Husk mig
▼ Indhold

Forklaringen på klimaforandringerne – en teori baseret på iagttagelser


Forklaringen på klimaforandringerne – en teori baseret på iagttagelser17-04-2019 08:43
V_Allerød
☆☆☆☆☆
(13)
Jordens klima er i stadig forandring, det er en naturlig proces og har altid været sådan, men i de seneste årtier har ændringerne været så markante, at de færreste vil afvise, at de hænger sammen med menneskelige aktiviteter. Forskere peger i voksende omfang på stigende CO2 som den store synder og politik, lovgivning og samfund er stort set fuldt og helt hoppet på vognen og tænker udelukkende i CO2 begrænsning, CO2-kvoter og "grøn" teknologi.
Men selv om CO2 er en svag drivhusgas er det ikke endegyldigt bevist, at CO2 er den eneste drivende faktor for temperaturstigning.
Som påvist af Dr. F. K. Reinhart, Swiss Federal Institute of Technology så kan de aktuelle klimatrends ikke forklares ud fra stigningen i CO2, men skal findes i andre faktorer.
Hvilke klimaændringer er det så vi oplever? Vi kan umiddelbart iagttage faldende vindhastighed, mere regn, tørke, høje temperaturer, mindre havis, mere sol, mere partikelforurening... Flere ekstremer har også været nævnt, flere storme, mere højvande, ekstreme nedbørsmængder, men her synes forudsigelserne om stadig flere klimakatastrofer ikke at holde stik, udviklingen er ikke entydig og hverken frekvens eller styrke af de ekstreme vejrfænomener kan påstås at være i stigning på verdensplan men naturligvis kan der være lokale variationer.
Senest har Jens Olaf Pepke Pedersen og Frank Lansner publiseret en artikel i Energy & Environment med titlen "Temperature trends with reduced impact of ocean air temperature". Her finder de at kystnære målestationer følger en anden varmetrend end stationer, der ligger beskyttet fra oceanerne. Hermed mener de, at der er et forklaringsproblem i forhold til CO2 drevet global opvarmning. Dette er helt i tråd med konklusionen fra Dr. F.K. Reinhart.


Verden over, i hvert fald i de tempererede områder på de mellemste breddegrader, er den gennemsnitlige vindhastighed aftaget med 15-20 %. Hvad driver denne ændring? Er det faldende trykforskelle, der gør udslaget? Her kan man f.eks. se på NAO-indekset, der udtrykker forholdet i lufttrykket ved henholdsvis Island og ved Azorerne. Kolde vintre er som oftest forbundet med negativ NAO, det så vi f.eks. i 2009/10. I den forgangne vinter var NAO i plus og vi havde en ganske mild vinter. Umiddelbart er det dog svært at se en generel ændring af NAO, der kan forklare et fald i vindhastigheden. Forklaringen skal derfor findes i andre faktorer.
Vi observerer at vindhastighed er faldet med 20 % siden 1960 – I Danmark genereres 6 GW strøm fra vinden. Det vil som en grov tilnærmelse i gennemsnit reducere vindhastigheden med 20 % regnet på samlet luftstrømning over Danmark op til højde på 150 m og vil dermed øge den tid luften i de nederste luftlag opholder sig over land med 25 %, hvor den udsættes for solopvarmning. Det vil øge temperaturen, når vi ser på områder, der er påvirket af oceanerne, derimod vil betydningen være mindre for områder, der ligger beskyttet for oceanernes indflydelse.
Mere nedbør falder i Jylland. Vandmangel er mest udbredt på Sjælland – Bygeskyer løftes 40 til 50 m når de passerer over vindkraftanlæggene og de latente bygeskyer m.v. vil afgive mere nedbør. Da den største vindmøllekapacitet står i Vestjylland og ved Vestkysten og vi overvejende har vestlige og sydvestlige vinde, vil der derfor falde mere nedbør i det jyske og relativt mindre på Sjælland. Dette kan ligeledes anskueliggøres ved at se på DMI's tørkeindeks.
Temperaturen stiger med over 1 °C. Peter Tanev på TV2 Vejret præsenterede d. 2. april temperaturdata, der viser at temperaturen i Danmark over de sidste 30 år er steget med 1,17 °C – Den reducerede lufthastighed vil forøge luftens opholdstid over land og dermed øges solopvarmningen i dagtimerne med op til flere °C. Koblet med ovenstående analyse af temperaturdata foretaget af Pepke og Lansner må det vurderes, at dette er tilfældet for de kystnære områder som for Danmark, og ikke i områder uden for indflydelse fra oceanerne som f.eks. Centraleuropa og Midtvesten i USA.
Rotationen fra vingerne betyder, at om natten vil bundkulden blive blandet op med den øvrige luft og de målte temperaturer bliver derfor typisk 0,5 til 1,4 °C højere, ses f.eks. af undersøgelser udført af Lee M. Miller og David W. Keith, Harvard University. I den forgangne uge har vi haft såkaldt Påskeøsten, men om natten aftager vindhastigheden og vindmøllerne stopper deres rotation. Derfor er overfladeafkølingen intakt og vi kan få nattefrost ned til -5 til -7 °C. Ved mere end 3,5 m/s starter vindmøllerne, og vingernes rotation og opblanding af luften vil få temperaturen til hurtigt at stige. Tilsvarende står vindmøllerne stille når vi når de høje vindhastigheder og derfor påvirker de ikke effekten af dybe stormlavtryk.
Færre skyer og flere solskinstimer har vi observeret i gennem mange måneder - Langsommere vindhastighed vil mindske fordampningen og dermed mindskes luftfugtigheden i luften og der opstår derfor færre skyer. Den reducerede fordampning, vil yderligere medvirke til højere temperaturer, da overfladerne ikke køles af fordampningsvarmen og de færre skyer giver flere timer med sol.
Mere forurening i byerne - Reduceret lufthastighed betyder, at luften bliver "hængende" i byer og i landskab med stor ruhed. Det betyder at f.eks. i København og Århus måles et fortsat højt partikelindhold i luften på trods af forbedret teknologi i bilerne og på trods af reduceret hastighed i trafikken. Helt slemt står det til i Kina, hvor flere storbyer er tæt ved at være ubeboelige på grund af luftforureningen, der bliver hængende. Netop i Kina har men konstateret et fald i hyppigheden af stærk blæst på 55 %. Kina har mere end 200 GW installeret vindmøllekapacitet.
Vejrsystemerne passerer langsommere - Den højere ruhed i landskabet, der følger af at vindmøllerne trækker energi ud af vinden betyder, at vejrsystemerne møder større modstand når de passerer Danmark og det øvrige Europa. Det sker i Danmark med 6 GW vindmøllekapacitet og for Europa som helhed med over 153 GW og på verdensplan over 600 GW. Vejrsystemernes bevægelse sinkes og de efterfølgende vejrsystemer kan derfor ikke fortsætte deres sædvanlige vandring ind over landet. I stedet skubbes de op i Nordatlanten og trækker på den måde varme op til f.eks. Barenshavet og Svaldbard, hvor de forrykker klimaet og mindsker havisen.
Dette indlæg baserer sig overvejende på en teori, men ingen iagttagelser og ingen for mig kendte målinger er i umiddelbar konflikt med disse betragtninger. Spørgsmålet er, om vindindustrien, Wind Denmark eller DMI ligger inde med data, der umiddelbart kan lede til samme konklusion, eller er 153 GW vindkapacitet blevet installeret i Europa og 600 GW på verdensplan til en pris på 7,5 mio. DKK pr. MW uden at vi kender konsekvenserne. I så fald bør der umiddelbart iværksætte forskningsprojekter, der kan analysere kendte data og supplere med de data, der er nødvendige for at bekræfte eller afvise denne tese.
Det skal pointeres, at tiltag, der beskytter miljøet aldrig kan være forgæves og der kan argumenteres for, at teknologier er hensigtsmæssige i det omfang disse teknologier begrænser forurening af biologi, luft, vand og land samt reducerer forbruget af råstoffer. Dette bør dog ikke forhindre, at vi præcist og objektivt afdækker de negative konsekvenser af disse teknologier.
Redigeret d. 17-04-2019 08:47
Deltag aktivt i debatten Forklaringen på klimaforandringerne – en teori baseret på iagttagelser:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Fænomen understøtter Svensmarks teori!924-08-2013 11:22
Artikler
Teori
NyhederDato
Ny teori: Opvarmningen skyldes svovldioxid12-02-2009 09:19
Ny rapport bekræfter teori om fremtidens intense regn11-08-2008 06:16
▲ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens førende økonomier er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2019 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik