| Er penge blot et andet ord for energi?27-10-2013 11:45 | |
| Niels Colding★☆☆☆☆ (54) |
Penge - blot et andet ord for energi I Den Store Danske Encyklopædi defineres penge bl.a. som 'et socialt fænomen'. Det passer naturligvis, men gemmer der sig noget mere konkret under denne lidt diffuse sociale vedtagelse? Går vi tilstrækkeligt langt tilbage i tiden, ernærede jordens befolkning sig som jæger/samlere. De levede af det, som den udyrkede natur kunne give dem. Penge kendtes ikke. Senere lærte vi at dyrke jorden. Til at begynde med uden tvivl med stort besvær og måske ikke særligt effektivt. Det ændrede sig efterhånden. Vi blev så dygtige til at dyrke jorden, at der endda var overskud til, at ikke alle behøvede at beskæftige sig med landbrug. Der kom pottemagere, redskabsmagere, skomagere, skrædder og mange, mange andre beskæftigelser til. Men de kunne kun eksistere i kraft af overskuddet fra det underliggende energisystem, landbruget. Der var sikkert en klar fornemmelse af, hvad forskellige ydelser og produkter var værd i forhold til hinanden. Måske svarede værdien af 1 kg hvede til 100 gram bomuld eller til en tjenesteydelse af den ene eller anden art. Eller der skulle 50 kg hvede til at betale for 2 grise, der svarede til prisen på et æsel. Men en dag sagde kongen .... "Hør her folkens, vi har nu efterhånden så mange forskellige tjenesteydelser og varer, at det er alt for upraktisk med alle disse byttehandler. Vi indfører penge i stedet for. Vi ved jo godt, hvad vi giver for de forskellige ting, så fra i morgen skal I bruge penge i stedet for. Men vi ved også, hvad kokken, soldaten, håndværkeren plejer at få som betaling for deres arbejde. Hvis en soldat f.eks. får 2 kg hvede hver dag for sit arbejder, får han fra i morgen penge, der svarer til 2 kg hvede. Og det gælder naturligvis ikke blot soldaten, men alle mulig andre. Jeg går ud fra værdien at et kilo hvede som fællesnævner, og så kan jeg jo også let finde ud af, hvad alle andre ting er værd i penge. Men husk, folkens, alt hvad vi frembringer kun er muligt, fordi vores energisystem, landbrug, giver et så stort energioverskud, at vi ikke alle behøver at slide i marken. Hvis dette energisystem ikke giver overskud, kan jeg og alle mine hoffolk gribe hakken igen.Og jeg må selvfølge kun udstede så mange penge, at det netop svarer til det samlede energioverskud fra landbruget og så naturligvis også den energi, som bønderne beholder til sig selv at leve for. Det er ganske simpelt og enkelt, men en gang i fremtiden bliver det glemt, og andre konger end jeg vil lave mange flere penge, end det underliggende energisystem kan bære. Men det behøver vi ikke tænke på i dag. Vi skal alle blot huske, at de penge, jeg udsteder nu, blot er en måler for det, som vores energisystem frembringer." Efter kongens vise ord kom der flere energisystemer til, f.eks. kul og olie, som er grundlaget for de milliarder og atter milliarder af produkter, der findes i verden. Forsvinder energisystemerne, forsvinder al produktion, idet meget få produkter fremstilles med håndkraft. Vi modtager alle penge for vores arbejde. Nogle få penge, andre mange flere penge. Men nu som før er penge blot en måler for energi. Vores lønninger går til eget forbrug, skatter & afgifter og eventuel opsparing. En stor del af vores egetforbrug går til køb af varer, der altid koster energi at fremstille. En del af egetforbruget går til serviceydelser. Men vores betaling til serviceydere indgår som en del af serviceydernes løn. Og serviceydere bruger penge på samme måde som alle andre. Vi betaler skatter & afgifter. Staten skal nok vide at omsætte disse penge til køb af varer, der altid koster energi af fremstille. Nogle kan spare penge op. Det normale er, at penge spares op i finansielle institutioner, der nok skal vide at gelejde pengene videre til varekøb, dvs. energiforbrug, andetsteds. Er ovenstående "teori" korrekt, eller er der logiske svipsere? Jeg vil egentlig gerne have forummets reaktion på ovenstående. Og jeg vil ikke skjule at jeg har noget andet i baghånden. |
| 06-05-2022 10:41 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@Niels Colding Jeg kan nok godt få øje på et par svipsere. Men der er meget om sammenhængen imellem penge og energi på den måde, at det er ganske vanskeligt at bruge penge uden samtidigt at forbruge energi og skade klima og miljø. Skal vi også se, hvad du har i baghånden.? |
| 16-02-2023 13:51 | |
| LauraMattsson☆☆☆☆☆ (1) |
Hvad angår forbindelsen mellem penge og energi, er jeg enig i, at der er en stærk sammenhæng mellem dem. Det er ingen hemmelighed, at de fleste af vores daglige aktiviteter, herunder at bruge penge, kræver energiforbrug. Og desværre kommer en stor del af denne energi fra ikke-fornyelige kilder, som er skadelige for klimaet og miljøet. På trods af bestræbelserne på at øge brugen af vedvarende energikilder er det stadig en kendsgerning, at energiforbrug og drivhusgasemissioner stadig er tæt forbundet med vores finansielle aktiviteter. Vi skal derfor være opmærksomme på vores forbrugsvaner og søge efter måder at reducere vores CO2-fodaftryk på. Vi kan begynde med at træffe bevidste beslutninger om de produkter og tjenesteydelser, vi forbruger, og vælge dem, der er miljøvenlige. Vi kan også støtte virksomheder, der prioriterer bæredygtighed og investerer i vedvarende energi. På denne måde kan vi være med til at reducere vores miljøpåvirkning og bidrage til en sundere og mere bæredygtig fremtid for alle. |
| 16-02-2023 15:02 | |
| IBDaMann★★★☆☆ (999) |
Valuta er et mål for rigdom. Penge er rigdom, i flydende form, målt i en bestemt valuta. Energi er evnen til at udføre arbejde. Energi er derfor en værdiressource. Energi er derfor rigdom, men ikke i flydende form. Aktiver i likvid form (f.eks. penge) kan veksles til aktiver i ikke-likvid form (f.eks. energi). Dem med meget energi (f.eks. oliesheiker) sælger det normalt for mange penge og er normalt meget velhavende. |
| 22-03-2023 13:11 | |
| Euro★★★☆☆ (443) |
Nå, jeg kan da også se en vis relevans i et indlæg fra 2013...jeg tror jeg har en tilføjelse. Det er korrekt at man omsætter energi, både fossil og kinetisk (menneskeskabt), i virksomheder. Dette gør at virksomheder producerer varer, hvor de forøger værdien af materialer ved at tilføre dem energi. Ved salget sælger man reelt energien for værdier som penge. Disse penge betaler de ansattes løn og ejernes overskud. Hvis alle modtagere fra virksomheden bruger tæt på 100% af deres penge på mad, så er det korrekt at der er en lige linie mellem landbrug og forbrug. Men jo mindre vi bruger på mad, jo mere bruger vi på at omsætte energi. Men når virksomheden giver en løn der er så høj, at modtagerne køber dyre forbrugsgoder og rejser, så omsætter de penge og dermed energi ved at videregive penge til andre som derved kan købe andre varer der kræver energi at producere. Derved bliver hele omsætningen af penge til et løbende merforbrug af energi, for der er hele tiden nogen der overtager pengene og køber mere energi. Så kan vi sige at når man sætter pengene af til pension, så køber man aktiver af andre der så vil benytte pengene til køb af energi. Dvs. jo flere penge vi tjener, jo mere energi vil vi producere og jo mere energi vi producerer jo flere penge sender vi ud i omløb. Der er en lille undtagelse. Hvis vi tager hele vores opsparing og gemmer pengene som kontanter i madrassen, så køber vi ikke mere energi, men så straffer systemet os med at reducere værdien af vores opsparing i takt med inflationen. |
| 07-04-2023 19:36 | |
| IBDaMann★★★☆☆ (999) |
Euro skrev: Nej. Det er virkelig volapyk. Du prøver at blande fysik og økonomi på en måde, der ikke virker. Energi skifter altid form. Penge bevæger sig altid. Antag, at en fattig mands løn bliver sat ind på hans bankkonto, og han derefter bruger sit betalingskort til at købe dagligvarer. Købmanden bruger derefter pengene til at betale tankstationen for brændstof til sine lastbiler. Tankstationen bruger så pengene til at købe snacks til dagligvarebutikken. Snackfood-distributøren bruger derefter pengene til at betale sin leverandør. Mens disse penge er på leverandørens konto, låner leverandørens bank disse penge i form af et personligt lån til en universitetsstuderende. Den universitetsstuderende køber derefter en osteagtig lavalampe. Her i USA behøver ingen fysiske penge (kontanter) involveres; kun digitale numre ændres hos Federal Reserve. Jeg ved ikke, hvad systemerne er i andre lande. Så hvis du skulle spore $1 (eller 1 Kr., eller €1 osv..), mens den bevæger sig, kaldes den hastighed, hvormed den bevæger sig blandt ejere, "pengenes hastighed." Læs om "pengehastighed", og du vil få en meget bedre forståelse af det emne. ----------- No. It really is gibberish. You are trying to mix physics and economics in a way that doesn't work. Energy always changes form. Money always moves. Suppose a poor man's salary is deposited into his bank account and he then uses his debit card to buy groceries. The merchant then uses the money to pay the gas station for fuel for his trucks. The petrol station then uses the money to buy snacks for the convenience store. The snack food distributor then uses the money to pay its supplier. While this money is in the supplier's account, the supplier's bank lends this money in the form of a personal loan to a university student. The college student then buys a cheesy lava lamp. Here in the US, no physical money (cash) needs to be involved; only digital numbers change at the Federal Reserve. I don't know what the systems are in other countries. So if you were to track $1 (or 1 Kr., or €1, etc..) as it moves, the speed at which it moves among owners is called the "velocity of money." Read about "money velocity" and you will have a much better understanding of that topic. |
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| El-opvarmning, dyrt eller blot en "glemt" teknologi? | 9 | 28-08-2022 00:30 |