Forstår vi politikeren rigtigt og DABS26-11-2009 03:43 | |
Morten Riber★★★★★ (2298) |
Politikerne er i store træk, konstant i den situation, at de er pisket til at fremstå som ekstrem humane mennesker, hvis de overhovedet gør sig nogle forestillinger om at bevare deres indflydelse, også kaldet politiske magt. Man må formode at dygtige og gode politikere så udmærket forstår dette, også når vi taler klima. Skal vi forstå vores ellers dygtige politikere bliver vi derfor nødt til at se på problemet ud fra den vinkel hvor vi betragter billedet af politikeren fra Den "Almindelige" Borgers Synsvinkel (DABS) og overveje om politikeren ligner en kynisk eller human person. DABS må siges at være en stadig vanskelig størrelse af få hold på når vi taler klima, selv for politikere, men for klimainteresseret er det formegentlig endnu vanskeligere forstå hvordan tilværelsen tager sig ud for mennesker det blot lytter til pressen med et halvt øre. Jeg vil antage at trænede politikere uden videre tillægger pressen en kæmpe betydning for hvordan de skal forstå DABS. Den største udfordring møder politikeren når pressen er uenig, for så må borgerne også være splittet. Er pressen derimod enslydende er sagen almindeligvis klar, men gælder det nu også for klimadebatten som den ser ud lige nu? Der er en underliggende skandale og Internettet på den ene side og den almindelige presse på den anden. Noget tyder på at politikere ikke ser skandaler og Internet som en faktor der kan påvirke DABS nævneværdigt, hvorfor de vælger at spille rollen som det humane menneske ved at tage AGW alvorligt. Som jeg her beskriver forholdet mellem den enkelte politiker og DABS er det indlysende at vi ikke får kendskab til politikerens personlige overbevisning til klimadebatten. Det kan man kalde falsk spil, men vi må så lige huske på at uden evnen til et sådant spil har vi slet ikke fat i en toppolitiker og dermed heller ikke en person som er i stand til påvirke noget som helst. Hans eller hendes personlige overbevisning er i politisk sammenhæng fuldstændig ligegyldig. Altså bliver vi nødt til at forstå at vi reelt ikke kender vores toppolitikers personlige overbevisning. Når det så er sagt må man også formode at en politiker kan ændre sin personlige overbevisning uden det kommer frem nogen steder, med mindre vi altså begynder at "læse mellem linjerne." Det er netop det vi kan forsøge at gøre uanset om der er et klimatopmøde i sigte eller ej, for omslaget i pressen kan komme hvad dag det skal være og så handler det pludselig om at kunne være den humane politiker i en helt nu dagsorden. En dagsorden der ikke hedder AGW men da i så høj grad stadig RESURSEMANGEL og FATTIGE LANDE DER HÆRGES AF ALT LIGE FRA NATURKATASTROFER TIL FINANSKRISE. Hvor svær kan den omstilling være? For mig at se kan et omsving meget let foretages så længe der kun er aftalt at der blot er tale om at spare lidt på de fossile brændstoffer og indføre noget VE i stedet for. Et løfte til fattige lande om at der skal tages fat på at løse nogle at de grundlæggende problemer de slås med er let at leve med, ja faktisk er det ganske uproblematisk og man kan endda fristes til at tro at mange politikere ligefrem glæder sig til at få lov til at være med til at løse mange af de opgaver som ligger og venter. Let bliver det dog ikke, men hvis vi slipper af med AGW ser det pludselig straks en anelse lysere ud, da penge der ellers så ud til at være lagt i stramme tøjler nu pludselig er sat fri. For den drevne politiker er det ligegyldigt om skiftet kommer lidt før eller senere blot det kommer, og dertil kommer at det politiske liv er bedst sikret hvis DABS vurderes og følges til punkt og prikke. I stedet for at risikerer at gøre sig upopulær i den brede befolkning er det uden fare blot at undgå fælder som fx at lave bindende aftaler om at bruge penge på at deponerer CO2 i jorden. DEN VIL SVIDE. Men nu ser det heldigvis heller ikke ud til at den vil komme og med klimaskandalen lige om hjørnet ser alt jo lovende ud. Man kan så indvende om det er at smide penge ud at afholde det her klimatopmøde, og set med danske øjne kan det da også virke som om at det er mange penge vi skal bruge på ingen ting. Ser vi globalt på det, så er et hvilket som helst topmøde, i en tid hvor protektionisme truer en fri og åben verdenssamhandel, kærkommen, da der vel næppe kan findes noget bedre middel mod at forskanse sig, end at landenes ledere mødes under fredelige forhold, ser hinanden i øjnene og trykker hænder. Klimatopmødet kan derfor meget let på sigt gå hen og gavne verden langt mere end det koster at afholde og når det komme til den store udgift det er får et så lille land som vores må vi ikke glemme at selvom mødet ikke føre til det helt store sådan umiddelbart, så er det endnu en gang med til at skabe billedet af det lille bitte land der er i stand til at gøre sig gældende blandt de helt stor. Vores røst i verden høres laaangt ud over hvad vores lille antal kan berettige os til, og det er trods alt værd lige at rette ryggen over. |