Husk mig
▼ Indhold

Global opvarmning, CO2, Solpletter og Kosmisk stråling


Global opvarmning, CO2, Solpletter og Kosmisk stråling12-12-2014 18:49
kfl
★★★★★
(2167)
Global opvarmning, CO2, Solpletter og Kosmisk stråling
Der har igen og igen været fremsat påstande her på Klimadebat om, at den globale opvarmning skyldes solen og den kosmiske stråling eller antal solpletter og at CO2 kun har marginal betydning. Det hævdes f.eks. med udgangspunkt i Wilsons Tåge kammer og en svigagtig artikel om solpletter What does Solar Cycle Length tell us about the sun's role in global warming?. Mht. den kosmiske stråling kan man læse What's the link between cosmic rays and climate change ?.

Der for har jeg udarbejdet følgende simple grafer over de forskellige nøgletal. Alle disse grafer kan findes flere steder, men jeg har ønsket selv, at verificer disse grafer ved at hente data fra de forskellige kilder.

Sammenligning
Den følgende graf viser udviklingen i den globale temperatur, CO2-koncentrationen, antal solpletter og antal kosmiske partikler ved målestationen Kiel.



Det ses af disse grafer, at den globale temperatur og CO2 følges pænt ad, medens antal solpletter og den kosmiske stråling svinger op og ned. Det er vanskeligt ædrueligt at hævde, at det er Solen, der har forårsaget den fundne temperaturstigning.

For at sammenligne udviklingen i den globale temperatur og CO2-koncentrationen har jeg tegnet følgende graf:



Det fremgår af denne graf, at udviklingen i CO2 kan forklare ca. 75 % af den samlede variation i den globale temperatur og at trenden er på 0.009+/-0.000412 Celcius/CO2 ppm.

Dette beviser på ingen måde, at Solen ikke på en eller anden måde også kan bidrage marginalt til temperaturstigningen, men hvis der er nogen, der har data, der kan belyse dette, bedes de sige til. Jeg skal nok undersøge dette nærmere. Det man ved indtil videre er, at Solen kun marginalt kan forklare de fundne temperaturstigninger.

Korrelationskoefficienter
Korrelationskoefficienterne mellem den globale temperatur, CO2, Antal Solpletter og den kosmiske stråling fremgår af følgende tabel.



Det bemærkes,
at der en positiv korrelation mellem den globale temperatur og CO2 på 0.84
at der en negativ korrelation mellem antal solpletter og den kosmiske stråling på -0.76.

I det følgende behandler jeg hver af de 4 tidsrækker.

Den globale Temperatur


Det ser ikke ud til, at der er nogen cykliske bevægelser i den globale GISS-temperatur. Link til Giss-data

CO2
Her vises den berømte kurve over udviklingen i CO2 fra Mauna Loa



Der er periodiske bevægelser i CO2 koncentrationen på 12, 6, 4 og måske 3 måneder. Det ser ud til at der er en acceleration i CO2-koncentrationen. Link til CO2 ppm.

Antal Solpletter
Her er det klassiske billeder af udviklingen i antal solpletter.



Der er en periodisk udsving på ca. 11 år. Link til Antal Solpletter

Kosmisk Stråling
Udviklingen af kosmiske stråling minder meget om udviklingen af antal solpletter.



Link til Kosmisk Stråling.

Diskussion
Der er følgende feedback i forbindelse med den globale opvarmning og CO2:

Forøget CO2 -->forøget temperatur-->forøget vanddampe-->forøget temperatur--> forøget CO2....

Hertil kommer en række andre mekanisme, men den her aftegnede mekanisme er den væsentligste.

Bemærkning
Hvis det forholdt sig således, at de fundne globale temperaturstigninger kun skyldes en naturlig variation, er det for mig mærkværdigt, at Klimaskeptikerne benytter sig af svig og bedrag i deres argumentation og de ikke kan fremvise statistiske materiale. Det ville kun være et spørgsmål om at sidde og vente – på samme måde som en lystfisker - indtil temperaturkurven knækker og vi går mod koldere tider. Sikken en fryd det vil være for Klimaskeptikeren og en skam for det videnskabelige samfund!


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 12-12-2014 18:51
12-12-2014 19:29
kristofferszilas
★★★☆☆
(852)
kfl, godt arbejde.
Men, en matematisk korrelation er jo ikke det samme som en direkte årsagssammenhæng. Man kunne sikkert også få en god korrelation med antallet af solgte biler eller cykler eller måske spelt-salget (selvom spelt nok ikke kunne forklare temperaturplateauet).

Ingen siger at solpletter i sig selv ændrer klimaet, men der kan sagtens tænkes at være markante ændringer i fx. UV-fluxet, som så igen modulere atmosfæren som så påvirker oceancirkulation etc. etc.
Det er alt for simpelt at tro at sammenhængen ses direkte, fordi der er tale om et kaotisk system med så mange niveauer af vekselvirkning at man ikke ville regne med en 1:1 korrelation for temperaturen og en enkelt af de utallige variable i systemet.
12-12-2014 20:36
sg17a
★★☆☆☆
(378)
kristofferszilas skrev:
Ingen siger at solpletter i sig selv ændrer klimaet, men der kan sagtens tænkes at være markante ændringer i fx. UV-fluxet, som så igen modulere atmosfæren som så påvirker oceancirkulation etc. etc.


I så tilfælde vil der netop stadig være en korrelation!

klf skrev ikke noget om processerne, men foretog en statistisk analyse på to sæt observerede datasæt. Og siden denne model er simpel (en liniær model), vil data ikke fitte perfekt. Som du skriver er der feedback processer, hysteresis effekter, kaotiske elementer etc. Men det er statistikken ligeglad med.

Hvis man eksempelvis mener der er en forsinkelse mellem input (pCO2) og response (temperatur), kan man lade denne indgå i beregningen med et foldingningsintegral . http://en.wikipedia.org/wiki/Convolution. Denne imperiske tilgang benytter man ofte i hydrologi når man ønsker at bestemme vandføringen ud i fremtiden efter nedbør, og man kun kender historisk nedbør og vandføring. Metoden er ligeglad med de fysiske processer, men det er en metode til at bestemme sammenhæng.

Så klf's analyse er uden processer, men på trods heraf viser den tydeligt at CO2 er mere korreleret en noget andet. Så er det bare at forstå mekanismerne fuldt ud og lave de bedste prediktioner man kan.


~thomas wernberg
RE: Katastrofen13-12-2014 07:14
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2600)
kfl skrev:
Bemærkning
Hvis det forholdt sig således, at de fundne globale temperaturstigninger kun skyldes en naturlig variation, er det for mig mærkværdigt, at Klimaskeptikerne benytter sig af svig og bedrag i deres argumentation og de ikke kan fremvise statistiske materiale. Det ville kun være et spørgsmål om at sidde og vente – på samme måde som en lystfisker - indtil temperaturkurven knækker og vi går mod koldere tider. Sikken en fryd det vil være for Klimaskeptikeren og en skam for det videnskabelige samfund!


Der er en sammenhæng imellem CO2 og temperatur.
Og hvis vi antager at denne sammenhæng skyldes mennesket, så mangler du stadigt at bevise katastrofen. Alle tidligere varmeperioder har været gode lykkelige tider, hvor ørknens ruiner var blomstrende byer.

Hvis temperaturkurven knækker og vi går mod koldere tider, så er jeg sikker på at der kommer en videnskabsmand frem med grovfilen og korrigere alle ældre målinger. Da der er ikke nogen eksakt måde at udregne jordens gennemsnitstemperatur, fordi temperaturen er en funktion af lufttryk og fugtighed.
Træerne i Danmark, Norge og Arizona påvirkes tydeligt nok af Solpletterne med et halvt års forsinkelse. Derfor forventer jeg at træerne igen får smalle årringe. sådan som de plejer at gøre, i de sidste 8000 år.

Det store problem er at en tidligere istid blev afsluttet med tre varme perioder. Svarende til den romerske varmeperiode, middelalderens varmeperiode og nutiden.
Så der er alt mulig grund til at tro at vores varmeperiode er den sidste, i denne mellemistid. Men alarmisterne blokere for denne erkendelse.
Det er faktisk alarmister som foretrækker istid frem for global opvarmning. Fordi de kun ser på jordens gennemsnitstemperatur. At istiden umuliggør landbrug er de ligeglad med.


13-12-2014 09:12
Frank Lansner
★★★★★
(5727)
Denne "anti-sol" argumentation går ofte på at man ikke med konstant Sol aktivitet kan forestille sig at et system med vand kun gradvist varmes op.


Dette at KRÆVE at temperaturer ikke på stige fra den ene Solar cyklus til den anden til trods for at den Solare aktivitet er usædvanlig høj flere cyklusser i træk er dødsdømt.

Det er som altid ganske misforstået at indsætte af matematik langt før man har forstået hvilke mekanismer (og data) der spiller ind og er valide.


Vindmøller er IN!! Vedvarende energi er IN!!!
Men vi må aldrig ofre åben og sund videnskab - heller ikke når det gælder klima.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 13-12-2014 09:13
14-12-2014 15:31
sg17a
★★☆☆☆
(378)
Frank Lansner skrev:

Det er som altid ganske misforstået at indsætte af matematik langt før man har forstået hvilke mekanismer (og data) der spiller ind og er valide.


Til dels enig. Igen så viste klf er der statistisk set er et sammenhold mellem pCO2 og Temperaturen.

Det du snakker om er et 1. ordens differentialsystem. Ændringer i temperaturen er en funktion af solaktiviteten. Sløvheden i systemet svarer til en varmekapacitet. Systemet har 2 ukendte: Start-temperatur (t0) og varmekapaciteten (C). Jeg vil tro at det næsten er lige så simpelt at teste dette statistisk ved først at bestemme T0 og C ved inversion og herefter foretage en statistisk analyse ala klf. Så kan vi jo se hvad statistikken fortæller.


~thomas wernberg
11-01-2015 21:37
kfl
★★★★★
(2167)
En klimaskeptiker taler ud

A top global warming skeptic explains global warming

11-01-2015 22:25
Kosmos
★★★★★
(5402)
En klimaskeptiker taler ud

- noget af en mundfuld at kalde Muller for 'top global warming skeptic': Hans 'skepsis' synes forankret i, at han engang har tilsluttet sig McIntyres kritik af hockeystaven, et synspunkt han ydermere senere har lagt afstand til!:

"I was never a skeptic [...] I never felt that pointing out mistakes qualified me to be called a climate skeptic."
- Richard Muller, 2011
RE: Det ideologisk overdrev12-01-2015 08:53
kfl
★★★★★
(2167)
Hej Kosmos

Her på Klimadebat er det igen og igen blevet hævded, at den globale opvarmning skyldes solen og den kosmiske stråling og at der ikke er nogen sammenhæng til CO2.

Hvis du ser på ovenstående graf og Mullers udsagn gælder den modsatte påstand, nemlig.

Solen og den kosmiske strålig har ingen mærkbar indflydelse på den iagttagne temperaturstigning. Temperaturstigningen skyldes udelukkende CO2.

At du så igen og igen viser en graf med RRS temperaturmålinger og hævder, at det beviser, at der ikke er sket nogen temperaturstignin er en anden sag. Dette viser, at du ikke har lært nogen af de mange timer du bruger på klimadebat, samt at du er ude på det ideologisk overdrev! Alternativt:du er blot ude på at provokere mig og give mig forhøjet blodtryk. !

For mig et det overraskende, idet du er i stand til på den ene side at finde nogen af de åndssvage fejl jeg desværre begår af og til - i øvrigt tak for det -, men lukker øjene for de mest tåbelige påstande - og nærmest velsigner dem - , som klimaskeptikerne kommer med.
12-01-2015 09:57
Kosmos
★★★★★
(5402)
...og at der ikke er nogen sammenhæng til CO2

- nå? Hvis dét er blevet hævdet mange gange, er du så ikke lige rar og henvise til et par eksempler?


Hvis du ser på ovenstående graf og Mullers udsagn gælder den modsatte påstand
- så du mener altså, at Mullers udsagn/påstand (re)præsenterer et uafviseligt dogme??


Over for det står jo eksempelvis:

Equatorial Pacific Ocean temperature time series data contain segments showing both a phase-locked annual signal and a phase-locked signal of period two years or three years, both locked to the annual solar cycle. Three such segments are observed between 1990 and 2014. It is asserted that these are caused by a solar forcing at a frequency of 1.0 cycle/yr. These periodic features are also found in global climate data (following paper)...
(Kilde).
Men det kan jo ikke passe, når Muller påstår det modsatte - eller hur?


At du så igen og igen viser en graf med RRS temperaturmålinger og hævder, at det beviser, at der ikke er sket nogen temperaturstignin er en anden sag

- jeg ved ikke, hvad 'RRS temperaturmålinger' er(?) Men der er vel ikke den store uenighed om, at der har været 'pause' i global tempraturstigning siden sidst i 90erne?
13-01-2015 17:46
neanderTaleren
★☆☆☆☆
(108)
Lidt læsestof om pausen...
http://ing.dk/artikel/smaa-vulkanudbrud-har-holdt-temperaturen-nede-siden-2000-173464
RE: Tak for Link13-01-2015 18:01
kfl
★★★★★
(2167)
Her er Abstract fra omtalt artikel:

Abstract
Understanding the cooling effect of recent volcanoes is of particular interest in the context of the post-2000 slowing of the rate of global warming. Satellite observations of aerosol optical depth above 15 km have demonstrated that small-magnitude volcanic eruptions substantially perturb incoming solar radiation. Here we use lidar, Aerosol Robotic Network, and balloon-borne observations to provide evidence that currently available satellite databases neglect substantial amounts of volcanic aerosol between the tropopause and 15 km at middle to high latitudes and therefore underestimate total radiative forcing resulting from the recent eruptions. Incorporating these estimates into a simple climate model, we determine the global volcanic aerosol forcing since 2000 to be −0.19 ± 0.09 Wm−2. This translates into an estimated global cooling of 0.05 to 0.12°C. We conclude that recent volcanic events are responsible for more post-2000 cooling than is implied by satellite databases that neglect volcanic aerosol effects below 15 km.
13-01-2015 18:16
Kosmos
★★★★★
(5402)
Her er Abstract fra omtalt artikel

- og (et uddrag af) en kommentar dertil:



Once again, we see little change in the number of small volcanoes. After 2000, it goes above the average, and then it goes about the same amount below the average.

Conclusions? Well, the papers may be correct in their claim that the effect of eruptions on the clarity of the atmosphere may have been underestimated.

But they are absolutely not correct in the claim that this underestimation reveals the cause of the recent 18+ year plateau in temperatures as being eruptions. There is almost no post-2000 change in either the number of eruptions, the strength of eruptions, or the number of small eruptions...
(min kursivering).
Redigeret d. 13-01-2015 18:17
13-01-2015 19:29
neanderTaleren
★☆☆☆☆
(108)
Og derfor er det sådan, at ingen rigtigt ved hvad pausen skyldes, og istedet for at blive religiøs, så er det bedste, at afvente at vores forskere bliver enige om en fornuftig forklaring. Tidligere var det jo forskelle imellem satellit målte temperaturer og temperaturer på overfladen, der afstedkom en sådan diskussion, men det er nu helt afklaret...
13-01-2015 20:29
Kosmos
★★★★★
(5402)
Tidligere var det jo forskelle imellem satellit målte temperaturer og temperaturer på overfladen, der afstedkom en sådan diskussion, men det er nu helt afklaret...

- jaså? Det er i hvert tilfælde ikke sådan, at der fattes (bort)forklaringer vedr. pausen:

An updated list of at least 29 32 36 38 39 41 51 52 excuses for the 18-26 year statistically significant 'pause' in global warming, including recent scientific papers, media quotes, blogs, and related debunkings:

1) Low solar activity

2) Oceans ate the global warming [debunked] [debunked] [debunked]

3) Chinese coal use [debunked]

4) Montreal Protocol

5) What 'pause'? [debunked] [debunked] [debunked] [debunked]

6) Volcanic aerosols [debunked]

7) Stratospheric Water Vapor

8) Faster Pacific trade winds [debunked]

9) Stadium Waves

10) 'Coincidence!'

- så vil jeg skåne jer for de mellemliggende 41, som I selv kan læse her

51) If our models could time-travel back in time, "we could have forecast 'the pause' – if we had the tools of the future back then" [NCAR press release]

[Time-traveling, back-to-the-future models debunked] [debunked] ["pause" due to natural variability]

52) 'Unusual climate anomaly' of unprecedented deceleration of a secular warming trend [PLOS one Paper macia et al. discussed in European Commission news release here.]


———————————————————————



Additional related comments from climate scientists about the "pause"

1) My University screwed up the press release & didn't let me stop them from claiming my paper shows the "hiatus will last another decade or two." [Dessler]2) "This [the 'pause'] is not an existential threat to the mainstream theory of climate." [Andrew Dessler]

3) "In a few years, as we get to understand this [the 'pause'] more, skeptics will move on (just like they dropped arguments about the hockey stick and about the surface station record) to their next reason not to believe climate science." [Andrew Dessler]

Tilknyttet billede:

13-01-2015 23:00
neanderTaleren
★☆☆☆☆
(108)
Det er fint, Kosmos, at du kan præsentere diverse udklip fra diverse hjemmesider, som du klipper det ud fra. Det du viser frem beviser dog intet som helst om, hvor klodens klima vil bevæge sig henad. Når jeg vil vide noget om klimaudviklingen, så læser jeg fx. http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/DKC/2014/Klimaforandringer_dmi.pdf. Denne rapport omhandler vores klima her i landet, hvor konsekvenserne ikke bliver værst, det bliver jo værre i andre områder af kloden,men der bliver dog en tydelig og mærkbar konsekvens også i Danmark i dette århundrede. Hvilket scenarie der bliver gældende kan selvfølgeligt ikke afgøres endnu.
Diskussionen slutter her, da jeg ikke gider diskutere om DMI er en seriøs og troværdig kilde til information.




Deltag aktivt i debatten Global opvarmning, CO2, Solpletter og Kosmisk stråling:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Cepos og Svensmark - Solens og kosmisk strålings påvirkning af jordens klima404-07-2021 14:28
Global opvarmning og kosmisk stråling426-12-2012 15:34
Solpletter og global opvarmning fortsat...1012-03-2012 21:01
Solpletter ikke skyld i klimaændringer7409-11-2011 21:02
Isvintre og solpletter011-01-2011 10:44
Artikler
Peter Laut: Solens aktivitet og Jordens klima
Kosmisk stråling
Global opvarmning
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik