Husk mig
▼ Indhold

DMI's Danske Temperaturmålinger 1873-2012 Version I


DMI's Danske Temperaturmålinger 1873-2012 Version I22-01-2014 22:18
kfl
★★★★★
(2167)
DMI's Danske Temperaturmålinger 1873-2012 Version I
Der har gentagne gange blevet rejst tvivl om kvaliteten og adgangen til danske temperaturmålinger. Dette er bl.a. sket via en artikel i Ekstra Bladet skrevet af Frank Lanser Klima-Frank:Temperatur-målingerne DMI ikke taler om. I denne artikel antydes det, at DMI skjuler noget og at der er noget galt med DMI's temperaturserier. Desuden komme Frank Lanser med nogle påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Jeg vil ikke bruge tid på at tilbage vise disse påstande, men overlade det til læserne at læse, hvad Frank Lanser skriver sammenhold med, hvad jeg skriver her. Døm selv.

Frank Lanser har flere gange fungeret - efter nogens mening - som hæler, idet han systematisk offentliggør stjålne e-mails fra nogle klimaforskere, ja sågar navnet på hans hjemmeside Hide the Decline har taget navnet fra en sætning fra de stjålne e-mails, som i øvrigt er en misforståelse. Dette kan i det mindste kaste tvivl om, hvorledes han vil videreformidle de informationer han modtager fra DMI og hans gennemgang af DMI's årbøger.

Frank Lanser har vægret sig ved at offentliggøre de data, som han har digitaliseret fra DMI's årbøger, idet han hævder, at der er nogle juridiske problemer ved at gøre det. Hvad lære man så af dette? Selv den største synder kan blive omvendt, dvs. fra synder til hellig!

En række data som Frank Lanser tilsyneladende efterspørger findes allerede på Berkley Earth City list. Der er nok at tage fat på. Hvorvidt BEST-studiet er pålideligt ved jeg ikke – det er meget omfattende.

DMI behandler spørgsmålet om de globale temperaturmålinger på overbevisende måde.

Frank Lanser rejser endnu engang spørgsmålet om by opvarmning til trods for, at dette spørgsmål for længst er løst. Dette beskrives her Problemet med by opvarmning og hvordan det er løst.

Frank Lansers hoved teser er, at man foretager uberettigede korrektioner til de rå temperaturmålinger, at man skjuler data og at by opvarmningen er af væsentlig betydning for middeltemperaturen, som DMI offentliggør for Danmark. Dermed er de af DMI offentliggjorte middeltemperatur upålidelige og dermed hele teorien om den menneskeskabe globale opvarmning et falsum. Dette sidste syntes Frank Lanser at mene.

Det er korrekt af DMI foretager korrektioner til de rå temperaturdata af to årsager. Nogle temperaturmålinger og andre meteorologiske målinger er forkerte pga. instrumentfejl. Nogle vejrstationer nedlægges og andre kommer til. Dette sidste har betydning når man beregner middeltemperaturen for Danmark helt tilbage fra 1873. Dette problem er beskrevet og løst i følgende uddrag fra en af DMI's publikationer:

Årlige landstal af temperatur, nedbør, solskinstimer og skydække for Danmark; 1873-2002.

Landstal for Danmark er månedsvis blevet publiceret siden Danmarks Meteorologiske Institut's oprettelse i 1872. Således er der hvert år siden 1873 beregnet landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer. I denne rapport er medtaget årsværdier af landstal for følgende meteorologiske parametre:

Parameter Startår
Temperatur 1873
Nedbør 1874
Soltimer 1920
Skydække 1874

Landstallene er igennem tiderne beregnet på det til enhver tid eksisterende stations og datagrundlag og der er benyttet forskellige vægtninger af data. Stationsgrundlaget og de forskellige beregningsmetoder er ikke publiceret eller rapporteret særligt godt og det er derfor ikke muligt at afdække, hvordan landstallene nøjagtigt er fremkommet.

Siden engang i 1950'erne vides det dog, at man har benyttet data og metoder, således at areal-vægtningen nogenlunde har lignet den nuværende. Data fra Jylland vægtes med 7/10 og data fra Øerne med 3/10.

De sidste 10-15 år er datagrundlaget for landstallene endvidere kendt og velbeskrevet.

I "Danmarks Klima 1991", udgivet af DMI i 1992, er på side 40 beskrevet en undersøgelse af landstal for temperatur i kapitlet "Danmarks middeltemperatur i perspektiv".

Det blev i denne artikel påpeget, at for at sammenligne landstal af temperaturer tilbage i tiden, er det nødvendigt at korrigere den beregnede landsmiddeltemperatur i de år, hvor stationsgrundlaget ikke svarer til det udvalg af stationer, der anvendes i dag.

For årene 1873-1956 er landsmiddeltemperaturen beregnet ud fra 25 velfordelte stationer, hvoraf ca. halvdelen lå i Jylland og resten lå på Øerne, dvs. tallene blev så at sige vægtet med 5/10 for Jylland og 5/10 for Øerne. I 1957 ændredes stationsudvalget således, at der indgik 20 stationer i Jylland og 10 stationer på Øerne. Dette stationsgrundlag anvendtes frem til og med 1975. I årene 1976-1986 blev landsmiddel-temperaturen beregnet på grundlag af ca. 100 stationer, hvor Jyllands middeltemperatur blev vægtet 7/10 i forhold til Øernes middeltemperatur, der blev vægtet 3/10. Denne vægtning afspejlede, at Jyllands areal udgør ca. 7/10 af Danmarks samlede landareal. Siden 1987 er der igen anvendt ca. 20 stationer i Jylland og 10 stationer på Øerne.

Til trods for at stationsudvalget ikke har kunnet holdes konstant, konkluderede den ovenfor beskrevne undersøgelse, at kun ændringen i 1957 krævede korrektion.

En sammenligning af stationsudvalget før og efter 1956/57 gav korrektionsfaktorer (°C), der kan påføres landstal af temperatur i perioden 1873-1956 (se nedenstående tabel). Disse korrektioner er siden blevet påført landstals-serien af temperatur i nogle sammenhænge, men ikke alle.

Det har bevirket, at landstal af temperatur i en årrække har eksisteret i 2 versioner en med korrektioner og en uden korrektioner.

Generelt er korrigerede data blevet anvendt ved alle præsentationer af udviklingen i landsmiddel-temperatur fra 1873, mens de ukorrigerede data er blevet anvendt, hvor det har været vigtigt, at temperaturerne kunne sammenholdes med allerede publicerede data gennem tiderne.

I denne rapport er begge landstal-serier af temperatur medtaget. Det må anbefales, at der i fremtiden klart markeres, hvilke sæt af landsmiddeltemperaturer, der i en given situation bruges.

Bortset fra landstal af temperaturer er ingen andre landstal-rækker korrigeret. Soltimer er fra 2002 korrigeret til et nyt niveau, se side 11.

På de næste sider er rapportens datamateriale (periode 1873-2002) vist grafisk.

jan___feb__mar__apr__may__jun__jul__aug__sep_oct_nov__dec_Year
-0,06 -0,01 -0,04 -0,07 -0,09 -0,20 -0,21 -0,18 -0,14 -0,15 -0,14 -0,15 -0,12

Korrektionsfaktorer (°C), der kan påføres landstal af temperatur for Danmark i perioden 1873-1956.


Altså: DMI foretager korrektioner til de rå data ved beregning af middeltemperaturen for Danmark i perioden 1873-1956, nemlig på grund af tilgang og afgang af vejrstationer. Dette er fuldt ud berettiget.

Analyse af DMI middeltemperaturen 1873-2012
DMI data til beregning af middeltemperaturen for 1873-2012 fremgår af publikationen:
No. 13-02 John Cappelen (ed) Denmark - DMI Historical Climate Data Collection 1768-2012 with Danish abstracts. Rapporten kan læses her Læs Rapporten. Data kan hentes her Læs data

Der er altså ikke umiddelbart adgang til data fra de underlignende vejstationer. Dette er ikke ond vilje fra DMI's side. Middeltemperaturen kan først i perioden være beregnet et år adgang og blot tilføjet den årlige middeltemperatur. Det er heller ikke sikkert, at man i dag har digitaliseret samtlige data fra de utallige vejrstationer i Danmark. Det vil være et stort arbejde, hvis alle årbøger med temperaturmålinger skulle digitaliseres. Hvis man kender antal vejrstationer og antal år, der skal/kan digitaliseres, og prisen på for en digitalisering, kan man givet en overslag de samlede omkostninger. Det kan koste flere millioner kr. og fordelen ved dette er begrænsede! Dette fremgår af den følgende sammenligning af DMI's middeltemperatur 1873-2012 med middeltemperaturen beregnet på base af 5 velvalgt vejrstationer. Der er nemlig ingen signifikante forskelle mellem disse temperaturserier.

Følgende grafer viser en analyse af DMI's middeltemperatur 1873-2012.



Som det fremgår af grafen øverst til venstre, er der beregnet en årlig temperaturstigning på 0.0098 °C med et konfidensinterval på [0.0068;0.0128] °C. Den største middeltemperatur er fundet i år 2007 og den mindste i år 1879.

Grafen øverst til højre viser de standardiserede residualer. Det forventes, hvis moddellen holder, at ca. 2.5% af alle observation ligger over/under eller over de tegnede linje, svarende til 2.5% og 97.5% konfidens grænserne. Der ligger kun 0.7 % over den øvre konfidensgrænse og 3.6% under den nedre konfidensgrænse.

De to nederste grafer er ACF-grafer - måske lidt nørdet at vise dem. De ser ud som en hvid støj skal se ud. Man kunne forvente, at der var en afhængig mellem to på hinanden følgende år. Forventningerne er at et varmt/koldt år vil blive efterfulgt af et varmere/koldere år end normalt. Dette er der altså ikke belæg for ud fra disse data. Det er muligt, at man fra andre undersøgelser har fundet dette resultat, men man kan ikke umiddelbart se af middeltemperaturen.

Konklusionen er, at udsvingene omkring den rette line bedst kan beskrive som tilfældige udsving.

Analyse af middeltemperaturen for 5 målestationer
Følgende graf viser middeltemperaturen for vejrstationer Vestervig, Nordby, Tranebjerg, København og Hammer Odde samt Giss. Giss står for Goddard Institute for Space Studies og dette institut offentliggør temperaturserier.

Alle stationer kan betragtes som kystnære stationer og med undtagelse af København er alle kystnære stationer, der er udsat direkte for vestenvinden fra havet. Jeg keder ikke logikken bag valg af disse stationer, men det ser ud til, at man har søgt en stor geografisk spredning, således at man har en repræsentativ samling af vejstationer mht. at følge temperaturudviklingen i Danmark. Følgende figur viser deres placering på Danmarks Kortet:



For fuldstændighedens skyld, ville det være ønskeligt, at DMI også gav adgang til temperaturserien fra Skagen eller andre Nordenfjords i forbindelse med de årlige publikationer af middeltemperaturen for Danmark. Disse serier findes ifølge BEST-studiet.

Følgende graf viser alle stationer plottet forskudt med 2 grader. Rent visuelt ser det ud til at alle stationer har samme tidslige udvikling, men som det også fremgår af grafen, er der lidt forskellige årlige stigninger.



Her er vejrstationerne ordnet ud fra den årlige temperaturstigning:

Hammer Odde--årlig stigning:0.0096 °C
Vestervig---------årlig stigning:0.0120 °C
Tranebjerg-------årlig stigning:0.0115 °C
Nordby----------- årlig stigning:0.0120 °C
København-------årlig stigning:0.0148°C

Temperaturstigning for vejrstationer København på 0.0148 °C er signifikant større end for de øvrige vejrstationer set under et med et konfidensinterval på [0.01149;0.01802] °C. Konfidensintervallet for alle øvrige vejrstationer er under et på [0.00912;0.01255] °C.

Enhver konspiratorisk klimaskeptiker vil selvfølgelig hævde, at den større stigning for København skyldes by opvarmningen, men man ved at globale opvarmning slår kraftigst igennem over landjorden og derfor kan det meget vel tænkes, at det er en følge af den globale opvarmning. Jeg har ikke en umiddelbar forklaring herpå.

Korrelationer mellem de 5 vejrstationer middeltemperatur 1873-2012
Nedestående graf viser plot af middeltemperaturen for de omtalte vejrstationer samt deres korrelationskoefficienter.



Korrelationskoefficienterne mellem de 5 vejrstationer er på 95% eller derover, hvilket antyde at det stor set er det samme, der måles i de 5 vejr stationer.

Korrelationskoefficienter til Giss er omkring 50%, således at der er en væsentlige lavere overensstemmelse til Giss.

Analyse af middeltemperaturen for de 5 vejrstationer 1873-2012



Som det fremgår af grafen øverst til venstre, er der beregnet en årlig temperaturstigning på 0.0116° C med et konfidensinterval på [0.0084;0.0149] °C. Den største middeltemperatur er fundet i år 1990 og den mindste i år 1881. Ikke helt samme resultater som for DMI's Middeltemperatur 1873-2012.

Grafen øverst til højre viser de standardiserede residualer. Det forventes, hvis moddellen holder, at ca. 2.5% af alle observation ligger over/under eller over de tegnede linje, svarende til 2.5% og 97.5% konfidens grænserne. Der ligger kun 0.0 % over den øvre konfidensgrænse og 4.9% under den nedre konfidensgrænse.

De to nederste grafer er ACF-grafer - måske lidt nørdet at vise dem. De ser ud som en hvid støj skal se ud. Man kunne forvente, at der var en afhængig mellem to på hinanden følgende år. Forventningerne er at et varmt/koldt år vil blive efterfulgt af et varmere/koldere år end normalt. Dette er der altså ikke belæg for ud fra disse data. Det er muligt, at man fra andre undersøgelser har fundet dette resultat, men man kan ikke umiddelbart se af middeltemperaturen.

Den årlige stigning ud fra analysen af DMI's middeltemperatur 1873-2013, der er behandlet i først del af analysen, og den årlige stigning ud fra middeltemperaturen beregnet ud fra de 5 vejrstationer er ikke signifikant forskellige.

Resume
DMI foretager berettigende korrektioner til DMI's middeltemperatur 1873-2012 pga. tilgang/afgang af vejrstationer for årene 1873-1956.

Den årlige temperaturstigning er på 1,0 °C pr. 100 år svarende til ca. 1.4 °C. i perioden 1873-2012. Den største middeltemperatur er fundet i år 2007 og den mindste i år 1879.

Den årlige stigning i DMI's middeltemperatur 1873-2012 adskiller sig ikke signifikant fra den årlige stigning beregnet ud fra 5 kystnære stationer, dvs. vejrstationerne Vestervig, Nordby, Tranebjerg, København og Hammer Odde.

Det vil formodentlig være meget omkostningskrævende af få digitaliseret alle målinger fra alle vejrstationer tilbage i tiden. Imidlertid kan man få næsten samme resultater ved at se på de omtalte 5 vejrstationer !

Blandt de 5 vejrstationer har vejrstation København den største årlige stigning på 1.5 °C pr. 100 år og Hammer Odde den laveste stigning på ca. 1.0 ° pr. 100 år.

Jeg håber selvfølgelig på, at ovestående argumenter imod Frank Lansers konspirationsteorier om DMI med tiden kan påvirke ham i mere moderate retning i det offentlige debat, men jeg har mine tvivl.

Ovenstående er skrevet med ret til at opdatering, når fejl opdages eller nye viden ellerforståelse indfinder sig.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 22-01-2014 22:44
22-01-2014 23:00
N A Nielsen
★★★☆☆
(991)
kfl:

I denne artikel antydes det, at DMI skjuler noget og at der er noget galt med DMI's temperaturserier. Desuden komme Frank Lanser med nogle påstande, der ikke har hold i virkeligheden. Jeg vil ikke bruge tid på at tilbage vise disse påstande, men overlade det til læserne at læse, hvad Frank Lanser skriver sammenhold med, hvad jeg skriver her. Døm selv.


kfl, du polemiserer imod Frank Lansner uden overhovedet at adressere den pointe, som Frank fører frem. Hvor hæderligt er det? Eller har du måske bare ikke forstået pointen?

kfl:
Den årlige stigning i DMI's middeltemperatur 1873-2012 adskiller sig ikke fra den årlige stigning beregnet ud fra 5 kystnære stationer, dvs. vejrstationerne Vestervig, Nordby, Tranebjerg, København og Hammer Odde.


Øhh det er jo præcis hvad Frank Lansner siger - at DMI's trend er en trend, som kun repræsenterer kyststationer!???

Hvis læseren skal dømme selv, som du opfordrer til, så må han uvægerligt komme frem til, at du bekræfter, hvad Frank siger. Og det var vel ikke meningen, eller? Du skulle bruge noget tid på at læse, hvad folk skriver, i stedet for straks at fare til dataanalysen.
22-01-2014 23:06
N A Nielsen
★★★☆☆
(991)
Frank Lanser rejser endnu engang spørgsmålet om by opvarmning til trods for, at dette spørgsmål for længst er løst
.

Måske har du virkelig ikke forstået det projekt, som Frank henviser til i Ekstrabladsartiklen. De er ellers ikke kendt for højt lixtal i den sprøjte
RE: BEST DENMARK26-01-2014 12:43
kfl
★★★★★
(2167)
Jeg har lidt tvivl om BEST's beregninger af middeltemperaturen, idet man benytter stationer inden for en radius af 1200 km.

Her er BEST's temperaturkurve for Danmark



En anden mistænkelig kurve er for Odense:



Jeg kunne godt tænke mig at få DMI til at bekræfte eller afkræfte temperaturkurven for denne station.

Er der nogen der adgang til de rå data for Odense ?

Min bekendt har man ikke data i temperaturmålinger helt tilbage fra 1750.Der er flere temperaturserier, der starter i 1873.
Redigeret d. 26-01-2014 13:05
27-01-2014 03:36
SRJ
★★★☆☆
(462)
kfl skrev:
Jeg har lidt tvivl om BEST's beregninger af middeltemperaturen, idet man benytter stationer inden for en radius af 1200 km.

En anden mistænkelig kurve er for Odense:

Jeg kunne godt tænke mig at få DMI til at bekræfte eller afkræfte temperaturkurven for denne station.


Såvidt jeg har forstået BEST's metode så benytter estimerer de hele temperaturfeltet ud fra punktmålingerne (målestationerne). Når man så kender temperaturfeltet kan man udregne diverse regionale gennemsnit, som den graf fra Odense du viser.

Fra datafilen (for den graf du også viser) hvor de skriver dette:

% Note that all results reported here are derived from the full field
% analysis and may use information from stations a great distance from the
% target location when more local sources are not available. In general,
% the temperature anomaly field has significant correlation extending over
% greater than 1000 km, which allows even distant stations to provide some
% insight at times when local coverage may be lacking.


Så den graf for Odense du har indsat er altså et estimat af temperatur-ændringen i Odense området, og er udregnet vha. data fra et større område, ikke kun med data fra Odense Temperaturstation. Såvidt jeg kan se har BEST kun data fra Odense fra år 1973, følgende graf viser de (forholdsvis) rå data:



Denne graf burde være ganske lig DMI's data. Mens den graf du viser som nævnt er et regionalt estimat udregnet med data fra andre stationer også. Bemærk også at de geografiske koordinater er forskellige for Odense-grafen (din) og Odense/Beldringe.

BEST's metode er beskrevet i flg. publikation:

Methods paper (March 05, 2013) and its appendix:
Robert Rohde, Richard A. Muller, et al. (2013) Berkeley Earth Temperature Averaging Process. Geoinfor Geostat: An Overview 1:2. doi:10.4172/gigs.1000103


------------------------------------------------------

For every complex problem, there is a solution that is simple, neat, and wrong.
27-01-2014 10:24
kfl
★★★★★
(2167)
Hej SRJ

Tak for dine henvisninger.
29-01-2014 00:00
kfl
★★★★★
(2167)
Jeg er gået i med begge ben mht. BEST's temperaturberegningerne, idet der er to stationer, hvor navnet Denmark indgår, nemlig:

1.Denmark
2.Denmark(Europe)

Den første station er Denmark ,Main, USA. Den anden stationer er formodentlig Danmark.
RE: BEST temperatur analyse31-01-2014 21:07
kfl
★★★★★
(2167)
Der er sandsynligvis en række fejl i BEST's temperatur analyser, idet der er stationer,der er talt med to gange. Man har læst samme station flere gange fra forskellige kilder. Jeg er sikker på 3 stationer i Danmark, der er talt med to gange med lidt forskellige data. Der er muligvis flere.

Richard Müller, der er Berkley-professor, anklagede klimaforskerne for urent trav, og når man kontrollerer hans eget arbejde er der fejl, som måske ikke påvirker det totale resultat særlig meget, men som er en formel fejl og sådanne fejl må ikke gå gennem peer reviewet.

Jeg har skrevet til BEST, men endnu ikke fået svar.
31-01-2014 21:31
N A Nielsen
★★★☆☆
(991)
kfl:
Jeg håber selvfølgelig på, at ovestående [sic] argumenter imod Frank Lansers [sic] konspirationsteorier om DMI med tiden kan påvirke ham i mere moderate [sic] retning i det offentlige debat, men jeg har mine tvivl.


Kunne du ikke fortælle den undrende læser, hvorfor du mener, at noget af det, som du siger ovenfor modsiger noget, som Frank Lansner har sagt? Som sagt, så kan jeg kun få øje på, at du bekræfter, hvad Frank siger. Du har fundet ud af, at det ikke er byopvarmning han snakker om, ikk' ? Heller ikke Ekstrabladsartiklen handler om byopvarmning, det er du med på, ikk' ?

Var det ikke kun rimeligt, når man kommer med den slags alvorlige beskyldninger imod et andet menneske, at man dokumenterer, hvad man siger? Jeg ved godt, at du ikke plejer at (kunne) gøre det, men måske du kunne gøre en undtagelse her?

Jeg er lutter øren.
31-01-2014 21:46
kfl
★★★★★
(2167)
Det er usammenhængende og uklart hvad Frank Lanser skriver, men hvis mine påstande om BEST er på linje hvad Frank Lanser skriver om BEST er det OK for mig.

Hvis du vil gøre nytte, burde du bruge tid på at undersøge BEST og andre temperaturanalyser.

Så vidt jeg ved udstiller BEST - i modsætning til andre rekonstruktioner - alle sine data på en bruger venlig form. Det kunne andre lære noget af.
01-02-2014 08:07
N A Nielsen
★★★☆☆
(991)
Det er usammenhængende og uklart hvad Frank Lanser skriver, men hvis mine påstande om BEST er på linje hvad Frank Lanser skriver om BEST er det OK for mig.


Mere tåbeligt svar, kan jeg ikke forestille mig. Læseren kan i hvert fald konstatere, at du ikke har andet end beskyldninger uden indhold at komme med.




Deltag aktivt i debatten DMI's Danske Temperaturmålinger 1873-2012 Version I:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Fup med globale landbaserede temperaturmålinger!2115-03-2014 10:38
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik