Husk mig
▼ Indhold

Elbiler

Side 2 af 5<1234>>>
08-06-2019 12:16
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
VWs første elbil i den nye MEP platform lanceres til efteråret.
Det er modellen ID 3. 1ST, der er grundlaget for VWs skift til elbiler.
Der produceres 30.000 modeller, der alle blev prebooket i løbet af få dage.
Strategien er, at diesel og benzinbiler udfases helt i løbet af næste årti.
Elbilernes batteri er produceret med vedvarende energi, dog sådan, at når det ikke har været muligt, så har VW istedet investeret i klima kompenserende projekter.
Så vi nærmer os en industri, der tager opgaven alvorligt og indretter deres produkter efter hvad der i fremtiden vil efterspørges fra de fleste forbrugere.
Så stor ros til VW for deres mod til at gå forrest i den grønne omstilling.
Redigeret d. 08-06-2019 12:22
08-06-2019 19:11
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
VW er nødsaget til at gå med i omstillingen. Det forlanger BRD/EU. Ellers er det game over for dem.
08-06-2019 20:25
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Jørgen Petersen skrev:
VW er nødsaget til at gå med i omstillingen. Det forlanger BRD/EU. Ellers er det game over for dem.

Hvor står der, at VW skal stoppe udvikling af diesel og benzinbiler i 2025?
Hvor står der, at VW skal udvikle klimaneutrale batterier til elbiler?

Enhver med sans for forretning ved, at tiden for afbrænding af benzin og olie er ved at ebbe ud.
VW satser stort på at komme foran andre bilproducenter.
09-06-2019 15:22
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
I mange lande uden for EU vil man uden tvivl fortsat efterspørge benzin- og dieselbiler længe endnu.

VW er derimod nødsaget til at være konkurrencedygtig i forhold til deres konkurrenter på deres hjemmemarked d.v.s. Tyskland/EU.
09-06-2019 18:02
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Jørgen Petersen skrev:
I mange lande uden for EU vil man uden tvivl fortsat efterspørge benzin- og dieselbiler længe endnu.

VW er derimod nødsaget til at være konkurrencedygtig i forhold til deres konkurrenter på deres hjemmemarked d.v.s. Tyskland/EU.

Ja, man må nok forvente, at omstillingshastigheden er forskellig og afhængig af landenes økonomi, uddannelsesniveau mv.
09-06-2019 19:01
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Også er der mange lande, som kort og godt ikke vil bruge penge på at udfase de fossile brændstoffer. Skal vi starte med at nævne Kina og USA.
09-06-2019 19:20
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Jørgen Petersen skrev:
Også er der mange lande, som kort og godt ikke vil bruge penge på at udfase de fossile brændstoffer. Skal vi starte med at nævne Kina og USA.

Med Kina tager du helt fejl.
USA får nok senere en voksen og ansvarlig ledelse igen. Lige nu er det isolationisme og selvoptagethed, der styrer landet.
09-06-2019 20:27
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Peter Villadsen skrev:

Iflg Paris aftalen kan Kina fortsætte med kulkraft og uændret CO2 udledning til 2030.
Kina udleder nu 11 mia tons, dette vil stige til 14 mia tons i 2030.
09-06-2019 21:58
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
https://phys.org/news/2019-03-china-climate.html
14-06-2019 16:44
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Peter Villadsen skrev:
https://phys.org/news/2019-03-china-climate.html

Det ville unægteligt være en hjælp for debatten, hvis du udtrykte din menig om det link, du henviser til. Der er jo ikke nogen endelig konklusion om energiforsyningen i Kina, kun udsagn af typen "hvis nu".
19-06-2019 19:03
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Her til aften har de Radikale Venstre sat hælene I, de vil ikke forhandle Klima med Mette Frederiksen før økonomien og finansieringen af den grønne omstilling er afklaret, herunder elbiler.
Dansk Energi har lavet beregninger, der viser , at såfremt vi skal have 500000 eller 1 mio. elbiler i 2030, vil det koste 48 mia kr. at udbygge elnettet med større kabler og ladestandere.
Samtidig vil man reducere afgiften på elbiler.
Det er ikke kun elbiler der koster milliarder, landbruget skal også have erstatning for afgivelse af jord.
De Radiale har indset, at hele klimaomstillingen vil slå et gevaldigt hul i statskassen, såfremt de ikke først får styr på statsfinanserne
Redigeret d. 19-06-2019 19:15
20-06-2019 08:29
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Kjeld Jul skrev:

Kjeld Jul: sæt dig nu ind i emnet før du kører dine skræmmekampagner.
Emnet er indgående diskuteret og de oplysninger der er, er at 1 million elbiler kan integreres for 3 milliarder, hvis der vælges den intelligente ladeløsning, som iøvrigt allerede er på markedet fra firmaet True Energy.
Ved at styre opladningen intelligent, så medvirker elbil opladningsstrømmen med at forhindre, at dieselgeneratorer skal startes og stoppes pga fluktuationer på nettet.

