Husk mig
▼ Indhold

Det eldrevne samfund



Side 13 af 15<<<1112131415>
18-08-2019 11:01
Kosmos
★★★★★
(4931)
Ja ,Xie Jinping er sandelig trukket i den grønne førertrøje

- endda i dén grad...og 'der Donald' humper uhjælpeligt/-somt bagefter med sin diminutive 'kuloffensiv'!
18-08-2019 11:31
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Ja, uden tvivl provokerer det Donald, at Xie bliver nurset af UN klimapanelet fra Paris.
29-08-2019 07:43
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Læs Ida Augens artikel om vindturbiner i Washington Post stilet til præsident Trump.
Den er vanvittigt godt skrevet ...

https://www.washingtonpost.com/outlook/2019/08/28/we-danes-know-lot-about-wind-turbines-you-can-too-president-trump/?outputType
29-08-2019 14:41
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Det er rent larifari fra Ida Auken - uden, at jeg kunne læse hendes rådgivning om vindturbiner - men det drejer sig vel om at reducere CO2 emissionen.
Istedet skulle hun forfatte er brev til Xi Jinpeng
Kina har indset, at vindkraft ikke er er alternativ til fossil brændsel, og vli de næste mange dekader bruge kul som det primære brændsel til deres el-produktion.
Der bygges mange nye moderne kulkraftværker med de mest avancerede kulfiltre mod luftforurening.
Kina står for mere end 30% af verdens CO2 emission og vil øge denne til efter 2030, efter aftale i Parïs i 2015
USA anvender mest gas i deres kraftværker, og står for 15% af verdens CO2 udledning .
De " grønne" tror, at Kina satser stort på vindkraft, men vindenergi udgør kun 4% .
I Kina omstiller man ikke deres energiproduktion pga . klimaforandringer, men kun for at øge samfundsvæksten på den mest effektive og billigste måde
Kina har let tilgængelige kulforekomster til flere 100 år
Kina kunne aldrig finde på at invitere Greta Thunberg.
Redigeret d. 29-08-2019 14:45
29-08-2019 16:18
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Der er ikke tale om enten eller.
En amerikaner udleder over det dobbelte af en kineser, så en amerikaner skal reducere til det halve før han kan stille krav om, at kineseren starter sine reduktioner.
Begge lande er de vigtigste at få med i aftaler om reduktioner.
Amerikanerne har pt fralagt sig ansvaret, men vil nok senere vågne op, når de får en ansvarlig administration.
29-08-2019 17:09
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Peter Villadsen skrev:
Der er ikke tale om enten eller.
En amerikaner udleder over det dobbelte af en kineser, så en amerikaner skal reducere til det halve før han kan stille krav om, at kineseren starter sine reduktioner.
Begge lande er de vigtigste at få med i aftaler om reduktioner.
Amerikanerne har pt fralagt sig ansvaret, men vil nok senere vågne op, når de får en ansvarlig administration.


Kinas proformaaftale er meget værre - når det drejer sig om Kina, går mange med skyklapper, hvad fremtidens CO2 emission angår .
29-08-2019 17:13
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Kjeld Jul skrev:
Peter Villadsen skrev:
Der er ikke tale om enten eller.
En amerikaner udleder over det dobbelte af en kineser, så en amerikaner skal reducere til det halve før han kan stille krav om, at kineseren starter sine reduktioner.
Begge lande er de vigtigste at få med i aftaler om reduktioner.
Amerikanerne har pt fralagt sig ansvaret, men vil nok senere vågne op, når de får en ansvarlig administration.


Kinas proformaaftale er meget værre - når det drejer sig om Kina, går mange med skyklapper, hvad fremtidens CO2 emission angår .


Så du mener ikke en amerikansk statsborger udleder det dobbelte af en kineser, og det derfor er amerikaneren, der har den længste vej med at skrue ned for udledningerne?
29-08-2019 17:26
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
y
Peter Villadsen skrev:
Kjeld Jul skrev:
Peter Villadsen skrev:
Der er ikke tale om enten eller.
En amerikaner udleder over det dobbelte af en kineser, så en amerikaner skal reducere til det halve før han kan stille krav om, at kineseren starter sine reduktioner.
Begge lande er de vigtigste at få med i aftaler om reduktioner.
Amerikanerne har pt fralagt sig ansvaret, men vil nok senere vågne op, når de får en ansvarlig administration.


Kinas proformaaftale er meget værre - når det drejer sig om Kina, går mange med skyklapper, hvad fremtidens CO2 emission angår .


Så du mener ikke en amerikansk statsborger udleder det dobbelte af en kineser, og det derfor er amerikaneren, der har den længste vej med at skrue ned for udledningerne?


Jeg tillægger Kinas fremtidige udledning en større usikkerhed end den fra USA - Kinas vækst er ikke til at bremse, et håb er, at kernekraftværker efterhånden vil erstatte kulkraftværkerne - glem alt om en fremtidig vægtig vindfaktor
Redigeret d. 29-08-2019 17:37
29-08-2019 20:03
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Den nye Mette regerings ambition er indtil 2030 , at reducere CO2 emissionen fra de nuværende 52 mio ton til ca.23 mio ton, som svarer til 70% reduktion af udledningen i 1990.
Danmarks andel af verdens udledning vil i så fald falde fra 0,1% til 0,04%.
Hvordan mon danskernes levestandard vil se ud efter en sådan åreladning?
Det bliver en kostbar førertrøje - mon naboerne vil honorere danskernes blödsinn- jeg tvivler.
29-08-2019 22:46
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Kjeld Jul skrev:
Den nye Mette regerings ambition er indtil 2030 , at reducere CO2 emissionen fra de nuværende 52 mio ton til ca.23 mio ton, som svarer til 70% reduktion af udledningen i 1990.
Danmarks andel af verdens udledning vil i så fald falde fra 0,1% til 0,04%.
Hvordan mon danskernes levestandard vil se ud efter en sådan åreladning?
Det bliver en kostbar førertrøje - mon naboerne vil honorere danskernes blödsinn- jeg tvivler.


Kan du sætte tal på dine påstande om levestandard og åreladning eller skal vi bare se bort fra det, du skriver, indtil vi ser de konkrete forslag?

Der er vel næppe nogen, der bilder sig ind, at reduktion i skaderne for de igangværende klimaforandringer, er gratis?
Klimaændringerne ved ingen handling vil bringe os på 3-4 grader og dermed helt uoverskuelige klimaændringer ændringer, hvor ingen aner hvor vi ender.
30-08-2019 13:25
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
CEPOS har regnet på , hvad det vil koste at reducere CO2 med 70% inden 2030 - de kommer til en samfundsøkonomisk omkostning på 26 mia.kr.
Især red. fra 65 til 70% vil være dyr - virkemidlerne kendes endnu ikke.
Blandt de dyre løsninger er omstillingen til el-biler - her regner man med 500000 el-biler i 2030.
31-08-2019 08:54
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Kjeld Jul skrev:
CEPOS har regnet på , hvad det vil koste at reducere CO2 med 70% inden 2030 - de kommer til en samfundsøkonomisk omkostning på 26 mia.kr.
Især red. fra 65 til 70% vil være dyr - virkemidlerne kendes endnu ikke.
Blandt de dyre løsninger er omstillingen til el-biler - her regner man med 500000 el-biler i 2030.


CEPOS har lavet et løst overslag over det Socialdemokratiet har foreslået i valgkampen. CEPOS erkender selv, at der er meget store usikkerheder i beregningerne.
Men hvis prisen på 26 milliarder skulle være rigtig (ingen kender den endelige pris idag), så ville det svare til en omkostning på 500 kroner pr dansker om måneden.

Forhandlingerne om en klimalov indledes i efteråret. Ingen kender det konkrete udspil.
01-09-2019 10:48
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Den samlede danske reduktion af co2 udledning har været 38 % siden 1990 frem til 2017 se



En mindre del af reduktionen kommer fra industriproduktioner som er flyttet til udlandet og produkterne importeres.

Den resterende del kommer fra kul som er skiftet ud med træ.

Når Asnæsværket, Amagerværkets bio4, Skærbæk og Studstrup kommer i drift og mere kul udskiftes med træ, så vil den samlede co2-reduktion være over 50 %.

Hvis et par industrier f.eks. Ålborg Portland skifter kul ud med træ så er landet i mål med en 70 % reduktion. Og i det situation brændes der i danmark noget med 25 mio. ton træ. årligt.
Redigeret d. 01-09-2019 11:15
01-09-2019 11:35
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Delphi, ved du om det sikres at det træ, der anvendes, enten er affalds træ eller er certificeret, så der garanteres genplantning af det fjernede træ?
Der er stor kritik af afbrændingen af træ.
01-09-2019 12:11
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Peter Villadsen skrev:
Delphi, ved du om det sikres at det træ, der anvendes, enten er affalds træ eller er certificeret, så der garanteres genplantning af det fjernede træ?
Der er stor kritik af afbrændingen af træ.


Her har du fat i noget væsenligt - er alt importeret træmasse til erstatning for kul, bærebart - hvis det ikke er tilfældet vil CO2 udledningen være den samme, som for kul
Træ fra Balkan og Rusland er næppe bærebart.
Redigeret d. 01-09-2019 12:22
01-09-2019 12:36
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Peter

Det er der jo stor uenighed om. Man har de såkaldte tredjeparts certifikater hvor skovejeren i Estland forpligtiger sig til at drive sin skov bærdygtigt mht. biodiversitet og genplantning når et privat firma så sikre at det sker.

Men problemstillingen er stadig den at når man skover et træ så udleder det 30 % mere co2 end kul når det på få sekunder brændes af i Avedøreværket

Her væksten af vedmasse i de Svendske skove se



når man tager træ ud af skoven så vil man alt andet lige reducere mængden af træ og dermed reducere stigningstakten af vedmasseopbygningen i skoven..
Redigeret d. 01-09-2019 12:39
01-09-2019 14:11
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Man kan vel derfor simplificeret sige, at affaldstræ er bæredygtigt, men ved genplantning af skov efter fældning, så går der adskillige årtier før vi når samme CO2 optag, som er blevet fjernet/afbrændt og derfor stærkt tvivlsom bæredygtighed.
Hvis der ikke genplantes, så burde det forbydes at afbrænde træet.
01-09-2019 14:23
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Der er ikke affaldstræ i de mængder og den mængde der er, er afsat til anden side. Så et merforbrug af træ kommer netto ved at skove træ, og selv om der plantes nyt så mangler træet i skoven og træets kulstof er i atmosfæren som co2 til skoven igen er vokset og der er den samme mængde træ. Som tager mange år.

Men under alle omstændigheder så kan de 70 % co2 reduktion opnås, ved at brænde lidt mere træ end det som er planlagt frem til 2020. Eller hvis vi kommer op på 25 mio. ton årligt så er de 70 % opnået. Der er ca. planlagt 17 mio. årligt frem til 2020.
Redigeret d. 01-09-2019 14:25
02-09-2019 12:15
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
delphi skrev:
Den samlede danske reduktion af co2 udledning har været 38 % siden 1990 frem til 2017 se



En mindre del af reduktionen kommer fra industriproduktioner som er flyttet til udlandet og produkterne importeres.

Den resterende del kommer fra kul som er skiftet ud med træ.

Når Asnæsværket, Amagerværkets bio4, Skærbæk og Studstrup kommer i drift og mere kul udskiftes med træ, så vil den samlede co2-reduktion være over 50 %.

Hvis et par industrier f.eks. Ålborg Portland skifter kul ud med træ så er landet i mål med en 70 % reduktion. Og i det situation brændes der i danmark noget med 25 mio. ton træ. årligt.


Kurven herover er kun landets co2-udledning.

Medtages skal også de andre drivhusgasser som udledes se



Det giver så et lidt værre billede se

02-09-2019 15:32
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Flere energieksperter advarer imod at vedvarende energi fra vind og sol kan erstatte de konventionelle termiske kraftværker med fossile og nuklear energibærere.
Lithium batterier til akkumulering af vedvarende energi har næsten nået deres teknologiske udviklingsgrænse .
Lithium er det letteste metal i det periodiske system, lithium batterier er meget dyre , tunge og har kun en lille kapacitet i forhold til deres vægt, samtidig er levetiden relativ kort .
For at akkumulere et elektron , kræver det et helt atom, hvilket gør batterierne meget tunge.
Professor Robert Schlögl fra Max Haber Institut- Max Planck, advarer mod den nuværende energiomstiiling til VE.

Et andet problem er ved at opstå.
Der vil efterhånden blive behov for så mange batterier i EU, at produktionen ikke kan følge med efterspørgslen - forsyningen af det sjældne lithium bliver også et problem.
02-09-2019 18:52
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Kjeld

Batterier er en fuldstændig opgivet teknologi! 1 KWh kapacitet koster over 250 $, og som du selv skriver, så kan den ikke komme ret meget længere ned i pris.

Og hvis det skal sættes i perspektiv: Jylland kræver 2 Gw kapacitet i gennemsnit over døgnet.

Hvis jylland skal forsynes i 3 dage fra batterier, så kræves en lagerkapacitet på 144.000 MWh som vil koste 270 mia. kr. og det er meget langt fra realistisk.

Derimod termiske varmelagre som kan indeholde varme f.eks. Molten Salt

Anlæg fra Arizona se



Disse lagre kan laves meget store til omkring 30.000 kr/MWh kapacitet varme.

Systemet her kan ikke lagre strøm, men det kan noget andet se



Nu brændes affaldet løbende og i stedet for at producere 140 MW el kontinuerlig, som er det normale fra et affaldsanlæg, kan anlægget tilbageholde el-produktionen i 13 dage og så yde 2000 MW i 2 dage kontinuerligt.
Redigeret d. 02-09-2019 18:58
02-09-2019 19:40
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Hej Delphi.
Nej batteri lagring er ikke løsningen.
Den skitserede løsning med Molten salt og dampturbine er interessant,findes et sådant fuldskala anlæg allerede?
02-09-2019 20:58
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Hej Kjeld

Det største der er i drift i dag er på 3000 MWh, sammen med et termiske solanlæg i Kina.

Efter princippet her se



Hvor saltet kun opvarmes og køles 94 K.

Med affaldsflammen kan saltet varmes til det maksimale nemlig til 565 C og køles til 200 C af dampsystemet som yder strøm.

Dvs. hvis man som i eksemplet her skal gemme 200.000 MWh så skal der et tankvolumen med 730.000 M3 til for at lagre den væskemængde der skal til.

Her olietanke på Studstrupværket se



De er 40 m i diameter. Hvis det antages de er 30 m høje, så skal der 19 tanke * 2 til at indeholde væskemængden og det ville uden problem kunne stå på kulområdet ved studstrupværket.

Prisen for sådan et lager vil være omkring 6 mia. kr.
Redigeret d. 02-09-2019 21:57
07-09-2019 20:41
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Og den fulde vision:

Mange møller til et lands el-behov se



80 % af det årlige forbrug har sammenfald med møllernes produktion.

Et lands affald brændes løbende og varmen gemmes i lagret, som kun yder el når der er behov, røggassen renses for co2 som medgår til metanisering, når systemet løbende omsætter strøm til brint, overskud fra møllerne lagres i lagret, og lagret og dampturbine yder strøm ved mangel i nettet. Og endelig kan vanddestillation omstilles til at aftage spilddamp fra turbine som yder strøm, eller destillationsprocessen kan drives af overskudsstrøm og producere meget billig drikkevand se



Lagret kan yde strøm i 4 dage ved ingen vind. Når lagret er tom kan den syntetiske metan omsættes i gasturbiner.

Der løses 3 problemer for et land: Affaldsproblemet, drikkevand og el-forsyning. Og det eneste input til systemet er affald og vind. Løsningen kan på alle parametre konkurrere med den fossile løsning.
Redigeret d. 07-09-2019 20:53
16-09-2019 06:41
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Dansk Industri, der repræsenterer 10.000 virksomheder, bakker op om regeringens klimaplan.
Vi får mere velfærd, arbejdspladser, når vi går i den grønne retning.
https://politiken.dk/indland/art7386469/Erhvervslivet-vil-skære-CO2-udslip-og-samtidig-skabe-120.000-job
16-09-2019 10:51
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
En spritny og fuldt finansieret DI-plan vil sikre mindst 110 mia. kr. øget dansk velstand, skabe mindst 120.000 flere private arbejdspladser, reducere dansk CO2-udledning med op mod 70 procent mens kommende generationer som minimum holdes fri af øget gæld frem mod 2030. Vi skal omstille os på en måde, hvor vi sikrer konkurrencekraft og bevarer virksomheder og arbejdspladser i Danmark, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
16-09-2019 13:22
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Målsætningen fra DI kan alle nok tilslutte sig - nu mangler vi blot handlingsplanen,regeringens klimaplan og kostprisen for det danske samfund.
Mon ikke vi lige skal klappe hesten inden vi bliver alt for rørstrømsk?
17-09-2019 12:11
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Som sagt så mener jeg at den reelle co2 udledning er steget siden 1990 når der vægtes for at biomasse udleder mere co2 end kul og gas, og der hertil vægtes for at industriens produktion er flyttet til udlandet og halvfabrikata importeres til danmark eller produkterne sælges bare fra udlandet, og miljøbelastningen er betydelig større i udlandet end den var i Danmark.

Concitos gamle vurdering af forholdet med at udflage produktion og lægge miljøbelastningen i udlandet.

17-09-2019 15:46
Kjeld Jul
★★★★★
(3861)
Ja alene at Dansk Energi erkender at have "glemt" at regne 39% CO2 udledning fra biomasse i regnskabet for 2018 - svarende til 20 mio. ton - viser , hvordan man omgås sandheden.
Tilsyneladende bliver de + 20 mio. ton stadig negligeret når man beregner de 70% reduktion til 2030.
17-09-2019 20:09
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Der er endnu ingen, der har redegjort for genplantningens betydning for biomasse.
Ejheller tager det med i beeegningerne.
Er det seriøst???
17-09-2019 21:48
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Det handelsmønster vi har i dag i forhold til 1990 hvor mere og mere forbruges og smides væk relativ hurtigt og produktionen sker i lavtlønslande hvor energiforbruget er stort og det kommer ofte fra kul i kraftværker med en ringe virkningsgrad.

Eller en forholdsvis stor del af den co2 udledning der sker i Kina kan direkte overføres til et tiltagende forbrug i danmark se



Der er ingen tvivl om at stigningen i co2-udledningen når co2-belastningen fra import skal medregnes fra Concitos vurdering i 2010, at den er langt værre i dag



Så dels så flytter vi produktion til udlandet som co2-forurener mere i udlandet, men langt værre er at vores forbrugsvaner med navnlig mere og mere plastprodukter og tøj som udviser en massivt tiltagende co2-miljøbelastning i udlandet, og en co2-udledning som ikke tilskrives Danmarks men som skal tilskrives forbruget i Danmark, selv om produktionen sker i udlandet.

Og så skal der yderligere lægges den meget store belastning til udledningen fra alt det træ der brændes af.

Og alle de energirenoveringstiltag, Nulenergihuse der produceres, er endog meget miljøbelastende når produktionen af byggematerialer sker i udlandet.

Officielt har vi reduceret co2-udledningen med 35 % siden 1990 men den faktiske co2-udledning kan meget vel være steget med 35 % eller mere.

Og der er rigtig meget i Regeringens takter som trækker udledningen i den gale retning ved at kalde på mere og mere 'udledning' flyttes til udlandet og flere og flere bogholderitiltag som ser gennem fingre med den reelle udledning.
Redigeret d. 17-09-2019 22:04
18-09-2019 01:29
no100
★☆☆☆☆
(82)
Hvis danskerne ikke var begyndt at rejse vindmøller i stor stil var dansk industri ikke begyndt at bygge vindmøller og vi ville kun have kuldkraft i dag

DI er til for at lave størst udbytte til sig selv (medlemmer) og velfærd er ikke afhængig af konstant vækst
DI skal have lov til at komme med deres indlæg, men til at styre udvikling i samfundet nej tak.

no100.
23-09-2019 07:24
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Ny havvind mølle park leverer strøm til 34 øre pr kWh i England.
Akraft koster idag mere end det dobbelte, så med effektiv energilagring, er denne energiform på vej til at blive en af de billigste grønne energikilder overhovedet.

Prime Minister Boris Johnson said: "The UK is leading the way in the fight against climate change, and it's great news that millions more homes will be powered by clean energy at record low prices.

"Seizing the opportunities of clean energy not only helps to protect our planet, but will also back businesses and boost jobs."


https://www-bbc-com.cdn.ampproject.org/c/s/www.bbc.com/news/amp/uk-49769259
Redigeret d. 23-09-2019 07:26
23-09-2019 18:49
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Ny havvind mølle park leverer strøm til 34 øre pr kWh i England.
Akraft koster idag mere end det dobbelte, så med effektiv energilagring, er denne energiform på vej til at blive en af de billigste grønne energikilder overhovedet.


Umiddelbart vil jeg vurdere at el-prisen fra nye danske møller minimum er 3 kr/KWh og med en kraftig stigende tendens, når man skal se på den samlede omkostning ved bare at opstille møllerne og uhæmmet afsætte strøm ind i nettet.

Når der tilsluttes flere og flere vindmøller det har f.eks. en en ekstrem negativ virkning på fjernvarmepriserne.

HOFOR's priser se https://www.hofor.dk/privat/priser-paa-forsyninger-privatkunder/prisen-paa-fjernvarme-2019-privatkunder/

54 øre/KWh for afgiftsfri fjernvarme fra biomasse i Københvan.

I 2016 modtog el- og fjernvarmesektoren 10 mia. i tilskud. Den samlede omsætning for fjernvarmebranchen var i 2017 hele 21 mia. selve el-salget fra landets møller og kraftværker efter støtte var ca. 10 mia. Yderligere så koster det 5 mia. at drive energinet når selskabet afholder omkostninger til nye ledningsforbindelser til nye møller og solceller så kommer de omkostning fra de 5 mia.

Det er en samlet omkostning for at yde boligerne med fjernvarme 32 TWh og el-nettet 30 TWh på hele 46 Mia. Det skal dog tilføjes at i de 21 mia. er der afgifter for den del af fjernvarmen som er fossil fra naturgas og kul, hvor der måske er tale om 2 - 3 mia.

Eller samlet set et helt igennem ekstremt bekosteligt system, og med nye træfyrende kraftvarme som skal idriftssættes i de kommende år med tilskudberettiget strømproduktion så vil situationen kun forværres, når landets fjernvarmebruger vil opleve esplossiv stigende varmepriser, som kun forværres af flere møller..
Redigeret d. 23-09-2019 18:54
23-09-2019 19:38
Jakob
★★★★★
(7345)
­



@delphi

Med den usle EL-rabat, der gives til luft/vand monoblok varmepumpen til en almindelig husstand, så må det være tydeligt, at der mangler svimlende meget mere billig vindstrøm i systemet for at få omstillingen til at rulle videre.

Hvordan går det med det økonomiske incitament til at installere varmepumper på fjernvarmeværkerne..?
Ikke imponerende godt, vel..?
Mere billig vindstrøm skaber et incitament, som driver udviklingen frem. Det gælder også for lagring af vindenergi.



­
23-09-2019 19:44
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Jakob 0,5 promille af fjernvarmen kom i 2017 fra varmepumper. Men vi skal nok forventen en fordobling i 2018, når energistyrelsens statistik kommer. Alle fjernvarmeværkerne har eller vil omlægge til tilskudsberettiget biomassekedler som yder overvejende værdiløs strøm, til skade for fjernvarmepriserne. Netop når varmebehovet er størst er når alle værkerne vil yde strøm for at kunne bruge spildvarmen til fjernvarme og det sammen med at møllerne yder mest netop om vinteren.
Redigeret d. 23-09-2019 19:45
23-09-2019 21:10
Jakob
★★★★★
(7345)
­


delphi skrev:
Jakob 0,5 promille af fjernvarmen kom i 2017 fra varmepumper. Men vi skal nok forventen en fordobling i 2018


Det er jo ingenting. Men potentialet er enormt. Vi mangler blot en ligeså enorm mængde vindstrøm.



­
23-09-2019 22:16
Peter Villadsen
★★★☆☆
(520)
Umiddelbart vil jeg vurdere at el-prisen fra nye danske møller minimum er 3 kr/KWh og med en kraftig stigende tendens, når man skal se på den samlede omkostning ved bare at opstille møllerne og uhæmmet afsætte strøm ind i nettet.

Delphi, kan du ikke godt dokumentere dine påstande?
Det hænger ikke sammen med nogetsomhelst, der er skrevet om prisen på havvind eller landvind.
Redigeret d. 23-09-2019 22:37
24-09-2019 12:16
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Peter

I de gode gamle dag i 80'erne før møller brændte alle mindre fjernvarmeværker Fuel oil i store oliebrændere. El-produktionen blev varetaget af store centrale kulkraftværker som ydede fjernvarme sammen med el-produktionen.

Som tommelfingerregel kostede strømmen 4 gange kulprisen og fjernvarmen lidt over 1 gang kulprisen både for spildvarme fra el-produktionen og fra olie. Hertil pålagde staten afgifter.

Det vil i dagspriser sige 100 kr/MWh for varme og 350 kr/MWh for strøm, og nogle aldeles minimale omkostninger til at drive el-nettet.

De store centrale kulkraftværker varetog grundlasten og gasturbiner varetog spidslastbehovet i nettet. Og kun når det var meget koldt og varmebehovet var stort så rakte spildvarmeproduktionen fra el-produktionen ikke, og man måtte brænde kul som kun endte som varme.

I 90'erne begynder mølleopstllingen og der udbygges kraftigt med gasforsynede kraftvarmeværker.

Nu stiger el-udbuddet og de centrale værker må i større og større grad kun omsætte brændsler til fjernvarme, når der ikke kan afsættes strøm.

Når der så samtidig udbygges kraftigt med vindmøller så ender kraftværkerne i lange perioder med kun at brænde brændsler som yder fjernvarme.

Nu kollapser økonomien i fjernvarmeværkerne og herunder i mølleprojekterne og staten må yde enorme tilskud til fjernvarmeværkerne og det sammen med møllerne. Det samlede tilskud var i 2016 10 mia. kr. og alene de mindre gasfyrende værker modtog 2,5 mia.

Og de årlige omkostninger til at drive statens systemansvarlige Energinet stiger eksplosivt når nye el-ledninger skal opstilles, og flere og flere reguleringssystemer skal virke sammen med det samlede forsyningssystem.

Og med flere og flere møller stiger udbuddet af strøm og nye meget bekostelige cenytrale kraftværker bygges om til at fyre med træ og værkernes el-produktion reduceres meget betydelig så de næsten ingen strøm yder når der skal ydes fjernvarme. Og selv ved en støtteordning hvor værkerne modtager støtte med 150 kr/MWh oven på markedsprisen så stiger fjernvarmeprisen eksplosivt så den altså i dag koster 540 kr/MWh i Københvan (ex afgifter) og det er det samme ved landets kraftværker der omlægger til træ.

Når man ser på hvad det koster ekstra at drive det samlede energisystem med fjernvarme og el-produktion så stiger den samlede omkostning, når der tilføres mere møllestrøm og mere og mere spildproduktion af strøm fra fjernvarmeproduktionen

Det er svært at opgøre den samlede omkostning når der tilføres mere og mere møllestrøm fra nye møller, men jeg vil fastholde at prisen samlet set er 3kr/KWh for nye møllers produktion.
Redigeret d. 24-09-2019 12:32
24-09-2019 12:47
delphiProfilbillede★★★★★
(5359)
Det er jo ingenting. Men potentialet er enormt. Vi mangler blot en ligeså enorm mængde vindstrøm.


Jakob

I stedet for at rejse flere møller til skade for miljø og økonomi så var det måske en bedre ide at man stoppede med at yde tilskud til værdiløs kraftværks el-produktion når priserne er dundrende negative og lader skatteyderne og fjernvarmebrugerne betale, og i stedet for brugte denne strøm til noget fornuftigt. Herunder at man før man opstiller mere møller ophører med at stoppe de nuværende møller når overskuddet af strøm er stort og i stedet for gjorde brug af denne strøm.
Redigeret d. 24-09-2019 12:54
Side 13 af 15<<<1112131415>





Deltag aktivt i debatten Det eldrevne samfund:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Det gode grønne samfund12508-10-2019 08:17
Det papirløse samfund429-11-2013 13:55
Brint-samfund325-03-2008 10:08
Artikler
Omstillingen i nationale samfund
NyhederDato
Batteriskift testes på eldrevne taxier i Tokyo04-09-2009 10:11
▲ Til toppen
Afstemning
Hvad mener du om skoleelevernes klimastrejke?

Jeg bakker dem op

Jeg forstår deres bekymring, men de bør tilbage på skolebænken

Det hører ingen steder hjemme

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2019 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik