Det eldrevne samfund

Hvor udbredt er det i dag, at vindmøller står stille, fordi strømmen ikke kan afsættes.?
Vi har flere gange tidligere været i samme situation, hvor en simpel udbygning af nettet løste problemet.
Derfor er der nok ikke noget at sige til det, hvis værkerne vil se mere, før de reagerer med store investeringer på forbrugernes vegne.

delphi skrev:
Det er svært at opgøre den samlede omkostning når der tilføres mere og mere møllestrøm fra nye møller, men jeg vil fastholde at prisen samlet set er 3kr/KWh for nye møllers produktion.

Jeg er enig i Peter Villadsens anke.
Det må være en kommafejl eller blackout. 0,3 kr havde nok været betydeligt tættere på et tal, som kan dokumenteres, endda også for havvindmøller.

Det er jo et sludret blamegame uden mening for fremtiden, og som reelt ikke angår prisen på vindstrøm. Hvis du endelig vil, så mener jeg nærmere, at du bør lægge skylden på den gamle utidssvarende teknologi og nogle forkerte eller mangelfulde politiske beslutninger.

Niels K Sørensen skrev:
https://www.lazard.com/perspective/levelized-cost-of-energy-2017/

Total pris for de forskellige energikilder.

Atomkraft er den eneste energikilde, der ikke er faldet i pris siden 2009.

delphi skrev:

Det er jo et sludret blamegame uden mening for fremtiden, og som reelt ikke angår prisen på vindstrøm. Hvis du endelig vil, så mener jeg nærmere, at du bør lægge skylden på den gamle utidssvarende teknologi og nogle forkerte eller mangelfulde politiske beslutninger.

Det er muligt men fjernvarmebrugeren i storkøbenhvan betaler altså 5 mia. for at få varme årligt og en del af forklaringen er jo at de københavnske kraftværker kan ikke yde strøm når alle andre kraftværker yder strøm og netop sammen med møllerne. Og derfor bruges der mange milliarder til at lave nye ineffektive kraftværker, som kun kan tilskrives møllerne.

For 3 år siden kostede varme 1 mia. i 2019 priser.

Energinets årlige omkostning til drift af el-nettet er 5 mia. hvor den for 30 år siden var meget minimal.

Ellers er der her et citat fra en anden tråd og kilde:

Hvad er de 5 milliarder blevet brugt til?

delphi skrev:
energinet koster 5 mia. årligt at drive

Det er ganske simpelt: vindmølle strøm og solcelle strøm fremstilles til de laveste elpriser nogensinde set.
Og prisen fortsætter nedad.

Dertil kommer ombygningen af kulkraftværker og et gaskraftværk til fyring med biomasse for op mod 6 mia. kr - backup for møller.

delphi skrev:

Dertil kommer ombygningen af kulkraftværker og et gaskraftværk til fyring med biomasse for op mod 6 mia. kr - backup for møller.

Det kan langt fra gøre det! Alene Bio4 på amagerværket kostede 6 mia. og et mindre anlæg i Kalundborg kostede 1,5 mia. Et lille 3 mw anlæg i Brønderslev kostede alene 300 mio. hvor el-produktionen mere er en undskyldning for at kunne kalde det et kraftværk, eller mere en undskyldning for at brænde en masse flis og yde varme.

Men det værste er at anlæggene bliver lavet med en væsentlig mindre el-virkning så der skal fyres langt flere brændsler ind i anlægget for at yde den samme strøm.

Kjeld Jul skrev:
Ja, omstillingen til vindfkraft koster.
De 4 nuværende synkronkompensatorer i Fraugde,Høng, Bjæverskov og på det tidligere Enstedværk, der er nødvendige for at stabilisere den svingende jævnstrøm fra møllerne, har hver kostet omk. 400 mio. kr og bruger, hver for op mod 6 mio. Kr. strøm om året.
Hvad koster luft/ kabel forbindelsen mon ikke fra Holstebro til Husum?
Dertil kommer ombygningen af kulkraftværker og et gaskraftværk til fyring med biomasse for op mod 6 mia. kr - backup for møller.

Forklar venligst hvorfor produktionen af el prismæssigt i Danmark er sammenlignelig med landene rundt om os?

Peter Villadsen skrev:

Kjeld Jul skrev:
Ja, omstillingen til vindfkraft koster.
De 4 nuværende synkronkompensatorer i Fraugde,Høng, Bjæverskov og på det tidligere Enstedværk, der er nødvendige for at stabilisere den svingende jævnstrøm fra møllerne, har hver kostet omk. 400 mio. kr og bruger, hver for op mod 6 mio. Kr. strøm om året.
Hvad koster luft/ kabel forbindelsen mon ikke fra Holstebro til Husum?
Dertil kommer ombygningen af kulkraftværker og et gaskraftværk til fyring med biomasse for op mod 6 mia. kr - backup for møller.

Forklar venligst hvorfor produktionen af el prismæssigt i Danmark er sammenlignelig med landene rundt om os?
Jeres forklaringer hænger jo ikke sammen med det, der er faktuelt.

Hvad har Danmark ikke vundet ved at satse på vindkraft i arbejspladser, eksportindtægter samt igangsat innovativ udvikling af Giga batterier, stenlagring, lagring i brint, naturgasnettet....?
Skal vi så diskutere 400 millioner?


Hvad koster det, at vandstanden stiger 1 meter i år 2100 ved business as usual?

Det er pebernødder, du og Delphi taler om, og den største fare mod menneskeheden er vores grådighed og modvilje mod at gå ind i en hurtig og velkontrollabelt omstillingsproces.

Det er dokumenteret af utallige forskere, senest i IPCC rapport og oceanerne.

Så mere omstilling, også selvom det koster lidt her og der.

delphi skrev:

Forklar venligst hvorfor produktionen af el prismæssigt i Danmark er sammenlignelig med landene rundt om os?

Det er den, fordi:

* Tilskuddet til VE-udbygning via PSO er overført til finansloven.
* Tilskuddet til el-produktionen via fjernvarmeværker som producerer el sammen med fjernvarme er overstiger værdien af selve værkernes el-produktion.
* Det indirekte tilskud til el-produktionen når fjernvarmeværkerne opstiller nye flisfyrede kraftværker som yder strøm til markedspriser og fjernvarmekunderne betaler overpriser for varmen, for altså at el-prisen kan holdes lav.

Kjeld Jul skrev:

Peter Villadsen skrev:

Kjeld Jul skrev:
Ja, omstillingen til vindfkraft koster.
De 4 nuværende synkronkompensatorer i Fraugde,Høng, Bjæverskov og på det tidligere Enstedværk, der er nødvendige for at stabilisere den svingende jævnstrøm fra møllerne, har hver kostet omk. 400 mio. kr og bruger, hver for op mod 6 mio. Kr. strøm om året.
Hvad koster luft/ kabel forbindelsen mon ikke fra Holstebro til Husum?
Dertil kommer ombygningen af kulkraftværker og et gaskraftværk til fyring med biomasse for op mod 6 mia. kr - backup for møller.

Forklar venligst hvorfor produktionen af el prismæssigt i Danmark er sammenlignelig med landene rundt om os?
Jeres forklaringer hænger jo ikke sammen med det, der er faktuelt.

Hvad har Danmark ikke vundet ved at satse på vindkraft i arbejspladser, eksportindtægter samt igangsat innovativ udvikling af Giga batterier, stenlagring, lagring i brint, naturgasnettet....?
Skal vi så diskutere 400 millioner?


Hvad koster det, at vandstanden stiger 1 meter i år 2100 ved business as usual?

Det er pebernødder, du og Delphi taler om, og den største fare mod menneskeheden er vores grådighed og modvilje mod at gå ind i en hurtig og velkontrollabelt omstillingsproces.

Det er dokumenteret af utallige forskere, senest i IPCC rapport og oceanerne.

Så mere omstilling, også selvom det koster lidt her og der.

" velkontrolleret omstillingsproces " ??,

Biomassekraftværker med øget CO2 udledning - er det velkontrolleret og til gunst for klimaet?
Kostpris flere mia.kr .

Der er lang vej fra 35 øre/kwh til 3 kr /kwh - synes du ikke?
Du mangler fuldstændigt at dokumentere tilskudsordninger til fjernvarme, deres overpris, så det kan jeg ikke forholde mig til.

Forsyning Helsingør er klar med de nye takster for 2019. Billigere fjernvarme og el får den samlede pris for en standardfamilie til at falde. Vand, affald og spildevand følger prisudviklingen og stiger en smule.
Kunder hos Forsyning Helsingør kan se frem til, at det både bliver lidt billigere at få varmet boligen op med fjernvarme i 2019, og at prisen på el falder markant. For en standardhusholdning falder prisen med 473 kroner om året. Det er femte år i træk, at fjernvarmen falder i pris – og tredje år i træk, at prisen på el falder. Priserne er en konsekvens af de nye takster, som bestyrelsen i Forsyning Helsingør har vedtaget.

Derfor bliver fjernvarmen dyrere

Prisstigningerne skyldes, at et tilskud fra staten til fjernvarmeværkerne er forsvundet ved indgangen til 2019.

Tilskuddet var et tidsbegrænset grundbeløb, der blev indført i 2004 i forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet - og det kan ikke forlænges på grund af EU's nye statsstøtteregler. Størstedelen af de selskaber, der bliver ramt, leverer varme til landdistrikterne.

Det er også typisk i landdistrikterne, at fjernvarmen typisk er dyrest, og der er der ifølge Forsyningstilsynet flere årsager til.

Nogle forsyninger har et stort varmetab i deres ledningsnet, og mellem leverandørerne kan der være væsentlig forskel på produktionsomkostningerne, der afhænger af fx virksomhedens anlæg og brændselstype.

Dertil kommer, at flere varmeforsyninger har indført sæsondifferentierede priser, så priserne stiger om vinteren og falder om sommeren.

Foruden grundbeløbets forsvinden, kommer prisstigningen også til at være højere, fordi AffaldVarme Aarhus i slutning af 2018 ekstraordinært sænkede prisen grundet en vundet skattesag. Ifølge fjernvarmeselskabernes brancheforeningen, Dansk Fjernvarme, kan en tredjedel af den gennemsnitlige prisstigning henledes til det.

Delphi: forklar venligst hvad du ser i figur 2 i nedenstående:
https://www.enerdata.net/about-us/company-news/energy-prices-and-costs-in-europe.pdf

Den årlige pris for at få varme i radiatorerne varierer med op til 15.500 kroner i det østjyske område. Brancheorganisation vil gerne indsnævre prisforskellene på fjernvarmen, der overordnet bliver billigere og billigere for forbrugerne.

ØSTJYLLAND: Skru op for varmen!

Det råb høres i øjeblikket i mange østjyske hjem, hvor efterårskulden sniger sig ind i stuer og soveværelser.

Men de økonomiske konsekvenser af at varme radiatorerne op med fjernevarme svinger kolossalt fra by til by. I Østjylland er Hammel Fjernvarme billigste leverandør af varme, mens Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning har den tvivlsomme ære af at udskrive de største varmeregninger.

For ejeren af et almindeligt parcelhus er forskellen mellem at bo i Hammel og Nimtofte på 15.500 kroner om året - en prisforskel på knap 170 procent.

- Det er alt for store forskelle mellem de billigste og dyreste varmeværker. Lokale forhold kan retfærdiggøre forskelle i priserne, men der skal ikke mindst landspolitisk arbejdes for at indsnævre udsvingene. Det gælder især i forhold de omkring 200 fjernvarmeværker, der fortsat er tvunget til at bruge naturgas. De er i den dyre ende af skalaen, siger direktør Kim Mortensen fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.