Elbiler buldrer frem
| 09-04-2026 20:20 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Du kan ikke andet end at føre skræmmekampagne |
| 09-04-2026 20:21 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Du tror, at alle problemer er løst, bare vi får CO2-udledningen bragt ned. |
| 09-04-2026 20:21 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Du tror, at alle problemer er løst, bare vi får CO2-udledningen bragt ned. |
| 09-04-2026 20:22 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Men en kyllingehjerne kan vel ikke forholde sig til mere end et problem af gangen |
| 09-04-2026 20:26 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Jørgen Petersen skrev: Jeg er glad for min kyllingehjerne. I forhold til din reptilhjerne, så er den stor og velfungerende |
| 09-04-2026 20:28 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Jeg kan sagtens forhold mig til mange problemer |
| 09-04-2026 20:36 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Ja, brok, brok og brok, 3 problemer |
| 09-04-2026 20:38 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Jeg kan sagtens forhold mig til mange problemer. Og jeg kan sagtens skelne bagatelproblemer fra alvorlige problemer. |
| 09-04-2026 21:50 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Brok, brok |
| 09-04-2026 22:02 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Jeg gør bare opmærksom på det vanvittige pengespild, der sker på dette område. |
| 12-04-2026 19:18 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Elbilsalget i Danmark boomer og sætter rekord i 2026, hvor op mod 94,4 % af nye biler til private er elbiler. Over 400.000 elbiler kører nu på vejene, og Danmark er førende i EU med en elbilandel på over 68 % af det samlede nybilsalg. Økonomiske fordele, herunder lave registreringsafgifter, driver udviklingen. Nøgletal for elbilmarkedet i Danmark 2025-2026: Markedsandel: Elbiler udgjorde 68,5 % af det samlede nybilsalg i 2025. Privatsalg: I starten af 2026 valgte svimlende 94,4 % af private danskere en elbil. Bestand: Pr. april 2025 var der over 400.000 elbiler indregistreret i Danmark. Vækst: Salget af elbiler steg med over 40 % i 2025 sammenlignet med 2024. Hvorfor går det så stærkt? Afgiftsregler: Fastholdelse af lav registreringsafgift gør elbiler økonomisk attraktive. Ladeinfrastruktur: Udrulningen af ladestandere følger med efterspørgslen. Udvalg: Et større udvalg af modeller i alle prisklasser. Brugtbilmarkedet for elbiler oplever også en eksplosiv vækst. |
| 12-04-2026 20:12 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Det er bare vanvittigt mange penge, som der bruges på skatte-rabatten på elbilerne og deres brændstof. Disse penge kunne være brugt meget bedre andre steder. Problemet er, at CO2-alarmister kan kun se et problem, og det er CO2-problemet. Alle andre problemer eksisterer ikke i deres verden, og derfor synes de, at det er i orden at bruge vanvittigt mange penge på dette problem. Vi andre kan godt se, at der er mange andre og mere alvorlige problemer, som også skal håndteres. |
| 12-04-2026 21:15 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Det virkelige problem er, at Jørgen Petersen ønsker at blive i fortiden og ikke vil acceptere, at verden ændrer sig. Sådan er der nogen - fortrinsvis ældre - der har det. |
| 12-04-2026 21:29 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Det er vanvittigt mange penge, som vi snakker om, når vi tager det hele med. 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året 12) Power-to-X Den danske regering og et bredt politisk flertal har afsat mindst 2,1–2,2 mia. kr. direkte til PtX-udvikling og støtteordninger i løbet af perioden 2021–2030. |
| 12-04-2026 23:59 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Globale subsidier (statsstøtte) til fossile brændstoffer, herunder olie og gas, er omfattende. Globalt niveau: I 2022 blev den samlede globale støtte til kul, olie og gas opgjort til ca. 7.000 milliarder dollar (svarende til ca. 48.000 milliarder kroner), hvilket udgjorde omkring 7 procent af det globale BNP. Europæisk niveau: Selvom støtten faldt i 2023 til 111 milliarder EUR (ca. 828 milliarder kroner), udgjorde fossile subsidier stadig 34 procent af den samlede energistøtte. Danmark: Danmark er det eneste EU-medlemsland med en konkret plan for at udfase subsidier til fossile brændstoffer inden 2030. Historisk har dansk olie- og gasproduktion bidraget betydeligt til statskassen, men der kan være indirekte støtte gennem skatteregler. Subsidierne dækker både direkte økonomiske tilskud og indirekte støtte som f.eks. skattefordele og manglende afgifter på miljøskader. Så vanvitttigt dyrt for skatteyderne overalt med den olie og gas industri. Nu skal der også betales ekstra for forbrug pga endnu en tåbelig, tabt krig. Uafhængighed af importeret gas og olie vil absolut være en stor fordel |
| 13-04-2026 07:01 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Du tror vel ikke selv på disse vanvittige beløb? Kul, olie og gas er det, som har gjort os velstående. Uden dem havde vi ikke nået det velstandsniveau, høje sundhedsniveau og høje levealder, som vi har i dag. I realiteten er det umuligt at udfase de fossile brændstoffer. Derfor kommer 80% af verdens energi fortsat fra kul, olie og gas. Vi har ikke teknikken til at udfase dem. Se blot på hvilke problemer vi har påført os selv her i EU/Europa som følge af vore forsøg på at udfase dem. Det er derfor yderst relevant at få sat fokus på de vanvittige omkostninger, som vi har pådraget os, i forsøgene på at udfase dem. Det er bl.a.: 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året 12) Power-to-X Den danske regering og et bredt politisk flertal har afsat mindst 2,1–2,2 mia. kr. direkte til PtX-udvikling og støtteordninger i løbet af perioden 2021–2030. |
| 13-04-2026 07:26 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Globale subsidier (statsstøtte) til fossile brændstoffer, herunder olie og gas, er omfattende. Globalt niveau: I 2022 blev den samlede globale støtte til kul, olie og gas opgjort til ca. 7.000 milliarder dollar (svarende til ca. 48.000 milliarder kroner), hvilket udgjorde omkring 7 procent af det globale BNP. Europæisk niveau: Selvom støtten faldt i 2023 til 111 milliarder EUR (ca. 828 milliarder kroner), udgjorde fossile subsidier stadig 34 procent af den samlede energistøtte. Danmark: Danmark er det eneste EU-medlemsland med en konkret plan for at udfase subsidier til fossile brændstoffer inden 2030. Historisk har dansk olie- og gasproduktion bidraget betydeligt til statskassen, men der kan være indirekte støtte gennem skatteregler. Subsidierne dækker både direkte økonomiske tilskud og indirekte støtte som f.eks. skattefordele og manglende afgifter på miljøskader. Så vanvitttigt dyrt for skatteyderne overalt med den olie og gas industri. Nu skal der også betales ekstra for forbrug pga endnu en tåbelig, tabt krig. Uafhængighed af importeret gas og olie vil absolut være en stor fordel |
| 13-04-2026 08:16 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Disse vanvittige beløb kan du godt glemme alt om. De er udelukkende fremkommet på baggrund af teoretiske skader fra CO2-udledningen, som ikke er sket. Tvært imod bliver denne klode grønnere og grønnere og mere frodig som følge af CO2-udledningen. Tilknyttet billede:  |
| 13-04-2026 08:25 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
https://www.imf.org/en/topics/climate-change/energy-subsidies Globally, fossil fuel subsidies were $7 trillion or 7.1 percent of GDP in 2022, reflecting a $2 trillion increase since 2020 due to government support from surging energy prices. Subsidies are expected to decline in the near-term as energy price support policies is unwound and international prices fall, but then rise to $8.2 trillion by 2030 as the share of fuel consumption in emerging markets (where price gaps are generally larger) continues to climb. 18 percent of the 2022 subsidy reflects undercharging for supply costs (explicit subsidies) and 82 percent for undercharging for environmental costs and forgone consumption taxes (implicit subsidies), with the share of explicit falling to 8 percent by 2030. Redigeret d. 13-04-2026 08:33 |
| 13-04-2026 10:36 | |
| Kosmos★★★★★ (5524) |
Globally, fossil fuel subsidies were $7 trillion or 7.1 percent of GDP in 2022, reflecting a $2 trillion increase since 2020 due to... akke JA! (Gentagelse fremmer forståelsen??). |
| 13-04-2026 14:18 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
På globalt plan modtager olie og gas (fossile brændstoffer) samlet set fortsat væsentligt flere subsidier end solceller og vindkraft. Selvom investeringerne i vedvarende energi boomer, viser opgørelser, at de fossile brændstoffer støttes massivt, ofte gennem skjulte tilskud og skattefritagelser. Her er hovedpunkterne baseret på data fra 2024-2025: Fossile brændstoffer (Olie, gas, kul): I 2023 var de globale subsidier til fossile brændstoffer oppe på omkring 1.100 milliarder USD (ca. 7.500 mia. kr.). Selvom mange lande har erklæret, at de vil udfase disse støtteordninger, forbliver de meget høje. Sol og vind: Subsidierne til vedvarende energi er vokset markant, men er stadig lavere end de fossile. I 2023 blev de globale subsidier til vedvarende energi anslået til ca. 70 milliarder USD (ca. 480 mia. kr.), ifølge FN-rapporter. Faktisk støtteforhold: Ifølge oplysninger fra FN-kilder i 2025 får fossile brændstoffer næsten ni gange så store subsidier som vedvarende energi. Forskellen på direkte og indirekte støtte: Mange fossile subsidier er indirekte (implicit), hvilket dækker over manglende afgifter på forurening og klimaskader, som IMF vurderer løber op i billioner af dollars. Situationen i Danmark/EU: I Danmark og EU er tendensen dog vendt. Danmark arbejder aktivt på at udfase fossile subsidier inden 2030, og sol og vind er i dag de billigste energikilder, der sparer forbrugerne for milliarder i forhold til kul og gas. Men globalt set er støtten til olie og gas stadig dominerende |
| 13-04-2026 14:34 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Du tror vel ikke selv på de her totalt misvisende beregninger? Hvis du gør så, er det tegn på en total manglende forståelse af økonomi. |
| 13-04-2026 15:09 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Tro mere på IMF end den pensionerede klimabenægter Søren Hansen. Læg mærke til, at der kun er et par hundrede, der gider læse hans opslag. Han citerer som regel dem, der har skæve syn på virkeligheden. |
| 13-04-2026 15:44 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Du tager fuldstændigt fejl. Men din viden omkring økonomi er også så ringe, at det skriger til himlen. Det her er reelle omkostninger og problemer.: 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året 12) Power-to-X Den danske regering og et bredt politisk flertal har afsat mindst 2,1–2,2 mia. kr. direkte til PtX-udvikling og støtteordninger i løbet af perioden 2021–2030. |
| 13-04-2026 16:07 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Al energi produktion kræver støtte, der mangler bare erkendelse af at det forholder sig sådan hos de mere ekstreme. Sol og vind var på vej til at blive støtte fri, men tiderne er nu ændret, så støtte her også er nødvendig. |
| 13-04-2026 16:18 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Det du skriver er så fejlagtigt som det kan være. Bortset fra nogle få lande, så giver der ikke støtte til udvinding af kul, olie og gas. Det belægger man derimod med skatter og afgifter. |
| 13-04-2026 22:44 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Jørgen Petersen skrev: Send lige din dokumentation for dine påstande |
| 14-04-2026 07:27 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Jeg behøver vel ikke at sende dokumentation for, at kul, olie og gas i størstedelen af verden bliver belagt med relativt store mængder af skatter og afgifter? Jeg behøver vel ikke at sende dokumentation for, at afskrivninger på produktionsudstyr ikke kan betragtes som tilskud? Afskrivningerne er en måde at periodisere det værditab, som der er på produktionsudstyr. Man afskriver ligeledes på solcelleanlæg og på vindmøller. |
| 14-04-2026 12:33 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3353) |
Flot dokumenteret, meget troværdigt |
| 14-04-2026 14:38 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Du forstår ikke hvad jeg har skrevet, kan jeg udlede, af det du siger. |
Deltag aktivt i debatten Elbiler buldrer frem:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Energilagring buldrer frem | 50 | 13-04-2026 15:43 |
| E-cat NGU - kan elbiler nu køre evigt uden at stoppe for at lade op? | 10 | 17-01-2026 19:56 |
| Sælg markant flere elbiler sådan her... | 7 | 16-07-2025 08:20 |
| Forbedret effektivitet på elbiler fra Xpeng | 0 | 31-08-2024 11:57 |
| Elbiler | 186 | 23-11-2021 11:08 |
| Artikler |
| Her er fremtiden inden for elbiler i Danmark |
| Elbiler |
| Nyheder | Dato |
| Elbiler lige om hjørnet | 25-11-2012 23:59 |
| Kommercielt center for elbiler i København | 01-03-2011 08:39 |
| Elbiler får strøm på farten | 01-11-2010 06:18 |
| Elbiler kræver smart el | 08-06-2010 06:06 |
| Trafikstyrelsen: Elbiler kan klare danskernes behov | 28-04-2010 08:58 |