Fremtidens energiform?
| 21-09-2014 15:06 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Kosmos- Jeg har det fra - nukeklaus.de En artikel af Dr.ING. Klaus Dieter Humpich- "Kohle,Gas,Oel,Kernenergie" |
| 22-09-2014 00:02 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Jeg har det fra - nukeklaus.de - tak! Det må vel være denne - selvom jeg ikke umiddelbart ser forfatterens navn(?). |
| 22-09-2014 13:09 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Hej Kosmos- Ja,det er den rigtige,2. del om kerneenergi kan også blive interessant. |
| 22-09-2014 17:08 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Driftstid for forskellige energiteknologier. En anden måde at angive kapacitetsfaktoren på. http://www.germanenergyblog.de/?p=16726 Redigeret d. 22-09-2014 17:09 |
| 22-09-2014 21:43 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Rusland skal bygge 8 kernekraftværker i Sydafrika med en samlet kapacitet på 9,6 gigawatt. |
| 03-11-2014 18:03 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Her er IEAs - International Energy Agencys`bud på,hvad der skal gøres,hvis vi skal holde os under de "berømte" 2 gr.C. Vi skal HVERT år frem til 2050: bygge 3750 havvindmøller 14.000 landmøller 32 kernekraftværker 20 naturgasværker med CCS(deponering af CO2) 35 kulfyrede kraftværker med CCS 215.000.000 solcelleanlæg 80 solkraftværker 100 biomassekraftværker 130 geotermiske anlæg og vandkraftværker(antal ikke oplyst) Desuden nævnes energieffektivisering,elbiler,brændselsceller+ varme fra solvarmeanlæg. Nogle vil nok især modsætte sig at bygge så mange kernekraftværker. Men husk,at alene Frankrig i en periode i firserne færdiggjorde et kernekraftværk hver sjette uge. Hvis dette blev gennemført i alle industrilande,så har vi en chance for at begrænse de af IPCC bebudede klimaændringer. Nogle lande,som bl.a. Kina,er allerede godt på vej. |
| 04-11-2014 22:23 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
Kjeld Jul skrev:Der er ingen vej udenom. Vore politikere må bide i det sure æble og indrømme at man tog fejl da man sagde "Hvad skal ind? Sol og Vind" Men det bliver også nødvendigt at forenkle papirarbejdet, der spænder ben for hurtig handling. |
| 16-11-2014 13:47 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Storbritannien. Der er planlagt bygningen af 2 nye reaktorer som ertatning for Hinkley Point C. Det statslige franske selskab EDF står sammen med China National Nuclear Corp. og China General Nuclear for opførelsen af blokkene med ialt 3200 MW. Prisen er anslået til 16 mia. pund. Franskmændene indskyder 45-50% , kineserne resten. Måske er Hinkley Point indstigningen til det europæiske kernekraftmarked for kineserne,især med henblik på udviklingen og bygningen af generation IV-kernekraftværker,som er istand til at udnytte det nukleare brændsel betydeligt bedre end de nuværende reaktorer,samt også at kunne anvende det allerede deponerede radioaktive affald. Redigeret d. 16-11-2014 13:47 |
| 22-11-2014 18:30 | |
| kristofferszilas★★★☆☆ (852) |
Det er næppe nogen hemmelighed at sol- og vindenergi er en dyr fornøjelse, henholdsvis 34 og 12 gange mere bekosteligt end gas: Problemet er bare at de selvom hvert eneste menneske i den vestlige verden skulle acceptere at betale omkring 16 gange mere i elregning ville det ikke være nok til at reducere CO2-mængden i atmosfæren, fordi disse teknologier er så ineffektive, hvilket der bliver redegjort for HER. Google fra siden 2007 lavet et selvstændigt forskningsprojekt omkring alternative energikilder og har nu smidt håndklædet i ringen med konklusion at det vi i dag kalder grøn energi ikke vil kunne reducere CO2-udslippet:  "To reverse climate change, our society requires something beyond today's renewable energy technologies." - What It Would Really Take to Reverse Climate Change Med andre ord, lige nu spilder vi tid og penge ved at bruge den nuværende teknologi som en lappeløsning i sted for at bruge disse økonomiske ressourcer på at udvikle helt ny teknologi. At tvinge den eksisterende form for vedvarende energi ind på markedet kan bedst beskrives med analogien om at forsøge at lappe en punkteret cykel med tyggegummi. Det holder ikke i længden og er spild af tid. Dovne mennesker gør det rigtigt første gang... Når man tager økonomien i betragtning giver det absolut ingen mening at investere i ekstrem dyr grøn energi, som reducerer vores konkurrenceevne og mulighed for at tilpasse os klimaændringer, men som samtidig slet ikke har den ønskede effekt på drivhusgasudviklingen i atmosfæren. Under antagelse af at CO2-udledning vil medføre en klimakatastrofe i en nær fremtid (hvilket ikke lader til at være sandsynligt ud fra reelle observationer), så skal der altså investeres massivt i en helt ny energiform såsom fusion. Heldigvis lader det til at der er nogen som i det mindste gør et forsøg: http://ing.dk/artikel/slut-med-japansk-ledelse-franskmand-styrer-iter-gennem-kritisk-tid-172443 Langt flere penge burde bruges på den slags eksperimentelle projekter frem for at implementere nuværende teknologi, som er beviselig ineffektivt og aldrig vil løse problemet. Redigeret d. 22-11-2014 18:35 |
| 22-11-2014 20:27 | |
| N A Nielsen★★★☆☆ (991) |
Helt enig Vi skal være meget taknemmelige for, at frygten for global opvarmning er helt ude af proportioner og at temperaturobservationerne tyder på, at vi står overfor et lille og overkommeligt problem. Hvis der virkelig var et stort problem, ville vi være meget ilde stedt som Google-ingeniørerne i det studie, som Kristoffer har henvist til ovenfor, har indset. Vi bruger enorme ressourcer på vindmøller og solceller, som med garanti ikke løser noget som helst problem i stedet for at sætte alt ind på at finde frem til reelle alternativer til de fossile brændsler og ikke mindst udnytte de reelle alternativer, som allerede findes (kernekraft). Der spildes i øjeblikket gigantiske økonomiske og menneskelige ressourcer verden over på vind- og solenergi. At de fleste politikere har omfavnet disse "feel good"-projekter, der rækker som en skrædder i helvede er måske ikke overaskende, men det bremser reelle fremskridt. Redigeret d. 22-11-2014 20:27 |
| 23-11-2014 13:55 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Selvfølgelig vil vind- og solenergi ikke kunne erstatte fossilenergi,den eneste energiform,som er et alternativ og som i fremtiden kan erstatte kul,olie,gas,er nuklear energi. Vindmøller og solaranlæg leverer en ustabil energi og er alt for omkostningskrævende både med hensyn til opførelsen;men så sandelig også i det lange løb,når man indkalkulerer den løbende vedligeholdelse og udskiftningen af vitale dele på især havvindmøllerne efter en drifttid på i gennemsnit kun 15-20 år. Kina er også førende mht. udviklingen af en reaktor til kerne-fusion. En af kinas førende fysikere,som vil løse Kinas stadigt stigende energiproblem,er professor Jingang Li fra Hefei Instiute. Li forsøger med sin reaktor type "Tokamak", at udvikle fusions teknologien. Li,som er blevet interviewet i "ZEIT ONLINE",siger,at Kina behøver store mængder energi og er endnu afhængig af råstoffet kul.Alternative energier,som solar og vindkraft vil ikke kunne dække den stigende efterspørgsel i de næste årtier,her ville kernefusion være den ideelle løsning. Li mener, at de 1,9 mia Euro,hvert Iter-medlem i Euro investerer fordelt over 10 år er meget lidt,han siger,at KIna og Indien investerer betydeligt mere i fusions-forskning,af den enkle grund,at vi har presserende brug for den nye energi til vores fremtidige vækst. Kina og andre lande,som er i en tilsvarende situation vil sikkert også kunne videreføre denne udvikling uden Tysklands hjælp. Kina har brug for alle energikilder for at kunne dække sit stigende behov for energi,for nylig har vores regering besluttet,at der indtil 2050 skal bygges 500 fissions-kernekraftværker,og disse vil sandsynligvis kun dække 10 - 12% af energibehovet,siger Li. Redigeret d. 23-11-2014 14:17 |
| 26-11-2014 16:43 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Måske disse rapporter kan hjælpe det rigtige energimiks på vej, hvis altså politikerne vil opgive den religiøse tilgang. http://www.rockwoolfonden.dk/publications/external+research http://www.energy-supply.dk/article/view/143591/analyse_vindenergi_gor_elproduktion_14_procent_dyrere?ref=newsletter Uden vindenergi ville en kWh koste omkring 51 øre, men fordi vind er en del af vores energinet, koster en KWh cirka 58 øre at producere før diverse skatter og afgifter bliver lagt på. Det viser en analyse fra Rockwool Fonden foretaget af professor Anders Sørensen fra Centre for Business and Economic Research, CEBR, ved Copenhagen Business School. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 01-12-2014 17:08 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Vedvarende energi,vindmøller etc.,funktionerer ganske enkelt ikke. http://www.theregister.co.uk/2014/11/21/renewable_energy_simply_wont_work_google_renewables_engineers/ |
| 05-12-2014 14:08 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2014/December/14_12_04B.aspxGodt bytte: Bæredygtig biomasse frem for fossile brændsler Omlægningen fra kul til træ/biomasse har ikke reduceret CO2-udledningen med et eneste gram CO2. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 05-12-2014 14:47 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Enig Boe- At bilde danskerne ind,at man ved at gå fra fossilt træ til afbrænding af friskt træ undgår en CO2 emission er groft,desværre er der mange der lader sig føre bag lyset af politikerne,hvilket fremgår både af dette debatforum og medierne. Redigeret d. 05-12-2014 14:49 |
| 29-01-2015 15:41 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
I Danmark har energistyrelsen besluttet,at de kul-og gasfyrede kraftværker inden 2030 skal ombygges til fyring med træpiller/flis- dvs. med en fortsat CO2 udledning som fra kulfyring. Importen af træpiller/flis fra hovedsageligt Canada og Rusland,vil derved vokse fra 0 til 2.000.000 ton på 17 år - transporten foregår selvfølgelig på skibe med CO2 udledende dieselmotorer. Det er da utroligt,at de "grønne partier" i Folketinget ikke reagerer på disse planer,for dem må det være et skræk-scenarie med udsigten til en forøget CO2 udledning,når nu målsætningen var den stik modsatte. Redigeret d. 29-01-2015 16:05 |
| 29-01-2015 23:41 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Jeg gad godt vide, hvem der skal betale ekstraregningen for omstillingen fra kul+halm (halm er en billig biomasse med en kort CO2-tilbagebetalingstid) til træflis, træpiller og lignende (træfils, træpiller er en dyr biomasse med en lang CO2-tilbagebetalingstid) ? Og mon ikke en reduceret efterspørgsel på de fossile brændsler (kul, olie, naturgas m.fl.) vil betyder faldende priser, hvorimod en stigende efterspørgsel på biomasse vil betyde stigende priser. Mon de faldende priser på råolie er de olieproducerende landes forsøg på, at genvinde markedsandele fra de såkaldte "grønne" energiformer ? Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 03-02-2015 09:38 | |
| helios★★☆☆☆ (314) |
Mht. atomenergi ligger det således pr. 1.1.2015, at A-værker i drift: 437 stk. - 377.700 MW Under opførelse 70 stk. - i alt 73.500 MW I ordre ............ 183 - - - 203.580 - Foreslået - ....... 311 - - - 340.170 - Af nye lander er der Kasakstan, Tyrkiet (6 stk.) Bangladesh, Vietnam, Saudi Arabien m.fl. Der bygges på 3 ud af 10 i Emiraterne. Der er især i Østen der er fart på. Man kan sagtens mene det er alt for lidt, men der er et vældigt potentiale i atomenergi til energiformål, opvarmning, transport (containerskibsfart). Teknikken er på plads, udviklingen fortsætter, men det store problemer er financieringen. |
| 03-02-2015 15:31 | |
| pifpafpuf★★★☆☆ (771) |
http://www.copenhagenatomics.com Copenhagen Atomics Wasteburner |
| 03-02-2015 17:17 | |
| yaknudsen★☆☆☆☆ (137) |
Lidt mere om kernekraft som den ser ud nu, og hvorledes nogle mennesker gør sig meget konkrete tanker om fremtidens kernekraft: http://www.world-nuclear.org/info/Current-and-Future-Generation/Nuclear-Power-in-the-World-Today/ http://www.world-nuclear.org/info/Current-and-Future-Generation/ Om nogle af de lovende fremtidige generationer af kernekraftteknologier: http://www.world-nuclear.org/info/Current-and-Future-Generation/Molten-Salt-Reactors/ Om Thorium i relation til kernekraftteknologier: http://www.world-nuclear.org/info/Current-and-Future-Generation/Thorium/ Redigeret d. 03-02-2015 17:21 |
| 03-02-2015 20:24 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Er det muligt at indfase den nye teknologi med thorium på de gamle kraftværker, eller misforstod jeg noget omkring de amerikanske værker hvor de øger produktiviteten? |
| 03-02-2015 20:47 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Morten Riber- Når man skal anvende Thoriun skal det være den nye generation IV af reaktorer,som f.eks. Molten Salt Reactor. Thorium findes 3 gange hyppigere i naturen end uran. Det danske firma Copenhagen Atomics vil videreudvikle MSR så den både kan udnytte Thorium og brugt atomaffald. I Sverige har man deponeret atomaffald,som kan give Sverige energi i 800år. Redigeret d. 03-02-2015 20:48 |
| 03-02-2015 22:03 | |
| yaknudsen★☆☆☆☆ (137) |
Morten Riber skrev: Som jeg forstår det kan man erstatte en del af den Uran man benytter i visse typer konventionelle kernereaktorer med Thorium idet Thorium omdannes til fissilt Uran ved bestråling af neutroner. Der er altså ikke tale om at hæve produktiviteten i konventionelle kernereaktorer ved at benytte Thorium, men blot at man kan erstatte en del af Uranet med Thorium. Men det viser Thoriums potentiale som kernebrændsel. Den helt store effekt med Thorium opnås som nævnt af Kjeld Jul i fjerde generations smeltet salt reaktorer hvor man kan tilføre Thorium efterhånden som det opbruges, og man opnår samtidig en langt bedre udnyttelse af brændslet samt en langt kortere radioaktiv halveringstid på affaldsprodukterne. Samtidig kan man benytte eksisterende højradioaktivt (deponeret) affald fra konventionelle kernereaktorer som del af brændslet. Ja, højradioaktivt materiale er faktisk nødvendigt for at starte og vedligeholde en kernereaktion i en Thorium baseret reaktor. Slutresultatet i en sådan generation fire Thorium rektor vil være at man kan omdanne eksisterende højradioaktivt affald til energi som en del af processen, og kan ende op med affald som er henfaldet til samme radioaktivitetsniveau (efter kun ca. 300 år) som den velkendte flyveaske fra kulfyrede kraftværker. Teknologien er dog stadig på eksperimentalstadiet, så man kan endnu ikke bestille et generation fire kernekraftværk, men Indien, Kina og sjovt nok også Norge er ganske langt fremme. Der stadig en del udfordringer, så man skal ikke forvente det helt store gennembrud de aller nærmeste år. Men kig evt. på følgende link for mere detaljeret information.: http://en.wikipedia.org/wiki/Thorium-based_nuclear_power Bemærk iøvrigt at USA allerede havde et eksperimentelt Thorium reaktor projekt kørende i begyndelsen af 1960'erne. Den gang blev Thorium som brændsel dog fravalgt, og onde tunger siger at USA opgav projektet fordi Thorium brændslet ikke er særlig egnet til at producere højradioaktivt affald som er en forudsætning for fremstilling højeffektive kernevåben. Efter min mening burde verdenssamfundet have investeret alle de mange penge der er brugt på vindmøllesubsidier og lignende grønne 'feel good' investeringer, til i stedet at forske i og udvikle næste generations kerneenergi. Men det er nok alt for langsigtede investeringer for det flertal af politikere som først og fremmest har travlt med at fokusere på sine egne 'gnaveben' og den næste valgperiode. Suk. Suk suk suk. Redigeret d. 03-02-2015 22:17 |
| 03-02-2015 23:11 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Hej, tak for svar. Ja, ville også ønske der var forske mere i svag kernekraft frem for vindenergi. Der er ingen tvivl om at det vil feje alt andet af banen, når det først rigtig slår igennem Jeg sad bare og læste og læste, (svært stof) og synes der stod noget om at USA øgede produktionen væsentligt i nogle af deres konventionelle værker, men det skyldtes så noget andet end thorium. |
| 04-02-2015 09:28 | |
| helios★★☆☆☆ (314) |
Der skrives utrolig meget om thorium-reaktorer, men det er en kendsgerning, at der ingen er drift. En enkelt er ved at blive bygget i Indien, og man har anvendt thorium i enkelte højtemperatur-reaktorer, men ingen er kommet over forsøgsstadiet. Så thoriumreaktorer er foreløbig på tegnebordsstadiet. De bliver sandsynligvis meget dyrere end uranbaserede reaktorer. Der er flere skrøner om thorium, de kan ikke bruges til bombeformål, affaldet er kun farligt i 300 år. Begge dele er forkerte. Der produceres spaltningsprodukter af samme art som når uran og plutonium spaltes. Hovedparten har en halveringstid omkring 30 år, hvilket gør dem ufarlige efter ca. 5-600 år = 20 halveringstider. Der er masser af uran, nok til efter næste istid, hvis man medregner uran i havvand, der kan udvindes med lavteknologi. Thorium bliver interessant når man får udviklet en MSR-reaktor til en tilpas lav pris. Men det har lange udsigter endnu og sker ikke før de nævnte reaktorer, der er under bygning, planlagt og bestilt er i drift. Man kan sagtens fremstille bomber af U-233, men endnu er ingen bomber fremstillet af uran fra atomkraftværker, der er underlagt international kontrol. Terrorister vil forresten dø ved evt. forsøg herpå, idet det brugte brændsel skal behandles via fjernbetjening. Men som sagt er der 100% kontrol med det brugte brændsel. I USA anvendes en del plutonium og U-235 fra russiske sprænghoveder, der nedgraderes til de 3-4% fissilt materiale, der kan anvendes i a-værkerne. |
| 04-02-2015 18:59 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
helios skrev: http://energyfromthorium.com/ Frem til at det første thoriumkraftværk er bygget, så kan vi jo bruge 4. generations kernekraftværker, der kan anvende "affaldet" fra ældre kernekraftværker som "brændsel". Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| 04-02-2015 21:49 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Jeg kan forstå det er noget med de anvender salt, men hvor går skellet fra at kalde det konventionel kernekraft til svag kernekraft? |
| RE: 4. generation -> Thorium -> Fusion Og så?04-02-2015 22:08 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
De eksisterende og velprøvede kernekraftværker er pålidelige og kan køre mange år endnu. Greenpeace og eftersnakkere har udviklet en "kravspiral". Man bliver ved med at kræve noget nyt og uprøvet. Det medfører helt urimelige udgifter til alt muligt som man sådan bare kan finde på. Det bliver derefter bliver brugt til at forklare at det er for dyrt. Selv om alt kører godt, så vil man have generation 4 i morgen, thorium i overmorgen og naturligvis fusion i overmorgen. Vi har ikke tid til at vente - hvis altså, formålet er at redde klimaet. Der er uran til de første hundrede år og affaldsproblemet er stort set et reklamestunt fra nogle, der ønsker at vi skal tro på spøgelser. |
| 04-02-2015 22:16 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Morten Riber- Thorium er ikke radioaktiv,og bliver efter bestråling omdannet til.det radioaktive uran 233 ,som anvendes i kernekraftværker. De kommende generations IV kernekraftværker udnytter brændslet så godt .at restaffaldet kun har en havveringstid på ca 300 år istedet for flere moi år,som.er tilfældet med affsldet fra nutidens KKV. Er på sm.phone,derfor ikke mere. Redigeret d. 04-02-2015 22:18 |
| RE: [b]Morten Riber [/b]04-02-2015 22:24 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
Det er rigtigt at der er meget svært stof. Jeg har prøvet at gøre noget af det lettere. Se http://wp.me/p1RKWc-8 |
| 05-02-2015 00:52 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
http://232thorwards.torium.se/232ThorWards/Les_mer_files/Saltsmeltereaktoren%20oversatt%20v4.pdf Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. |
| RE: Thorium son supplement05-02-2015 11:44 | |
| helios★★☆☆☆ (314) |
Kjeld, jo thorium er skam radioaktiv ligesom uran -omend svag. At omdanne thorium til U-233 kan foregå på 2 måder, enten før det placeres i reaktoren - eller under driften. Den sidste metoder er afprøvet for længst i højttemperatur-reaktorer som THTR-reaktoren som Tyskland udviklede, men havde ikke succes med deres prototype. Indien er ved at bygge en thoriumbaseret reaktor, hvor den første kerne indeholder en god del plutonium, der leverer overskud af neutroner, der så bruges til af danne U-233. |
| RE: Thorium05-02-2015 11:49 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
Thorium har en halveringstid på 14 milliarder år. Dette er omtrent lige så lang tid som universet har eksisteret, siden det startede i the Big Bang, også for ca. 14 milliarder år siden. Dette betyder i realiteten, at Thorium ikke kan regnes som radioaktivt, det benyttes endog til afskærmning mod radioaktiv stråling. |
| 05-02-2015 11:50 | |
| helios★★☆☆☆ (314) |
Bo -Frem til at det første thoriumkraftværk er bygget, så kan vi jo bruge 4. generations kernekraftværker, der kan anvende "affaldet" fra ældre kernekraftværker som "brændsel". Det kan de desværre ikke. Du tænker sikkert på at det dannede plutonium kan genanvendes, det kan de nuværende reaktorer for resten også gøre efter en lille tilpasning, så de kan anvende MOX-brændsel. Resten af Uranet i brugte brændselselementer kan faktisk ikke genanvendes direkte, med kan udskilles og ved bestråling omdannes til plutonium, hvis det skulle have interesse senere. Foreløbig er der ingen mangel på uran. |
| 05-02-2015 17:55 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Nåda, der er mange misforståelser. 4 generations reaktorer og reaktorer som kan anvende thorium er åbenbart lette at forveksle. Så lige et par spørgsmål mere. Er 4 generations reaktorer væsentlig mindre farlige end de gamle, eller er det i grove træk det same? Indrettes alle nye værker med 4 generations reaktorer? Hvis svarene er væsentlige mindre og ja de er, så har vi mindst 100 til 150 år til at løse problemet med thorium, hvis vi går al in på kernekraft, eller? |
| RE: Farlige?05-02-2015 18:11 | |
| thorkil★☆☆☆☆ (87) |
Morten Riber skrev: Først lidt om Thorium: Tilsyneladende er det kun store 'planøkonomiske' lande som Kina og Indien, der har vilje og kræfter til de store investeringer. Men så skriver du det sædvanlige: "mindre farlige end de gamle". De gamle har haft en glimrende sikkerhed: Ved TMI var der ingen personskade; Ingen vil i deres vildeste fantasi bygge noget så farligt som det i Stalins Sovjet og jeg er ikke bange for en tsunami i Danmark. Jeg har skrevet om det og meget mere på http://wp.me/p1RKWc-8 |
| 05-02-2015 20:15 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Morten Riber- Her lige et par afklarende svar mht. til reaktorgenerationerne. De første kernereaktorer blev bygget i 1950erne,en af de første blev opført i Tyskland,alle disse er baseret på opvarmning af vand til dampform,hvor dampen over en turbiner via en generator producerer el.Der er her tale om letvandsreaktorer med lavt damptryk og trykvandsreaktorer med et meget højt damptryk. Det nukleare brændsel uran 233 bliver igennem flere processser tilberedt og omdannet til brændselelementer i stavform. Disse brændselstave ligger i et særligt vandkølet magasin,vandkølingen er nødvendig for ikke at risikere en kernenedsmeltning. Der foretages en løbende cirkulerende pumpekøling,el-pumperne får strømmen fra værket. I Japan i Fukushima skete det,at el-produktionen blev ødelagt af tsunamien,og da man ikke havde et et nødkøleanlæg med egen strømforsyning,blev stavene ikke kølet,som så forårsagede en nedsmeltning. Første generationsanlæggene,som blev opført til hen i 70erne,er nu alle indstillede. Anden generations var i princippet konstrueret som de første,og havde de samme driftprocesser,der blev yderligere tilsat nye sikkerhedsforanstaltninger,f.eks. blev overbygningen forstærket mod flynedstyrtning,GAU-¨Grösster angenommenen Unfall-,som tyskerne kaldte det. Tredie er meget lig de to første generationer. Fjerde generation er noget anderledes,idet man her avender et andet kølemiddel,som kan være salte op blandet med det nukleare brændsel eller natrium,bly eller andet.Damp-,turbine- og el-generatordelen er uforandret Molten Salt reactor,MSR; er en sådan fjerde generations. MSR kan udnytte thorium,som er 3-4 gange mere hyppigt i naturen end uran. Thorium findes i store mænder i Norge;men også uran findes i store mængder på Jorden. Smeltet salt kan have en meget høj temperatur(ca. 1000 gr.C).Ved el-produktion betyder det en høj virkningsgrad,dvs. at større del af varmenergien omdannes til elektricitet.Desuden kan varme bruges til processer i industrien ,f.eks. til fremstilling af brint,og syntetisk brændstof. MSR(det gælder også de øvrige IV generations)kan ikke nedsmelte. Ved et uheld vil smelten(kølemidlet)simpelhen dræne ned i nogle tanke under reaktoren,hvorved kædeprocessen går i stå,og restvarmen kan ledes bort ved naturlige processer. Brændslet til IV generations reaktorerne kan løbende oparbejdes.Det betyder,at stoffer der ikke indgår i reaktorens drift,kan skilles fra i et kemisk anlæg.På den måde er der altid langt færre farlige radioaktive stoffer i reaktoren. Der optræder på intet sted i kredsløbet materiale,som vil være egnet til at fremstille en atombombe. Det meste af det radioaktive affald fra IV generations reaktorerne,vil være væk efter nogle 100 år. Man er længst fremme med projekteringen af MSR og en natriumkølet,der planlægges,at den første fjerde generations kan være i drift i 2030. Noget der volder store vanskeligheder og lang forskning og testkørsel er,at finde frem til de rigtige materialer,som f.eks. skal anvendes i varmevekslere fra måske smeltet salt,natrium eller bly med >1000 gr.C ,til vanddamp.Her skal der anvendes keramisk materiale kombineret med cr.mo.stål. Der er ingen tvivl om,at denne generation IV vil sætte mere gang i investeringerne i den sikre og stabile kerneenergi,som på sigt er en nødvendighed,som backup for vind -energien,efterhånden som de fossile brændsler bliver udfaset. Redigeret d. 05-02-2015 21:05 |
| 05-02-2015 23:06 | |
| Morten Riber★★★★★ (2298) |
Jeg læser jo jeres svar, så hng. 4 generationsreaktorer kører ikke. Thoriumreaktorer dermed heller ikke. Teknologien i generation 1-3 er grundlægende ens. Ens i den forstand at der ikke er sket noget revolutionerende her. Strålingsfare vil være væsentlig anderledes fra generation 3 til 4 gå grund af anderledes teknologi, ligesom brændslet. Det var mit indtryk man var nået længere. ,Jeg har vist læst nogle lidt optimistiske indlæg tidligere. Jeg siger ikke at atomkraft er farligt. Jeg spurgte om forskellen på de fire generationer. Ret mig hvis det ikke er rigtigt. Men det er lidt svært når det i skriver ikke stemmer sammen. Derfor hng. |
| 05-02-2015 23:21 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Derfor hng - øhh...hvorledes indgår Hovedstadregionens NaturGas i sammenhængen her? |
| 05-02-2015 23:45 | |
| Kjeld Jul★★★★★ (3888) |
Hej Morten Riber- Hvad stemmer ikke overens,så skal jeg forsøge at gøre det mere klart?. |
Deltag aktivt i debatten Fremtidens energiform?:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Hvad er den mest bæredygtige energiform? | 9 | 04-04-2020 12:07 |
| Er Alger fremtidens energikilde til erstatning for de fossile? | 14 | 29-03-2018 11:06 |
| Bud på fremtidens vedvarende og co2 neutrale energikilder? | 16 | 11-11-2016 11:46 |
| Fusionsenergi - en fremtidig energikilde | 3 | 22-04-2014 18:30 |
| Er helium3 fremtidens energikilde? | 0 | 21-08-2011 13:48 |