Er vandstanden i verdenshavene accelererende?17-12-2014 11:36 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Er vandstanden i verdenshavene accelerende? Resume Vurderingen af de fremtidige vandstandsstigninger er en kompliceret sag og der findes ikke pt. pålidelige fysiske modeller, men kun empiriske modeller. Der er identificeret en acceleration i tidevandsmålinger, men de kan næppe udelukkende tilskrives den globale opvarmning. Der er ikke klare tegn på en acceleration i vandstanden målt ved satellitter, selv om det forventes. Der er kritikere af IPCCs vurderinger af vandstanden i verdenshavene i år 2100. Disse kritikere hævder både, at vandstanden i 2100 kan være langt højre end forudsagt af IPCC. Ligevægtsvandstanden ved en stigning 2° Celcius kan være 25 meter højre end vandstanden i dag ifølge geologisk observationer. Dog kan der gå en rum tid før dette sker. Indledning Det er et vanskeligt fysisk problem at forstå ændringerne i vandstanden i verdenshavene, idet der er komplekse mekanisme i spil med forskellige tidsskalaer. Det drejser sig om den termiske ekspansion af havvandet, tilførsel af vand fra gletchere og is kapperne på Grønland og Antarktis samt oplagring af vand på land. Specielt udgør afsmeltningen af is kapperne et vanskeligt problem. En total afsmeltning kan betyde at vandstanden vokser med 70 meter. Dette er baggrunden for, at der ikke er realistiske modeller for vandstandsstigninger baseret på de fysiske mekanismer. De modeller, der findes, når frem mindre vandstandsstigninger end de faktiske observationer. I forbindelse med en vurdering af udviklingen af den globale vandstand, er det helt centralt at vide, hvornår der indtræffer en ligevægt i vandstanden for en given temperatur. Dette betyder, at der er en ligevægt mht. afsmeltning og ophobning af is vedpolerne og i gletcherne og varmeudvidelen af haveandet. Der er tale om et tidsrum på tusinder af år før dette er sket. Derfor har bl.a. Rahmsdorf og Aslak Grindsted forsøgt sig med empiriske modeller, dvs. modeller der ikke bygger på de fysiske processer, men primært på statistiske modeller. Disse modeller er beskrevet ved hjælp af nogle differentialligninger: Grinsted anvender en model, der anvender en ligevægtstilstand i vandstanden for en given global temperatur, en responstid og en tilvækst i ligevægtsvandstanden for hver grads stigning. Med en responstid på 208 år, nås 63% og 95% af legevægtsvandstanden efter henhold vis 208 år og 1040 år. Grindsted model indikerer, at der ved en opvarmning i begyndelsen vil være en voldsom stigning i vandstanden og derefter vil stigningen blive mindre. Dette betyde, at der ikke være en acceleration i vandstanden, men stigningen vil langsomt klinge af. Dette følger af, at S´´(t)<0. Modellen vil måske være OK på den lange tidsskala, men på den korte tidsskala vil den ikke fange en acceleration. Rahmstorfs model, der går under navnet the dual model, indeholder to led hvoraf det første svarer til en langtidseffekt og det anden led til en hurtig effekt fra en temperaturstigning. Denne model tillader, at der vil være en acceleration i vandstanden mindst så længe, der er en acceleration i den globale temperatur, idet H''(t)>0 i så fald. Problemet med denne ligning ligger i, at der ikke er indarbejdet ligevægtsvandstand, således, at modellen ikke er valid til uendelig tid. Derfor gælder denne ligning kun ved små temperaturstigninger og en kort tidsskala. En kombination af begge modeller kunne tænkes. Der kan læses mere om emnet i Rahmsdorf(2002): A Semi-Empirical Approach to Projecting Future Sea-Level Rise Rahmsdorf(2009): Global sea level linked to global temperature Grindsted(2009): Reconstructing sea level from paleo and projected temperatures 200 to 2100AD Stefan Rahmstorf(2009) and Martin Vermeer: Ups and downs of sea level projections . IPCC har en mere omfattende fremstilling: IPCC AR5 Sea Level Change. Ud fra teorien om den globale opvarmning og den tætte relation med den globale temperatur og vandstanden i verdenshavene, som det fremgår af de nævnte atikler, må man forvente en accelerende vandstand i verdenshavene på et eller andet tidspunkt. Dette fremgår af RealClimate:Is Sea-Level Rise Accelerating? og af L. David Roper: Sea Level Versus Temperature. . Geologer må blive skræmt! Det bemærkes, at geologer må bliver skræmt mht. fremtidige vandstandsstigninger blot ved en temperaturstigning på 2 °Celcius, idet en ligevægtsvandstand ved 2 °Celcius ligger på en vandstand på 25 meter højere end i dag. Denne vandstand nås efter tusinder af år. Vedlagte graf er hentet fra L. David Roper. Dette underbygges af David Archer, der i sin bog "Global Warmimg" har følgende graf: På grafen aflæses, at der ved en temperaturstigning på 2 °Celcius vil være en vandstandsstigning på ca. 25 meter, men der kan gå lang tid inden dette indtræffer. Geologerne, der kender til pludselige Klimaskift, må ligeledes være bange, idet der er set eksempler på pludselige klimaskifte i geologisk tid. Enhver ædruelig geolog må også mene, at mange storbyer og store dele af Danmark vil bliver oversvømmet på langt sigt. En vandstandsstigning på en 1 meter vil være til at håndtere, men 25 meter vil være et problem. Pålideligheden af satellit målinger Pålideligheden af måling af vandstaden i verdenshavene vedhjælp af satellitter er blevet bekræftet af NOAA, der har været i stand til at lukke en mangeårig afstemningsdifference i budgettet for vandstanden i verdenshaven NOAA:The Budget of Recent Global Sea Level Rise 2005-2012. Det har været det helt store apparatur, som man har kørt i stilling. Der er almindelig enighed om, at den globale menneskeskabte opvarmning startede i 1950. Heraf følger, at den acceleration som Church & White har identificeret er en blandingsprodukt. Noget af acceleration skyldes en naturlig variation før 1950 og noget skyldes den menneskabte opvarmning efter 1950. Er vandstanden accelerende? Jeg har flere gange fundet, at vandstanden er accelerende ved analyse af enkelte tidevandsstationer, som f.eks. Stockholm 1774-2013. Jeg har ikke kunnet konstatere acceleration af vandstanden ud fra satellit data fra Colerado University. Dette skyldes formodentlig en for kort tidshorisont i sammenhæng med størrelsen af den forventede acceleration og forskellige månecykler dvs. 8.85 og 18.6 års cykleren. Indtil videre har jeg kun haft kendskab til Church & White: Sea-Level Rise from the Late 19th to the Early 21st Century, men ikke undersøgt de data, der benyttes, men dette sker nu. Disse data kan findes hos CSIRO:Sea Level Data holdings. Medens data fra CU dækker hele kloden +/-66 breddegrader, dækkes Church & White kun et meget begrænset udsnit af Jordens samlede vandoverflade. Det er derfor vanskeligt at hævde, at Church & White 's data er en repræsentativt udsnit af vandstanden i verdenshavene. University Colerado Her kan man se den seneste analyse af data fra CU. Der er anvendt en liner model med 6 harmoniske led dvs. cyklerne med perioderne: 0.164, 0.5, 1.0, 1.67, 8.85 og 18.61 år. Der er ikke konstateret en acceleration. Trenden er signifikant forskellig fra nul. Hvis man fitter en lowess-kurve ser det ud som om, der er en acceleration i perioden 1992-1999, og en de-acceleration i perioden 2000-2009 og en acceleration i perioden 2009-2011. Dette fremgår af følgende graf. For at undersøge dette nærmere, har jeg beregnet accelerationen i hvert af årene 1996 til 2011, men kun medtage målinger for de 4 nærmest år før og efter. Resultatet kan ses neden for, hvor jeg også har indtegnet det tilhørende konfidensinterval. Af denne graf fremgår, at der har været en acceleration i 1996,1997,1998 og en de-acceleration i 2003, 2004, 2005 og en acceleration i 2010 og 2011. De fundne acceleration kan være forårsaget af periodiske udsving i vandstanden og de er nødvendigvis ikke et udtryk for, at nu sker der noget med accelerationen. Betragt overstående som en første beregning og at de skal følges op på i de nærmeste år. Church & White Her kan man se placeringen af de tidevandsstationer, Church & White har benyttet: Der er store huller i dækningen af tidevandsstationer. Der er en rimelig dækningen i Nordeuropa, Nord Amerika, Japan og Australien. Af selve artiklen fremgår antal tidevandsstationer fordelt over kloden til forskellige tidspunkter. Der er specielt mangel på tidsvandsstationer på den sydlige halvkugle. Derfor kan man ikke hævde, at Church & White's resultater kan overføres til den globale vandstand også selv om de indikerer, at der er noget om snakken mht. en accelerende vandstand i verdenshavene. Man skal også være opmærksom på, at den fundne acceleration er et produkt af en naturlig variation indtil 1950 og efter 1950 måske en indflydelse fra den globale opvarmning. Jeg har flettet de to dataset sammen og tegnet følgende graf: Grafen til venstre viser data fra de to kilder sammen med en estimation af accelerationen og trenden. De beregnede størrelser øverst til venstre vedrører data fra Church & White og nederst til højre Colerado University. Der er benyttet er autoregressiv model med en regression på et anden gradspolynomium, dvs. Vandstanden(year) = alfa +beta*year+gamma*year^2 Trenden(year)=beta+2*gamma*year Accelerationen(year)=2*gamma Der er konstateret, at accelerationen er signifikant større end 0 og at trenden er signifikant mindre end trenden beregnet ud fra data fra Colerado University. Min konklusion er at de to datakilder ikke stemmer overens. Dog viser begge datakilder en voksende trend. Dette er ikke overraskende, idet Colerado University netop gør opmærksom på dette forhold, nemlig at der er forskel mellem tidevandsmålinger og satellitmålinger af vandstanden i verdenshavene. Jeg har undersøgt om der findes en acceleration på to måder, nemlig ved at set på et glidende interval af en længde på 40 år og ved løbende at beregne accelerationen for et startår fra 1880 til 2010. Resultatet kan ses her: Denne graf viser, at der har været - en de-acceleration i periode 1901-1918 - en acceleration i periode 1919-1945 - en de-acceleration i perioden 1946-1964 - en acceleration i periode 1964-1989 Resultaterne skal tages med forbehold, idet der er afhængigheder resultaterne imellem, men det siger noget om at de ikke har været en konstant acceleration i hele perioden. Billedet ser lidt anderledes ud, hvis man benytter den anden metode med at vælge en løbende startår frem til 1989 Det fremgår heraf, at accelerationen er voksende i hele perioden specielt efter 1950. Sammenhængen med den globale temperatur og vandstandsstigningerne er undersøgt ved at plotte både vandstand og temperatur som funktion af tiden i følgende graf: Der er indtegnet en lodret linje i 1950 svarende til starten på den globale opvarmning. Det ses, at vandstanden og temperaturen har forskellige forløb før og efter 1950. Dette fremgår endnu tydeliger af følgende graf: Denne graf viser et plot af temperatur og vandstand, idet de røde punkter består målinger efter 1950 og de blå punkter er målinger fra tiden før 1950. I tiden efter 1950 er der mere stejl kurve svarende til, at vandstanden reagere mere på en temperatur stigning. Før 1950 : For én grads temperaturstigning vokser vandstanden med ca. 61 mm Efter 1950:For én grads temperaturstigning vokser vandstanden med ca. 102 mm Disse stigninger er meget små i forhold til de antagelser, der er gjort i Aslak Grinsteds artikel, hvor de tilsvarende størrelser er sat til 1.29 meter til 3.10 meter pr. grads opvarmning, men beregnet over en længeperiode og i en anden sammenhæng. Kritik af IPCC? Aslak Grindsted har her en diskussion af hvad IPCC siger: Aslak Grindsted skønner, at worst case ligger på omkring 1.7 meter i år 2100 og Rahmstorf på ca. 1.9 meter. Bemærkning Vurderingen af udviklingen i den globale vandstand er et kompliceret og omfattende. Det kræver en ekspertviden, som jeg ikke har. Derfor kan der være mangler og misforståelser, som måske vil komme for dagen i den efterfølgende debat. På et eller andet tidspunkt vil der så komme en opdateret version af dette indlæg. KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til. Redigeret d. 17-12-2014 12:01 |
17-12-2014 15:10 | |
N A Nielsen★★★☆☆ (991) |
Og så få vi lige en repetition af kfls meningsløse konklusioner vedr. globalt havniveau. kfl: Jeg har flere gange fundet, at vandstanden er accelerende ved analyse af enkelte tidevandsstationer, som f.eks. Stockholm 1774-2013. Jeg har ikke kunnet konstatere acceleration af vandstanden ud fra satellit data fra Colerado University. Dette skyldes formodentlig en for kort tidshorisont i sammenhæng med størrelsen af den forventede acceleration og forskellige månecykler dvs. 8.85 og 18.6 års cykleren. Grunden til, at kfl ikke har kunnet konstatere en acceleration i den globale vandstand i data fra Coloradouniversitetet er, at den globale vandstand er decelereret i perioden. Data fra CU er allerede korrigeret for tidevand (kfls månecykler), og decelerationen forklares i den videnskabelige litteratur med et langsommere varmeoptag i oceanerne og ENSO. Se for eksempel her.: Abstract At den pågældende deceleration, som også behandles af Josh Willis et al her, skulle være forårsaget af tidevand er det rene idioti, som åbenbart har sat sig fast i kfl's uigennemtrængelige hoved Det er mig en gåde, at du bliver ved med at inddrage de månecykler, kfl. Vihar jo været igennem det. Du har flere gange fundet, at vandstanden er accelererende på hundredeårssigt via tidevandsmålinger, men der er en ny videnskabelig artikel, der har undersøgt hele Nordsøområdet og ikke fundet nogen usædvanlig acceleration på det seneste: kfl: Enhver ædruelig geolog må også mene, at mange storbyer og store dele af Danmark vil bliver oversvømmet på langt sigt. En vandstandsstigning på en 1 meter vil være til at håndtere, men 25 meter vil være et problem[...]Geologer må blive skræmt! Enhver ædruelig geolog vil vide, at på tusindårssigt, ja på hundredeårssigt er fossile brændsler udfaset, og så snart emissionen stopper, vil CO2-koncentrationen hurtigt falde. Jeg tror du får svært ved at finde en geolog, der regner med, at vi bruger fossile brændsler om tusinde, ja hundrede år. At vi overhovedet når 2C i temperaturstigning er i øvrigt tvivlsomt, hvis vi regner med de empirisk bestemte værdier for klimasensitivitet, som er offentliggjort i den videnskabelige litteratur, som er under 2C. Redigeret d. 17-12-2014 15:46 |
17-12-2014 17:38 | |
N A Nielsen★★★☆☆ (991) |
Forkert link til grafen, der er fra denne artikel http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0012825213000937 Abstract: This paper assesses historic changes in mean sea level around the coastline of the North Sea, one of the most densely populated coasts in the world. Typically, such analyses have been conducted at a national level, and detailed geographically wider analyses have not been undertaken for about 20 years. We analyse long records (up to 200 years) from 30 tide gauge sites, which are reasonably uniformly distributed along the coastline, and: (1) calculate relative sea level trends; (2) examine the inter-annual and decadal variations; (3) estimate regional geocentric (sometimes also referred to as 'absolute') sea level rise throughout the 20th century; and (4) assess the evidence for regional acceleration of sea-level rise. Relative sea level changes are broadly consistent with known vertical land movement patterns. The inter-annual and decadal variability is partly coherent across the region, but with some differences between the Inner North Sea and the English Channel. Data sets from various sources are used to provide estimates of the geocentric sea level changes. The long-term geocentric mean sea level trend for the 1900 to 2011 period is estimated to be 1.5 ± 0.1 mm/yr for the entire North Sea region. The trend is slightly higher for the Inner North Sea (i.e. 1.6 ± 0.1 mm/yr), and smaller but not significantly different on the 95% confidence level for the English Channel (i.e. 1.2 ± 0.1 mm/yr). The uncertainties in the estimates of vertical land movement rates are still large, and the results from a broad range of approaches for determining these rates are not consistent. Periods of sea level rise acceleration are detected at different times throughout the last 200 years and are to some extent related to air pressure variations. The recent rates of sea level rise (i.e. over the last two to three decades) are high compared to the long-term average, but are comparable to those which have been observed at other times in the late 19th and 20th century. |
17-12-2014 22:12 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
Kan ikke helt forstå hvorfor der er denne aggressive tone? Hvis der er korrigeret for månecykler, så bør de vel ikke fremkomme når man laver en spektralanalyse af det korrigerede datasæt. Eller har jeg misforstået noget? Det undrer mig lidt at man laver en analyse af accelerationen år for år. Hvad er usikkerheden herpå? tænker at den er større end signalet. Når man ser på datasæt fra satellit fra CU, hvorfor skal det så sammenholdes med historiske data fra Nordsø området? Jeg synes det er interessant hvorfor satellit data afviger fra det man observerer på landjorden, og hvilke konsekvenser det for tolkningerne. |
18-12-2014 08:19 | |
N A Nielsen★★★☆☆ (991) |
sg17a, du synger med dit næb, jeg med mit. kfl insisterer på, at hans indlæg er så vigtige, at der må oprettes en ny tråd hver gang, han har noget at sige, så må han også kunne tåle at få at vide, at det han siger ikke giver mening, og at det har han fået at vide før. sg17a 1. Tidevand har ikke indflydelse på global vandstand. Månen og solen trækker rundt med det samme vand. 2. CU korrigerer for tidevand i sine regionale data. Jeg håber ikke du imponeres af, at kfl kan curvefitte tidevandscykler på 8.85 og 18.61 år i en 20 års dataserie, satellitmålinger findes kun siden 1993. kfl forklarer ikke, på hvilken måde hans fantastiske månecykler skulle have en effekt på globale data. I hvilke år skulle effekten være størst og mindst for eksempel, og passer det med det, som kfl har fundet? Når man laver øvelsen for den sydlige halvkugle får man samme resultater. Tidevandet skulle altså give forøget (og formindsket) vandstand på samme tid på begge halvkugler. Det giver ingen mening. Og hvis denne fantastiske effekt af månecykler har betydning, hvorfor nævnes den så ikke med et ord af dem, der faktisk har forstand på de ting? Alt det her er bare gentagelser af, hvad jeg har sagt før, men jeg synes ikke folk, der besøger denne side skal gå hjem og sige til julefrokosten, at månecykler har betydning for gns. global vandstand Redigeret d. 18-12-2014 08:30 |
18-12-2014 11:12 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
N A Nielsen skrev: 1) Enig - tidevand er en lavfrekvent (i forhold til bølger og dønninger) støj på vandstand. Den kan med lethed fjernes fra data, da den er periodisk. 2) Ja, men hvis man har fjernet denne lavfrekvente støj fra sit datasæt, så bør disse perioder ikke indgå i data. Hertil har jeg ikke set på datasættet. Samtidig så lå mit spørgsmål egenligt i om hvorvidt man kan se en ordenlig 2. ordens afledt i på en tidsserie på under 20 år uden at det drukner i støj. Måske man skal se på volumener i stedet for koter, da volumen reelt set må være uden tidevand! Jeg er ikke som så imponeret over klf analyser, men har respekt for folk som inddrager usikkerhed i betragtningerne. Det er der mange som kunne lære og usikkerhed bør være obligatorisk i al kvantitativ analyse. Det er det desværre ikke. ~thomas wernberg |
18-12-2014 12:19 | |
N A Nielsen★★★☆☆ (991) |
1) Enig - tidevand er en lavfrekvent (i forhold til bølger og dønninger) støj på vandstand. Den kan med lethed fjernes fra data, da den er periodisk. Ja, men min pointe var egentlig blot, at gns. global vandstand ikke påvirkes af tidevand. Når der er højvande et sted udlignes det af lavvande andre steder. kfl hævder imod al fornuft, at der er månecykler i data for gennemsnitlig global vandstand. Han finder de lavfrekvente månecykler 8.85 og 18.61 år i en 20 års dataserie, siger han! Wauw! Han forklarer ikke, hvordan det skulle kunne gå for sig. Det er baseret på rene statistiske curvefits. Hvornår skulle denne magiske effekt teoretisk set være størst og mindst? Passer det med det, kfl finder? Vi ved det ikke. Hvordan kan det være, at effekten i kfl's analyser har maksimum på samme tid, altså at tidevandseffekten skulle give højvande på den sydlige og nordlige halvkugle på samme tid? Det giver ingen mening. Skulle vandet på magisk vis forsvinde ud til polerne, hvor satellitterne ikke kan se det, eller? respekt for folk som inddrager usikkerhed i betragtningerne. Det er der mange som kunne lære og usikkerhed bør være obligatorisk i al kvantitativ analyse. Det er det desværre ikke. Enig, men det hjælper ikke at være opmærksom på statistisk usikkerhed, hvis man analyserer sine data med hovedet under armen og for eksempel postulerer en effekt af tidevandscykler på 8.85 og 18.61 år i en 20 års dataserie uden skygge af teoretisk belæg. Og fremturer med det samme igen og igen. Men kfl, hvornår skulle effekten give højvande hhv lavvande på globale data fra CU og hvorfor? Det er jo som bekendt ikke en virkelig effekt (som er nul) men en målefejl, du postulerer. Redigeret d. 18-12-2014 12:24 |
18-12-2014 13:44 | |
kulden-varmen★★★★★ (2600) |
N A Nielsen skrev: Jo, hvis havbunden bølger op og ned i takt med tidevandet. |
18-12-2014 20:16 | |
sg17a★★☆☆☆ (378) |
kulden-varmen skrev:N A Nielsen skrev: Den indflydelse - isostasi - er nok minimal. På dybt vand sker der ikke noget. hvis man er på abyss (dybhavet) er der måske 5 km til havbunden. Om der er 5000 m eller 5001 m vandsøjle over betyder ikke så meget. På lavt vand ser man ikke en ændring. De store tidevandbølger findes nær kysten, mens dybt vand arealmæssigt dominerer. Og så skal man også tænke på at man på mm skala eller mindre så vil månen trække i undergrunden, og den effekt er sikkert større en isostasien fra tidevand. Ved havstigning grundet opvarmning af havet vil der ikke ske en ændring af trykket ved dybhavet, da vandmassen er uændret. Mens man ved en havstigning grundet afsmeltning af indlandsis vil få en forøget masse til havet og en havstigning vil betyde en forøget tryk på havbunden. ~thomas wernberg |
19-12-2014 08:33 | |
N A Nielsen★★★☆☆ (991) |
sg17a:Måske man skal se på volumener i stedet for koter, da volumen reelt set må være uden tidevand! CU's vandstandsdata afspejler faktisk volumen Det er deres mål. De korrigerer selvfølgelig for tidevand men også for isostasi (GIA). Det sidst kan man diskutere, synes jeg. Vi mennesker er vel mest interesseret i hvor højt vandet står, end i hvor meget vand oceanerne indeholder. CU: The GMSL rate corrected for GIA represents changes in water mass and density in the oceans. These changes are thought to be predominantly driven by thermal expansion of the oceans and land ice melt (Greenland and Antarctic ice sheets and glaciers). At any location, the SSH changes over time due to many well understood factors (ocean tides, atmospheric pressure, glacial isostatic adjustment, etc.). By subtracting from the measured SSH an a priori mean sea surface (MSS), such as the CLS01 mean sea surface, and these known time-varying effects, we compute the sea surface height anomalies (SSHA). Each point in the global mean sea level (GMSL) time series plots is the area-weighted mean of all of the sea surface height anomalies measured by the altimeter in a single, 10-day satellite track repeat cycle (time for the satellite to begin repeating the same ground track). Our goal is to observe the changes of the GMSL due to less understood factors, such as ocean mass changes from melting land ice and groundwater depletion, thermal expansion and contraction of the oceans, and the interannual variability caused by phenomena such as the ENSO. Redigeret d. 19-12-2014 08:33 |
26-12-2014 12:34 | |
N A Nielsen★★★☆☆ (991) |
kfl:Jeg har ikke kunnet konstatere acceleration af vandstanden ud fra satellit data fra Colerado University. Dette skyldes formodentlig en for kort tidshorisont i sammenhæng med størrelsen af den forventede acceleration og forskellige månecykler dvs. 8.85 og 18.6 års cykleren. Nej, månecykler er ikke årsagen til decelerationen i global vandstand. Det skyldes et mindre varmeoptag i oceanerne, den meget omtalte "pause" i global opvarmning i de senere år og dermed mindre termisk udvidelse. Det er den forklaring, som vi finder i den videnskabelige litteratur. Hvorfor siger kfl så noget andet? Jo, han har misforstået/bevidst forvredet? en artikel om månecykler, lavet et tåbeligt curvefit, hvor han går ud fra, at der er månecykler i data for global vandstand og simsalabim, så meddeler han os, at han har "identificeret månecyklerne 8.85 og 18.6 år" i data for global vandstand. Hvad er det for en artikel, han har misforstået? Jo, det er en artikel af Baart et al, der handler om 18,6 års-tidevandscyklens ubestridelige indflydelse på lokal vandstand. kfl i den nye tråd, som han syntes, vi skulle have: I en diskussion i Ingenøren mellem DMI og GEUS om vandstanden, finder jeg så Baarts artikel. Dette var udgangspunktet. Denne artikel siger helt klart, at der ikke er månecykler i satellitbaserede data for global vandstand. Ikke engang hvis data ikke er justerede for disse: The observed nodal cycle shows a pattern that is more E–W [east-west, NAN], rather than the equator–poles pattern of the equilibrium. The nodal cycle [18,6 års månecyklus] can thus be safely ignored for global mean sea-level estimates based on satellites Vi kan altså "safely ignore" kfl's tåbelige curvefit og fantastiske påstande om månecykler i CU's data for global vandstand og holde os til de forklaringer på den decelererende vandstand, som findes i den videnskabelige litteratur: Projection of future sea level change relies on the understanding of present sea-level trend and how it has varied in the past. Here we investigate the global-mean sea level (GMSL) change during 1993–2012 using Empirical Mode Decomposition, in an attempt to distinguish the trend over this period from the interannual variability. It is found that the GMSL rises with the rate of 3.2 ± 0.4 mm/yr during 1993–2003 and started decelerating since 2004 to a rate of 1.8 ± 0.9 mm/yr in 2012. This deceleration is mainly due to the slowdown of ocean thermal expansion in the Pacific during the last decade, as a part of the Pacific decadal-scale variability, while the land-ice melting is accelerating the rise of the global ocean mass-equivalent sea level. Recent rapid recovery of the rising GMSL from its dramatic drop during the 2011 La Niña introduced a large uncertainty in the estimation of the sea level trend, but the decelerated rise of the GMSL appears to be intact. Men som en politiker engang sagde: "Hvis det er fakta, så benægter a fakta" - igen og igen og igen. Så forvent ikke en indrømmelse fra kfl Redigeret d. 26-12-2014 13:00 |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Vandstanden ved Tuvalu... | 34 | 12-05-2021 11:17 |
Udviklingen i vandstanden i Østersøen - tidevands- og satellite målinger | 0 | 08-11-2019 18:04 |
NASA og vandtanden i verdenshavene juli 2015 | 1 | 30-08-2015 14:48 |
Vandstanden i verdenshavene – et paradoks afløser et andet | 82 | 26-01-2015 15:12 |
Vandstanden ved Stockholm 1774-2013 | 0 | 29-05-2014 13:14 |
Artikler |
Havniveau |
Nyheder | Dato |
Vandstanden synker i store floder | 23-04-2009 06:08 |