| En rigtig julehistorie24-12-2025 09:35 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7319) |
Den Store Grønne Juleudskrivning Der var engang et lille land, så klimadygtigt i sin selvforståelse, at det mente, det kunne redde hele verden ved at bruge penge hurtigere, end fysikkens love kunne følge med. I Finansministeriets varme stuer sad Kassemester Wammen, vogter af rigets pengekiste og ypperstepræst i den grønne trosretning. Foran ham stod ikke et juletræ, men et regneark – dog uden bundlinje. For bundlinjer var gammeldags. Visioner var fremtiden. Hver gang nogen sagde "marked", trak Wammen lidt i ansigtet. Hver gang nogen sagde "effektivitet", skruede han op for bevillingen. Redigeret d. 24-12-2025 09:39 |
| 24-12-2025 09:40 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (7319) |
* Milliarder til havvind, fordi vinden jo altid blæser, når vi har brug for den. * Milliarder til CO₂-fangst, så vi kan udlede først og tænke bagefter. * Milliarder til CO₂-deponering, for intet siger bæredygtighed som at grave problemerne ned. * Milliarder. til Power-to-X, hvor strøm bliver til brint, bliver til varme, og bliver til tab – men heldigvis også til pressemeddelelser. * Milliarder til et brintrør til Tyskland fordi, hvis eksperimentet mislykkes, er det bedst, at det er eksportklar fiasko. En embedsnisse vovede sig frem: "Men kassemester... Danmark udleder jo under en promille af verdens CO₂?" Wammen lo, som kun en mand kan le, der ikke selv betaler regningen. "Det handler ikke om effekt. Det handler om signal." Over ham svævede Statsmoder Mette den Første, der med mild stemme og fast hånd sagde: "Rolig, Nicolai. Pengene er jo ikke vores." "De kommer fra folket – og folket kan altid betale lidt mere." Og således blev regningen delt op: lidt på elprisen lidt på afgifter lidt på inflationen og resten på fremtidige generationer, som jo alligevel ikke stemmer endnu Ved julebordene sad danskerne og pakkede deres gaver op: * en elregning med klimafortælling * en varmepris med globalt ansvar * og et løfte om, at det hele nok virker – bare ikke her, og ikke nu, og ikke målbart "Men hvad hvis klimaet ikke ændrer sig?" spurgte nogen. "Så har vi i det mindste ændret samfundsøkonomien," svarede Wammen tilfreds. Da juleaften var slut, stod Kassemesteren foran den tomme kiste. Der var intet tilbage – bortset fra gæld, tab og meget store ambitioner. Han nikkede alvorligt. "Det vigtigste er, at det var dyrt." "Ellers ville det jo ikke være seriøs klimapolitik." Og ude i verden fortsatte CO₂-udledningerne, upåvirkede og ligeglade – mens Danmark endnu engang kunne erklære sig selv som foregangsland i moralsk bogføring. Glædelig grøn jul – og tak for betalingen. Redigeret d. 24-12-2025 09:47 |
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| En rigtig klimaradiatorventil | 3 | 01-10-2019 07:34 |
| Rigtig Videnskab | 0 | 13-01-2016 00:13 |