Energilagring buldrer frem
| 13-04-2026 00:00 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Globale subsidier (statsstøtte) til fossile brændstoffer, herunder olie og gas, er omfattende. Globalt niveau: I 2022 blev den samlede globale støtte til kul, olie og gas opgjort til ca. 7.000 milliarder dollar (svarende til ca. 48.000 milliarder kroner), hvilket udgjorde omkring 7 procent af det globale BNP. Europæisk niveau: Selvom støtten faldt i 2023 til 111 milliarder EUR (ca. 828 milliarder kroner), udgjorde fossile subsidier stadig 34 procent af den samlede energistøtte. Danmark: Danmark er det eneste EU-medlemsland med en konkret plan for at udfase subsidier til fossile brændstoffer inden 2030. Historisk har dansk olie- og gasproduktion bidraget betydeligt til statskassen, men der kan være indirekte støtte gennem skatteregler. Subsidierne dækker både direkte økonomiske tilskud og indirekte støtte som f.eks. skattefordele og manglende afgifter på miljøskader. Så vanvitttigt dyrt for skatteyderne overalt med den olie og gas industri. Nu skal der også betales ekstra for forbrug pga endnu en tåbelig, tabt krig. Uafhængighed af importeret gas og olie vil absolut være en stor fordel |
| 13-04-2026 06:59 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Du tror vel ikke selv på disse vanvittige beløb? Kul, olie og gas er det, som har gjort os velstående. Uden dem havde vi ikke nået det velstandsniveau, høje sundhedsniveau og høje levealder, som vi har i dag. I realiteten er det umuligt at udfase de fossile brændstoffer. Derfor kommer 80% af verdens energi fortsat fra kul, olie og gas. Vi har ikke teknikken til at udfase dem. Se blot på hvilke problemer vi har påført os selv her i EU/Europa som følge af vore forsøg på at udfase dem. Det er derfor yderst relevant at få sat fokus på de vanvittige omkostninger, som vi har pådraget os, i forsøgene på at udfase dem. Det er bl.a.: 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året 12) Power-to-X Den danske regering og et bredt politisk flertal har afsat mindst 2,1–2,2 mia. kr. direkte til PtX-udvikling og støtteordninger i løbet af perioden 2021–2030. Redigeret d. 13-04-2026 07:02 |
| 13-04-2026 07:27 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Globale subsidier (statsstøtte) til fossile brændstoffer, herunder olie og gas, er omfattende. Globalt niveau: I 2022 blev den samlede globale støtte til kul, olie og gas opgjort til ca. 7.000 milliarder dollar (svarende til ca. 48.000 milliarder kroner), hvilket udgjorde omkring 7 procent af det globale BNP. Europæisk niveau: Selvom støtten faldt i 2023 til 111 milliarder EUR (ca. 828 milliarder kroner), udgjorde fossile subsidier stadig 34 procent af den samlede energistøtte. Danmark: Danmark er det eneste EU-medlemsland med en konkret plan for at udfase subsidier til fossile brændstoffer inden 2030. Historisk har dansk olie- og gasproduktion bidraget betydeligt til statskassen, men der kan være indirekte støtte gennem skatteregler. Subsidierne dækker både direkte økonomiske tilskud og indirekte støtte som f.eks. skattefordele og manglende afgifter på miljøskader. Så vanvitttigt dyrt for skatteyderne overalt med den olie og gas industri. Nu skal der også betales ekstra for forbrug pga endnu en tåbelig, tabt krig. Uafhængighed af importeret gas og olie vil absolut være en stor fordel |
| 13-04-2026 08:15 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Disse vanvittige beløb kan du glemme alt om. De er udelukkende fremkommet på baggrund af teoretiske skader fra CO2-udledningen, som ikke er sket. Tvært i mod så bliver denne klode grønnere og grønnere og mere frodig som følge af CO2-udledningen. Tilknyttet billede:  |
| 13-04-2026 08:30 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
https://www.imf.org/en/topics/climate-change/energy-subsidies Globally, fossil fuel subsidies were $7 trillion or 7.1 percent of GDP in 2022, reflecting a $2 trillion increase since 2020 due to government support from surging energy prices. Subsidies are expected to decline in the near-term as energy price support policies is unwound and international prices fall, but then rise to $8.2 trillion by 2030 as the share of fuel consumption in emerging markets (where price gaps are generally larger) continues to climb. 18 percent of the 2022 subsidy reflects undercharging for supply costs (explicit subsidies) and 82 percent for undercharging for environmental costs and forgone consumption taxes (implicit subsidies), with the share of explicit falling to 8 percent by 2030. Redigeret d. 13-04-2026 08:32 |
| 13-04-2026 10:28 | |
| Kosmos★★★★★ (5535) |
Globally, fossil fuel subsidies were $7 trillion or 7.1 percent of GDP in 2022, reflecting a $2 trillion increase since 2020 due to... -ak ja! |
| 13-04-2026 13:51 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Tak til Kosmos for rigtigt interessante oplysninger. Jeg må sige, at det er tankevækkende, at alarmisterne åbenbart ser sig nødsaget til at bruge den slags totalt useriøse argumenter, for at kunne klare sig i debatten. |
| 13-04-2026 14:17 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
På globalt plan modtager olie og gas (fossile brændstoffer) samlet set fortsat væsentligt flere subsidier end solceller og vindkraft. Selvom investeringerne i vedvarende energi boomer, viser opgørelser, at de fossile brændstoffer støttes massivt, ofte gennem skjulte tilskud og skattefritagelser. Her er hovedpunkterne baseret på data fra 2024-2025: Fossile brændstoffer (Olie, gas, kul): I 2023 var de globale subsidier til fossile brændstoffer oppe på omkring 1.100 milliarder USD (ca. 7.500 mia. kr.). Selvom mange lande har erklæret, at de vil udfase disse støtteordninger, forbliver de meget høje. Sol og vind: Subsidierne til vedvarende energi er vokset markant, men er stadig lavere end de fossile. I 2023 blev de globale subsidier til vedvarende energi anslået til ca. 70 milliarder USD (ca. 480 mia. kr.), ifølge FN-rapporter. Faktisk støtteforhold: Ifølge oplysninger fra FN-kilder i 2025 får fossile brændstoffer næsten ni gange så store subsidier som vedvarende energi. Forskellen på direkte og indirekte støtte: Mange fossile subsidier er indirekte (implicit), hvilket dækker over manglende afgifter på forurening og klimaskader, som IMF vurderer løber op i billioner af dollars. Situationen i Danmark/EU: I Danmark og EU er tendensen dog vendt. Danmark arbejder aktivt på at udfase fossile subsidier inden 2030, og sol og vind er i dag de billigste energikilder, der sparer forbrugerne for milliarder i forhold til kul og gas. Men globalt set er støtten til olie og gas stadig dominerende |
| 13-04-2026 14:36 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Det er ren politisk propaganda at henvise til den slags beregninger. |
| 13-04-2026 15:11 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Nej, det er dig, der er propagandist og deler bullshit |
| 13-04-2026 15:43 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Du tager fuldstændigt fejl. Men din viden omkring økonomi er også så ringe, at det skriger til himlen. Det her er reelle omkostninger og problemer.: 1) Energiøer og havvind — en 30 milliarder kr. minuspost. Et af de mest citerede "grønne flagskibsprojekter" er de såkaldte energiøer i Nordsøen og Østersøen — gigantiske offshore-vindprojekter, der skal forsyne millioner af husstande med strøm. Ifølge tilgængelige estimater vil disse energiøer alene koste omkring 30 mia. USD — ca. 200 mia. kr. — før de eventuelt kan levere strøm. At bygge kunstige øer og serviceinfrastruktur for havvind kræver nye transmissionskabler, enorme anlægsprojekter til søs og komplekse havinstallationer. Det er ikke små investeringer, men massive kapitalbindinger uden sikker business case. 2) Store statsstøtte-tilskud til havvind og offshore EU har godkendt en dansk statshjælpsordning på ca. €5 mia. — svarende til omkring 37-38 mia. kr. — kun til støtte for udbygningen af offshore vindprojekter frem mod 2030. Det betyder, at danske skatteydere betaler en stor del af regningen — mens projekterne i praksis bliver solgt som "investeringer i grøn energi". 3) Brintprojekter — endnu flere milliarder uden klar efterspørgsel Der er politisk aftale om en brintledning til Tyskland og massiv udbygning af elektrolysekapacitet, men de konkrete behov er stadig uafklarede, og de etablerede analyser peger ikke på en moden løsning endnu. Der har tidligere været sat ±1,25 mia. kr. af i statsligt udbud til at kickstarte produktion af grøn brint, men dette er kun en dråbe i havet set i forhold til de nødvendige investeringer i infrastruktur, rørledninger og lagring. 4) CO₂-fangst — ukendt pris, kendt regning CO₂-fangst (CCS) får også meget store subsidier, men omkostningerne pr. ton fanget CO₂ er meget høje — typisk mange tusinde kroner pr. ton. Statslige puljer til industriel omstilling løber op i hundreder af millioner årligt, men uden sikker systemeffekt. Når vi taler om samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved CCS og relaterede teknologier, er det ingen rigtig dyrt: teknologien trækker massivt på energi og kapital, og der er ingen dokumenteret global model, der beviser, at det er økonomisk bæredygtigt. 5) Elnetudbygning — hundrede milliarder kr. i ekstra investeringer Den ekstreme udbygning af varierende sol- og vindkraft kræver massive investeringer i både transmissions- og distributionsnet. Ifølge analyser forventes netudbygningen alene at udgøre en betydelig del af de fremtidige investeringer — typisk hundreder af milliarder kroner i perioden frem mod 2050 som følge af behovet for at balancere ustabil produktion. 6) Afgiftslettelser på elbiler — en dyr gave til borgere med høje indkomster Afgiftsnedsættelsen for elbiler har kostet staten store indtægter. En elbil med lav listepris kan spare den danske stat for titusinder til hundredtusinder af kroner i registreringsafgift sammenlignet med en konventionel bil — hvilket for mange udgør en direkte subsidiering af dyrere biler til de velhavende. De årlige indtægter fra registreringsafgiften er faldet med mere end 20 mia. kr. gennem de seneste godt 10 år. Dette tab er forårsaget af afgiftsnedsættelsen på elbilerne. 7) Tabte skatteindtægter ved udfasning af fossile brændsler Udfasningen af naturgas, fyringsolie, benzin og diesel er tilsvarende en udfasning af store og stabile skattegrundlag i statens finansiering. Disse afgifter har historisk bidraget med mange milliarder til statskassen årligt — penge der hidtil har finansieret velfærd. Der er endnu ingen realistisk plan for at erstatte disse tab med nye, alternative indtægter i en tilsvarende størrelsesorden. 8) Udflytning af produktion og arbejdspladser Klimapolitikken har medført betydelig udflytning af produktion og arbejdspladser i Danmark (og hele EU). De hårdest ramte sektorer er: 1. Cement 2. Stål og metal 3. Kemisk industri 4. Plast- og gummi 5. Fødevarer og fødevareforarbejdning 6. Tekstiler 7. Energitung industri generelt Resultatet er lavere dansk industrikapacitet og højere global CO₂-udledning, fordi produktionen flyttes til lande med lavere standarder. 9) Høje el-priser I EU er el-priserne mellem 2 – 2,5 gange så høje som i USA. Her regnes der med el-priser før skatter og afgifter, men inklusive transportomkostninger. 10) 'Grøn trepart' (pris ca. 40 mia. kr.), som oprindeligt var set som et 'drivhusgasbegrænsende' tiltag, men som siden også skulle yde bidrag til nedsættelse af næringsstofudledning til farvandene (selvom det ikke ser ud til at være at være samme 'indsatsområder', der gavner begge områder (mest)! Oven i hatten skal dyrkningsarealet så (i praksis) indskrænkes yderligere - af hensyn til drikkevandet (om fyrre år)! 11) Biogas Ifølge en opgørelse baseret på finanslovsplaner fra grønne interesseorganisationer er der afsat ca. 19 mia. DKK i støtte til biogas mellem 2021 og 2027 — altså midler direkte gået til anlæg, drift, gasproduktion og tilskud gennem denne periode. I konkrete finanslove (fx for 2025) kan biogassubsidier alene udgøre ca. 3 mia. DKK om året 12) Power-to-X Den danske regering og et bredt politisk flertal har afsat mindst 2,1–2,2 mia. kr. direkte til PtX-udvikling og støtteordninger i løbet af perioden 2021–2030. |
| 18-05-2026 14:24 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Energilagring er i sin begyndelse, men nu vil der indenfor kort tid kommer mange mega batterier. Det betyder en mindre svingende pris på strøm. Læs mere her https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-05-18-store-batteriparker-er-paa-vej-vil-paavirke-din-el-pris Redigeret d. 18-05-2026 14:24 |
| 18-05-2026 14:41 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Dette er bare en meget dyr løsning. I Tyskland har man investeret meget store beløb i store batterier, og det har kun været muligt, fordi den Tyske Stat betaler gildet. Problemet er, at vi ofte har flere uger af gangen med masser af vind, og flere uger af gangen med dunkelflaute. Det giver få op- og afladninger. Og det ødelægger økonomien. Batteriløsninger er kun egnede de steder, hvor solen skinner fra en skyfri himmel hver eneste dag, og hvor batterierne derfor kun skal holde natten over, for næste dag skinner solen igen. Redigeret d. 18-05-2026 14:48 |
| 18-05-2026 15:09 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Som vanligt har du ikke læst artiklen eller sat dig ind i emnet. Sørgeligt ringe. Det er private aktører, der sætter batterier op, der lader når der er stor VE produktion og leverer el, når prisen er høj, fx 17-21. Alle får glæde af det, strømmen bliver billigere og udsving i prisen mindskes. Der vil blive sparet på flis afbrænding, dyr gas og atomkraft fra udlandet. Danskernes vej til mere uafhængighed, så også godt sikkerhedspolitisk |
| 18-05-2026 15:48 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Du har da heller ikke læst artiklen. I hvert tilfælde har du ikke forstået, hvad de skriver. De skriver bl.a.: "Store anlæg med batterifyldte containere kan få "nøglerolle i den grønne omstilling"" "Sådan en park kan være på vej på Sejling Hede ved Silkeborg.." Og hvis de bliver opført, så er det kun fordi, at de finder en eller anden måde, at sende regningen videre til skatteyderne på. Redigeret d. 18-05-2026 15:49 |
| 18-05-2026 19:57 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Modsat dig læser jeg de links jeg deler. Det interessante er, at der er mange ansøgninger om etablering af mega store batteriparker. Og at det vil gøre, at energipriserne bliver mere stabile. Der er ikke mere at diskutere her fra min side |
| 18-05-2026 20:06 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Du har da ikke forstået, hvad de har skrevet. Kan man få et stort statstilskud, så kan jeg da godt forstå, at man gerne vil bygge sådanne store batterier. |
| 18-05-2026 20:56 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Der ligger lige nu ansøgninger om at etablere 22GW batteriparker. Det er ganske enkelt en god forretning at købe el, når det er billigt, lagre det, og sælge det igen, når strømmen er dyr. Det er usandt at det er betalt af staten. |
| 18-05-2026 21:10 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Lad os nu se. Rigtig mange af de højt profilerede såkaldte grønne projekter er faldet til jorden på grund af økonomien. Det sker sikkert også denne gang, hvis ikke staten skyder mange penge i projektet. |
| 18-05-2026 21:31 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Skræmmekampagne som sædvanligt |
| 18-05-2026 22:35 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Det jeg skriver, har da intet med skræmmekampagne at gøre. Jeg er bare realist. Og det er der mange, som kunne lære noget af. |
| 18-05-2026 23:20 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Realisme er ikke at skrive om ypperstepræster (forskere) og lyve om statstilskud, der ikke findes. Og så gentage sig selv i en uendelighed. Det er alt sammen torske dumt |
| 19-05-2026 06:14 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Realisme er netop at advare om vrangforestillinger, narrativer og dommedagsprofetier. Realisme er også, at oplyse om de vanvittige omkostninger, som vi afholder i krigen imod CO2-udledningen. Det kan man bl.a. læse om her: https://www.klimadebat.dk/forum/oversigt-over-omkostningerne-d12-e4753.php#post_106235 |
| 19-05-2026 11:14 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Usandheder, overdrivelser, gentagelser uden baggrund har intet med realisme at gøre. Den er ikke længere Redigeret d. 19-05-2026 11:16 |
| 19-05-2026 11:30 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Hvor er det lige klimakrisen og klimakatastroferne bliver af? Vi har haft 300 år med global opvarmning, men der er fortsat ingen tegn på nogen klimakrise eller klimakatastrofe. Tilknyttet billede:  |
| 19-05-2026 11:31 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Hvor er det lige klimakrisen og klimakatastroferne bliver af? Vi har haft 300 år med global opvarmning, men der er fortsat ingen tegn på nogen klimakrise eller klimakatastrofe. Tilknyttet billede:  |
| 19-05-2026 11:32 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Hvor er det lige klimakrisen og klimakatastroferne bliver af? Vi har haft 300 år med global opvarmning, men der er fortsat ingen tegn på nogen klimakrise eller klimakatastrofe. Tilknyttet billede:  |
| 19-05-2026 11:32 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Hvor er det lige klimakrisen og klimakatastroferne bliver af? Vi har haft 300 år med global opvarmning, men der er fortsat ingen tegn på nogen klimakrise eller klimakatastrofe. Tilknyttet billede:  |
| 19-05-2026 11:33 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Hvor er det lige klimakrisen og klimakatastroferne bliver af? Vi har haft 300 år med global opvarmning, men der er fortsat ingen tegn på nogen klimakrise eller klimakatastrofe. Tilknyttet billede:  |
| 19-05-2026 11:34 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Hvor er det lige klimakrisen og klimakatastroferne bliver af? Vi har haft 300 år med global opvarmning, men der er fortsat ingen tegn på nogen klimakrise eller klimakatastrofe. Tilknyttet billede:  |
| 19-05-2026 12:58 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Det var så de udokumenterede gentagelser, der denne gang vælter ud |
| 19-05-2026 14:21 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Fakta taler for sig selv. Fakta kan man ikke snakke sig fra. Folk, der ikke respekterer fakta, udstiller deres uvidenhed. |
| 19-05-2026 15:10 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Så skiftes der fra sædvanlige gentagelser til personangreb
Redigeret d. 19-05-2026 15:31 |
| 19-05-2026 15:52 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Har jeg nævnt dit navn? Men du føler dig måske truffet, når jeg skriver således? Folk, der ikke respekterer fakta, udstiller deres uvidenhed. |
| 19-05-2026 16:57 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Folk, der kalder forskere Ypperstepræster uden at læse eller forstå forskning er dumme. Folk, der gentager sig selv uden synderlig omtanke, er idioter |
| 19-05-2026 21:09 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Jeg holder mig til fakta. Fakta taler for sig selv. Fakta kan man ikke snakke sig fra. Folk, der ikke respekterer fakta, udstiller deres uvidenhed. |
| 19-05-2026 21:11 | |
| Peter Villadsen★★★★★ (3558) |
Jeg holder mig til forskningen. Folk, der kalder forskere Ypperstepræster uden at læse eller forstå forskning er dumme. Folk, der gentager sig selv uden synderlig omtanke, er idioter |
| 19-05-2026 21:14 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Jeg holder mig til fakta. Fakta taler for sig selv. Fakta kan man ikke snakke sig fra. Folk, der ikke respekterer fakta, udstiller deres uvidenhed. |
| 19-05-2026 21:25 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Ypperstepræster siger igen og igen, at ulven kommer, ulven kommer. Men der er bare ikke nogen ulv at se. Fakta viser absolut ikke nogen spor af en ulv. Tilknyttet billede:  |
| 19-05-2026 21:25 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8863) |
Ypperstepræster siger igen og igen, at ulven kommer, ulven kommer. Men der er bare ikke nogen ulv at se. Fakta viser absolut ikke nogen spor af en ulv. Tilknyttet billede:  |
Deltag aktivt i debatten Energilagring buldrer frem:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Sol og vindkraft buldrer frem | 59 | 08-08-2026 08:26 |
| Elbiler buldrer frem | 34 | 02-06-2026 08:39 |
| Elbiler buldrer frem | 109 | 14-04-2026 14:38 |