Det her er en ret smart måde at styre energiforbrug på.04-11-2024 10:38 | |
Euro★★★☆☆ (800) |
Jeg har flere gange kommet i carambolage med et par stykker når jeg siger at den førte politik i Danmark er skadelig for omstillingen, denne video fremviser en mand der allerede er ved at løse det problem, indtil videre er hans firma gået ind i 17 lande. Moderselskabet hedder Octopus Energy og er engelsk, de har lavet et computerprogram, der styrer energiforbruget i hele landet. https://www.youtube.com/watch?v=ITXy_XdhP0g Tidligere havde England samme problem som vores område (set fra forbrugernes side) nemlig at politikerne skaber samme priser over, hele området. For os vil det sige at prisen på el er nogenlunde ens, uanset om du bor i København, vestjylland, Sverige eller nordtyskland. Hvis vi delte hele vores elnet op i mindre enheder, det bør nok være i amter men for at fremme forståelsen lad os sige i 100 kommuner. Så vil energiforbruget i alle 100 kommuner svinge dagen lang på helt forskellig vis. Det vil sige at når der er et krydstogtskib der lægger til i København, så stiger forbruget markant. Det betyder i dag, at elprisen stiger i vestjylland. Ved at dele nettet op så er det KUN i København at efterspørgslen stiger, dvs. i princippet kan prisen på el være 20øre i vestjylland men 2kr. i København, fordi de har mange møller og vinden giver billig energi. I praksis holder Kraken som softwaren hedder øje med alt, og den exporterer så strøm derfra hvor den er billig til de områder hvor efterspørgslen er størst. Octopus holder også kontrol med alle elbiler og enkelte husstandes elforbrug, solceller osv. så Kraken ved hvornår der bruges energi hvorhenne, og kan samtidigt forudsige produktionen (det gør vi vidst allerede i Danmark) men de kan opfordre bilejere til at lade når der er overskud af strøm, og sælge fra batteriet når området har stor efterspørgsel. Og rent klimamæssigt vil det jo betyde, at der er et større incitament for hver enkelt kommune til, at gøre mere for at deltage i energiomstillingen. |
06-11-2024 18:17 | |
Euro★★★☆☆ (800) |
https://octopus.energy/ I skulle altså tage og sætte Jer lidt bedre ind i mit indlæg. Det her er et stadigt relativt lille multinationalt el selskab, som allerede har godt gang i andre lande nær os, England, Holland Tyskland, mon ikke vi snart ser dem her.... Deres ide er at fordele billig klimavenlig energi mellem forbrugere og producenter, og de batterier der kan opbevare. Kig nu godt, de har en score på 5 stjerner i gennemsnit ud af 5 mulige på Trustpilot. Med mindre de faker det, men det tror jeg ikke... |
06-11-2024 18:43 | |
Jakob★★★★★ (9696) |
Euro I mine øjne et indslag pænt over middel fra din side. Så det er ikke for at være ignorant, men jeg ved ikke nok om elsystemet til at kunne sammenligne ordentligt med Danmark. Gør du det.? I Danmark har der efterhånden været arbejdet med smartgrid i mange år, og jeg ved ikke, hvor langt de er kommet. Danmark er delt op i DK1 og DK2, men der er næsten altid samme priser, så jeg tvivler måske lidt på, at forskellene ville blive større ved at findele mere i regioner eller kommuner. https://data.nordpoolgroup.com/auction/day-ahead/prices?deliveryDate=2024-11-07¤cy=DKK&aggregation=DeliveryPeriod&deliveryAreas=DK1,DK2 Jeg ved heller ikke, om det er ønskværdigt. Det kunne måske ende med, at ingen havnebyer turde at modtage skibe, fordi borgerne i byen bliver sure, når elprisen stiger.? Vi har også intelligente elmålere, som elselskaberne kan aflæse og benytte til at forudsige forbrug. Hvad er det præcist, de kan gøre så meget bedre, end det vi har i forvejen.? |
07-11-2024 09:13 | |
Euro★★★☆☆ (800) |
Hvad er det præcist, de kan gøre så meget bedre, end det vi har i forvejen.? Jeg synes du burde se den video der fortæller det så tydeligt, som jeg har linket til, og måske besøge deres hjemmeside som jeg også linker til. Men ellers skal jeg prøve at sige det IGEN. Alle producenter af el, alle batteriejere (dvs. elbilsejere) og alle forbrugere tilmelder sig Kraken computerstyring af markedets samlede forbrug. På et punkt gør de det samme som vi gør, nemlig at først forudsige næste døgns vedvarende energiproduktion i alle områder, det sammenligner computeren med det samlede forbrug det næste døgn. Så ved man præcist hvor meget el der skal skabes ved sort energi. Det betyder at når du bor i Nakskov, og der ikke er vind og sol, så kunne det tænkes i dag, at man i Danmark tænder for et kulværk for at give dig strøm. I England under Kraken, der vil computeren tjekke energien i alle batterier i Nakskov og omégn, og tømme disse batterier til din fordel inden de tænder for kulværket. Du opdager intet fordi du har i princippet, blot sat din bil i stikket så den kan lade i løbet af natten, men batteriet er måske stadig halvt ladt op, så man låner lige lidt af din strøm fra bilen for at lade helt op inden du skal bruge den. Selvfølgelig på en måde så du får mere for den strøm du sælger end du betaler for den strøm man køber. Denne el bil kunne selvfølgelig stå et helt andet sted en i Nakskov hvor forbruget ligger. Ved at dele landet op i f.eks. amter, eller kommuner, så er der altid kommuner der har overskud af energi og andre kommuner der har underskud af energi, men det behøves ikke at være de samme hele tiden. Men hvis det blæser kl18 så er der mange vestjyske kommuner der har stort overskud på deres vindmøller, og vindmølle ejeren får stadig 25øre/kwh på kontrakt, mens alle borgere skal betale 5 kr/kwh fordi mellem handlere kan sætte pris efter udbud/efterspørgsel fordi efterspørgslen stiger i København der ikke selv producerer nok el. Hvis alle disse vindparker solgte gennem Kraken så ville de først sikre at deres egne kommuner fik den energi de har brug for til 25øre plus den tarif som man tjener på måske 10 øre/kwh plus transport. Det der er til overs vil de sælge til de der har behovet, og derfor vil prisen i København stige i forhold til deres efterspørgsel. Men der bliver grundlæggende produceret den samme mængde el som i dag, så selv om el er billigt i Vestjylland, så kan prisen godt være 5 kr. i København. Men det er KUN i de områder der ikke SELV producerer nok el, at prisen stiger til det niveau som vi ser i flaskehalsperioder i dag for hele landet. De kommuner hvor de producerer al deres strøm selv, de kan sagtens sælge energien billigt til deres egne borgere og få mere for den når de eksporterer. Kan f.eks. Københavnere ikke lide at betale 5kr./kwh hver gang der er et storarrangement, så kan de vurdere om de rent faktisk ønsker at tiltrække de turister, hvis de er en belastning. Alternativt kan de selv åbne en energiproduktion eller spare på den energi de har. Det kan ikke være rigtigt at en fra Esbjerg skal betale store overpriser for sin vindenergi, hver gang storbyerne beslutter sig for at tjene penge ved at skabe et overforbrug af el. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Ny måde at lave billig hydrogen på | 3 | 25-11-2024 16:32 |
Det ender med, at Trump får ret | 18 | 07-02-2018 22:13 |
Smart Mass Transit - SMT rail | 2 | 29-12-2016 14:07 |
Forbrug og penge - en anden måde at se det på | 5 | 07-01-2015 22:14 |
PC til styring af husets energiforbrug | 53 | 21-03-2014 19:39 |
Artikler |
Kan mennesket styre klimaet? (Mernilds Klumme, marts 2008) |
Nyheder | Dato |
Statens energiforbrug faldet 12 procent | 07-10-2010 06:28 |
Elbiler kræver smart el | 08-06-2010 06:06 |
Verdens energiforbrug stiger 40 procent før 2030 | 12-11-2009 17:42 |
Danmarks energiforbrug falder | 10-09-2009 07:02 |
Varme fra energiforbrug neutraliserer CO2-reduktion | 02-12-2008 06:38 |