Husk mig
▼ Indhold

Ekstremvejr


Ekstremvejr04-01-2016 17:36
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Karl Iver Dahl-Madsen har den 5.12.2015 skrev en blog på borsen.dk om klimaændringer og ekstremvej. Her skrive han blandt andet:

"Den globale opvarmning og det øgede CO2 indhold har indtil nu indiskutabelt været til gavn for klodens økonomi og menneskenes velfærd."

"Globalt og samlet set har man kun kunnet observere beskedne klimabetingede ændringer i tørke, oversvømmelser eller storme".

"Men det afgørende spørgsmål her er, om ekstremvejr overhovedet er et stort problem for menneskene."

"Hvis man ser på udgifterne relativt i forhold til det globale BNP er de betydelige = knap 0,4 % af BNP, men ikke stigende...."

"Når folk dør af ekstremvejr, er det ikke ekstremvejret, der er problemet. Folk dør af ekstremvejr, fordi de er fattige.

Ekstremvejr og naturkatastrofer er ikke noget ligegyldigt problem, da det som nævnt udgør knap 0,4 % af det globale BNP. Men det er naturligvis totalt forvirret og helt uden proportioner at forsøge at løse det ved at bruge mange procent af det globale BNP på at gøre energi kunstig dyr i håbet om at forebygge postulerede klimaændringer. I stedet kan man for en brøkdel af pengene og helt konkret sikre sig mod naturens luner, der hvor man bor."

"Så stop klimahysteriet og sæt fuld damp på den økonomiske vækst og teknologiske udvikling således, at alle lande og mennesker bliver rige og dygtige nok til at sikre sig mod naturens luner og tilpasse sig de uafvendelige klimaændringer, hvad enten de er menneskeskabte eller ej."

Hele bloggen kan læses på følgende adresse:
http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/3746/helt_hen_i_ekstremvejret.html
RE: Magen til vås !04-01-2016 20:33
kfl
★★★★★
(2167)
Kære Jørgen Petersen

Den naturvidenskabelig del af Karl-Iver Dahl-Madsend indlæg er noget vås. Der er og vil være flere ekstreme vejfænomener i fremtiden. Se SPM

Når det drejser sig om storme, er der for få storme til at man over en overskuelig periode til at konstatere f.eks. en 10% forøgelse. Derfor vil spørgsmålet om flere storme ligge i en gråzone.

Argumentet om at ekstremt vejr kun udgør en lille del af verdens samlede bruttonationalprodukt er givetvis rigtig, men det er ikke relevant sammenligning for en ø, der ødelægges af en tyfon.
04-01-2016 20:50
John Niclasen
★★★★★
(6216)
kfl skrev:
Den naturvidenskabelig del af Karl-Iver Dahl-Madsend indlæg er noget vås. Der er og vil være flere ekstreme vejfænomener i fremtiden.

Og så henviser du til IPCC's Summary for Policymakers !?

Den er go', kfl! IPCC er ikke en videnskabelig organisation, men en politisk organisation under FN. Mon ikke Summary for Policymakers er et politisk dokument skrevet af politikere for politikere?

Det bliver til stadighed tydeligere, hvilken person du er. Hvad din agenda er her.
tsk tsk
04-01-2016 21:03
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
.

John Niclasen >
Den er go', kfl! IPCC er ikke en videnskabelig organisation,

The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) is a scientific intergovernmental body under the auspices of the United Nations
https://en.wikipedia.org/wiki/Intergovernmental_Panel_on_Climate_Change
Er det så wikipedia, der er fuld af løgn?

.
04-01-2016 21:15
John Niclasen
★★★★★
(6216)
crank skrev:
The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) is a scientific intergovernmental body under the auspices of the United Nations
https://en.wikipedia.org/wiki/Intergovernmental_Panel_on_Climate_Change
Er det så wikipedia, der er fuld af løgn?

Generelt skal man være meget varsom med information fra wikipedia. Alle kan skrive på wikipedia. Ansatte på universiteterne (undervisere, professorere, forskere, ...) påpeger gentagne gange over for de studerende, at man nok bør holde sig fra wikipedia, hvis man vil udføre solidt underbygget forskning.

Personligt benytter jeg wikipedia for trivielle fakta (som ikke er kontroversielle), da de ofte er sande, og wikipedia er også en god kilde til videre henvisninger (bl.a. til videnskabelig litteratur).

Men lad os se, hvad IPCC selv skriver:

IPCC / ORGANIZATION

It does not conduct any research nor does it monitor climate related data or parameters.

De fleste videskabsmænd (m/k) vil nok ikke mene, det er en videnskabelig organisation, når de ingen videnskabelig forskning udfører, eller på nogen måde måler og aflæser videnskabelige (klimatiske) data og parametre.
Redigeret d. 04-01-2016 21:18
04-01-2016 21:22
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
.

John Niclasen >

Forget it. Wikipedias gengivelse 'The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) is a scientific intergovernmental body under the auspices of the United Nations' kommer fra DIT SELV SAMME LINK!

Man bliver så træt.

.
04-01-2016 21:30
John Niclasen
★★★★★
(6216)
crank skrev:
Forget it. Wikipedias gengivelse 'The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) is a scientific intergovernmental body under the auspices of the United Nations' kommer fra DIT SELV SAMME LINK!

Ja, det gør det, men det bliver det da ikke sandt af!

Forestil dig, at jeg sagde, jeg var ekspert i kinesisk og kom med nogle lyde, der måske kunne lyde som kinesisk i dine ører. Jeg oprettede f.eks. en wikipedia side om mig, hvor jeg angav, at jeg var ekspert i kinesisk.

Det vil da ikke gøre mig til ekspert i kinesisk. Det skal der da en person, der forstår rigtig kinesisk godt til at vurdere.

Og en rigtig ekspert i kinesisk vil jo så sige, at jeg var fuld af løgn og måske kunne overbevise dig om, at det stod sådan til.

At IPCC kalder sig en videnskabelig organisation gør dem da ikke til en videnskabelig organisation!

De udfører ingen videnskabelig forskning. Det skriver de endda selv.

De aflæser ingen data eller parametre relateret til klima, dvs. de indsamler ingen videnskabelige data. Det skriver de endda selv.
04-01-2016 21:31
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Kære kfl

Hvis det er noget, der er noget vås, må det da være det, som du skriver.

Det som koster menneskeliv er fattigdomsrelaterede problemer som f.eks. sult, underernæring og banale infektionssygdomme. Set i denne sammenhæng koster ekstremvejr ikke menneskeliv. Det er som at sammenligne en mus og en elefant.

Tilsvarende er de største naturkatastrofer, som vi har haft her i landet igennem tiderne sandflugts- og stormflodskatastroferne. Men det er alt noget som ligger mange hundrede år tilbage. Den gang havde vi hverken viden, teknik eller økonomi til at forebygge disse katastrofer. Det har vi derimod i dag, og netop derfor har vi ikke disse katastrofer i dag i vores del af verden.

Karl Iver Dahl-Madsen har således fuldt ud ret når han f.eks. skriver: Når folk dør af ekstremvejr, er det ikke ekstremvejret, der er problemet. Folk dør af ekstremvejr, fordi de er fattige.

Sagt kort, så er det bedste vi kan gøre at bekæmpe fattigdommen. Det er faktisk det stik modsatte af at bekæmpe CO2-udledningen.
04-01-2016 21:37
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
.

John Niclasen >
Forestil dig, at jeg sagde, jeg var ekspert i kinesisk og kom med nogle lyde, ..

Ja, rent hypotetisk har du en hypotese. Og hvad så? Gør det dig troværdig?

IPCC forsker ikke direkte, men er et videnskabeligt organ, der koordinerer videnskabelige data.



.
Redigeret d. 04-01-2016 21:50
04-01-2016 21:43
John Niclasen
★★★★★
(6216)
crank skrev:
IPCC forsker ikke direkte, men er et videnskabeligt organ, der koordinerer videnskabelige data.

Nej, IPCC er fortrinsvis en politisk organisation, der udbreder politiske budskaber. Men det betyder ikke, at deres rapporter er blottet for videnskab. I del-rapporten fra

Arbejdsgruppe I: Beskriver de videnskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer

, kan man finde stumper af videnskab.

God aften!
04-01-2016 21:49
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
.

IPCC er fortrinsvis en videnskabelig organisation, der udbreder videnskabelige budskaber.

Arbejdsgruppe I: Beskriver de videnskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer

Man kan også pille stumper ud af en helhed.

God aften?
Er det din sengetid?

.
04-01-2016 22:31
kfl
★★★★★
(2167)
Jeg hævder forsat at det er noget vås som Karl Iver Dahl-Madsen påstår.

Prøv at læse DMI:Udsigt til ny viden om ekstremt vejr.

Ude højre margin er der link til underpunkter.
04-01-2016 22:32
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
.

Jørgen Petersen >
Sagt kort, så er det bedste vi kan gøre at bekæmpe fattigdommen. Det er faktisk det stik modsatte af at bekæmpe CO2-udledningen.

Den udregning fortjener da næsten at stå til offentligt skue et par minutter.
Du mener dermed, at vi skal gøre det stik modsatte af at bekæmpe CO²-udledningen.

Godt nytår og god bedring.


.
05-01-2016 20:01
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ kfl

Jeg må desværre sige, at du forstår ikke proportionerne i de globale problemer. Det der koster mange menneskeliv er ikke ekstremvejr. Det er derimod sult, underernæring og banale infektionssygdomme, som desværre koster millionvis af menneskeliv hvert år.

Som eksempel kan her nævnes, at WHO skønner, at der hvert år er imellem 1,5 til 2,7 mio. dødsfald pga. malaria alene. Tilsvarende anslår WHO at nær 2 millioner mennesker dør af tuberkulose årligt. Ligeledes skønnes det, at der årligt er ca. 2,5 mio dødsfald pga. diarre, og sådan kunne man blive ved.

I den sammenhæng er dødsfaldene pga. ekstremvejr da det rene bagateller.

I de seneste årtier er der som bekendt sket en markant reduktion i antallet at ekstremt fattige mennesker på denne jord. Tilsvarende er der også sket et markant fald i problemerne som følge at fattigdom. Denne udvikling hænger som bekendt nøje sammen med, at der samtidigt er sket en kraftig stigning i det globale energiforbrug (pga. industrialisering m. m.) samt en dertil hørende stigning i den globale CO2-udledning. Det er da en udvikling, som vi skal være galde for, og ikke kede af.

Den stigning, som der i de sidste 2 - 3 årtier er sket i den globale CO2-udledning, er da kun en lille pris at betale, set i forhold til de fremskridt, som der samtidigt er sket i relation til fattigdomsbekæmpelsen. Hvis man da i det hele taget kan kalde dette en pris at betale.

Indtil videre har de såkaldte menneskeskabte klimaforandringer alt i alt jo været en fordel og ikke en ulempe. Som bekendt er jorden jo blevet grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig inden for de sidste 2 - 3 årtier.
06-01-2016 11:35
sg17a
★★☆☆☆
(378)
Jørgen Petersen skrev:
Jeg må desværre sige, at du forstår ikke proportionerne i de globale problemer. Det der koster mange menneskeliv er ikke ekstremvejr. Det er derimod sult, underernæring og banale infektionssygdomme, som desværre koster millionvis af menneskeliv hvert år.


Man blive er nok her nød til at lave en kobling. Sult opstår ikke bare ud af ingenting, men er en konsekvens af tørke og dårlig infrastruktur (eg. krig). Tørke er en klimatisk ekstremsituation, hvor nedbøren er mindre end afgrødernes behov. Man kan eksempelvis godt have tørke og oversvømmelse i samme område.

Malaria er også afhængig af klima-parametre.

Så dødsfald pga ekstremvejr er ikke kun begrænset til den direkte vejrmæssige påvirkning. Infrastruktur ødelægges af ekstremvejr uden af det nødvendigvis koster menneskeliv.

Lidt OT - men som kommentar til forgrønningen.

Den forgrønning du omtaler er lidt ønsketænkning og i manges øjne marginal. Analyser viser at mange af de lande du tænker vil få økonomisk fordele af klimaændringer faktisk får en reduktion i væksten.

Figuren herunder viser den estimerede økonomiske vækst som funktion af middeltemperaturen og ved en temperaturstigning vil man rykke til højre, hvilket er dårligt for lande i varme områder, men gunstigt for lande i de tempererende områder.


Man kan læse mere om konsekvenserne på den økonomiske vækst ved klimatiske ændringer her (som er en uddybning af en artikel til Nature fra i Oktober):
http://web.stanford.edu/~mburke/climate/


~thomas wernberg
06-01-2016 19:10
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
@ sg17a

Sult er et fattigdomsproblem. Det skyldes, at der er rigeligt med mad tilrådighed på markedet, men der er desværre mange som ikke har råd til at købe denne mad. Tilsvarende findes der også mange lande, som ikke selv kan dyrke den mad, som de skal bruge, f.eks. fordi at de har en høj befolkningstæthed eller fordi at de bor i et ufrugtbart område. Det betyder dog ikke noget, sålænge at de har midler til at købe mad for.

Den ofte fremsatte påstand om at varme gør jorden mere ufrugtbar er i al væsentlighed en skrøne. Enhver der kender lidt til planteavl ved, at det er varme og fugt, som sætter gang i plantevæksten. Ved den intertropiske konvergenszone omkring ækvator findes således de mest frugtbare områder på denne jord. Det store spørgsmål er således hvad der sker med nedbøren. Sålænge at den ligger på et tilpas højt niveau, vil der uden tvivl være gang i plantevæksten.
07-01-2016 11:18
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Hej Thomas,

den graf du viser:



undrer mig fordi den estimerer varme i år 2100 til at være 5,5 grader C varmere end nu (Der står ikke enhed, men andre grafer man kan klikke til bruger grader C).

Vi får næppe 800 ppm CO2 i 2100, altså én fordobling fra nu.

Dertil kommer, at senere års forskning vel peger på at én fordobling af CO2 næppe giver mere varme end 2 grader C?
(Visse skeptiske forskere får endda lavere resultater)

Så, burde grafen ikke have vist væsentligt mindre forskel på 2010 og 2100 ?

Dertil kommer, at man ser på levevilkår versus lokal temperatur...

Men handler det ikke også om hvem der bor de pågældende steder, deres historik etc?

F.eks. så bor Israelerne reelt i en hed ørken, men opretholder stadig et produktivt samfund?

Det er jo ikke fordi at vi bliver til Sudan hvis vi fik det varmere?
03-02-2016 14:46
jora10ac
☆☆☆☆☆
(2)
Generelt kan det ekstreme vejr, vi i dag oplever, være et problem. Men ved blandt andet skybrud er det muligt at udvikle løsninger, der både sikrer mod indtrængning af vand som samtidig også skaber glæde i lokalområdet. Dermed er der tale om en nødvendig investering, som ændrer med at give glæde fremfor blot at løse et problem. Dette kan fx ske ved, at man laver grønne områder, som bruges til at forsinke regnvandet.
Disse kendes også under navnet LAR (lokal afledning af regnvand). Se fx Gaihedes beskrivelse af denne form for løsning: http://www.gaihede.dk/lar

Det er dog også muligt at lave direkte skybrudssikring, dog vil sådanne løsninger ofte være mindre solidariske over for ens naboer, idet man blot sikrer sin egen ejendom mod indtrængning af regnvand, hvilket normalt ender med at gå ud over de omkringliggende ejendomme. Derfor kan det være væsentligt at tænke LAR ind i forbindelse med skybrudssikring, hvilket også beskrives her: http://www.gaihede.dk/skybrudssikring
04-02-2016 00:08
Morten Riber
★★★★★
(2298)
Er der nogen som kan huske det år tilbage i start 70'erne ? hvor de var forbudt at vande? Grundvandsspejlet bare sank og sank.

Og man skulle da ikke lufte den tanke at det nok gik over af sig selv, med mindre man ligefrem nød at blive latterliggjort.
04-02-2016 13:48
Frank123
★★☆☆☆
(384)
@Morten Riber

Jo det husker jeg tydeligt. Jeg kom dengang ofte i London og jeg så at Themsen kunne ikke besejles, der var alt for lidt vand.
05-02-2016 00:26
sg17a
★★☆☆☆
(378)
Frank Lansner skrev:
Hej Thomas,

den graf du viser:



undrer mig fordi den estimerer varme i år 2100 til at være 5,5 grader C varmere end nu (Der står ikke enhed, men andre grafer man kan klikke til bruger grader C).


Nu er det ikke den globale temperatur som figuren viser.

Angående Israel, så er Middelhavskysten naturlig frodig. I baglandet har de overudnyttet vandressourcen, hvilket kan ses på eksempelvis vandstanden i Det døde Hav.

Konflikter om Vandressourcen i den del af Mellemøsten er betydelige og sågar årsag til krigen i 1956.


~thomas wernberg
05-02-2016 09:04
John Niclasen
★★★★★
(6216)
Interessant at Det Døde Hav bliver nævnt. Jeg så netop en video den anden dag om at gøre ørkenen grønnere i det område:

Greening the Desert II - Greening the Middle East (2009) - Geoff Lawton

Geoff Lawton er fra Australien, hvor det også er meget tørt mange steder, så han er ekspert på området. Hans metoder går kodt og godt ud på at være varsom med at holde på vandet. Hvis man kombinerede det med forøget koncentration af CO2, så planterne voksede bedre, så ville resultaterne givet blive endnu bedre.
Tilknyttet billede:

05-02-2016 09:29
John Niclasen
★★★★★
(6216)
sg17a skrev:
Konflikter om Vandressourcen i den del af Mellemøsten er betydelige og sågar årsag til krigen i 1956.

Hvad bygger du denne påstand på?
05-02-2016 09:36
sg17a
★★☆☆☆
(378)
John Niclasen skrev:

Geoff Lawton er fra Australien, hvor det også er meget tørt mange steder, så han er ekspert på området. Hans metoder går kodt og godt ud på at være varsom med at holde på vandet.


Ja, men der er mange eksempler på at overudnyttelsen af vandressourcen giver ørkendannelse. Man kan ikke bare pumpe vand op ad libitum og kunstvande. Sænker man grundvandsspejlet til under rodzonen, så kan planeterne ikke trække vand op og så dør de. Pumper man or kraftig i de kystnære område, så trækker man salt grundvand / havvand ind og grundvandsmagasiner er ubrueligt i mange år. Er fordampningen for stor i kunstvandingen, så efterlader man en saltskorpe og planterne dør etc etc.

CO2 giver forøget grønt er kun holdbart hvis vandressourcen, og næringsstoffer er uændret. Meget ofte er det næringsstoffer og vand der er den begrænsende faktor, og planterne er da sårbare for selv et lille faldt i regnmængden vækstsæsonen.


~thomas wernberg
05-02-2016 09:54
John Niclasen
★★★★★
(6216)
sg17a skrev:
Man kan ikke bare pumpe vand op ad libitum og kunstvande.

Nej, det kan man naturligvis ikke mange steder. Nogle steder måske, man mange steder kan man ikke.

Det er bl.a. derfor man afsalter havvand, som f.eks. i Ashkelon i Israel:

World record for water production



Eller her i Dubai/Fore. Arabiske Emirater:

This Plant in Dubai Makes Half a Billion Gallons of Fresh Water a Day



Og det er en fordel at have adgang til billig energi, når man f.eks. skal afsalte havvand. I fremtiden med mere CO2 i atmosfæren, så vil mange ørkener skrumpe ind, og så vil der være mindre brug for at afsalte havvand (, med mindre man finder på noget andet godt at bruge vandet til).
05-02-2016 11:09
John Niclasen
★★★★★
(6216)
Det var vist dårligt formuleret af mig i det tidligere indlæg. Jeg skulle i stedet havde skrevet:

Geoff Lawton er fra Australien, hvor det også er meget tørt mange steder, så han er ekspert på området. Hans metoder går bl.a. ud på at være omhyggelig med at holde på vandet. Hvis man kombinerede det med forøget koncentration af CO2, så planterne voksede bedre, så ville resultaterne givet blive endnu bedre.

Tilføjelse: Hvis man kombinerede Geoff Lawton's metode med Allan Savory's metode:

Fighting the growing deserts, with livestock: Allan Savory at TED2013

, og hvis man samtidig fik forøget koncentration af CO2 i atmosfæren (som vi kan hjælpe med), så kunne man jo danne rene oaser, hvor der i dag er gold ørken. (Og det ville givet hjælpe med at afstresse de gale mennesker, der hele tiden vil slås.)
Redigeret d. 05-02-2016 11:16




Deltag aktivt i debatten Ekstremvejr:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik