 vindmøller med en ydelse svarende til 30.000 MW,samt 150 km2 solpaneler med en ydelse svarende til 32.000 MW,tilsammen 62.000 MW med en udnyttelsesgrad på 77%. Udnyttelsesgraden er højt sat. Såfremt man ikke kan/eller vil have store land-og havarealer plastret til med vindmøller og solpaneler,indikerer ovennævnte,hvorfor VE også i fremtiden kun vil have en beskeden andel i verdens energiforsyning. Kulkraftværker har også en betydeligt højere energitæthed end VE(mindre pladskrævende og længere levetid,billig brændsel),hvilket er en en væsentlig årsag til den fortsatte udbygning af kulkraft i mange lande. Når om flere år opgraderingen af reaktorerne til generation IV har fundet sted,samt i fremtiden fusion kan tages i brug,vil efter min mening især vindkraft stå,som en parentes i energi historien. |
| 06-03-2016 14:09 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
@ Mikael Obelitz Vi skal være klar over, at vi ikke kan stole på alle de beregninger, som der bliver lavet over hvad det koster at udfase de fossile brændstoffer. Eksempelvis er det åbenlyst, at vindindustrien har en stor interesse i at få det til at se ud som om, at vindkraft kan konkurrere med traditionel strøm. En af midlerne til at få vindenergi til at se attraktiv ud i beregningerne på, er ved at udelade dels udgifterne til backupkapacitet og dels udgifterne til udbygningen af el-nettet. Vindenergi stiller som bekendt store krav til backupkapaciteten og tilsvarende store krav til el-nettet om at kunne transportere store mængder strøm over store afstande. Tilsvarende har politikkerne også en store interesse i at få udfasningen af de fossile brændstoffer til at se som om, at det ikke koster noget. Eksempelvis blev beregningerne bag det store energiforlig fra marts 2012 lavet på baggrund af stigende priser på såvel fossilt energi som på CO2-kvoter. Som bekendt er der i mellemtiden sket kraftige prisfald på såvel CO2-kvoter som på fossilt energi. Ingen vil så meget som overveje at genforhandle eller udtræde af energiforliget, selvom forudsætningerne åbenlyst ikke holder. Hvis f.eks. en eller flere borgerlige politikere ytrede ønske om at udtræde eller genforhandle dette forlig, så vil vedkommende omgående blive stemplet som et sort svin. Og det er der i sagens natur ingen som ønsker. Derfor er der ingen som ønsker, at genforhandle eller at udtræde af dette forlig. Tilsvarende glemmer (eller undlader) man ofte at nævne det forhold, at de fossile brændstoffer er et givtigt beskatningsgrundlag. I takt med at man udfaser disse brændstoffer vil dette beskatningsgrund tilsvarende bliver elimineret. Dette forhold glemmer man altid når man taler om priser for at udfase de fossile brændstoffer. At man glemmer dette forhold kan kun skyldes, at man bevidst vil holde prisen på denne omstilling kunstigt nede. Det er jo åbenlyst for enhver, at i takt med at man udfaser de fossile brændstoffer, så vil dette beskatningsgrund på tilsvarende vis bliver elimineret. |
| 06-03-2016 14:40 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Mikael Obelitz skrev: Mikael Obelitz Du tager fejl - tilskuddet er nødvendig for produktionsapparatet har en ustabil leverance, hvorfor prisen på produktet ikke kan være særlig høj, hvis nogen skulle ønske at købe det. Hvis vi i stedet for tilskud pålagde vindmølleejerne, at de 24/7 skal kunne levere el svarende til den installerede effekt, som vil de løbe skrigende væk. Hvordan kommer du frem til de 40 kr. pr. måned ? For glemmer du ikke alle de indirekte omkostninger - så som udbygning af elnettet, så det kan håndtere en stigende men svingende mængde el ? Kabler og transformere til tilslutning af hav- og landvindmøller ?Omkostningerne ved at afbalancere elnettet - som vindmøller er fritaget for at betale - køb af reserver, som nu ikke længere kun sker i Danmark ? Øgede udgifter til vedligeholdelse af elnettet mv. At EU har nægtet, at fritage el frembragt uden CO2-udledning fritagelse for CO2-afgiften - er blot endnu en sten på vejen, der koster forbrugerne dyrt. Desuden bliver det nødvendig med et stærkt stigende elforbrug fremover, da el skal erstatte både fossile og bio brændsler til opvarmning, hvis vi skal have en spinkel chance for at blive fossilfri i 2050. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 06-03-2016 15:21 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Der er næppe tvivl om, at hvis den brede befolkning kendte de reelle udgifter ved ved udfasningen af de fossile brændstoffer, så ville opbakningen til denne omstilling forsvinde som dug for solen. |
| 06-03-2016 15:44 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (4852) |
Enstedværket ved Åbenrå var et stort og velfungerende kulkraftværk, som blev lukket i oktober 2013. Årsagen til at man lukkede dette meget effektive og velfungerende kraftværk var udelukkende for at udfase kul som brændstof. Det samme skete med Stignæsværket syd for Korsør. At lukke sådanne velfungerende kraftværker for at erstatte dem med bl.a. nybyggede vindmøller, er i sagens natur en meget bekostelig affære. Det behøver man ikke at være professor i økonomi for at kunne fastslå. |
| 06-03-2016 16:21 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Skrotningen af de 11 havmøller i Vindeby,som ejes af DONG Er forestående,man har endnu intet overblik over skrotningsomkostningerne. Hvad sker der når de store havmølleparker efter 25 år går ind i skrotningsfasen,og ejernes overskudsgrad falder,træder den danske stat da til med nye subsidier til belastning for elforbrugerne? Det tegner til en afgift tommelskrue,som.først ender når den sidste havmølle Er fjernet. |
| 06-03-2016 17:29 | |
| Mikael Obelitz★★★☆☆ (992) |
Tak for de mange kommentarer. Læs Rockwoll Fondens rapport linket tidligere for at forstå prisen på backup/vindstrøm. Med hensyn til skrotning af vindmøller, så har jeg selv været andelshaver i en mølle, hvor lauget lagde penge til side til skrotning. Det viste sig dog efter 20års drift, at møllen kunne sælges for en god pris. Så hvorfor disse udokumenterede spøgelser, Kjeld Jul? Det er facts, der er interessant. |
Deltag aktivt i debatten Derfor er der ingen grund til at være skeptisk I:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Derfor bliver man skeptisk II | 1231 | 30-01-2023 09:18 |
| Derfor er der god grund til man bliver skeptisk | 24 | 30-07-2016 19:19 |
| Derfor bliver man skeptisk! | 875 | 18-02-2014 11:53 |
| CO2, skeptisk gennemgang | 28 | 20-10-2008 09:02 |