Derudover, så har du da ret i, at det har en pris, at vi nu ved, at vi ikke mere kan fortsætte den bevidstløse afbrænding af kul, olie og gas, ganske enkelt fordi afbrændingen kommer til at skade os selv.

Så det er klogt at reducere så meget som muligt, uden det skader os selv for meget på økonomien. Det handler om balancen i udspillet, som ikke er kendt endnu.
20-06-2019 10:13
Krutzou
★★★☆☆
(515)
@Villadsen.
Jeg er altså nødt til at reagere på din uhyrlige påstand, om at det kun vil koste 3 milliarder kr. at integrere 1 million elbiler i Danmark. Kan du gøre rede for det tal?
20-06-2019 13:44
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Krutzou: se tidligere artikler her på klimadebat blandt andet fra Ingeniøren.
Jeg prøvede dengang at forklare dig, hvad der stod i teksten, men du nægtede tilsyneladende at forstå indholdet.
Den diskussion tager jeg ikke fat på igen.
20-06-2019 14:18
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Peter Villadsen skrev:
Den diskussion tager jeg ikke fat på igen.

Det er nok klogt af dig
20-06-2019 14:36
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Der er åbenbart flere deltage i dette forum, der har en tilbøjelighed til at male fanden på væggen og ynkes over prisen for grøn omstilling før den egentligt er kendt.
Fred med dem, de skal dog ikke få deres underlige propaganda til at stå uimodsagt.

Prisen for implementering af 1 million elbiler er 3 milliarder, hvis der vælges modellen med intelligent ladning.
Dem der måtte mene andet - kom med jeres kilder, så vi kan se, at i ikke bare har misforstået de tal, der er opgivet.
20-06-2019 14:48
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Peter Villadsen skrev:
Prisen for implementering af 1 million elbiler er 3 milliarder, hvis der vælges modellen med intelligent ladning.
Dem der måtte mene andet - kom med jeres kilder, så vi kan se, at i ikke bare har misforstået de tal, der er opgivet.

En åbenbar usandhed bliver ikke sand af at blive gentaget. Hvis du ikke orker at forsvare din påstand, så må påstanden anses for at være ugyldig.
Jeg tror du har misforstået et eller andet. Vi skal ikke modbevise dine uhyrlige, udokumenterede påstande. Du skal derimod bevise dem. Så mit bedste råd til dig er, at du skal se at komme i gang med lommeregneren.
Redigeret d. 20-06-2019 14:55
20-06-2019 15:07
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Dansk Energi har udgivet en rapport Elbilerne kommer, og her er udfordringerne ridset op.
Rapporten peger på , at der frem mod 2030 skal investeres omkring 48 mia. kr.i elnettet, hvis det skal være klar til at håndtere de mange elbiler, som politikerne håber på .Prisen kan være noget lavere, 32 mia.,såfremt forbrugerne kan være mere fleksible med, hvornår de lader op over døgnet.
Elnettet skal over store afstande fornyes, nye kabler skal lægges på landet og i byerne.
Med et eksplosiv salg af elbiler følger et tilsvarende behov for ladestandere.
Iflg. Dansk Energi skal der installeres 250 ladestandere om dagen- året rundt- fra 2020 til 2030.
Der kan opstå problemer med strømsvigt i dele af landet i perioden med omstillingen til elbiler, fordi elkablerne som til dels stammer fra 1950erne er af forskellig kvalitet.
Redigeret d. 20-06-2019 15:10
20-06-2019 15:50
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Der er så mange variabler i denne udvikling. Som udgangspunkt kan man gå ud fra, at de PVC kabler, som er lagt i jorden i halvfjerdserne og fremefter, ikke fejler noget. De er blot for tynde til det fremtidige behov. Der skal altså nedlægges tykkere kabler sammen med de eksisterende. Myten om et nedslidt net, startet af Peter Villadsen ud fra en fejltolkning af en artikel i Ingeniøren, er, ja, en myte. PVC kabler nedbrydes kun hvis de overbelastes. Ellers holder de i mere end hundrede år.
Et lille eksempel fra dagligdagen:
Da mit område i 2005 skulle omlægges fra luftledninger til jordkabler fik jeg et grundigt blik på mine opgravede PVC målerkabler, som jeg egenhændigt gravede ned i 1970. De så ud som om de var blevet lagt i går.
Derimod skal der ifølge Dansk Energi inden for de næste 10 år ombygges 25.000 kabelskabe, der skal nedgraves 14.000 km nyt kabel og opstilles 1 million ladestandere, vel at mærke ud over de ladestandere som folk installerer i deres carporte, for at vi kan forsyne de elbiler, hvis ankomst stadig er betinget af en pris som folk vil betale. Så 3 milliarder kr. for den udvikling må anses som århundredets tilbud. Gad vide hvem der byder ind på enterprisen.
20-06-2019 19:30
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Ok, 1 million ladestandere ud over at der sidder en i hver carport.
Er der så også 1 million tankstationer i Danmark?
Der er ingen dokumentation for de uhyrlige påstande, selvfølgeligt, for den findes ikke.
20-06-2019 21:05
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Peter Villadsen skrev:
Ok, 1 million ladestandere ud over at der sidder en i hver carport.
Er der så også 1 million tankstationer i Danmark?
Der er ingen dokumentation for de uhyrlige påstande, selvfølgeligt, for den findes ikke.

Det er blot et spørgsmål om at kunne tælle. Der er mere end 3 millioner biler i Danmark. De skal alle have adgang til en ladestander, når de er blevet til elbiler. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 1,22 millioner enfamilehuse i Danmark og 416.000 række/kædehuse. Resten af landets befolkning bor i lejligheder. Sidstnævnte skal jo også have adgang til en ladestander.
Så jeg forstår ikke dine indvendinger.
Du kan da ikke sammenligne ladestandere med tankstationer. Men jeg kan da trøste dig med, at superladestationer måske kan løse problemet for folk, som ikke kan få lov af kommunen til at have deres egen ladestander på fortovet foran deres lejlighed. Men så går planerne, om den smarte opladning af bilerne om natten, jo fløjten.
Du mangler for øvrigt stadig at forklare hvordan vi kan lave den udbygning af infrastrukturen for 3 milliarder kr. plus at forklare hvordan vi undgår hullet i statskassen når indtægterne fra bezinafgifter, registreringsafgifter og grønne ejerafgifter forsvinder.
Redigeret d. 20-06-2019 21:14
20-06-2019 22:46
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Vi må jo antage at Dansk Energi ved hvad de taler om.

Så hvad siger de så:

Hvis vi vælger den smarte vej, er kapacitetsudfordringerne i elnettet ganske moderat −set over hele tidsho- risonten frem mod 2050. Forudsætningen er dog, at nettet løbende fornyes, i takt med at det eksisterende elnet forældes. Omkring 75-80 pct. af kabelnettet på lav- og mellemspænding (0,4 og 10 kV) stammer fra 70'erne og 80'erne. Dette elnet bliver i de kommende 10 år udskiftningsmodent, og det fordrer, at der skal investeres massivt i fornyelsen af nettet. I takt med fornyelsen udbygges nettet til tidssvarende dimensio- neringskriterier, som giver os et stærkere net, end det der blev etableret i 70'erne og 80'erne. Analysen pe- ger på, at der frem mod 2030 skal foretages investeringer i løbende fornyelse af elnettet på i alt 29 mia. kr. og yderligere på 77 mia. kr. frem mod 2050 alene for at opgradere elnettet til moderne standarder for at opretholde nuværende leveringsomfang og -kvalitet. Hvis denne opgradering ikke sker, vil udgangspunktet for udrulning af elbiler reelt ikke være til stede, og danskerne vil opleve gradvist ringere leveringskvalitet, dvs. hyppigere afbrydelser og flere spændingsfald end i dag.
Den løbende fornyelse af elnettet og opgradering til moderne standarder medfører i sig selv en øget kapaci- tet i elnettet, dog ikke nok til at understøtte den smarte vej og langt fra nok til at understøtte den dyre vej. Derfor skal der foretages yderligere investeringer i udbygning og forstærkning af elnettet for at understøtte elbiludrulningen. Analysen viser, at investeringsbehovet alene til den løbende fornyelse af nettet estimeres til at udgøre 29 mia. kr. i perioden frem mod 2030 og mere usikkert 106 mia. kr. i perioden frem mod 2050. Såfremt elnettet skal kunne understøtte udrulningen af elbiler, vil det kræve yderligere investeringer end forventet ved den løbende fornyelse af nettet. Ved valg af den smarte investeringsvej vil det medføre et samlet investeringsbehov på ca. 32 mia. kr. frem mod 2030 og mere usikkert 127 mia. kr. frem mod 2050. Derimod vil det ved valg af den dyre vej resultere i et samlet investeringsbehov på 48-194 mia. kr. frem mod hhv. 2030 og 2050. Derfor er der al mulig grund til at forfølge den smarte vej og understøtte aktiverin- gen af det fleksibilitetspotentiale, der er forbundet med opladningen af elbilerne.

Altså i følge Dansk Energi vil de 29 milliarder kroner skulle investeres i et udslidt net, såfremt vi ikke ønsker et mere ustabilt netværk i fremtiden.
Udgiften stiger til 32 milliarder, når elbilerne skal medtages i planerne.
Altså 3 milliarder ekstra, udover de 29 milliarder, der skal investeres i et nedslidt net alligevel.
Her står det frit for at vælge om man tror på Krutzou eller Dansk Energis evne til at redegøre for forholdene og beregne omkostningerne.
Jeg har valgt min favorit til oplysninger og Krutzous underlige kommentar om uhyrlige påstande er derfor helt i skoven.
21-06-2019 07:46
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Krutzou skrev:
Peter Villadsen skrev:
Ok, 1 million ladestandere ud over at der sidder en i hver carport.
Er der så også 1 million tankstationer i Danmark?
Der er ingen dokumentation for de uhyrlige påstande, selvfølgeligt, for den findes ikke.

Det er blot et spørgsmål om at kunne tælle. Der er mere end 3 millioner biler i Danmark. De skal alle have adgang til en ladestander, når de er blevet til elbiler. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 1,22 millioner enfamilehuse i Danmark og 416.000 række/kædehuse. Resten af landets befolkning bor i lejligheder. Sidstnævnte skal jo også have adgang til en ladestander.
Så jeg forstår ikke dine indvendinger.
Du kan da ikke sammenligne ladestandere med tankstationer. Men jeg kan da trøste dig med, at superladestationer måske kan løse problemet for folk, som ikke kan få lov af kommunen til at have deres egen ladestander på fortovet foran deres lejlighed. Men så går planerne, om den smarte opladning af bilerne om natten, jo fløjten.
Du mangler for øvrigt stadig at forklare hvordan vi kan lave den udbygning af infrastrukturen for 3 milliarder kr. plus at forklare hvordan vi undgår hullet i statskassen når indtægterne fra bezinafgifter, registreringsafgifter og grønne ejerafgifter forsvinder.

Det er uvist hvorfor Krutzou er gået igang med at tælle privatejede ladestandere samtidigt med, at han taler om et hul i statskassen til implementering af elbiler.
Hvordan mon det hænger sammen? Hvilke ladestandere skal betales af statskassen?

Men det er da helt sikkert, at de private ladestandere vil gøre, at elbiler for de flestes vedkommende sjældent skal oplades andre steder end hjemme i garagen - og selvfølgeligt om natten, når der er masser af overskudskapacitet i nettet.
21-06-2019 09:25
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Du skal nok prøve at holde tingene adskilt. Ladestandere har intet at gøre med de manglende indtægter til statskassen på grund af elbilerne. Ladestandere bliver en del af den fremtidige infrastruktur, og derfor en del af de mange milliarder kr. som skal investeres i samme. I modsætning til ladestandere i carporte vil der muligvis komme en diskussion om hvem som skal eje ladestanderne ved fortovene og parkeringspladserne ved boligkarreerne, og hvem der skal betale for vedligeholdelsen af dem og for omkostningerne til nedgravningen af kablerne som skal forsyne dem.
Problemer med ladestandere ved fortove og parkeringspladser til boligkarreer er allerede aktuel. Der er allerede en del klager under behandling i flere kommuner fordi borgerne ikke kan få tilladelse til private ladestandere nærheden af deres bolig. Vi har en helt aktuel sag på Roskildeegnen hvor en elbilejer er nødt til at parkere 2 km fra sit hjem for at få adgang til en ladestander.
Uanset ejerskabet til de fremtidige ladestandere er der kun én gruppe til at betale for installationerne af dem og udbygningen af elnettet, nemlig borgerne. Hvis det er en trøst for dig, når du mener at elbilerne kun er årsagen til tre af de mange milliarder som skal bruges i udbygningen af elnettet, så fred være med det.
Redigeret d. 21-06-2019 09:48
21-06-2019 10:04

