Husk mig
▼ Indhold

Det gode grønne samfund



Side 3 af 4<1234>
22-02-2014 22:38
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Jakob

Det er let nok at kigge baglæns og se hvad tidligere regeringer har gjort galt. Vi kan således også gå tilbage til Jens Otto Krag og Anker Jørgensen og kritisere dem for meget at det, som de har gjort galt. Disse 2 herrer var da i allerhøjeste grad ansvarlig for, at de offentlige udgifter, herunder ikke mindst overførselsindkomsterne, fik lov at løbe løbsk.

Vi kommer ikke uden om, at satsen for dagpenge (niveauet om man vil) har stor betydning for antallet af mennesker på offentlig forsørgelse. Hermed får niveauet på dagpengene m. m. ekstremt stor betydning for den samlede udgift til overførselsindkomster alt i alt. Det er den barske virkelighed.

For så vidt vi taler om sunde og raske arbejdsdygtige mennesker syntes jeg, at det er ret let. De skal, for at sige det lige ud, have pisken på nakken og se at komme i gang med en uddannelse eller i arbejde. Her vil en lav dagpengesats være en rigtig god hjælp. På det punkt syntes jeg, at vi er blevet alt for blødsøden. Vi skal ikke ret mange årtier tilbage i tiden før folk levede på en levestandard, der var markant lavere end i dag. Tænk blot på hvordan levestandarden og livsvilkårene i øvrigt var for vore forældre og bedsteforældre. Længere skal vi ikke tilbage. Det har folk fuldstændigt glemt.

Det er derimod sværere, når vi tale om folk, som ikke er raske, og som derfor ikke kan klare en uddannelse eller et arbejde. Her er løsningen ikke så enkelt.
23-02-2014 14:00
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Det er let nok at kigge baglæns og se hvad tidligere regeringer har gjort galt. Vi kan således også gå tilbage til Jens Otto Krag og Anker Jørgensen og kritisere dem for meget at det, som de har gjort galt. Disse 2 herrer var da i allerhøjeste grad ansvarlig for, at de offentlige udgifter, herunder ikke mindst overførselsindkomsterne, fik lov at løbe løbsk.


@Jørgen

Nu kan du vist godt ta' en anden større katastrofe med, nemlig Anders Fog Rasmussen, som ligefrem offentlig stod frem og pointerede, at der under VK-regeringen aldrig havde været så mange offentlige ansatte..

Udviklingen i statens udgifter under VK se



Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Finansloven
24-02-2014 18:45
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Delphi

Bortset fra den detalje, at Ander Fogh Rasmussen stoppede som statsminister i april 2009, så er jeg ikke uenig med dig.

Han burde selvfølgelig havde ført en langt mere ansvarlig økonomisk politik. Det kan vi slet ikke være uenig i.
24-02-2014 19:44
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Bortset fra den detalje, at Ander Fogh Rasmussen stoppede som statsminister i april 2009, så er jeg ikke uenig med dig.


Jo men gå fra 400 Mia i 2000 umiddelbart efter VK overtager magten og så i 2009 topper budgettet med 606 mia i Fog's regeringstid det er topmålet af uansvarlighed. Og det er formilende at væksten så fortsætter i de følgende år hvor krisen sætter ind.

Men man afdrager dog betydelig på statsgælden under Fog, men det kan kun skyldes de enorme indtægter fra Nordsøen (olieskat).
25-02-2014 21:48
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Indtægterne fra olie og gas fra Nordsøen har selvfølgelig betydning. Det man i denne forbindelse skal husker er, at fra kartoffelkuren i 1987 og til frem til omkring 2003, 2004 blev der ført en meget ansvarlig økonomiskpolitik her i landet. Det er fordelen af denne politik som Anders Fogh & Co nød godt.

En lang periode med en stram økonomisk politik og en relativ stor arbejdsløshed (for ikke at sige stor arbejdsløshed som i 1990'erne) vil automatisk bevirker små lønstigninger, og en deraf følgende god konkurrenceevne. Det er den enkle men barske kendsgerning. I et lille land med en stor udenrigshandel har dette stor betydning.

Da produktionen i Norsøen (så vidt jeg husker) også toppede i 00'erne hvor det i øvrigt gik rigtigt godt, så troede man simpelt hen, at man kunne gå på vandet inden finanskrisen. Det er hovedårsagen for den uansvarlige politik, som blev ført i denne periode. Havde produktionen i Nordsøen toppet langt tidligere eller væsentligt senere, så var det ikke gået så galt.
25-02-2014 22:15
Jakob
★★★★★
(9287)
.



Hvis de to borgerlige økonomiske "eksperter" ellers engang kan blive færdige med at tæve løs på deres egen politiske fløj, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvad de mener om forslaget om indførelse af den borgerløn, som jeg skrev om.

Burde de ikke juble i stedet for at forbigå det i tavshed..?




.
27-02-2014 19:44
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvis de to borgerlige økonomiske "eksperter" ellers engang kan blive færdige med at tæve løs på deres egen politiske fløj, så kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvad de mener om forslaget om indførelse af den borgerløn, som jeg skrev om.


Syntes det er en ondskabsfuld tankegang, der vil ødelægge uendelig meget for mange mennesker. PÅ samme måde som man i vid ud strækning ødelægger vor ældre del af befolkningens liv ved at dynge dem til med hjælp i hoved og røv. Som ved hjemmehjælp og alle mulige støtteordninger..

Mennesket er skabet til at styrkes når det overlever! Gammel som ung. Men det skal foregå på samme vilkår rig som fattig, og herunder via den evne til hjælp som naturlig er skabt i mennesker!
Redigeret d. 27-02-2014 19:46
27-02-2014 19:53
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Borgeløn er jo bare endnu mere omfordeling af resurserne. Det har vi rigeligt af i forvejen.
Jeg troede den tanke var død. Var det ikke tilbage i 1970'erne man diskuterede borgerløn? Det har jeg hørt noget om. Det er før min tid. Eller rettere sagt før jeg fulgte med i politik.
27-02-2014 21:10
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Var det ikke tilbage i 1970'erne man diskuterede borgerløn?


JO og ØD.
27-02-2014 22:33
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
delphi skrev:
Var det ikke tilbage i 1970'erne man diskuterede borgerløn?


JO og ØD.


Ideen om borgerløn er absolut ikke død - det ernok en af de få ideer, der har tilhængere fra det yderste venstre og til det yderste højre.

LA's forslag om, at der ikke kal betales skat af de første 7 - 8.000 kr pr. måned er en afart af borgerløn.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
28-02-2014 17:39
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Det er en gratis omgang for LA at foreslå at gøre de første 8.000 kr. pr måned skattefrie. Det har ikke skyggen af chance for at blive indført. Det ved de også godt.

Et sådant forslag vil reducere skatteindtægterne med omkring 70 mia. kr. pr. år. Man behøver således ikke at være særligt skarpsindig for at se hvor urealistisk forslaget er.

8.000 kr. pr. måned = 96.000 kr. pr. år.

Manglende AM-bidrag pr. år pr. person bliver:
8% af 96.000 kr. = 7.680 kr.

Manglende indkomstskat med en skatteprocent på 35 og et personfradrag på 42.800 kr. (det nuværende).
((96.000 kr. x 0,92) - 42.800 kr.) x 0,35 = 15.932 kr.

Manglende skat i alt pr. person: 7.680 kr. + 15.932 kr. = 23.612 kr.

Hvis vi siger, at der er 3.000.000 personer med en indkomst på minimum 96.000 kr. pr. år bliver det i alt 70,8 mia. kr. Og det er vel at mærke pr. år.

Det er væsentligt flere end 3 millioner personer her i landet med en indkomst på minimum 96 tkr. pr. år. Tallet er nærmere 4 millioner personer. I modsat retning trækker så, at personer på overførselsindkomst ikke betaler AM-bidrag efter de nugældende regler. Her til kommer så, at der også er en hel del personer med en indkomst, som ligger over det nuværende personfradrag men under 96 tkr. pr. år, som også ville få en skatterabat hvis forslag blev indført.
01-03-2014 11:29
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvis vi siger, at der er 3.000.000 personer med en indkomst på minimum 96.000 kr. pr. år bliver det i alt 70,8 mia. kr. Og det er vel at mærke pr. år.

@Jørgen

Hvis ikke du mener staten kan undvære 70 mia årligt mener du da samfundsdriften i 2000 var for dårlig hvor den var over 200 mia billigere end i dag se


Redigeret d. 01-03-2014 11:31
01-03-2014 12:21
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Delphi

Du taler om statens udgifter. Det er som bekendt kun en del af den samlede offentlige sektor.
I år 2000 var sygehusene (ja hele sundhedssektoren så vidt jeg husker) underlagt de daværende amtskommuner. I dag er sygehusene under staten. Det i sig selv giver en stor forskydning. Så vidt jeg husker koster sundsvæsenet i dag størstedelen af de 200 mia. kr. som du taler om.

Herud over har sygehusene og hele sundhedsvæsenet fået forøget deres bevillinger ganske kraftigt efter år 2000. Det hænger sammen med at Lykketoft og Nyrup, da de sag ved magten, havde som hoved opgave at få knækket arbejdsløshedskurven. Det lykkedes som bekendt også for dem. Her skal det bemærkes, at frem til omkring år 2000 var sygehusvæsenet drevet for meget få midler sammenlignet med vore nabolande. Dengang talte man hele tiden om lange ventetider på sygehusene. Det gøres der ikke i dag, for bevillingerne til sygehusene er blevet kraftigt forøget under Anders Fogh og co. Jeg ønsker i hvert til fælde ikke et discount sygehusvæsen.

De tidligere amtskommunale vej har staten vel også overtaget ansvaret for. Jeg husker ikke lige præcist hvad der skete under kommunalreformen. Men amtskommunerne eksisterer da i hvert til fælde ikke længere.

I øvrigt er der en tidsforskydning på 13 - 14 år fra år 2000 og til i dag. Med en inflation på f.eks. 2% pr. er man nødsaget til at fratrække omkring 30% for at kunne sammenligne tallene. 2% i 13 år giver på min regnemaskine 29,3%.
01-03-2014 12:33
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jørgen

Det var jeg godt klar over at der er nogle forskydninger.

Sygehusvæsenet koster 78 mia http://www.regioner.dk/%C3%B8konomi/benchmarking/fakta+og+n%C3%B8gletal


Men forskellen er også 295 mia i mellem år 2000 og 2012.
01-03-2014 19:30
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Delphi

Vi er enige så langt at Anders Fogh & co. var dårlige til at holde de offentlige udgifter i ro. Det var Lykketoft og Nyrup væsentligt bedre til det i deres regeringstid. Den ros skal de have.

Angående skattelettelser så er det en meget dårlig ide at give skattelettelser i bunden af indkomstskalaen. Det får folk til at blive inaktive, for ikke at sige dovne. Det er lige som at bevilge dagpenge eller bistandshjælp på et højt niveau. Det bevirker tilsvarende at folk bliver inaktive. Så kan man sætte lige så mange aktiveringsprogrammer i værk som man vil. Det hjælper ikke det fjerneste.

Skal der gives skattelettelser så er det meget bedre at give det i toppen af indkomstskalaen. Det får folk til at yde en ekstra indsats. Man kan tilsvarende også sænke skatteprocenten. Det får også folk til at blive mere aktive.
01-03-2014 22:51
Jakob
★★★★★
(9287)
.



Angående borgerløn, så tænker jeg, at de borgerlige økonomer går meget op i, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Derfor ville en borgerløn, som var noget lavere end bistandshjælp, kunne øge det økonomiske incitament til at tage et arbejde, så det var nok i sig selv, og så kunne der oven i købet også spares nogle piskesvingere.

I hvert fald må det nok være lidt vanskeligt at afgøre, om borgerløn er for dyr eller billig for samfundet, så længe man ikke har lagt sig fast på, hvor stor den skal være.




@delphi

At ØD med central fond aldrig blev til noget er måske et af de bedste beviser på, at arbejderbevægelsen aldrig har sejret, men stadig kun står i stampe.
Sådan en fond kunne måske ellers have været en god stødpude under krisen og hjælpe med at bygge et grønnere samfund.



.
02-03-2014 13:34
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
At ØD med central fond aldrig blev til noget er måske et af de bedste beviser på, at arbejderbevægelsen aldrig har sejret, men stadig kun står i stampe.
Sådan en fond kunne måske ellers have været en god stødpude under krisen og hjælpe med at bygge et grønnere samfund.


Sku' det så være inkompetente levebrødspolitikere uden nogen som helst forbindelse med virkeligheden som skulle sidde og bestemme over denne Fond og dens virke...
02-03-2014 13:43
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Vi er enige så langt at Anders Fogh & co. var dårlige til at holde de offentlige udgifter i ro. Det var Lykketoft og Nyrup væsentligt bedre til det i deres regeringstid. Den ros skal de have.

Angående skattelettelser så er det en meget dårlig ide at give skattelettelser i bunden af indkomstskalaen. Det får folk til at blive inaktive, for ikke at sige dovne. Det er lige som at bevilge dagpenge eller bistandshjælp på et højt niveau. Det bevirker tilsvarende at folk bliver inaktive. Så kan man sætte lige så mange aktiveringsprogrammer i værk som man vil. Det hjælper ikke det fjerneste.

Skal der gives skattelettelser så er det meget bedre at give det i toppen af indkomstskalaen. Det får folk til at yde en ekstra indsats. Man kan tilsvarende også sænke skatteprocenten. Det får også folk til at blive mere aktive.


Mener du godt nok vi har brug for mere aktivitet.. Efter min bedste overbevisning så bliver denne aktivitet da kun omsat i nyttesløse ting som overforbrug i navnlig den offentlige sektor med flere og flere nyttesløse og overflødige funktioner, og i den private sektor eller via privatforbruget bliver den øget værdiskabelse da brugt til endnu flere nyttesløse ting som rejser, flere spabade, større biler osv.

Herunder bank og finanssektoren ever til fulde at formøble enorme summer bort i nyttesløse transaktioner når der er opgang i samfundet.

KOngen over alle i at sløse værdier bort se


Redigeret d. 02-03-2014 13:45
02-03-2014 14:05
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Jakob

Du skriver selv, at borgerløn skal være på et noget lavere niveau end bistandshjælp (kontanthjælp). Hvis det er en erstatning for kontanthjælpen, og det vil sige, at du afskaffer kontanthjælpen, så vil det jo i realiteten være en satsnedsættelse. Hvad du kalder en sådan ydelser er sådan set ligge meget, det afgørende er niveauet.

Det store spørgsmål er hvad du vil gøre med alle os, som har en indkomst der ligger over dette niveau. Hvis det kun er dem uden indkomst, som du vil bevilge borgerløn, så er det jo bare en satsnedsættelse med et nyt og finere navn. Hvis du derimod vil uddele f.eks. 75.000 kr. til alle borger her i landet over 18 år. Så skal der uddeles 337,5 mia. kr. pr. år, hvis vi siger, at der er 4,5 million indbyggere her i landet over 18 år. Selvom vi antager at omkring havdelen af disse penge vil komme ind igen, da beløbet skal beskattes som personlig indkomst, så mangler der stadig langt over 150 mia. kr. pr. år.

I teorien kan man så forhøje personskatterne med f.eks. 5 - 10 % så der bliver balance på det offentlige budget. Herved vi du blot gøre det endnu mindre attraktivt at arbejde.

Mange flere vil herud over komme til at betale topskat da indkomsten vil blive forhøjet med 75.000 kr. pr. år.

Jeg håber, at du selv kan hvor dødfødt ideen er?

Der er i den politisk debat sagt mange gange, at det skal kunne svare sig at arbejde, for dette er meget afgørende problem, som man har diskuteret i årevis. Der bliver bare ikke gjort noget for at få løst op på dette problem. Det er ligesom, at det også er sagt mange gange, at man skal dyrke motion, at man skal spidse sundt, at man ikke må ryge, at man ikke må drikke for meget osv. Det at man siger sådan, er bare ikke ensbetydende med at der sker noget.
02-03-2014 14:09
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Delphi

Mener du det du skriver eller er det bare ironi?
02-03-2014 14:48
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Jørgen Petersen skrev:
@ Delphi

Mener du det du skriver eller er det bare ironi?


Mener du da at det som foregår i den offentlige sektor ikke kunne gøres endda noget bedre!

Herunder den ansvarlighed som har præget den private sektor og små liberale erhverv op gennem industrialiseringen med en meget prisværdig omhu og nøjsomhed, som med 60 og 70'ernes forandret indstilling tabes totalt til fordel for et overforbrug som er ekstrem.

Herunder ikke mindst finanssektorens fuldt og helt nyttesløse 'kører-rundt-systemer' uden reelt værdiskabelse bag. Det er og bliver en klods om samfundets ve og vel.
Redigeret d. 02-03-2014 14:50
02-03-2014 15:15
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ Delphi

Hvis jeg skal sige det pænt, så vil jeg sige, at du skal holde dig til at skrive om energi, for det har du så vidt jeg kan vurdere forstand på.

Angående den offentlige sektor, så har den været underlagt store besparelser de seneste år. Det du skriver om et stort overforbrug i den offentlige sektor passer ingen steder.

Den offentlige sektor er i som bekendt underlagt en politisk ledelse, og det medfører i sagens natur et vist ressourcespild. Men det er politikkerne skyld helt og holdent. Hvis der f.eks. kommer en ny politisk ledelse i en kommune eller et land, så får de offentligt ansatte ofte besked om at nu skal de arbejde i en helt anden retning end tidligere, og så gør de selvfølgelig det. Det er jo ikke de ansatte som bestemmer.

Du skrev for et stykke tid siden, at der var 1,5 (eller var det 1,8) ansatte i en børnehave pr. barn. Den dag jeg læste gad jeg ikke engang kommenter det. Nu gider jeg ikke slå efter for at få det rigtige tal. I en helt almindelig børnehave er der i dag vel omkring 5 - 7 børn pr. ansatte. Der er ingen børnehave med normale børn, som har mere ansatte end børn. Det er dybt godnat at tro det.

Det eneste sted hvor der er flere klienter/beboere end ansatte er i døgninstitutionerne, hvor der er ansatte døgnet rundt, året rundt. Her er beboerne også helt håbløse. Ellers ville de ikke være et sådant sted.
02-03-2014 15:45
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Du skrev for et stykke tid siden, at der var 1,5 (eller var det 1,8) ansatte i en børnehave pr. barn. Den dag jeg læste gad jeg ikke engang kommenter det. Nu gider jeg ikke slå efter for at få det rigtige tal. I en helt almindelig børnehave er der i dag vel omkring 5 - 7 børn pr. ansatte. Der er ingen børnehave med normale børn, som har mere ansatte end børn. Det er dybt godnat at tro det.


Nu skrev jeg altså Vuggestue og børnehave og i en vuggestue er der ca. den dobbelte bemanding af børnehaver ifølge BUPL (se linket oppe i tråden)og hertil skal lægges andre administrative personalefunktioner i kommunen som knyttes til vuggestuen.

Så om du kan lide det eller ej så kommer vi meget langt ned i antal børn pr. voksen i vuggestuen, og 1,8 barn pr voksen er ikke urealistisk.

Du må da for pokker kunne forstå at de børn vil kunne passes langt bedre og billigere, og hertil, når man ser på alle de problemer der er med nutidens ungdom (kan ikke læse efter endt skolegang, samspildesproblemer, narko, mobning, (ungdoms)bandekriminalitet osv).

Det kan da ikke være rigtig at det voksen familiemedlem som har et barn i vuggestue eller børnehave at det tidsforbrug som samlet bruges i kommunal regi, at der modsvarer de måske først 20 ugentlige arbejdstimer af forældres arbejdstid i en anden arbejdsfunktion andet sted i samfundet.

Prøv nu lige og tænk dig lidt om!!

Redigeret d. 02-03-2014 16:06
02-03-2014 16:54
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Nu ligger der altså en gammel politisk beslutning om at kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet. Det nødvendig gør som bekendt både børnehaver og vuggestuer.

Nu er det som bekendt ikke BUPL, som bestemmer normeringen i børnehaver og vuggestuer. Jeg kan kun sige at normeringstal som du henviser til, passer ikke til den virkelige verden. Da mine børn var små, så var de 4 børn hos en dagplejemor.
02-03-2014 17:20
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
NU har BUPL jo altså været ude og tælle op hvor mange der var med børnekontakt i en vuggestue i Århus se http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-8XPBZF/$file/2012_PM30aug.pdf, som de jo selvsagt mener er underbemandet. Og det er vel at mærke det personale som er mødt på arbejde den pågældende dag man tæller. Og uden alle de administrative funktioner på institutionen og herunder ved kommunen, og jo altså de ansatte som er syge, på kursus, efteruddannelse osv. Det bliver et katastrofalt regnestykke med et enormt personaleforbrug!

Du giver i øvrigt et glimrende eksempel på at den mere lokale eller folk-til-folk-løsning er bedre og billigere med den private dagplejer som passede dine børn, som dog givet er formidlet af kommunen. En ordning som denne kunne udmærket være klaret uden indblanding af offentlige skrivborde så kvinden kunne komme på arbejdsmarkedet.
02-03-2014 18:00
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Jørgen Petersen skrev:
Nu ligger der altså en gammel politisk beslutning om at kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet. Det nødvendig gør som bekendt både børnehaver og vuggestuer.

Nu er det som bekendt ikke BUPL, som bestemmer normeringen i børnehaver og vuggestuer. Jeg kan kun sige at normeringstal som du henviser til, passer ikke til den virkelige verden. Da mine børn var små, så var de 4 børn hos en dagplejemor.


Men det gør det ikke til en samfundsopgave - hvis arbejdsmarkedet vil have kvinderne til at arbejde, så må de sørge for psning af børnene - de næste generationer af arbejdere.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
02-03-2014 18:09
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Men det gør det ikke til en samfundsopgave - hvis arbejdsmarkedet vil have kvinderne til at arbejde, så må de sørge for psning af børnene - de næste generationer af arbejdere.


Hvad er det for noget vrøvl, at arbejdsmarked vil ha' kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Hvis en forældre med et barn igangsætter flere timers arbejdsfunktioner i den offentlige sektor ved dels at få barnet passet og herunder andre offentlige opgaver som hindens arbejdsfunktion kræver. Alt fra arbejdstilsyn over tilsyn med den aktivitet hindes arbejdsplads udfolder, miljøforhold og sagsbehandling omkring skat osv. Og det vil med helt sikkerhed være et dundrende underskudsprojekt som der kun er en til at betale og det er det erhvervsliv som skal holde hele samfundet i gang.

Og så var det altså bedre at flere lagde hjemme på sofaen, i stedet for at holde dette cirkus i gang, til skade for konkurrenceevnen og samfundsværdierne mm.
Redigeret d. 02-03-2014 18:11
02-03-2014 18:57
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Hvis der ikke var blevet oprettet det nødvendige antal dagpleje- og børnehavepladser var kvinderne ikke kommet ud på arbejdsmarkedet i det ønskede omfang. Det var politikerne tilbage i 60'erne og 70'erne godt klar over. Derfor sørgede de selvfølgelig for pasningsmuligheder for de små. Hermed er børnepasning blevet en samfundsopgave.

I øvrigt har vi et historist stort overskud på betalingsbalancen, så jeg kan ikke se at vi har problemer med konkurrenceevnen. Hvor skulle det så i givet fald være?

Jeg har tidligere sagt, at der bliver (og ikke mindst er blevet) flyttet mange industriarbejdspladser ud af landet. Det vi jeg gerne gentage, og det skyldes at primært at lønniveauet på arbejdskraft med ringe kvalifikationer er for højt her i landet. Dette høje lønniveau hænger nøje sammen med niveauet på dagpenge. Så enkelt er det.

Her ud over har vi et problem med næsten kroniske underskud på statsfinanserne. Det har primært noget at gøre med de enormt mange penge, som vi bruger på overførselsindkomster.

Kigger vi på de enkelte sektorer inden for det offentlige som f.eks. skole- og uddannelsesområdet, sundhedsvæsenet, vejvæsenet, forsvaret, den offentlige administration, så er disse områder her i landet ikke nævneværdigt større en de tilsvarende områder i sammenlignelige lande. Selvfølgelig har vi en lidt mere omfattende offentlig børnepasning og ældre pleje end landene syd for os har, da de ikke har så høj en erhvervsfrekvens blandt kvinder som vi har. Det giver næsten sig selv.

Der hvor Danmark for alvor skiller sig ud, er ved omfanget af overførselsindkomster. Her er det kun Norge, som er lige så rundhåndet som vi er. Så kan det vist ikke siges mere enkelt.
02-03-2014 20:00
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvis der ikke var blevet oprettet det nødvendige antal dagpleje- og børnehavepladser var kvinderne ikke kommet ud på arbejdsmarkedet i det ønskede omfang. Det var politikerne tilbage i 60'erne og 70'erne godt klar over. Derfor sørgede de selvfølgelig for pasningsmuligheder for de små. Hermed er børnepasning blevet en samfundsopgave.


Men du må ha' mig undskyldt, når alt tyder på at en betydelig del af de arbejdspladser som er etableret for altså at få kvinden ud på arbejdsmarkedet, hvis det samlet set er et stort kørerrundet-system hvor der samlet set bruges flere ressourcer end de som kvinden skaber ved at betræde arbejdsmarkedet.. Eller i forhold til at kvinden var blevet hjemme ved kødgryderne så var samfundet samlet set rigere.

Og den eneste grund til at det kan lade sig gøre er en rasende udvikling i industrien hvor den via udvikling og automatisering har kunnet skabe de nødvendige værdier til denne luksus, altså at skabe arbejdspladser som faktuelt betinger at der bruges flere mandetimer og ressourcer end de som skabes, af den pågældende som indtræder på arbejdsmarkedet, og altså i stedet for at stå hjemme ved kødgryderne.

Og det er i øvrigt det som samfundet nu står med et meget stort problem i forhold til! Nemlig den øgede automatisering i industrien med færre og færre beskæftigede til følge.. Og den eneste løsning er nu mere og mere kører-rundt-system hvor der oprettes flere og flere nyttesløse jobfunktioner og givet i det offentlige. Det var da bedre flere lagde hjemme på sofaen og altså havde en økonomi som tillod det, og det ville de netop ha' hvis ikke alle de tåbelige og nyttesløse ting skulle holdes i gang i vort samfund.
02-03-2014 23:13
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Og den eneste løsning er nu mere og mere kører-rundt-system hvor der oprettes flere og flere nyttesløse jobfunktioner og givet i det offentlige.

Hvad er der galt med disse jobs? Jobs hvor vi servicerer og yder hinanden tjenester er da okay og hæderligt arbejde, som der oven i købet er en ubegrænset mængde af. Problemet er hvis det absolut skal være i den offentlige sektor og at priserne er for høje til at der er kunder nok i butikken, til at få arbejdsløsheden ned på et passende minimalt niveau.
03-03-2014 03:41
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Jørgen Petersen skrev:

Jeg har tidligere sagt, at der bliver (og ikke mindst er blevet) flyttet mange industriarbejdspladser ud af landet. Det vi jeg gerne gentage, og det skyldes at primært at lønniveauet på arbejdskraft med ringe kvalifikationer er for højt her i landet. Dette høje lønniveau hænger nøje sammen med niveauet på dagpenge. Så enkelt er det.


Jørgen

Jeg mener ikke, at lønniveauet er højt i Danmark - til gengæld er lønudgiften pr. produceret enhed for høj, hvis det medfører, at de danskproducerede produkter ikke kan klare sig i konkurrencen med tilsvarende produkter fra andre lande.

Jeg "køber" heller ikke argumentet med, at lønniveauet for arbejdskraft med ringe kvalifikationer er for højt, hvis lønudgiften pr. produceret enhed ikke er højere end samme produkt produceret i et andet land.

Jeg medgiver, at der en sammenhæng mellem lønniveau, prisniveau og niveauet på dagpenge og andre sociale ydelser - men det problem kan ikke klares ved at reducere lønniveauet.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
03-03-2014 22:26
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvad er der galt med disse jobs?


Der er vel ikke noget galt med disse jobs! Men hvis en familie som har en del at se til, og herunder at få tiden til at hænge sammen, når børn skal bringes og hentes og de skal transporteres til og fra jobbet, bilen skal hentes på værksted, om aftnen skal fagforeningsmøder passes osv.. Så kunne det jo godt hænge sammen med at de jobfunktioner som samfundet er trådt til med så husmoderen kunne komme væk fra kødgryderne og ud på arbejdsmarkedet i 60 og 70'erne, at de samlet set er ekstrem ineffektive og samlet set kræver langt mere aktivitet for at arbejdsbyderne som husmoderen lavede, at de 'overlapper' husmoderens daværende aktivitet i hjemmet, når hun nu altså er ude på arbejdsmarkedet og samfundets øvrige funktion skal erstatte hindes gøremål i hjemmet, som f.eks. børnepasning mm.

Hvis min påstand er sand, at når hele arbejdsstyrken til at passe et barn i vuggestuen er sådan at 1 voksen kan passe under 2 børn, når alt fra rengøring, tøjvask, madlavning, administration, bygningsvedligehold osv i institutionen skal medregnes. Når der jo så hertil er andre aktiviteter som den udearbejdende kvinde skal have varetaget af andre jobfunktioner som andre udearbejde varetager for hinde, når hun nu bruger sin tid på arbejdsmarkedet i stedet hjemme i hjemmet..

Så må man vist samlet set sige at det er en dundrende underskudsforretning for samfundet, at hun ikke lægger hjemme på sofaen, herunder passer sine børn der hjemme, og måske sylter nogle bær og ikke lægger samfundet til last med sin arbejdsiver, ude på arbejdsmarkedet..
Redigeret d. 03-03-2014 23:10
04-03-2014 12:54
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Affald fra atomforsøgsreaktoren i Risø.

Det var Niels Bohr,der som forkæmper for den civile anvendelse af atomenergien,som var med til at beslutte opførelsen af forsøgsanlægget på Risø.
Den første forsøgsreaktor blev åbnet i 1957.
Det var daværende indenrigsminister Birte Weiss,der populistisk lukkede Risøs forsøgsreaktor.
Den sidste reaktor blev lukket i 2000 efter i næsten 40 år at havde fungeret upåklageligt og leveret eksperimentel fysik i verdensklasse samt isotoper til hospitalsbehandling.
Isotoper, som idag må hentes i udlandet for dyre penge.

Nu strides man om,hvor det radioaktive affald skal deponeres.
Affald,som næppe er så skadeligt,som det vores kulkraftværker leverer på 50 dage,fordi der er uran i det kul der brændes af,og sendes ud af skorstenen og spredes ud over landet.

Man har en vrangforestilling omkring affald fra kernekraftværker,halveringstiden er omkring 30 år for de vigtigste affaldstyper,men der er ikke samme nul-tolerance overfor andet affald,f.eks. at det tager tusinde af år at nedbryde meget af det plasticaffald,der spredes,bl.a. i verdenshavene.
04-03-2014 21:08
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Nu strides man om,hvor det radioaktive affald skal deponeres.
Affald,som næppe er så skadeligt,som det vores kulkraftværker leverer på 50 dage,fordi der er uran i det kul der brændes af,og sendes ud af skorstenen og spredes ud over landet.


Nogle steder med mere Uran fra kul-værkerne end andre steder, fra http://heresyblog.com/?p=118:

Det canadiske firma Sparton har indgået et samarbejde med kulkraftværket i Xiaolongtang i Kina om, at udvinde uran af den flyveaske, der er tilbage efter afbrændingen af kul. Det kul, der bruges har et højere indhold af uran end normalt, hvilket giver et uran indhold i flyveasken på ca. 160 ppm, hvilket er end der er i uranmalmen fra flere miner. Fra asken kan der udvindes 180 gram uranoxid pr. ton aske. Askebjerget i Xiaolongtang indeholder mellem 5 og 10 millioner tons aske, svarende til op imod 2000 tons uranoxid, og sikkert endnu mere thorium.
05-03-2014 10:15
Jakob
★★★★★
(9287)
.




I det gode grønne samfund er man selvfølgelig konverteret til bæredygtig produktion og vedvarende energi, hvorfor affaldsdepoter, herunder atomaffaldsdepoter vil blive betragtet som sorte pletter i menneskehedens historie og minde om, hvor hensynsløst afstumpet og underudviklet civilisationen engang har været.




.
06-03-2014 21:09
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
hvor hensynsløst afstumpet og underudviklet civilisationen engang har været.


Som civiliseret samfund er man nød til at udfordre nutiden og herunder tage chancer som f.eks. med sprøjtemidler og landbruget, atomkraft osv. Man er nød til at sætte ting i relief! Hvis man ønsker det ultimative grønne og bæredygtige samfund, så vil det gå så uendelig meget ud over den menneskelig civilsation, uanset alle utopierne om at møller og andre visioner: at det er det ultimative grønne og bæredygtige samfund og det uigenkaldelige himmerige på jorden..


Som moderne menneske er man nødsaget til svine (lidt), i den natur man virker i.
Redigeret d. 06-03-2014 21:18
18-03-2014 20:49
Jakob
★★★★★
(9287)
.



@delphi


På vejen til det gode grønne samfund slipper demokratiet ikke for at styre markedet langt mere direkte og lovfast, end det sker i dag. Vi må ikke være mere bundet af frihandelsaftaler eller indre markeder , end vi kan sige nej til import eller egenproduktion af et produkt, hvis vi mener, at det ikke er tilstrækkeligt bæredygtigt.
Det kan være et forbud imod salg eller produktion af varer, som indeholder stoffer, der skønnes at udgøre en unødvendig sundhedsrisiko.
Det kan være favorisering af en lokal fabrik, som producerer mere klimavenligt til danske borgere.
Det kan være stop for varer fra en fabrik, som forurener for meget eller frådser for meget med jordens råstoffer.
Osv. osv..
Jeg mener ikke, at det behøver at gå ud over civilisationen. Tværtimod kan det med den skærpede konkurrence på bæredygtighed i hidtil uset omfang hjælpe med at forbedre den og føre den i en grønnere retning.




.
23-03-2014 12:18
Jakob
★★★★★
(9287)
.





Men jeg forstår faktisk stadig ikke, hvorfor det er så vanskeligt at få en konstruktiv debat om borgerløn.
Man kan tænke sig flere varianter, og det burde nok være en diskussion og måske et par pilotprojekter værd.
Ser vi f.eks. på "fattige Carina", var det så 6.000 kr/md, hun fik i boligsikring i København..?
Hvis hun flytter til Jylland, så kan hun leje eller eje mere end et helt hus plus en hektar jord for de penge.
Giv hende foruden et spare- og bæredygtighedskursus også et have- og boligrenoveringskursus og en bolig med jord i Jylland. Så vil hun med ret til selv at dyrke økologiske grøntsager og arbejde få timer om ugen kunne klare sig for et mindre grundbeløb. Borgerløn.
Fordelene må være til at tage og føle på, når hun afgiver sin københavnerlejlighed til andre, som ikke behøver boligsikring, og hun med sine børn tilmed hjælper med at redde et lokalområde i Jylland, hvor skolen og købmanden er lukningstruede, og hvor boligejerne er stavnsbundet, fordi de ikke kan sælge huse, og der i øjeblikket er for få jobs i nærheden.
På den måde kan Carina blive en heltinde på borgerløn for kontraurbanisering frem for en forkælet besværlig byrde på bistandshjælp.
Og "dovne Robert" kan gå samme vej.
Man kan måske ikke tvinge folk til at flytte, men er det ikke et forsøg værd at give nogle af de forhærdede bistandsklienter i storbyen et tilbud om borgerløn på sådanne fastlagte vilkår..?
Når begrebet borgerløn nærmest er tabu i dag, så skyldes det måske, at man finder det uetisk og uværdigt, at mennesker får penge for ikke at arbejde. Men på vejen til det gode grønne samfund kan folk på borgerløn opfylde en vigtig funktion ved at leve som borgere, der trækker samfundet i en mere bæredygtig retning.





.
30-03-2014 11:51
Jakob
★★★★★
(9287)
.




Jakob skrev:
Men selv uden en overdrivelse, som kan fremme forslåelsen, vil jeg stadig mene, at vi kan finde affald og forurenet jord i tilstrækkelige mængder og fra steder nok til at kunne slå Finland med flere længder, og derforuden kan vi bygge måske tre store og ganske anvendelige skibakker i Danmark også med plads til snowboarding.



Et spørgsmål til det gode grønne samfund kan derfor blive, om vi på nuværende tidspunkt kan gøre noget bedre med det..?

Det skulle jo nødigt være min bizare lyst til i en alt for høj alder at prøve en halfpipe, der afgør kuren.



Hvis det kan lade sig gøre at bygge et effektivt dansk vandkraftværk øverst på skibakken, så bør det nok have førsteprioritet..?




.
07-07-2019 01:25
Jakob
★★★★★
(9287)
­



Affaldsdeponering (min konklusion) :


Høfde 42 og en del andre kemiske affaldspladser med meget farligt affald må fordre en særlig behandling.
Men alt andet til deponering bør håndteres efter følgende system:



1) Vi udpeger Danmarks sidste bastion imod havstigning.

2) Vi planerer området og udlægger membraner og renoverbare rørsystemer, som kan benyttes til at fryse hele overfladen til is.

3) Ovenpå den frosne grund og under membranbeskyttelse i kortlagt orden lægger vi alt det affald og forurenet jord, som indtil nu er deponeret i Danmark og fortsat skal være det.

4) Alle gamle lossepladser og forurenede grunde og gamle private affaldshuller opgraves efter tur, og det hele flyttes til den sidste bastion.




Om 'den sidste bastion' skal være Himmelbjerget, eller om evt. Norge hellere vil tage det på sig med det samme, er selvfølgelig spørgsmål af stor praktisk betydning.
Men til en begyndelse må det nok være vigtigst at forholde sig til princippet om at samle det hele på det højeste sted, så vi får renset resten af det danske landkort for giftig jord.
Det bliver en mega gigantisk opgave, men den kan fordeles over mange årtier, og det er kun ærgerligt, at det ikke er blevet indset og påbegyndt for længe siden.


På med vanten.




­­
Side 3 af 4<1234>





Deltag aktivt i debatten Det gode grønne samfund:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Uddannelse og overgang til fossilfrit samfund420-10-2022 19:19
Det eldrevne samfund57501-10-2019 07:42
Det papirløse samfund429-11-2013 13:55
Brint-samfund325-03-2008 10:08
Artikler
Omstillingen i nationale samfund
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik