Det Radikale Venstre fører klimapolitik uden jordforbindelse
| Det Radikale Venstre fører klimapolitik uden jordforbindelse28-03-2026 21:54 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Det Radikale Venstre insisterer på at tale om en klimakatastrofe, der kræver "akut handling". Men hvor er realitetsforankringen? Hvor er proportionaliteten? Når et parti baserer sin politik på skræmmekampagner og løsrevne worst-case-scenarier, mister vi som samfund evnen til at føre rationel, omkostningsbevidst politik. For det første: Der er ingen "klimakatastrofe" under opsejling. Klimaet ændrer sig – ja. Det har det gjort i hele menneskets historie. Men fortællingen om kollaps, dommedag og befolkningsmæssige masseofre er ikke understøttet af data. Radikale Venstre ignorerer systematisk, at menneskeheden over tid er blevet markant mere robust over for ekstremt vejrs hændelser og naturkatastrofer. Der dør således langt færre af naturkatastrofer end tidligere, og vores tilpasningsevne er stærkere end nogensinde. For det andet: Varmen dæmoniseres, mens kulden negligeres. Det er et faktuelt problem. Globalt dør der omtrent ti gange så mange mennesker af kulde som af varme. Alligevel er den politiske fortælling ensidigt fokuseret på varme som en trussel, mens kuldens omkostninger fuldstændig forsvinder ud af debatten. Det er ikke evidensbaseret politik – det er følelsespolitik. For det tredje: Den politik, Radikale Venstre presser på for – hurtig udfasning af fossile brændsler – er økonomisk uoverkommelig og teknologisk urealistisk. Det er ikke nogen lille teknisk justering. Det er en total systemomlægning uden kendte, billige og skalerbare alternativer. Resultatet? Priserne eksploderer, uligheden øges, og borgere og virksomheder tvinges til at betale for visioner, der ikke kan realiseres. Ressourcespildet er enormt. På globalt plan er billedet entydigt: Omkring 80 procent af verdens energiforbrug kommer stadig fra kul, olie og gas. Ikke fordi verden er "uansvarlig", men fordi alternativerne endnu ikke kan levere stabil, billig og skalerbar energi døgnet rundt. At tro, at Danmark gennem moralske markeringer kan ændre dette, er politisk symbolisme i reneste form. Vores energipolitik burde bygge på realisme, teknologi og økonomi – ikke på moralsk selvforherligelse. Vi har brug for politikere, der forstår, at energiinfrastruktur ikke kan bygges på ønsketænkning. At man ikke erstatter stabile energikilder med ustabile uden at det har enorme samfundsøkonomiske konsekvenser. Samt af at klimadagsordenen ikke bliver troværdig af overdrivelser. Det Radikale Venstre har opbygget sin klimapolitik på præmisser, der ikke hænger sammen med hverken den globale energiforsyning, den menneskelige tilpasningsevne eller de økonomiske realiteter. Danmark har fortjent en voksen samtale om klima og energi – ikke flere politiske illusioner. Hvornår går realiteterne op for politikkerne? |
| 29-03-2026 10:15 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Man kan tilføje at de radikale har gjort klimapolitik til et økonomisk selvmål. De radikale taler gerne om ansvarlighed og økonomisk disciplin. Men når snakken falder på klima, forsvinder alle principper. Partiets klimapolitik er ikke blot urealistisk – den er økonomisk destruktiv. Danmark er i fuld gang med at bruge trecifrede milliardbeløb på projekter, der hverken løser globale problemer eller giver danskerne nogen form for afkast. Og værre endnu: De radikale fremstiller disse gigantregninger som investeringer. Det er de ikke. Det er udgifter uden proportioner og uden dokumenteret nytte. Tilskudsfesten: Havvind, energiøer og projekter uden business case Vi taler om enorme tilskud til havvind, hvor staten reelt socialiserer omkostningerne og privatiserer gevinsterne. Energiøerne – et af de dyreste infrastrukturelle prestigeprojekter i danmarkshistorien – har intet økonomisk rationale. At kalde dem "fremtidssikring" er en eufemisme for milliardtab forklædt som vision. Det er symbolpolitik på statens regning. Brintrøret til Tyskland: Danskernes penge, tyskernes gevinst Planerne om at bygge brintrør til Tyskland er endnu et eksempel på økonomisk blindhed. Danske skatteydere skal betale for infrastrukturer, der primært gavner tyske industrivirksomheder og europæiske klimafortællinger – ikke danskerne. Markedet efterspørger ikke brinten. Teknologien er ikke moden. Men regningen er meget stor og meget virkelig. CO₂-fangst: Ekstremt dyrt, minimal effekt CO₂-fangst fremstilles som et vidundermiddel. Men teknologien er ekstremt kapitalkrævende, kræver enorme energimængder og er i praksis et dyrt nicheværktøj. Alligevel hælder Danmark milliarder i det – penge, der kunne have gjort reel gavn i sundhedsvæsenet, i ældreplejen eller i vores uddannelsessystem. I stedet bruger vi dem på, at fange en brøkdel af den CO₂, resten af verden udleder hver time. Afgiftsfritagelser på elbiler: En dyr gave til de velhavende Afgiftslettelserne på elbiler er et skoleeksempel på regressiv politik forklædt som grøn idealisme. Det er i praksis støtteordninger til husstande med millionbiler i indkørslen. Hver elbil, der ruller ud på vejene, repræsenterer en massiv skatteudgift – uden at reducere globale emissioner i målbar skala. Udfasning af stabile skattegrundlag: Et finanspolitisk hul i jorden Når man udfaser naturgas, fyringsolie, benzin og diesel, udfaser man også milliardindtægter til statskassen. Indtægter, der finansierer vores velfærd. Radikale Venstre taler aldrig om, hvordan dette hul skal lukkes. Med nye skatter? Med nedskæringer? Eller gennem mere gæld? Tavsheden er øredøvende. El-nettet: Den skjulte milliardregning for ustabil energi Sol og vind kræver ekstrem kapacitet i elnettet – for når det enten blæser for meget eller for lidt, skal systemet kunne håndtere store udsving. Det betyder massiv netudbygning, backup-kapacitet og balanceringsmekanismer. Regningen løber i milliarder, og den ender i sidste ende hos husholdningerne. Alt dette burde være centralt i klimadebatten – men Radikale Venstre forholder sig konsekvent tavst, fordi det underminerer deres fortælling. Konklusion: Klimapolitik uden økonomisk realisme er ikke fremsyn – det er uansvarlighed Danmark bruger astronomiske summer på at forfølge et klimaideal, der ikke står mål med realiteterne. Og Radikale Venstre er blandt de mest kompromisløse fortalerne. Men der er ingen klimakatastrofe. Der er ingen akut krise. Der er kun en politisk krise: en systematisk blindhed over for de økonomiske konsekvenser. Omkostningerne er meget reelle. Klimaeffekten er kun marginal. Det burde være omvendt. |
| 29-03-2026 11:28 | |
| Kosmos★★★★★ (5522) |
De radikale taler gerne om ansvarlighed og økonomisk disciplin. Men når snakken falder på klima, forsvinder alle principper. Partiets klimapolitik er ikke blot urealistisk – den er økonomisk destruktiv - konklusion af interessant bogomtale: Der er meget i bogen, vi kan genkende her i Danmark. "Vælge vinderne" i form af massiv politisk støtte til visse teknologier som f.eks. havvindmøller, CO2-opsamling, lavbundsjorde og biokul. Det klør også i fingrene på politikerne for at gribe ind i fødevareproduktionen. Bag det hele ligger der usikre modelberegninger eller ren politisk ønsketænkning. Samtidigt har vi så den flok af personer, der tjener tykt på udviklingen og gør alt, hvad de kan, for at holde pengestrømmen flydende. Behøver man at nævne CIP, Ørsted, Vestas, Better Energy m.fl.? |
| 30-03-2026 10:15 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Det radikale Venstre fører klimapolitik på illusioner — og på danskernes regning Når Det Radikale Venstre taler om klimakrise, taler de aldrig om omkostningerne. De taler heller ikke om realøkonomi, teknologisk modenhed eller velfærdskonsekvenser. I virkeligheden står Danmark midt i et af de største offentlige pengeforbrug i nyere tid — og politikerne har endnu ikke fremlagt en eneste realistisk finansiering, der matcher ambitionerne. Danmark står over for investeringer på over tusind milliarder kr. Ifølge analyser af den grønne omstilling vil Danmark alene frem mod 2030 have behov for ca. 500 mia. kr. i investeringer, for at opfylde de gældende klimamål — og tallet vokser til 900 mia. kr. frem mod 2035 samt til 1.400 mia. kr. frem mod 2050, hvis man fastholder de nuværende mål. Der er ingen klar plan for, hvordan disse enorme beløb skal finansieres uden massive skatteforhøjelser, gæld eller nedskæringer i den øvrige offentlige sektor. 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. Konklusion: Danmark står ved en økonomisk skillevej Det Radikale Venstres klimadagsorden er ikke visionær. Den er dyrt købt og uden fundament i realøkonomien. Vi står over for investeringer på over 1000 mia. kr. Mange af dem skal finansieres gennem subsidier, skatteudgifter og statslige garantier, og det er alt uden realistiske business cases. Det er ikke ansvarlig politik at love gratis grøn omstilling – det er ansvarsfraskrivelse. Danmark har ikke ubegrænsede milliarder i kassen, og den praktiske virkelighed bør have langt større plads i debatten, end hvad Det Radikale Venstre tillader. Redigeret d. 30-03-2026 10:41 |
| 30-03-2026 12:26 | |
| Kosmos★★★★★ (5522) |
Der er ingen klar plan for, hvordan disse enorme beløb skal finansieres uden massive skatteforhøjelser, gæld eller nedskæringer i den øvrige offentlige sektor... - fin oversigt! Du kunne vel også have medtaget: 10) 'Grøn trepart' (pris ca. Gkr. 40(?)), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! |
| 30-03-2026 12:42 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Mange tak for tilføjelsen. Grøn trepart havde jeg ikke lige tænkt på. |
| 30-03-2026 12:56 | |
| Kosmos★★★★★ (5522) |
1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost - interessante facts vedr. Energinet: At Energinet længe har været i vanskeligheder, er ikke nogen nyhed, i hvert fald ikke for læserne af siden her. I Danmark har der i årevis været et enormt antal projekter i forbindelse med elforsyningen eller -forbruget. Nye vindmølle- og solcelleparker på leveringssiden og kæmpeanlæg til brint og Power to X som forbrugere. På det seneste er sidstnævnte blevet suppleret med datacentre. Hertil kommer store batteriparker, der både skal opsuge strøm og levere den igen... |
| 30-03-2026 13:02 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Kosmos skrev:Der er ingen klar plan for, hvordan disse enorme beløb skal finansieres uden massive skatteforhøjelser, gæld eller nedskæringer i den øvrige offentlige sektor... Drikkevandet skal sikres nu, så vi ikke får flere skandaler som de ødelagte fjorde og åer. Politikerne har i årevis holdt hånden over landbruget. Nu er det på tide borgerne bliver hørt, der er politisk flertal for både at gøre noget ved de ødelagte fjorde, dyrevelfærd og sikre drikkevand i fremtiden. Det er ansvarlighed Redigeret d. 30-03-2026 13:09 |
| 30-03-2026 14:09 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Problemerne med vandet i fjordene og med drikkevandet er kraftigt overdrevet. |
| 30-03-2026 15:00 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Det radikale Venstre fører klimapolitik på illusioner — og på danskernes regning Når Det Radikale Venstre taler om klimakrise, taler de aldrig om omkostningerne. De taler heller ikke om realøkonomi, teknologisk modenhed eller velfærdskonsekvenser. I virkeligheden står Danmark midt i et af de største offentlige pengeforbrug i nyere tid — og politikerne har endnu ikke fremlagt en eneste realistisk finansiering, der matcher ambitionerne. Danmark står over for investeringer på over tusind milliarder kr. Ifølge analyser af den grønne omstilling vil Danmark alene frem mod 2030 have behov for ca. 500 mia. kr. i investeringer, for at opfylde de gældende klimamål — og tallet vokser til 900 mia. kr. frem mod 2035 samt til 1.400 mia. kr. frem mod 2050, hvis man fastholder de nuværende mål. Der er ingen klar plan for, hvordan disse enorme beløb skal finansieres uden massive skatteforhøjelser, gæld eller nedskæringer i den øvrige offentlige sektor. 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! Konklusion: Danmark står ved en økonomisk skillevej Det Radikale Venstres klimadagsorden er ikke visionær. Den er dyrt købt og uden fundament i realøkonomien. Vi står over for investeringer på over 1000 mia. kr. Mange af dem skal finansieres gennem subsidier, skatteudgifter og statslige garantier, og det er alt uden realistiske business cases. Det er ikke ansvarlig politik at love gratis grøn omstilling – det er ansvarsfraskrivelse. Danmark har ikke ubegrænsede milliarder i kassen, og den praktiske virkelighed bør have langt større plads i debatten, end hvad Det Radikale Venstre tillader. |
| 30-03-2026 16:44 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Jørgen Petersen skrev: Løgn |
| 30-03-2026 16:56 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Der er masser af skarv, som holder til her hos os. Der svømmer mange sæler og marsvin rundt i vore farvande. De lever alle af fisk. De ville ikke være her, hvis der ikke var fisk i vandet, da de er afhængige af fiskene for at få noget at spise.
Redigeret d. 30-03-2026 17:01 |
| 30-03-2026 20:35 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Jørgen Petersen skrev: Udokumenteret vrøvl |
| 30-03-2026 21:08 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Der er masser af skarv, som holder til her hos os. Der svømmer mange sæler og marsvin rundt i vore farvande. De lever alle af fisk. De ville ikke være her, hvis der ikke var fisk i vandet, da de er afhængige af fiskene for at få noget at spise. Dette er noget alle naturelskere, som færdes i naturen, ved. Redigeret d. 30-03-2026 21:09 |
| 06-04-2026 21:52 | |
| Oildriller1★★☆☆☆ (195) |
Et ganske fremragende indlæg af Jørgen ender desværre ligesom valgkampens emner i "grisetæer" og drikkevand. Hatten af for Alternativet, der trods alt formåede fuldstændigt at afspore debatten inden valgkampen rigtig startede. I en verden der er kørt helt af sporet, var valgkampens emner af så ligegyldig en karakter at kun Martin Lidegaard kunne drage en konklusion af valgets tale - "danskerne har givet et klart mandat til at danne den mest ambitiøse regering på den grønne dagsorden". Hvor fik han dog dette klarsyn fra? Var det samme klarsyn der i enhver meningsmåling, indtil videre, har givet et klart mandat til at indskrænke indvandringen af muslimsk oprindelse? Eller baserer han det hele på danskernes nylige interesse for elbiler? - en interesse der jo kun er betinget af de massive subsidier, der bliver smidt i nakken på elbils købere. I den forbindelse kommer det jo heller ikke som nogen overraskelse at den gamle socialist og nu med årene blødgjorte Radikale Hr. Villadsen føler sig kaldet til et svar. Et svar som forventet - afvisende, men uden indhold! Fortsæt i sporet Jørgen, men lad dig ikke afspore til et lavere niveau af en intellektuel underlegen modstander. |
| 07-04-2026 23:02 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Tak for komplimenterne. Jeg lader mig ikke slå ud af folk med et lavt intellekt. |
| 08-04-2026 13:20 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Oildriller1 skrev: Og præsten holdt en tale - han sagde ingenting Mel: Mallebrok er død |
| 08-04-2026 13:30 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Jeg ved godt, at jeg befinder mig på et niveau, hvor du ikke kan være med. Men det er ligesom ikke mit problem. |
| 08-04-2026 20:31 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Jørgen Petersen skrev: Opblæsthed er en skidt egenskab |
| 08-04-2026 21:14 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Det jeg har skrevet er nu ellers skrevet i et sprog, så alle burde kunne forstå det. |
| 08-04-2026 21:29 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Det er dig, der er lidt tilbage. Du kommer ikke med noget nyt, gentager dig selv som en papegøje og brokker dig ad helvede til. |
| 08-04-2026 21:30 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Der er da ingen som mig, som sætter fokus på fakta. |
| 08-04-2026 21:45 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Fakta er det jeg bringer, du ved ikke noget særligt |
| 08-04-2026 21:51 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Du ved tilsyneladende ikke hvad fakta er. |
| 08-04-2026 22:08 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3311) |
Du ved objektivt set ikke hvad fakta er |
| 08-04-2026 22:12 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Fakta er blandt andet dette.
Tilknyttet billede:  |
| 08-04-2026 22:13 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7987) |
Fakta er blandt andet dette.
Tilknyttet billede:  |
| 08-04-2026 22:59 | |
| Oildriller1★★☆☆☆ (195) |
Peter Villadsen skrev:Oildriller1 skrev: Tja, en mand uden modstand! |
Deltag aktivt i debatten Det Radikale Venstre fører klimapolitik uden jordforbindelse:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| EU's energi- og klimapolitik | 7 | 18-11-2025 23:21 |
| Coronavirus, frihandel, flyrejser og fornuftig klimapolitik. | 1278 | 11-01-2025 07:39 |
| Vindmøller og solceller fører os ind i en mørk og kold blindgyde | 6 | 17-12-2024 10:04 |
| Venstre vil renses..! | 7 | 29-05-2022 08:56 |
| IPCC-chef: "Klimapolitik Omfordeling af Velstand, Ikke Milieupolitik". Thunberg Gore/Soros Rob | 0 | 24-01-2020 20:25 |
| Artikler |
| Føler du, at befolkningen bakker op om en vidtgående klimapolitik? |
| EUs klimapolitik - en succeshistorie? (Mernilds Klumme, januar 2009) |
| Klimapolitik (Bionyt: 500 svar om klima) |
| Nyheder | Dato |
| Luftforurening fører til mindre nedbør i Nordkina | 18-08-2009 06:37 |
| Klimaforandringer fører til stærk vandmangel i 2080 | 19-11-2008 07:16 |
| Venstre løfter sløret for grøn skattereform | 17-11-2008 07:01 |
| Hedegaard samler tænketank om huller i klimapolitik | 17-11-2008 05:33 |
| LO får sin første klimapolitik | 19-08-2008 07:54 |