Et godt indlæg,som jeg er enig i.
21-06-2019 10:42
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Kjeld Jul : Dansk Energi har udgivet en rapport Elbilerne kommer, og her er udfordringerne ridset op.
Rapporten peger på , at der frem mod 2030 skal investeres omkring 48 mia. kr.i elnettet, hvis det skal være klar til at håndtere de mange elbiler, som politikerne håber på .Prisen kan være noget lavere, 32 mia.,såfremt forbrugerne kan være mere fleksible med, hvornår de lader op over døgnet.

Forkert. Kilde: Dansk Energi rapport om elnettet.

krutzou: Som udgangspunkt kan man gå ud fra, at de PVC kabler, som er lagt i jorden i halvfjerdserne og fremefter, ikke fejler noget. De er blot for tynde til det fremtidige behov. Der skal altså nedlægges tykkere kabler sammen med de eksisterende. Myten om et nedslidt net, startet af Peter Villadsen ud fra en fejltolkning af en artikel i Ingeniøren, er, ja, en myte. PVC kabler nedbrydes kun hvis de overbelastes. Ellers holder de i mere end hundrede år.

Forkert, kilde Dansk Energi Rapport om elnettet.

Det er ikke svært, men venligst lad være med at tale udenom ved at inddrage nye omkostninger.
21-06-2019 10:52
Krutzou
★★★☆☆
(515)
@Peter Villadsen.
Jeg anser mig selv for at være normaltbegavet, men jeg fatter ikke hvad du taler om. Hvilke nye omkostninger?
21-06-2019 12:16
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
indtil nu har du og Kjeld Jul påstået udgifter på 30 - 40 milliarder til elnettets opdatering til elbiler.
Jeg har påvist at i begge tager fejl for så vidt angår denne påstand.

Jeg har ikke mere at tilføje.
21-06-2019 12:37
Krutzou
★★★☆☆
(515)
@Peter Villadsen.
Du har faktisk ikke påvist noget som helst. Men som jeg skrev: "Fred være med det." Enhver er hildet i sin egen tro, selv om tro ikke har ret meget at gøre i dette forum.
21-06-2019 12:50
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Peter Villadsen skrev:
indtil nu har du og Kjeld Jul påstået udgifter på 30 - 40 milliarder til elnettets opdatering til elbiler.
Jeg har påvist at i begge tager fejl for så vidt angår denne påstand.

Jeg har ikke mere at tilføje.

Mine oplysninger har jeg fra Dansk Energi - Lars Aagaard.
Du antyder, det er noget jeg selv har fundet på.
21-06-2019 13:23
Krutzou
★★★☆☆
(515)
@Kjeld Jul
Jeg tror, at Peter Villadsen ikke har mere at tilføje. Lad os vente på hans tilbagemelding om hans planlagte investering i en elbil.
Redigeret d. 21-06-2019 13:27
21-06-2019 15:18
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Krutzou skrev:
@Kjeld Jul
Jeg tror, at Peter Villadsen ikke har mere at tilføje. Lad os vente på hans tilbagemelding om hans planlagte investering i en elbil.

Er spændt på om Peter Villadsen har mod til at købe en ren elbil - mine bekendte, som overvejer at købe en bil på batteri råder jeg til at købe en hybrid - så er man da helgarderet og kan køre længere stræk, såfremt tidsplanen med elbiler slår fejl.
21-06-2019 15:29
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Der har været en, måske overlagt, uklarhed i udmeldingen fra politikerne. Betyder 500.000 eller en million elbiler i 2025 eller i 2030 rene elbiler eller en blanding af hybrider og rene elbiler? Hybriderne udmærker sig ikke specielt i forhold til rene elbiler. De sviner uforholdsmæssigt meget på grund af de mange koldstarter i almindeligt brug, og deres generelle forbrug er heller ikke imponerende.
Redigeret d. 21-06-2019 15:30
21-06-2019 16:21
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Krutzou skrev:
Der har været en, måske overlagt, uklarhed i udmeldingen fra politikerne. Betyder 500.000 eller en million elbiler i 2025 eller i 2030 rene elbiler eller en blanding af hybrider og rene elbiler? Hybriderne udmærker sig ikke specielt i forhold til rene elbiler. De sviner uforholdsmæssigt meget på grund af de mange koldstarter i almindeligt brug, og deres generelle forbrug er heller ikke imponerende.

Jeg tænker her på anvendeligheden - trækkraften er et problem med rene batteribiler - det er kun de helt store og dyre, som kan trække en trailer,campingvogne er helt udelukket, fx. kan man ikke køre en tur med campingvogn til Middelhavet samt køre affald mm. på en trailer.
21-06-2019 17:01
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Jeg er fuldstændigt enig med dig. Udsigterne til elbilsamfundet var da også en af årsagerne til at jeg startede denne tråd samt tråden "Det eldrevne samfund."
Jeg har sagt det før, men en gentagelse skader da ikke. Hvorfor venter vi ikke bare til elbilerne er faldet til en pris som ligger i niveau med de nuværende fossilbilers, i stedet for at piske os selv i ønsket om at føre an i en Verden som er totalt ligeglad med vores klimaindsatser.
Redigeret d. 21-06-2019 17:03
21-06-2019 17:15
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Kjeld Jul skrev:
Krutzou skrev:
@Kjeld Jul
Jeg tror, at Peter Villadsen ikke har mere at tilføje. Lad os vente på hans tilbagemelding om hans planlagte investering i en elbil.

Er spændt på om Peter Villadsen har mod til at købe en ren elbil - mine bekendte, som overvejer at købe en bil på batteri råder jeg til at købe en hybrid - så er man da helgarderet og kan køre længere stræk, såfremt tidsplanen med elbiler slår fejl.

Rækkevidde angsten har jeg haft i mange år.
Den går over den dag man opgiver stress og jag og erkender, at 4-500 km kørsel er rigeligt, og 1/2 times pause er godt for alle i bilen.
Så ja til ren elbil, hybrider er for dem, der klamrer sig til gammel, dyrere i reparation, teknologi.

Diskuterede det med en Tesla ejer, der hvert år kører til Italien. Som sagde, at han aldrig vender tilbage til de gamle fossil drevne biler.
21-06-2019 17:16

Køber du så en Tesla?
21-06-2019 17:18
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Kjeld Jul skrev:
Peter Villadsen skrev:
indtil nu har du og Kjeld Jul påstået udgifter på 30 - 40 milliarder til elnettets opdatering til elbiler.
Jeg har påvist at i begge tager fejl for så vidt angår denne påstand.

Jeg har ikke mere at tilføje.

Mine oplysninger har jeg fra Dansk Energi - Lars Aagaard.
Du antyder, det er noget jeg selv har fundet på.

Nej, men det er ikke dansk energis officielle udmeldinger du gengiver. Læs rapporten på internettet, hvis du ikke tror på det.
21-06-2019 17:22
Krutzou
★★★☆☆
(515)
Betyder det at vi ikke kan regne med Lars Aagaard?
21-06-2019 18:01
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Peter Villadsen skrev:
Kjeld Jul skrev:
Peter Villadsen skrev:
indtil nu har du og Kjeld Jul påstået udgifter på 30 - 40 milliarder til elnettets opdatering til elbiler.
Jeg har påvist at i begge tager fejl for så vidt angår denne påstand.

Jeg har ikke mere at tilføje.

Mine oplysninger har jeg fra Dansk Energi - Lars Aagaard.
Du antyder, det er noget jeg selv har fundet på.

Nej, men det er ikke dansk energis officielle udmeldinger du gengiver. Læs rapporten på internettet, hvis du ikke tror på det.

Jeg har udtalelsen fra Lars Aagaard fra aviserne og tv.
Side 2 af 5<1234>>>

Deltag aktivt i debatten Elbiler:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Elbiler, afgifter og berøringsangst hos politikerne914-06-2009 14:16
Artikler
Her er fremtiden inden for elbiler i Danmark
Elbiler
NyhederDato
Elbiler lige om hjørnet25-11-2012 23:59
Kommercielt center for elbiler i København01-03-2011 08:39
Elbiler får strøm på farten01-11-2010 06:18
Elbiler kræver smart el08-06-2010 06:06
Trafikstyrelsen: Elbiler kan klare danskernes behov28-04-2010 08:58
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke

Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik