Forsvarsforbeholdet08-05-2022 01:41 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
11. apr 2022 https://www.dr.dk/nyheder/seneste/regeringen-lover-ny-folkeafstemning-hvis-der-kommer-overstatslig-haer Regeringen lover ny folkeafstemning, hvis der kommer overstatslig hær Det beroligede mig egentlig så meget, at jeg var indstillet på at stemme ja til at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold. Men nu er Enhedslisten kommet med et forslag, som jeg synes er ganske godt: 6. maj 2022 https://www.dr.dk/nyheder/politik/folkeafstemning/forslag-fra-enhedslisten-soldater-skal-kun-paa-eu-missioner-med-et Forslag fra Enhedslisten: Soldater skal kun på EU-missioner med et bredt flertal i ryggen Selvom jeg erkender, at timingen ikke er den bedste, så er jeg alligevel tilbøjelig til at tænke, at jo mere de andre partier er imod forslaget, jo vigtigere er det nok, at det bliver vedtaget. Jeg tænker også, at det var en fejl, at vi ikke tog et større internt opgør om krigen i Irak, når forslaget afvises så arrogant. Det er bestemt heller ikke mit indtryk, at danske politikere generelt siden krigen i Irak er blevet mere tilbageholdende med at sende Danmark i krig. Det kan nok være nødvendigt, men jeg vil dybest set hellere, at Danmark bliver kendt for at vinde og holde fred frem for at medvirke til krig. Nogle tror, at vi skylder verden at vise, at vi ikke er bange for at slås, og det er vigtigt, fordi Danmark kapitulerede uden kamp tidligt under 2. Verdenskrig. Det mener jeg er en særdeles syg tankegang, og det var netop den, der var stærkt medvirkende til, at Danmark gik med i krigen i Irak. Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal stemme. |
18-05-2022 10:47 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
Partilederdebat om forsvarsforbeholdet: 11. maj 2022 https://www.dr.dk/drtv/episode/debat-om-danmarks-forsvarsforbehold_-foer-vi-stemmer_314700 Debat om Danmarks Forsvarsforbehold: Før vi stemmer Jeg savnede især svar på, hvor mange penge, der skal bruges til oprustning, og i hvilket regi. Der blev talt om en del forskellige operationer i Afrika og Bosnien, og man kan se Grækenland for sig, hvor noget ulmer i forhold til Tyrkiet osv. osv. Det er alt sammen operationer, som fordrer offensive styrker og offensive våben. Altså offensiv oprustning med endnu flere våben, som vi allerede har i forvejen. Men jeg mener tværtimod, at de senere års krige har vist os, at Danmark mangler defensive våben. Jeg ønsker derfor en defensiv oprustning, som i høj grad også afhjælper energimangel og dermed gør Danmark uafhængigt af at sende penge til lande, som vil skade os: https://www.klimadebat.dk/forum/klimavenlig-militaer-oprustning-d7-e4082.php Men luftmeldeposter og droneforsvar imod terror og krig i Danmark kan ikke indsættes i Afrika, og derfor ser jeg en mulig og meget alvorlig strategisk interessekonflikt, når midlerne til oprustning skal fordeles. |
29-05-2022 08:59 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
Opsummering for og imod: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-skal-du-stemme-ja-eller-nej-til-forsvarsforbeholdet_316721 Cirka en tredjedel af danskerne er stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds, når vi den 1. juni skal stemme om, hvorvidt vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet eller ej. For hvilken forskel gør det egentlig om man stemmer ja eller nej? I denne video får du argumenterne for og imod. |