DMU udgiver bog....

22. september – Danmarks Miljøundersøgelser udgiver bog: DMU udgiver bogen "Klimaændringerne – menneskehedens hidtil største udfordring", som har bidrag fra både Klima- og energiministeren og Energistyrelsen. Kontaktperson: Dorte Buer Toldam, Fuldmægtig, Energistyrelsen, tlf. 33 92 66 77.

Klimatruslen er kommet øverst på den politiske dagsorden. Overalt i verden er mennesker i gang med projekter og politiske initiativer til at afværge de værste trusler. Samtidig er der gang i diskussionerne om, hvordan vi afbøder de ulykker, som vil komme under alle omstændigheder – og måske allerede er i gang – samt hvilke fordele, klimaændringerne også kan indebære. Alt dette kommer forfatterne rundt om i en ny bog fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.....

Hermed skulle at tale om Svensmarks teori for den global opvarmning være afsluttet

Hvad siger verdens mest avancerede klimamodeller om fremtiden?

Klimamodeller er klimaforskerens laboratorium. Med en
matematisk beskrivelse af atmosfæren, havene, isen og
landjorden bliver computeren pludselig til en tumleplads for
beregninger af, hvordan klimaet har ændret sig fra sidste
istid og til i dag. Men også de forandringer, der vil finde
sted over de kommende århundreder som følge af menneskets
afbrænding af fossile brændstoffer og den fortsatte
fældning af regnskovene, kan studeres i detaljer.

Et kompliceret system
Menneskets aktiviteter påvirker atmosfæren og dermed
det globale klima. Den mest kendte opvarmende bivirkning
af vores aktiviteter stammer fra udledningen af drivhusgasser
ved forbrænding af fossile brændstoffer som
kul, olie og gas. Fænomenet – kaldet den menneskeskabte
drivhus effekt – er medvirkende til den globale opvarmning
(se kapitel 1).

Forståelsen af denne påvirkning er blevet stadig mere
detaljeret, og dette er sket ikke mindst pga. den forsatte
udvikling af klimamodeller, der giver en enestående
mulighed for at studere de mange indviklede processer
og sammenhænge, som indgår i Jordens samlede klimasystem.
Der er tale om et system, som omfatter atmosfæren,
havene, søer og fl oder, landoverfl ader, iskapper og gletsjere.
Det er med andre ord et meget komplekst system,
og det kræver ekspertise inden for mange discipliner for
overhovedet at kunne lave detaljerede beregninger af,
hvordan dette system opfører sig som følge af ændringer i
indre eller ydre påvirkninger. Det er derfor også et resultat
af mange menneskers indsats, at matematisk formulerede
modeller til beskrivelse af disse komponenter og deres
indbyrdes samspil overhovedet kan fungere og omsættes
til computerkode. I sidste ende kræver det adgang til nogle
af verdens allerhurtigste computere for at kunne anvende
disse modeller til at simulere Jorden klima.

Modelverdenen
For at sikre, at klimamodellerne giver troværdig information
om den sandsynlige fremtidige udvikling, er det
nødvendigt også at kunne efterligne væsentlige træk af
den klimatiske udvikling indtil nu. Et vigtigt arbejde med
klimamodellerne består derfor i at lave simuleringer af det
nuværende klima og analysere, i hvilken grad modellernes
simulering af det nuværende klima er i overensstemmelse
med det klima, vi reelt observerer. Kvaliteten af klimamodellerne
bliver til stadighed forbedret, og samlet set kan
de godt tyve forskellige avancerede klimamodeller, som
i dag findes på verdensplan, beskrive de geofysiske sammenhænge
i klimasystemet tilfredsstillende. Derfor må vi
anse beregninger for fremtidens klima i en verden med et
stadigt stigende niveau af drivhusgasser for at være meget
realistiske under forudsætning af, at vi beskriver den fremtidige
udvikling i drivhusgasser realistisk.

Modellerne bygger på fysikkens love og giver en matematisk
beskrivelse af klimasystemets forskellige dele:
atmosfære, oceaner, biosfære (alt det levende), is og sne
samt den faste jord. I modellerne er atmosfære, jordoverfl
ade og oceaner delt op i et tredimensionalt gitter, og i
hvert gitterpunkt beregner man, hvordan temperatur,
fugtighed, vind, havstrøm etc. ændrer sig med tiden. Det
eneste tidspunkt, hvor modellen bliver fodret med information
om klimasystemet, er, når beregningen skal starte.
Her bliver modellen fodret med informationer om et øjebliksbillede
af hele systemet. Det skal tages helt bogstaveligt,
idet man eksempelvis tager udgangspunkt i vejret en
ganske bestemt dag: Resten er op til modellen. Figur 3-1
viser en sammenligning mellem det beregnede klima foretaget
med en klimamodel og en analyse af observationer
fra hele Jorden af den årlige middeltemperatur. Afvigelsen
fra den observerede temperaturfordeling begrænser
sig med enkelte undtagelser til nogle få grader. De største
afvigelser ses i egne med sne og is.

Kosmos skrev:

Hermed skulle at tale om Svensmarks teori for den global opvarmning være afsluttet

- nok en 'lettere' forhastet konklusion (ønsketænkning?)!

Kig fx. her.

Sammenhæng
Gennem vores forskning har vi fundet en sammenhæng mellem kosmisk stråling, aerosoldannelse, skydække og Jordens klima. Og gennem stort set alle perioder i Jordens historie ser der ud til at være en sammenhæng mellem kosmisk stråling og Jordens klima, og - meget overraskende - ikke til ændringer i CO -2 . Vores forskning omhandler derfor meget mere end bare de seneste 50 års klimaændringer, hvilket også blev tydeligt forklaret i filmen "Klima-mysteriet" vist på TV 2. Men lad os understrege, at CO -2 har en klimaeffekt, men meget tyder på, at Solen må tilskrives en større (og CO -2 en mindre) rolle for klimaændringerne, end FN's klimapanel har vurderet. Én ting er dog sikkert - man finder ikke svaret ved kun at se snævert på klimavariationerne, men ved fortsat god og fordomsfri forskning.

However, the real eye opener is when they correlate tropospheric temperature with cosmic rays. The figure below features two graphs. The first graph compares tropospheric temperature (blue) to cosmic rays (red). The second graph removes El Nino, volcanoes and a linear warming trend of 0.14°C per decade. With the warming trend and other "confusions" removed, the negative correlation between cosmic rays and temperature is very high.

The conclusion is obvious - the warming trend over the past several decades has a source other than cosmic rays. Or another way of looking at it - the long term contribution of cosmic rays to global temperatures has been little to nothing (possibly slightly negative). I'm considering whether to use their graph to further debunk the cosmic rays argument.

jamen dog, jeg synes de to kurver viser en meget overbevisende korrelation mellem kosmisk stråling og temperatur

kfl skrev:
Der gælder som bekendt, at for at en videnskabelig teori kan tillægge en stor vægt, skal den være istand til at fremkomme med præcise forudsigelser, således at teorien kan testes ved eksperimenter, målinger eller ved sammenligning med andre teorier.

Fraværet af præcise tal for effekten af den kosmiske stråling på klimaet tyder på, at han end ikke selv tror på teorien længere.

Prøv at læse de angivne reference og kom med et seriøst modspil

Sprogpolitik ved danske domstole
Mål LIX-tallet

Det kan indimellem være en god ide at måle LIX-tallet på en tekst, især en lidt længere tekst. Først og fremmest for at sikre, at teksten er 'sprogligt tilgængelig'.

Det er meget enkelt at beregne LIX-værdien:

1. Tæl antal ord i teksten
2. Tæl antallet af sætningspunktummer
3. Tæl antal ord med syv bogstaver eller flere (lange ord)

Beregn derefter det gennemsnitlige antal ord pr. sætning og procentdelen af lange ord. Summen af de to tal giver LIX-tallet. Overskrifter, punktopstillinger, parenteser og 'Med venlig hilsen' tælles ikke med. Forkortelser derimod tælles, som var de skrevet helt ud.

Hvis parterne i en sag ikke er professionelle – og dermed ikke vant til at læse svære tekster – bør LIX-tallet normalt altid ligge under 45. Et LIX-tal på over 50 svarer til gennemsnittet for faglitteratur.

Politiken, Berlingske Tidende og Morgenavisen Jyllandsposten har et gennemsnit på omkring LIX 35.

kfl skrev:
På side 18 i den omtalte bog er der viste en graf over "Ændringer i den kosmiske stråling" og "Temperturændringerne" siden 1950.(Hvordan får jeg denne graf vist her ?) Denne graf viser, at medens den kosmiske stråling er konstant over perioden er temperaturen vokset. Dermed er Svensmarks hypotese om, at den globale opvarmning skyldes den kosmiske stråling aflivet.

kulden-varmen skrev:
Det kan godt være sådan at den kosmiske stråling er nogen lunde konstant i 1000 år og temperaturene i samme periode er stigende, så frem at der sket en ændring i forhold til den foregående periode da varmen oplagers i havet i mindst 1000 år.

manse42 skrev:
Hvem er målgruppen for bogen?

Med et lixtal på over 46 (visse afsnit højere end 50 – jeg gjorde mig umage at måle den) henvender den sig ikke ligefrem til hr. og fru Gennemsnit. Den har en højere lix end min daglige avis (Information). Hvis dette er en bog der skal forklare menigmand hvilke konsekvenser den globale opvarmning har, dumper den fælt. .

Bogens primære målgruppe er gymnasieelever og andre med interesse på et tilsvarende niveau.

Kosmos skrev:
- jeg synes ikke, at bloggeren, du henviser til, argumenterer specielt overbevisende (for nu at sige det mildt!) for sin påstand om manglende sammenhæng mellem målte temperaturer og kosmisk stråling post-1970; ej heller forstår jeg hans henvisning til 'a linear warming trend of 0.14°C per decade', jf.:

Problemet for dig - det ved du godt selv - er, at Svensmarks teori om, at den kosmiske stråling er den primære årsag til den globale opvarmning ikke holder

Dette betyder, at der er den modsatte virkning af den kosmiske stråling end hvad Svensmark siger

kfl skrev:
Det er bestet en interessant teori du fremsættet, nemlig at den nuværende opvarmning skyldes den varme, der i fortiden er oplagret i verdenshavene.

Problemet er blot, at der samtidig med opvarmningen af atmosfæren også sker en opvarmning af verdenshavene. Hvis din teori holde stik ville man se en afkøling af verdenshavnen.

Jeg tror ikke din teori holder til et nærmere studium.

Til gengæld ville jeg mene, at du - dersom du fortsat vil forfægte den store klimaindflydelse for CO2 - burde kommentere de (efterhånden adskillige) præsenterede eksempler på, at temperaturerne i atmosfære og oceaner falder, alt imens atmosfærens CO2-indhold stiger!

Når vi diskuterer temperaturændringerne skal vi i første omgang se på, hvor man år vi skal tage i betragtning : 5 år, 10 år, 15 år eller 20 år ?