Global gennemsnitstemperatur: God eller dårlig proxy for global opvarmning?25-02-2010 17:03 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Er global gennemsnitstemperatur et pålideligt mål for global opvarmning . (Er temperatur en valid proxy for indre energi ?) Den globale gennemsnitstemperatur spiller en helt central rolle i klimadebatten. Diskussionen går på, hvor stor en del af de temperaturændringer vi har oplevet de sidste 50år der forklares med menneskelige påvirkninger (AGW Antropogen Global Warming) og hvor meget der kan forklares med naturlig variation. Professor Bjarne Andresen Den danske professor i termodynamik Bjarne Andresen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved om man kan beregne en global middeltemperatur og i hvilket omfang ændringer i denne afspejler ændringer i jordens varmeregnskab (strålingsbalance) . Sker der en betydelig stigning i langbølget modstråling som følge af ophobning af drivhusgasser i atmosfæren. Der er selve kernen i hypotesen om den menneskeskabte drivhuseffekt. Bjarne Andresen sætter spørgsmålstegn ved, om en temperatur kan bruges som mål for en lokalitets indre energi. Er en given ændring i en lokalitets temperaturstigning/fald et godt mål for ændring i indre energi. Lidt mere videnskabeligt kan spørgsmålet formuleres således: Er temperatur en valid proxy for indre energi. (Proxy er en tilnærmet gyldig erstatning) .Eksempler på proxy for temperatur kan f.eks være isotopmålinger i iskerner eller træringe. Bjarne Andresen siger nej og giver blandt andet følgende begrundelser. Jordsystemet er et termodynamisk system i ubalance. I et sådant system giver det ingen mening at lægge temperaturer sammen og finde gennemsnittet. Selve summen giver ingen mening og det gør gennemsnittet heller ikke. Med det følgende regneeksempel vil jeg (helt for egen regning) prøve at sandsynliggøre at temperatur variation ikke altid er en god proxy for varmebalance. Da eksemplet tænkes at udspilles over kort tid f.eks. 2 år forudsætter jeg at der ikke sker stor udveksling af energi over ækvator hvilket selvfølgelig er en tilsnigelse. Jordkloden er assymetrisk Jeg vil i mit eksempel tage udgangspunkt i det faktum at jorden er assymetrisk med hensyn til fordeling af kontinenter og ocean på den nordlige og sydlige halvkugle. Den nordlige halvkugle består af 39% kontinent mens den sydlige halvkugle består af 19% kontinent. Oceaner og kontinenter reagerer forskelligt på opvarmning derfor skelner vi mellem fastlandsklima og kystklima. Fastlandsklima har årlige temperatursvingninger på op til 60 grader men kystklima er defineret med årlige udsving mindre end 20 grader. Kontinenter optager og afgiver varme hurtigere idet varmen udveksles i et tyndt lag, mens oceanerne på grund af omrøring ved bølgeaktivitet, havstrømme, konvektion og ledning optager større energimængder og gør det i et andet tempo. Således står oceanerne for op mod 90% af klodens samlede varmeoptag. (Det er da også derfor at måling ag ændringer i oceanernes varmeindhold af flere bliver betragtet som en bedre proxy for globale klimaændringer end temperaturer) Temperaturanomalier for den nordlige og sydlige halvkugle. Den nordlige halvkugle repræsenteres ved den øverste graf. Hvis vi ser bort fra El Nino i 1998 fremstår år til år udsvingene større på den nordlige halvkugle idet de større oceaner på den sydlige halvkugle dæmper udsvingene. Af hensyn til de efterfølgende beregninger skal vi kigge lidt nærmere på nogle detaljer i figuren. I perioden 2000-2001 stiger temperaturen på den sydlige halvkugle mens den falder på den nordlige halvkugle (konvergerer). I perioden 2001-2002 er temperaturen konstant for perioden mens den stiger på den nordlige halvkugle ( divergerer). Lad os foretage et eksperiment, hvor vi ser på to tilfælde hvor temperaturstigninger og fald samlet set er ens for kloden og konstatere om det samme gælder for varmeregnskabet. Vi forudsætter at den varmemængde der skal til for at skabe en temperaturstigning over den sydlige halvkugle med mere ocean er dobbelt så stor som på den nordlige . 2 er tilfældigt valg det kunne også være 1,5 eller 3 det ændrer intet principielt ved regnestykket. Eksempel 1 NORDLIG HALVKUGLE Temperaturfald 0,1 grader SYDLIG HALVKUGLE Temperaturstigning 0,2 grader Eksempel2 NORDLIG HALVKUGLE Temperaturstigning 0,2 grader SYDLIG HALVKUGLE Temperaturfald 0,1 grader I både eksempel 1 og 2 er den arealvægtede samlede gennemsnitlige globaltemperatur steget 0,1 grad. I eksempel 1 er den tilførte mængde indre energi : - 0,1+ 0,2gange 2= 0,3 I eksempel 2 er den tilførte mængde indre energi : 0,2+ -0,1gange 2= 0 Der er altså stor forskel på om en temperaturstigning/fald finder sted på henholdsvis den nordlige eller den sydlige halvkugle. Vi kan på den baggrund konkludere at temperaturmålinger skal ses i relation til f.eks varmekapacitet i det medie der opvarmes/afkøles over korte perioder med ringe udveksling af varme, medierne imellem. Ved sammenligning over kortere perioder giver det således ingen mening alene at se på temperaturændringer. Konklusionen må blive at temperaturændringer der alene vægtes arealmæssigt er en dårlig proxy for ændringer i indre energi med det forbehold at vi måler over kortere perioder uden udveksling af energi på tværs af systemerne. Er der fejl i beregninger og overvejelser så byd ind.. For god ordens skyld skal jeg pointere at ovenstående ikke skal forveksles med Bjarne Andresens mange andre argumenter mod beregning af globale gennemsnitstemperaturer. |
01-03-2010 16:54 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Ingen har indtil videre forsøgt at tilbagevise mit udsagn om at en arealbaseret gennemsnitlig temperaturstigning er en svag proxy for global opvarmning. Lad mig uddybe ovenstående argumentation. Som det fremstår af ovenstående model vil de forventede temperaturstigninger ved århundredeskiftet blive langt større på den nordlige halvkugle end på den sydlige halvkugle. (DMI) Det skyldes fordelingen af hav og land, den større afkølende fordampning fra de større oceaner, højere planetar albedo fra Antarktis, udstrømmende hav og gletcheris med afkølende virkning , og reduceret sne og isalbedo på den nordlige halvkugle ved reduktion af havis. Min argumentation kan måske bedre forstås hvis man koger den ned til noget i retning af; Da det kræver betydelig mere energi at opvarme den sydlige halvkugle end den nordlige halvkugle. er man nødt til at lave en vægtning når man skal beregne den samlede varmebalance. Da man ikke foretager en sådan vægtning er den arealbaserede gennemsnitstemperatur en dårlig proxy ( indirekte mål ) for strålingsbalancen. På den anden side vil en vægtning være baseret på subjektive skøn og beregninger med risiko for store fejl og usikkerheder. |
01-03-2010 18:47 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Her er en graf over de globale temperaturer fordelt på kloden og de to halvkugler (Phil Jones Briffa m.fl.) Et hurtigt kig på kurverne afslører at den globale kurve fremstår som et simpelt gennemsnit af de to halvkugler. Havde man været i stand til at lave en kurve over udviklingen i klodens energibalance ville den have et helt andet forløb, jævnfør ovenstående beregninger. Særlig interessant er det at perioden 1910-1940 er præget af voldsom opvarmning på den sydlige halvkugle, mens opvarmningen 1975-2005 hovedsagelig skyldes opvarmning af den nordlige halvkugle. I det omfang at det kræver mere energi at opvarme den sydlige halvkugle end den nordlige må dette ses som et udtryk for en samlet større opvarmning i 1910-1940 end 1975-2000. Dette er særlig interessant idet 1910-1940 tilskrives naturlig opvarmning mens AGW tilhængere forklarer opvarmningen 1975-2005 udledning af drivhusgasser. Redigeret d. 01-03-2010 18:49 |
01-03-2010 23:32 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Hej Birger Jeg har med interesse læst dine indlæg og dine argumenter for at den globale temperatur ikke give mening. Er du sikker på , at du ikke har regnet forkert i dine to eksempler ? I eksempel 1 er temperturstignng på 0.3 i det andet eksempel er den 0.0. |
02-03-2010 05:46 | |
ASKF☆☆☆☆☆ (41) |
@kfl Han laver ikke fejl i udregningerne. Se det som en formel hvor: N = Nordlig halvkugle S = Sydlig halvkugle V = Vægtningsfaktor I = Indre energi delta I = N + ( S * V ) |
04-03-2010 09:37 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Et lille eksempel på hvordan vigtig information går tabt når man beregner gennemsnit: Fru Jensen er anoretisk og vejer 40 kg, hendes mand er overvægtig og vejer 100kg. Tilsammen vejer de 140 kg . Deres gennemsnitsvægt er 70kg. Når vi på samme måde lægger temperaturer for den nordlige og sydlige halvkugle sammen og dividerer med to tilsløres på samme måde meget vigtige og helt afgørende information om planetens sundhedstilstand. Ifølge co2 hypotesen vil en stigning i co2 medføre en øget global infrarød modstråling,der vil fordele sig jævnt over kloden. Den tilførte energimængde vil altså i teorien være ens for de to halvkugler. I princippet kunne man forestille sig at man placerede 2 mega dyppekogere, en i Nordatlanten og en i Sydatlanten og tilførte samme mængde energi de to steder.(Meget forenklet men vel i princippet ok analogi) Af grunde som nævnt i ovenstående indlæg vil temperaturen på den Nordlige Halvkugle stige betydeligt mere end på den Sydlige Halvkugle. Mere vand skal opvarmes sydpå, mere is skal smeltes o.s.v. Når der i perioden 1910-1940 sker en voldsom opvarmning af den Sydlige Halvkugle der matcher den opvarmning der sker på den NordligeHalvkugle 1975-2005 må der alt andet lige have været mere " knald på dyppekogeren" i Sydatlanten". (Systemet vil over tid søge hen mod en termodynamisk ligevægt med udveksling af energi på tværs af ækvator.) Den historiske udvikling i global gennemsnitstemperatur er altså ikke noget bevis på at de temperaturstigninger vi oplever de sidste 20-30 år er ekstraordinære og derfor kun kan forklares med co2 emission. Et udsagn der bliver gentaget igen og igen og er helt centralt i hypotesen om menneskeskabt global opvarmning (AGW) Redigeret d. 04-03-2010 09:40 |
04-03-2010 14:31 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Birger: Jeg har ikke syntes, at det var særlig interessant at tage denne her igen, for der er ikke rigtig noget nyt i det, du skriver, som vi ikke har haft oppe flere gange før - - og du forholder dig stadig ikke til de ret enkle og tidligere nævnte modargumenter (at et vægtet aritmetisk gennemsnit er et udmærket mål for energi, og at hver enkelt lille station kalibreres i forhold til sig selv og kan bruges til at konstruere en absolut meningsfuld anomali). Men lad os for sjov skyld prøve at overføre Andresens argument på dit eksempel: "Gennemsnitsmasse giver ingen fysisk mening, og andre gennemsnit kan være lige så gode som det aritmetiske til at beregne en meningsløs gennemsnitsmasse". Hvad får vi så som gennemsnitsmasse (vægt) i dit eksempel med to personer på 40 og 100 kg med de forskellige andre mulige gennemsnit? Det geometriske gennemsnit: (40*100)^½= 63,24 kg Det kvadratrodsbaserede gennemsnit: ((40^2+100^2)/2)^½ = 76,16 kg Sortstrålingsgennemsnittet ((40^4 + 100^4)/2)^1/4 = 84,62 kg Det harmoniske gennemsnit: 1/ (1/40+1/100)= 28,57 kg (!). Hvis vi ellers ser bort fra hele problemet med ligevægt og undlader at tænke nærmere over relevansen af at bruge et termodynamisk baseret gennemsnit for sortstråling i forbindelse med to personers masse, - synes du så, at de andre gennemsnit er lige så gode til at beskrive dine to personers samlede masse? I så fald vil jeg især gerne have et rigtig godt argument for det harmoniske gennemsnits resultat på 28,57 kg..... Mvh Christoffer P.S. Selvfølgelig er to eller flere personers masse noget andet end temperaturer, hvor det er mere indlysende, at der ikke er masseudveksling mellem dem og at vi er tættere på en "ligevægts"-situation. Men temperaturer har altså en fysisk mening, og et vægtet aritmetisk gennemsnit af begyndelsestemperaturen er altså også jævnt hen en vældig god repræsentation af to eller flere lokaliteters sluttemperatur. P.P.S. Hvis to typiske danskere tilsammen har en gennemsnitvægt på 300 kg, er det aritmetiske gennemsnit på 150 kg efter min sunde fonuft en udmærket indikation på, at nogen i foretagendet vejer lidt mere, end sundt er. Men hvis vi siger, at den ene vejer 100 kg og den anden 200 kg, så er deres harmoniske gennemsnitsvægt kun 66,67 kg - og således kan vi med den kombinerede indsigt fra Andresen & Wedendahl fjerne både den globale opvarmning og problemerne med fedme med ét slag! Spørgsmålet er bare, om disse revolutionerende nye gennemsnitsberegninger vil få iskapperne til at holde op med at smelte eller betyde færre blodpropper? Redigeret d. 04-03-2010 14:41 |
04-03-2010 14:53 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
vægtet aritmetisk gennemsnit af begyndelsestemperaturen er altså også jævnt hen en vældig god repræsentation af to eller flere lokaliteters sluttemperatur. Jeg kan godt lide dit forbehold "jævnt hen" det er vel meget rammende for ambitionsniveauet. At noget er det mindst ringe er da ikke et udtryk for at det er brugbart. Og hvis to typiske danskere tilsammen har en gennemsnitvægt på 300 kg, er det aritmetiske gennemsnit på 150 kg efter min sunde fonuft en udmærket indikation på, at nogen i foretagendet vejer lidt mere, end sundt er. smiley Ja og hvis temperaturerne på jorden overalt var steget til det dobbelte havde du jo nok også ret i at der var tale om global opvarmning. Kunne man anmode om en smule proportionssans her. Jeg har netop argumenteret for at global gennemsnitstemperatur er en særdeles ringe mål for noget somhelst. Du postulerer at den er jævnt hen god. Der er forskel på argument og postulat. Redigeret d. 04-03-2010 15:00 |
04-03-2010 16:19 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Birger,At noget er det mindst ringe er da ikke et udtryk for at det er brugbart. for at blive i din analogi + Bjarne Andresens eksempel med varm kaffe og isvand: Hvis du blander de to substanser sammen, vil sluttemperaturen være et vægtet aritmetisk gennemsnit af de to indledende temperaturer korrigeret for evt. forskellig masse - og temperatur er igen et godt fysisk udtryk for indre energi. Du kender vel formlen her? deltaU=deltaT*m*c (ændring i indre energi=ændring i temperatur * masse * varmekapacitet) Det er dybest set det samme med dine to dypkogere - her skal vi dog så skal lave en yderligere korrektion for den energi, der skal bruges til faseovergangen fra is til vand, hvor den indre energi, men ikke temperaturen stiger. Men for to systemer, der bliver i samme fase, er temperaturen direkte proportional med den indre energi. Det vægtede aritmetiske gennemsnit er således brugbart og er også et mål for energiindholdet. Og det er ikke ligegyldigt eller tilfældigt, hvilket gennemsnit man kan bruge - som du forhåbentlig kan se af mine regneeksempler. Ja og hvis temperaturerne på jorden overalt var steget til det dobbelte havde du jo nok også ret i at der var tale om global opvarmning. Men hvis vi skulle følge Bjarne Andresens logik, skulle vi - hvis temperaturerne var steget til det dobbelte alle steder på nær ét - så sige, at det ikke gav mening at sige, at det var blevet varmere eller koldere på Jorden som helhed. På denne måde kunne du også bortforklare store dele af fortidens klimasvingninger, fordi ikke alle steder var blevet varmere eller koldere. Og det er jo - for at bruge dine egne ord - en smule ude af proportioner. Og så skriver du: Den historiske udvikling i global gennemsnitstemperatur er altså ikke noget bevis på at de temperaturstigninger vi oplever de sidste 20-30 år er ekstraordinære og derfor kun kan forklares med co2 emission. Et udsagn der bliver gentaget igen og igen og er helt centralt i hypotesen om menneskeskabt global opvarmning (AGW) Det centrale forhld for at afgøre, om opvarmningen siden 1970 skyldes CO2 er ikke, hvorvidt opvarmningen har været ekstraordinær eller ej, men derimod, at solindstrålingens og diverse andre forceringers indflydelse har været næsten konstant eller faldende i denne periode, mens CO2 er steget. Mvh Christoffer Redigeret d. 04-03-2010 16:24 |
04-03-2010 17:34 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Dit eksempel med at temperaturen der stiger alle steder undtagen i et enkelt punkt er jo uinteressant og netop ude af proportion, det har kun akademisk interesse og et ubehjælpsomt forsøg på at afspore debatten Det er dybest set det samme med dine to dypkogere - her skal vi dog så skal lave en yderligere korrektion for den energi, der skal bruges til faseovergangen fra is til vand, hvor den indre energi, men ikke temperaturen stiger. Men for to systemer, der bliver i samme fase, er temperaturen direkte proportional med den indre energi. Ja og da der bl.a. driver kæmpemæssige isbjerge ud fra Antarktis og havis fryser og smelter er systemet ikke i fase. Min pointe er jo netop jorden som et komplekst ikke ligevægtigt termodynamisk system. Så glem dine idealbetragtninger. Hvad vil du egentlig sige med Andresens kaffe og isblanding. Redigeret d. 04-03-2010 17:36 |
04-03-2010 20:55 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Dit eksempel med at temperaturen der stiger alle steder undtagen i et enkelt punkt er jo uinteressant og netop ude af proportion, det har kun akademisk interesse og et ubehjælpsomt forsøg på at afspore debatten Ja, det var netop min pointe? Jeg forsøgte netop at "følge Bjarne Andresens logik" for at illustrere, at et sådant eksempel var uinteressant for praktiske formål. Bjarne Andresen skrev: Kan man så slet ikke sammenligne emners temperaturer, hvis den ikke er konstant på hvert emne, altså er det ikke rigtigt, at Venus er varmere end Jorden? Jo det kan man godt, hvis ethvert punkt på det ene legeme er varmere end ethvert punkt på det andet legeme. Selv det koldeste punkt på Venus er varmere end det varmeste punkt på jorden, og dermed kan man udmærket sige, at Venus er varmere end jorden. Derimod kan enkelte punkter på Mars godt blive varmere end det koldeste punkt på jorden. Derfor kan man ikke generelt sige, at Mars er koldere end jorden. Så selvom Mars har en gennemsnitstemperatur på -63 grader, kan vi altså ifølge Andresen ikke sige, at der generelt er koldere end på Jorden med en gennemsnitstemperatur på +15 grader, fordi der er et enkelt sted eller to på Mars, der er varmere end Antarktis. Heraf følger også, at vi slet ikke kan udtale os om, hvorvidt det er koldere på Grønland end i Danmark, hvis vi kan finde et enkelt sted, der er koldere her end der lige nu. Dette er - som du jo tydeligvis selv kan se - en teoretisk pointe, der er irrelevant for enhver praktisk meningsfuld forskning i meteorologi/klimatologi. Så kan jeg konkludere af din kommentar, at du nu kan tilslutte dig denne kritik af Andresen? Hvad vil du egentlig sige med Andresens kaffe og isblanding. Tja, kaffen og isvandet var jo Andresens (+ Essex og McKittricks) idé, så jeg prøver igen bare at gå ind på på deres logik - men nu synes du (ligesom ovenfor) åbenbart, at det også er en dårlig idé - eller hvad? Jeg er efterhånden højst usikker på, hvad du helt præcist forsøger at sige, men det bliver mere og mere interessant..... Redigeret d. 04-03-2010 20:57 |
04-03-2010 21:31 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Jeg påstulerer ikke at alle Andresens eksempler er for begyndere men intet af det du skriver rykker en tomme ved substansen, så skulle vi ikke holde os til den. Kaffen og isvandet og det forhold at store mængder latent energi påvirker temperaturgennemsnittet er jo bare et helt banalt eksmpel på at du ikke kan lægge to temperaturer sammen og dividere med to og som sådan god pædagogik.. Det var lidt mere interessant om du tog fat i mine eksempler der jo er meget konkrete og helt nede på jorden istedet for at flytte fokustil Mars og Venus. Husk på at vi taler om temperaturstigninger og fald målt i tiendedele grader hvorfor der stilles store krav til fejl og usikkerhed. Det skal huskes når vi diskuterer om en anvendt proxy er valid og det er i det perspektiv du skal vurdere dine globale gennemsnitsberegninger. |
06-03-2010 14:33 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Da ingen tilsyneladende anfægter essensen af ovenstående betragtninger har jeg sendt følgende indlæg til wattsupwiththat.com så må vi se om nogen der vil kommentere: Dear WUWT HIDE THE DECLINE Recent warming unprecedented!!! Simply not true Calculation of the Global Mean Temperature hides the fact that global warming was much stronger 1910-1940 than 1975-2005.. To calculate Global Mean Temperature by simply adding up global hemispheric temperatures and dividing by 2 hides the fact that temperatures increased in a very different matter during 1910-1940 as compared to 1975-2005. There has been a lot of discussion whether temperatures have been rising at a faster rate in the late part of the 19th. century than in the beginning of the century. Phil Jones recently admitted that temperature increase 1910-1940 was at the same rate as 1975-2005. What is seldom discussed is that most of the increase 1910-1940 took place at the Southern Hemisphere, whilst most of the late warming took place in the Northern Hemisphere. This is illustrated in the figure below. It is a well known fact that you need much more energy to warm up the Southern Hemisphere by one degree Celsius than you need to warm up the Northern Hemisphere one degree Celsius This is due to the fact that there is much more water on the Southern Hemisphere and there is a lot of vertical transportation of heat into the deeper layer in the Antarctic ocean .( Strong circum polar westerly winds and huge waves). In Denmark we have an ongoing discussion whether Global Mean Temperature is a valid proxy for Global Warming . Professor in thermodynamics Bjarne Andresen says no. In a non equilibrium thermodynamic system it is impossible to calculate a mean temperature. Surface temperature is not a valid proxy for inner energy which should be taken into consideration calculating global warming. It is important to conclude that the energy needed to raise the temperatures in 1910-1940 far exceeds the amount of energy needed for the rise in 1975-2005. This is very interesting because we are often told that recent warming is unprecedented. It is simply not true. The pattern of warming also disproves that warming 1910-1940 is a result of AGW but is more likely to be a result of natural internal variability. Internal variability could easily as well be a dominant part of the warming 1975-2005. Best regards Birger Wedendahl Master of Science in Geography Redigeret d. 06-03-2010 14:37 |
08-03-2010 10:39 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Hvis vi alene ser på temperaturstigninger som de tager sig ud over land og hav ser billedet således ud: Af figuren fra Met Office fremgår det at temperaturstigninger var større over hav end land i perioden 1910-1940, mens temperaturstigninger var større over land end hav 1975-2005. Globalt lå temperaturstigningerne på samme niveau i de to perioder. På trods heraf må vi konkludere at den den tilførte varmemængde var langt større 1910-1940. Det kan også formuleres således: Den opvarmning vi har oplevet på det seneste er betydelig mindre en den der fandt sted først i dette århundrede. Læg mærke til den lille illustration over landtemperaturer minus havtemperaturer. Den viser hvor galt det går når man ukritisk lægger temperaturer sammen og trækker dem fra hinanden, istedet for at lave en kritisk analyse baseret på energibetragtninger. Redigeret d. 08-03-2010 11:31 |
08-03-2010 10:57 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
Den opvarmning vi har oplevet på det seneste er betydelig mindre en den der fandt sted først i dette århundrede - 'først i forrige århundrede', må du vel mene! Og det er da ganske interessant - men vi må vide lidt mere om, hvorledes 'temperaturerne over hav' er målt: Er der fx. tale om luft- eller vandtemperaturer? I sidste tilfælde: Hvor dybt (ned) er der målt? |
08-03-2010 14:57 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Kosmos Ja forrige århundrede! Nedenstående er hentet på NASA Combined land-surface air and sea-surface water temperature anomalies GISS bruger kombinerede land og havoverfladetemperaturer. Havtemperaturer refererer til 1m dybde. Tidligere blev de målt i sække med termometre, ved kølevandsindtag og stationære bøjer. Idag måles de med flydende bøjer og med satellit. NASA har tilsyneladende erkendt at en beregnet gennemsnitstemperatur ikke er en temperatur . Istedet kalder de det LOTI: Land Ocean Temperature Index. Hvad dette index så dækker over er der vist ikke rigtig nogen der kan forklare," termodynamikere har indtil videre opgivet" (Bjarne Andresen). En approksimation for energi kan det ikke være da energi måles i Joule og afhænger af masse og varmekapacitet og ikke arealvægtede temperaturanomalier. De forsøger dog at tilnærme sig noget der ligner energi som det fremgår af ovenstående idet de foretrækker SST frem for lufttemperaturer. Skulle man bruge et tilsvarende argument for landtemperatur måtte det være jordvarme men det er nok ret besværligt. Pointen er at de tager nogle valg og afhængig af disse valg får de nogle resultater. Hvor vidt disse resultater er videnskabelige er det store spørgsmål, det er ikke lykkedes at få dem " ISO certificeret." Redigeret d. 08-03-2010 15:00 |
08-03-2010 15:14 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
På min rejse rundt til de forskellige"globale temperatur anomali indexer "er jeg stødt på følgende kurve fra GISS og den giver til min store fortrydelse et noget andet billede end Jones Briffa ovenstående. Denne kurve der er "frisk fra fad" giver et helt andet billede af havtemperaturudvikling 1910-1940 end HadCRU. Er der et svar, eller skyldes det måske nogle af de problemstillinger jeg har skitseret ovenstående. |
08-03-2010 15:59 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Hvis denne LOTI ikke har nogen videnskabelig forklaringsværdi (validitet)som proxy/mål for /index for klimaændringer har alle et problem. Alarmister har jo sat alle pengene på udviklingen i LOTI i perioden 1975-2005 i kraft af korrelation til co2 for samme periode. IPCC erklærer stigningen menneskeskabt med 90% sikkerhed (expert judgement, ikke matematisk beregnet). Det har gjort dem meget sårbare i relation til den seneste "cooling". Skeptikere henviser til cooling med henvisning til LOTIstagnation, måske begge lejre har et problem. Hvis det ikke kan påvises at LOTI vækst kan relateres til global opvarmning med den præcision der angives( +- 0.05grader) og ej heller til gletcherreduktion, øget orkan og tornadoaktivitet, faldende høstudbytter i Afrika, stigende oceaner o.s.v. kan det let blive en sovepude for både alarmister og skeptikere. Det helt store problem med co2 hypotesen er at den baserer sig på den hypotetisk deduktive metode og at det kniber gevaldigt med empirisk verifikation.Den er vel for så vidt umulig at verificere/ falsificere så længe vi ikke kan udskille naturlig/menneskeskabt effekt og opnår derfor ikke den prestige det vil være at kunne kalde sig teori. Som den goe gamle Nigel Calder kan citeres: "It is a hypothesis, not even a theory." Det er tankevækkende at naturlig variation er kommet på "mode" igen i takt med at temperaturerne har stabiliseret sig .Mojib Latif har således held med at forklare det nuværende temperaturplateau med oceanisk strømning. Måske skal man gå helt andre veje Nogen gør jo et helt godt stykke arbejde med at forske i hvorvidt Co2 effekten svækkes eller forstærkes af diverse feedback mekanismer såvel positive som negative. Måske er det her klimakampen skal stå. Hvem ved? Redigeret d. 08-03-2010 16:01 |
09-03-2010 18:24 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Ovenstående billede hentet på virtuel galathea giver et godt indtryk af hvor afgørende er betydning det primære vindsystem har for SST temperaturer. Bemærk hvordan passaterne driver koldt bundvand op ud for Sydamerikas og Afrikas vestkyster (upwelling), og hvordan også Nordamerikas vestkyst er præget af opstrømmende koldt bundvand. Det er en svækkelse af disse vinde der fører til de såkaldte El Nino perioder mens en forstærket passat resulterer i kuldeperioder (La Nina). Man taler således om at den kraftige El Nino i 1998 førte til "The great Pacific Change" og som naturlig klimavariabel måske har hovedansvaret for temperaturopsvinget i 90erne. Nedenstående fig også hentet på Virtuel Galathea viser temperaturforholdende langs en linie Nord-Syd ned gennem Atlanten Den dokumenterer om noget den" hemisphæriske assymetri". Den illustrerer hvor meget koldere Sydatlanten er end Nordatlanten Måske mest interessant er det at den klart er et bevis på hvor lidt SST værdier/anomalier er et mål/proxy for oceanernes indre energi/varmebalance eller varmeregnskab. Jo mere man "dykker" ned i oceanerne jo mere problematisk forekommer det at lægge SST værdier fra den Sydlige Halvkugle sammen med værdier fra den Nordlige Halvkugle for derefter at dividere med 2. Man må konstatere, at de to halvkugler i stor udstrækning har hver deres " klimaliv" og at vindsystemerne spiller en helt central rolle i udviklingen af SST. På den baggrund er det ikke svært at forstå at beskrivelsen af oceanernes varmebalance spiller en større og større rolle i kortlægningen af klimaændringer. Man kan regne på energiflow ind og ud af systemer. Man kan ikke regne på temperaturanomalier, der flytter rundt. Eller kan man? Redigeret d. 09-03-2010 18:25 |
11-03-2010 09:43 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Jer har sendt følgende spørgsmål til videnskab.dk. Kære videnskab.dk Giver det videnskabelig mening at opstille et mål på max. 2 grader global opvarmning, når vi faktuelt ikke har en metode eller et instrument hvormed vi kan måle en sådan opvarmning. Ifølge professor i termodynamik ved Niels Bohr instituttet Bjarne Andresen kan man ikke beregne eller måle sig frem til en global gennemsnitstemperatur. Det vi kalder den globale gennemsnitstemperatur er ikke en temperatur men et index (LOTI Land Ocean Temperature Index) som det hedder i GISS (NASA) terminologi. På klimadebat.dk har jeg diskuteret hvorfor global gennemsnitstemperatur og LOTI ikke er et mål for varmeindhold og derfor ikke kan registrere en evt. global opvarmning med en præcision der tilnærmelsesvis er på højde med den vi kender fra f.eks.temperaturmåling på en given lokalitet på et defineret tidspunkt. Et lille eksempel til illustration af problemstillingen: Voldsom opvarmning medfører afsmeltning af store ismasser ved polerne. Disse ismasser afkøler polare havoverflader og trække landtemperaturer med ned. Det vil registreres som et fald i global gennemsnitstemperatur selv om det er en konsekvens af opvarmning. (James Hansen) Med venlig hilsen Birger Wedendahl Cand.Scient. P:S:Albert Einstein used to say, "Not everything that can be counted counts, and not everything that counts can be counted." Jeg ser selvfølgelig frem til i andres bud på dette spørgsmål. Så kommenter endelig |
12-03-2010 16:49 | |
Frank Lansner★★★★★ (5727) |
Birger, der er ingen tvivl om at du er inde på noget rigtigt. Det ved også Kaas, som jeg har forstået hans udtalelser førhen. Det er sådan, at hvis vi har en spredning af varme med strømmene op gennem atlanterhavet, ja så ser vi et varm AMO index, is smelter i nord etc. nøjagtigt som vi har set det i de senere dekader. Her ses Syd-Nord gående varmestrøm i Atlanterhavet: Og ja, når varme således bare flyttes fra den sydlige til den nordlige halvkulge, så kan denne varme fra det nordlige Atlanterhav sprede sig ind over land. Og land er der jo masser af på den nordlige halvkugle, og derfor er en ren transport af varme fra syd til nord i Atlanterhavet lig med en højere global gennemsnitstemperatur, ren magi :-) (Det undrer mig lidt hvis du siger at kaas ikke ved dette, det synes jeg han selv var inde på i et interview på tv for et par år siden, han må vide det.) Så Birger, du påpeger helt korrekt, at de 2 halvkugler ikke er helt sammelignelige grundet bl.a forskellig andel af landareal. Så sammenligner du de 2 halvkugler - men jeg har nogen gange tænkt på, at man som du vist også ligger ud, måske aller bedst bare ser på ocean overfladetemperaturer som en bedre indikator for den globale temperatur end landtemperaturer eller blandet Land+Ocean? I det omfang at man ikke har brugt kystbyers temperaturer og projiceret over hav, eller korrigeret Ocean temperaturer (!) ja, så giver det jo mening: Og det tager jo ikke mange øjeblikke at konstatere, at den store opvarmning 1910-40 på ca 0,6K på 30 år ikke overgås senere i århundredet. Tilmed ses, at temperaturer omkring år 2000 kun ligger ca 0,25 K over 1940 niveau. Nedenfor temperatur trends 1976-2000 hvor vi ser netop at landområder på den nordlige halvkugle har de største temperatur stigninger. Og samtidigt ses at etop det nordlige Atlanterhav - hvor varmen tilføres fra syd, Stort AMO index - viser lige så stor varme trend som landområderne i nord. Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!! Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima. Tilknyttet billede: Redigeret d. 12-03-2010 16:51 |
12-03-2010 19:13 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Hej Frank. Tak for dit modspil. Kaas er som alle andre der beskæftiger sig med klimaforandring særdeles opmærksom på at havstrømme påvirker det indeks nogen kalder den globale gennemsnitstemperatur. Dette indeks er meget følsomt overfor f.eks El Nino/La Nina som beskrevet ovenfor. Det skyldes i særdeleshed at der i La Nina situationen trækkes koldt bundvand op og dermed sker ekstraordinær stor vertikal udveksling fra dybereliggende magasiner og det forstyrrer selvfølgelig billedet. Faktisk vil jeg hellere beskrive og forstå en El Nino situation som en periodere karakteriseret ved manglende afkøling idet den er karakteriseret ved reduceret upwelling. Dette er mere interessant set i et samlet varmeregnskab idet upwelling forstyrrer varmeregnskabet for SST og dermed er støj i forhold til et evt strålingsregnskab. Som jeg umiddelbart ser det skaber Kelvin bølgen under E lNino ikke så meget vertikal opblanding men det kan godt være jeg tager fejl. Dit eksempel på transport og omfordeling af overfladevand nord syd er lidt sværere regne på i det omfang at denne kan foregå begge veje evt. samtidigt og ikke i samme omfang indblander eksterne energimagasiner. Konklusion :Vertikal varmetransport (konvektion) driller index mere end horisontal varmetransport (advektion) dette tror jeg gælder både i atmosfære og ocean. Har du adgang til oplysninger om i hvilket omfang f.eks. kystbyer ikke indgår i det samlede index eller at deres værdier ikke projiceres ud over hav vil jeg meget gerne høre nærmere.. Gælder dette også for byer der ligger tæt på større mørke basaltiske bjergmassiver eller ørkener, eller større søer og hvem bestemmer hvad hvornår . Den der bestemmer metoden bestemmer resultatet.(Jævnfør Andresen) Hvordan forholder du dig til det faktum at temperaturer er intensiteter og derfor ikke kan summeres med henblik på beregning af et gennemsnit i et ikkeligevægtigt termodynamisk system. I det tilfælde man vælger at beregne dette index nogen kalder global gennemsnitstemperatur, hvad er det så det beskriver og med hvilken præcision. Lige en rettelse til mit tidligere indlæg . Det giver i nogle sammenhænge en mening at summere masse og beregne gennemsnitsvægt, men det giver aldrig mening at lave et aritmetrisk gennemsnit for temperaturer i et termodynamisk system i ubalance. Jeg fortryder derfor mit eksempel på den tykke mand og den tynde dame idet det forplumrer diskussionen. Kredit til CBH |
12-03-2010 21:07 | |
Frank Lansner★★★★★ (5727) |
Birger, du skriver: "Hvordan forholder du dig til det faktum at temperaturer er intensiteter og derfor ikke kan summeres med henblik på beregning af et gennemsnit i et ikkeligevægtigt termodynamisk system. I det tilfælde man vælger at beregne dette index nogen kalder global gennemsnitstemperatur, hvad er det så det beskriver og med hvilken præcision." Man kan sige, alene dette at man ved at flytte lidt rundt på varmen kan ændre på klodens gennemsnitstemperatur som beskrevet illustrerer jo problemet meget godt. Samtidigt, Birger, så er du jo inde på f.eks helt forskellige mekanismer om polerne. Ja, man snakker også om klodens samlede isanomali selvom udsving af naturlige årsager er forskellig for klodens 2 poler. Der kan ikke forekomme så store udsving i syd som der kan i Nord, men tal lægges sammen, og hvem siger at det er 100% korrekt? Og tag Østersøen der ret hurtigt påvirkes af de kolde vinde fra øst denne vinter, mens samme vejr ud over det store Atlanten ingen synderlig effekt har haft på overflade temperaturer. Og hvad med lidt UHI.. der jo på en anden vis forplumrer en banal sammnlægning osvosv. Og nogle steder har vi upwelling som jo har sit eget liv og og.. Og ja, så kan man jo diskutere om fugtighed af luften reelt burdes tages med hvis det er varmeindholdet af luften det handler om, det er der i hvert fald nogle der mener. Så: Kaos kaos kaos. Og vi ligger det hele sammen i en pærevælling. Men! Når det så er sagt, så synes jeg nu stadig at der - uanset hvorfor og hvordan - til syvende og sidst er noget der "virker" i disse temperatur grafer. Dette illustreres eksempeltvis af den ret skarpe sammenhæng mellem f.eks El Nino og temperaturer. Man må jo erkende at hvis global temperatur var helt sort snak, så er det jo alligevel påfaldende så udmærket man kan matche ENSO med de globale temperaturer, vulkaner med globale temperaturer etc. Måske er sandheden, at globale temperaturer nok reflekterer en vis sandhed om "varmen" på jorden, men dog skal tages med et stort gran salt. Således er det jo sjovt med den "finpræcision" man søger at udledde CO2´s effekt af disse globale temperaturer. Man ser gerne formler med decimaltal der til syvende og sidst bygger på de globale temperaturer hidtil "konstateret". Giver det mening? Redigeret d. 12-03-2010 21:08 |
12-03-2010 23:11 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Ind til videre er vi enige om at : 1. Global gennemsnitstemperatur ikke er en temperatur men et index. 2. At temperatur på en given lokalitet på et defineret tidspunkt kan måles med en præcision helt ned på 0,01grad 3. At dette "approxiamations index" på ingen måde kan måle denne "approximation" med en tilsvarende præcision. (At overføre præcision fra måling af temperaturer med præcision på anden decimal til index (global gennemsnitstemperatur), er udtryk for enten manglende viden eller videnskabelig uredelighed. 4. At index er i stand til at spotte globale vejrfænomener udløst af El Nino og Pinatubo, en effekt der kan måles i hele grader på et enkelt år på udvalgte lokaliteter. 5. At "index" ikke kan kvantificere omfanget af ovennævnte fænomener. 6. At vi ved at index hverken er temperatur eller varme da varme kræver kendskab til masse og varmekapacitet. Temperatur måles i et punkt. 7. At det med eksempler kan påvises at index kan gå ned ved varmetilførsel og op ved nedkøling og derfor ikke entydigt er målestok for "indre varme" (se eksemplet med skiftevis opvarmning og nedkøling af de to hemisphærer) 8. Varm luft er tyndere end kold luft og derfor kræver mindre energi at opvarme en grad. 9. At ingen kan være tilfredse med en vægt der kan registrere noget med at at man er blevet tykkere men ikke hvor meget |
RE: "Saa tager vi vandcyklerne frem" !13-03-2010 17:51 | |
dit fulde navn☆☆☆☆☆ (4) |
Gennemførsel af grønlandsk skiløb smelter 2010-03-13 14:27 Den globale opvarmning får den grønlandske is til at smelte så hurtig, at det påvirker gennemførslen af verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race. Temperaturerne i Grønland stiger i takt med klimaforandringernes indtog. Og det irriterer arrangørerne af det grønlandske langrendsløb Arctic Circle Race. - Undtagen sidste år har vi haft problemer med snemangel i de sidste år, og vi har bemærket, at det bliver ved med at være varmere i Arctic Circle Race-dagene, siger formand for Arctic Circle Race Jens-Klaus Lennart til avisen Sermitsiaq. Grønland er især hårdt ramt af den globale opvarmning. Flere gange er klimaforandringerne løbet fra forskerne i bogstavelig forstand. De fleste eksisterende modeller arbejder med havstigninger på fem til 10 centimeter frem til 2100. Det tal er dog ændret og er langt højere i dag. Der tales nu om stigninger op en til halvanden meter. I december sidste år fremgik det således af rapporten "The Greenland Ice Sheet in a Changing Climate", at klimaforandringerne og den globale opvarmning får Grønlands indlandsis til at smelte hurtigere end før antaget. Trods klimaforandringer og smeltet sne, vil arrangørerne skyde den 14. udgave af Arctic Circle Race i gang den 9. april, der foregår i byen Sisimiut. /ritzau/ |
13-03-2010 18:07 | |
Kosmos★★★★★ (5397) |
Trods klimaforandringer og smeltet sne, vil arrangørerne skyde den 14. udgave af Arctic Circle Race i gang den 9. april, der foregår i byen Sisimiut - tjaeh...det er 'tihvertifald' ikke den store sproglige skarphed, der præger denne Ritzau-bulletin; grundlæggeren af det agtværdige nyhedsbureau ville sikkert have græmmet sig! Men nu ved vi da i det mindste, at 'den 9. april foregår i byen Sisimiut'! |
13-03-2010 20:09 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Der er lokal opvarmning og global opvarmning og der er mange forskellige scenarier for havstigninger. Det tråden handler om er om hvorvidt den måde vi monitorerer global opvarmning på er videnskabelig eller ej. Aktuelle målinger viser aftagende gennemsnitlige globale temperaturer og det er jo vand på den skeptiske mølle. Så kære" fulde navn "hvad nu hvis din proxy (havstigninger) er et bedre mål for global opvarmning. ps Hold tråden. |
14-03-2010 11:33 | |
dit fulde navn☆☆☆☆☆ (4) |
Javel. Tak for imperativet. Jeg er ny bruger her og skal proeve at holde mig indenfor det specifikke. Anyways kan lokale oejne/iagtagelser vaere ligesaa indikative som store emperiske/statistiske iagtagelser. |
14-03-2010 15:46 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Hej dit fulde...... Lidt sjovt navn du har Undskyld imperativet. Anyways kan lokale oejne/iagtagelser vaere ligesaa indikative som store emperiske/statistiske iagtagelser. Vel næppe som videnskabelig metode |
25-03-2010 12:33 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Global gennemsnitstemperatur: En kolos på lerfødder eller kejserens nye klæder. Ingen på dette forum kan være i tvivl om hvilken rolle den globale gennemsnitstemperatur anomali spiller i klimadebatten Ej heller kan der være tvivl om at hele forskningsinstitutter baserer en stor del af deres legitimitet på beskrivelse, beregning og analyse af "Globale gennemsnitstemperaturer" Ikke desto mindre er det min opfattelse at det alene et spørgsmål om tid altså hvornår, det afsløres, at"Global gennemsnitstemperatur anomali" er en kolos på lerfødder eller bedre endnu: Kejserens nye klæder. James Hansen Et kig på GISS hjemmeside http://data.giss.nasa.gov/gistemp/giver adgang til artikler af James Hansen der er den direkte ophavsmand (inventor) af begrebet global gennemsnitstemperatur anomali.. Af Hansen and Lebedeff (1987) (ovennævnte artikel) fremgår det at brugen af begrebet alene legitimeres af : I hvilket omfang "Globale gennemsnitlige temperaturanomalier" statistisk set er repræsentative i en afstand på op til tusind kilometer fra en given målestation. Der ligger således ikke et naturvidenskabeligt teoretisk fundament i form af , f.eks. naturgeografiske, geofysiske, termodynamiske eller klimatologiske teorier til grund for brugen af begrebet :"Global gennemsnitlig temperatur anomali". (Bemærk begrebet er IKKE udtryk for en temperatur men alene et vilkårligt valgt indeks) Det kan derfor ikke undre at selve begrebet falder til jorden i selv samme øjeblik det underkastes et elementært naturvidenskabeligt eftersyn. (se indlæg ovenfor). Det er da heller ikke lykkedes mig at finde så meget som een person på klimadebat.dk, videnskab.dk, wuwwt.com, videnskabens verden (radioprogram på dr1 med forskertilknytning), eller kollega med fysik, matematik, kemi, astronomi, biologi, geologi eller mit eget fag geografi der har været i stand til at redegøre for begrebets indhold og forklaringsværdi som mål for klima eller klimaændring. Klimadebatten er uhyre kompleks og der hersker tilsyneladende nogle etablerede "sandheder" overalt fra GISS, HADCRU og IPCC, til diverse universiteters forskningsmiljøer og selvfølgelig blogosfæren, der handler mere om holdninger end reel videnskabelig indsigt. Ingen ser sig i stand til at forklare det præcise indhold af begrebet mens alle tilsyneladende synes parate til at forsvare brugen heraf. I sandhed noget af et paradoks. NB: Måske kan ovenstående betragtninger bidrage til en forståelse af James Hansen ualmindeligt kontroversielle adfærd. Redigeret d. 25-03-2010 12:37 |
25-03-2010 13:51 | |
Hvalrossen★☆☆☆☆ (130) |
Den "globale opvarmnings" effekt på den lokale opvarmning er særligt tydeligt her http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=431042500000&data_set=1&num_neighbors=1 §.-) |
26-03-2010 10:01 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Hej hvalros. Du har en pointe i at regionale studier som f.eks. nedenstående fra Geophysical Research Letters giver god mening sålænge de refererer til meget afgrænsede geografiske lokaliteter. The following temperature trends are from a 2006 paper ( Chylek et al. 2006. "Greenland Warming of 1920-1930 and 1995-2005", Geophysical Research Letters, 33, 2006) and show three temperature trends for the two Greenland stations that have long term data. [http://www.agu.org/pubs/crossref/2006/2006GL026510.shtml]. The authors state: "Almost all decades between 1915 and 1965 were warmer or at least as warm as the 1995 to 2005 decade...suggesting the current warm Greenland climate is not unprecedented and that similar temperatures were a norm in the first half the 20th century. ... no statistically significant difference between the average temperature from the 1905 to the 1955 period and 1955 to 2005 period," the only difference being that summertime (JJA) average temperatures were warmer at both stations during the 1905-1955 period. Further, although the decade 1920-1930 was as warm as the decade 1995-2005, the rate of warming was "50% higher" during the earlier decade." The same paper provided the following conclusions: "Although there has been a considerable temperature increase during the last decade (1995 to 2005) a similar increase and at a faster rate occurred during the early part of the 20th century (1920 to 1930) when carbon dioxide or other greenhouse gases could not be a cause. The Greenland warming of 1920 to 1930 demonstrates that a high concentration of carbon dioxide and other greenhouse gases is not a necessary condition for period of warming to arise. The observed 1995-2005 temperature increase seems to be within a natural variability of Greenland climate. A general increase in solar activity [Scafetta and West, 2006] since 1990s can be a contributing factor as well as the sea surface temperature changes of tropical ocean [Hoerling et al., 2001]... To summarize, we find no direct evidence to support the claims that the Greenland ice sheet is melting due to increased temperature caused by increased atmospheric concentration of carbon dioxide. The rate of warming from 1995 to 2005 was in fact lower than the warming that occurred from 1920 to 1930." Ovenstående hentet på Appinsys.com Når forskere i ramme alvor tager ovenstående anomalier og adderer dem med tilsvarende fra Antarktis for at finde gennemsnit for ændringer i det f.eks. Kaas (ing.dk) kalder bundlinierenskab for atmosfærens samlede indre energi går det helt galt. Forestil dig at revisorer havde samme lette omgang med deres virksomhedsregnskaber . |
26-03-2010 11:46 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Gisscapades Hvis man finder kritikken af J.Hansens brug af Globale Gennemsnitlige Temperaturanomalier (GGTA) interessant så kig her:http://wattsupwiththat.com/2010/03/25/gisscapades/#more-17728. Willis demonstrerer hvor letsindig omgangen er med ekstrapolation af data til hele det polare område ud fra meget få stationer. Supplerer man ovenstående metodekritik med et kort kig på artiklen: Hansen and Lebedef 1987 http://pubs.giss.nasa.gov/docs/1987/1987_Hansen_Lebedeff.pdf får man et indtryk af hvor spinkle kilder der udgør datagrundlag for beregning af GGTA tidligere i forrige århundrede. |
30-03-2010 10:47 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
I følgende artikel http://www.e360.yale.edu/content/feature.msp?id=2257 lægges der op til en afkobling af den standende klimadebat fra energipolitikken. Artiklens to forfattere mener at den megen fokus på kortsigtede klimaændringer (ikke mindst forårsaget af Al Gores film) er uvidenskabelig og med den seneste vejrudvikling med sne og is er endt med eet stort selvmål. Afsløringen af de mange emails og IPCCs fejlagtige udmeldinger om Himalaya og ikke mindst uheldig sammenkobling af ekstremt vejr med global temperaturstignig får en på hatten. De har efter min mening en pointe. Der spildes ufattelig meget tid med opportunt at granske i tiendedelgrader temperaturudsving over tiårsperioder for derefter at korrelere dem til CO2 emission. Det giver absolut ingen mening da de drukner fuldstændig i vejrfænomener fremkaldt af intern variabilitet(læs havstrømme, Mojib Latif) Når man sammenholder ovenstående med det forhold at selve temperaturberegningen GGTA eller globalt LOTI hviler på et tyndt statistisk grundlag uden videnskabeligt teoretisk fundament, forekommer store dele af debatten temmelig afsporet. Fremtidige krasse udmeldinger om apokalyptiske konsekvenser af klimaforandringer må altså finde andre veje end henvisninger til små temperaturrekorder, ekstremt snevej eller tiendele temperaturstigninger hvad enten de foregår fra 1910-1940 eller fra 1970-2000. Retfærdigvis må det også tilføjes at de stagnerende temperaturer heller ikke er en falsifikation af co2 hypotesen. En hypotese der må kigge langt ud i fremtiden for en eventuel empirisk verifikation. For at begrænse en effekt CO2 på klimaet (forsigtighedsprincippet) anbefaler de to forfattere at vi fortsat bakker op om overgang til fossilfri vedvarende energi. Det kan de fleste sikkert ikke være uenige i, fokus må være rettet mod udvikling af billig alternativ energi der giver ulandenes fattige og middelklasse mulighed for fortsat økonomisk vækst. Panisk lovgivning om co2 reduktion er ikke vejen frem, det er R og D. NB Enten har Bjarne Andresen ret eller også tager han fejl. Det er hardcore termodynamisk grundvidenskab, hvorvidt det giver mening at beregne gennemsnitsværdier for temperaturanomalier eller ej. Der er ingen blød mellemvare- Hansen, CBH, Kaas m.fl. taler udenom. Redigeret d. 30-03-2010 10:48 |
30-03-2010 17:00 | |
manse42★★★☆☆ (633) |
http://www.klimadebat.dk/forum/forbud-mod-gloedepaerer-d7-e45.php#post_264 http://www.klimadebat.dk/forum/klodens-temperatur-er-uberegnelig-d12-e89.php#post_659 Så jeg er godt tre år forude for nogle tuderede herrer på Yale. ;-) Plus en del flere og min payoff dengang. Redigeret d. 30-03-2010 17:07 |
03-04-2010 13:57 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Tak til Frank og Nicolai På Frank Lansner og Nicolai Skjoldbys hidethedecline.eu ligger nu en lille analyse/diskussion af brugen af Global Gennemsnits Temperatur som mål for global opvarmning. Artiklen har fundet vej til forsiden af http://www.climatedepot.com/, vist nok en af verdens mest besøgte klimaskeptikersider v. Marc Morano. Så kig forbi |
04-05-2010 10:22 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Global gennemsnitstemperatur :Metodologisk artefakt (methodological artefact). Ifølge encyclopedia.com er "methodological artefact": artefacts, statistical and methodological A statistical artefact is an inference that results from bias in the collection or manipulation of data. The implication is that the findings do not reflect the real world but are, rather, an unintended consequence of measurement error. When the findings from a particular study are deemed to be—at least in part—a result of the particular research technique employed (see RESEARCH DESIGN), rather than an accurate representation of the world, they are sometimes said to be a methodological artefact. |
04-05-2010 21:01 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Toneangivende miljøforkæmper Moss udtaler:Separating Science and Policy: "Judge the Science on Scientific Terms" Læs resten herhttp://northfield.org/node/8041 Moss er inde på noget af det rigtige når han taler for at afkoble videnskaben den politiske indflydelse fra IPCC. |
18-11-2010 04:58 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Hermed et uddrag fra Richard Lindzens testimony 19.nov 2010 Richard S. Lindzen Program in Atmospheres, Oceans, and Climate Massachusetts Institute of Technology Testimony: House Subcommittee on Science and Technology hearing on A Rational Discussion of Climate Change: the Science, the Evidence, the Response November 17, 2010 3. 'Global Warming' refers to an obscure statistical quantity, globally averaged temperature anomaly, the small residue of far larger and mostly uncorrelated local anomalies. Læs videre her:http://democrats.science.house.gov/Media/file/Commdocs/hearings/2010/Energy/17nov/Lindzen_Testimony.pdf |
19-11-2010 16:15 | |
Birger Wedendahl★★☆☆☆ (301) |
Mere Lindzen, der også inddrager Faint Sun Paradox: Our present approach of dealing with climate as completely specified by a single number, globally averaged surface temperature anomaly, that is forced by another single number, atmospheric CO2levels, for example, clearly limits real understanding; so does the replacement of theory by model simulation. In point of fact, there has been progress along these lines and none of it demonstrates a prominent role for CO2. It has been possible to account for the cycle of ice ages simply with orbital variations (as was thought to be the case before global warming mania); tests of sensitivity independent of the assumption that warming is due to CO2(a circular assumption) show sensitivities lower than models show; the resolution of the early faint sun paradox which could not be resolved by greenhouse gases, is readily resolved by clouds acting as negative feedbacks. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Danmarks gennemsnitstemperatur | 11 | 24-04-2012 15:40 |
"Gennemsnitstemperatur" | 3 | 28-04-2009 23:28 |
Artikler |
Global opvarmning |