Husk mig
▼ Indhold

GM (genmanipulerede) madvarer og deres konsekvenser


GM (genmanipulerede) madvarer og deres konsekvenser19-06-2011 19:49
kblood
★★★☆☆
(429)
GM madvare skulle have mange fordele. Mindre brug for pesticider, kan overleve i flere klimaer, større frugter, mere korn, billigere at få til at vokse og sikkert meget mere end det.

Men der er også en del ulemper, og det er ikke nogen man hører så meget om. I Indian har man i flere år haft problemer siden Monsato fik en fod ind på deres kornmarked, hvilket skulle hjælpe dem ud af en krise for 8 år siden.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/3099938.stm

http://www.democracynow.org/2006/12/13/vandana_shiva_on_farmer_suicides_the

Det førte til masse selvmord blandt Indiske landmænd. Problemet var at med GM korn har landmænd ikke noget korn til overs fra året før, da at GM korn ikke er frugtbart, så man skal have et nyt læs korn fra dem der laver det, og har patent på det, hvilket i de fleste tilfælde er Monsato, og det er det også i denne sag. Deres korn er dyrere end naturligt korn, da at man så skulle kunne spare en del på at passe marken, men de landmænd hvor at kornet ikke gad at gro, så var der ingen garanti at hente, landmændene er derfor nød til at købe et nyt læs korn, da der heller ikke er korn tilovers fra året før, som man ellers gjorde før i tiden. Kornet er dyrt, så det kræver at der tages et nyt lån for at få fat i dette korn, og det er ført til den økonomiske krise som der stadig er blandt landmænd i Indien.

Her er en nyere artikel:
http://www.sourcewatch.org/index.php?title=Monsanto_in_India

"The price difference is staggering: £10 for 100 grams of GM seed, compared with less than £10 for 1,000 times more traditional seeds. But GM salesmen and government officials had promised farmers that these were 'magic seeds' - with better crops that would be free from parasites and insects. Indeed, in a bid to promote the uptake of GM seeds, traditional varieties were banned from many government seed banks"


Så er der:
http://en.wikipedia.org/wiki/Monsanto#Farmer_suicides

Wikipedias side omkring Monsanto. Monstanto producere også væksthormoner til kvæg, så de kan vokse sig større og dermed blive til mere kød at sælge. F.eks. Texas bruger det vidst i stort i alt deres kvægfoder. Det uheldige er bare at effekten af disse væksthormoner ikke stopper ved kvæget, da det også sætter sig i kødet. Man er hvad man spiser som man siger.

http://www.livestrong.com/article/98816-effects-growth-hormones/

Det siger lidt om at moralen i en virksomhed som Monsato ikke er virksomhedens højest værdsatte faktor. De har også forurenet en hel del med deres biokemiske eksperimenter, hvilket de også er blevet fanget i, og er i gang med at prøve at få rettet op på.

Her er lidt pros and cons med GM:

http://www.wisegeek.com/what-are-the-pros-and-cons-of-genetically-engineered-food.htm

Det at få virksomheder vil have patent på alt kort vil nok være en af de største hindringer som jeg ser det, og så at man langt fra har testet produktet nok igennem. Hvis dette korn koster mere end naturligt korn, og landmænd ikke selv kan høste næste års frø, så lyder det til at være en pænt stor forskel i pris, specielt over flere år.

Og så burde vi måske undre os over hvorfor madvare nu stiger i pris, når at dette burde gøre det nemmere og billigere at lave maden?
19-06-2011 22:16
Kosmos
★★★★★
(5370)
Det førte til masse selvmord blandt Indiske landmænd

- om dén sag berettes også noget andet (læs lidt ned i kommentarsporet).
21-06-2011 00:11
kblood
★★★☆☆
(429)
Kosmos skrev:
Det førte til masse selvmord blandt Indiske landmænd

- om dén sag berettes også noget andet (læs lidt ned i kommentarsporet).


Du mener det som egentlig kommer fra:

http://www.livemint.com/2008/11/11144441/Farmers8217-suicides-in-Ind.html

?

But the IFPRI study rejected the presence of a surge in farmer suicides in recent years and any direct or reciprocal role of Bt cotton introduction in farmer suicides, while noting that "Bt cotton may have played a role in specific cases and seasons".


Her skriver de at det ikke nødvendigvis var den største faktor i at de begyndte at gøre selvmord. En af årsagerne til at man begyndte at bruge BT Cotton var fordi at det burde kunne spare de Indiske landmænd penge. Men det var bare ikke tilfældet i de fleste tilfælde, det var derimod endnu en af årsagerne til deres problemer. Og selvom det er en ud af mange årsager, gør det det bare ikke bedre for de landmænd, og undskylder heller ikke ulemperne ved BT Cotton.

Som er at de GM frø som der blev brugt var for dyre for disse landmænd at miste, og egentlig kun førte til endnu større gæld. Det blev en endnu større satsning for disse landmænd, og med så dårlig en økonomi i forvejen, så betød det pludselig alt eller intet om de rent faktisk kunne høste deres korn, for hvis der skulle sås nye, ville der ikke være langt før deres gæld var for stor til at kunne købe mere.

Men det er da rigtigt at Monsato har nogle eksempler med landmænd, også i Indian, som har klaret sig godt med deres korn. Problemet med de eksempler er bare at der ingen beviser er for at de eksempler er enkeltstående, eller om de er normen for landmænd der bruger BT Cotton.

Men det er da helt rigtigt at man ikke skal se bort fra faktorer som at Indian havde fjernet fokus fra dem, nye former for lån og andet også har spillet ind og været årsagen til at problemet forekom i første omgang. Det frifinder altså bare ikke Monstanto, selvom der da sikkert i mange tilfælde ikke skal mere til at få folk til at se den anden vej og tænke at det bare var endnu en smædekampagne imod den virksomhed. Men beviserne for at det er tilfældet er ret mangelfulde. 5 landmænd ud af de mange tusind er jo ikke bevis for at der er en success med det nye korn. Hvis 10.000 alle satsede på nummer 13 i roulette (i hver deres spil), så ville der da sikkert også være nogen stykker som blev meget rige. Men betyder det at det var smart at gøre?


*************

Og så er fordelene ved disse genmanipulerede korn utroligt kortsigtede. Er der ingen som har studeret biologi, viruser og andet inden for den slags? Vi kunne jo prøve at få alle fluer slået ihjel og så se om det ikke vil have en stor effekt på balancen i naturen, selvom det måske ikke direkte er et nyttedyr. I nogle tilfælde er fluen så godt nok et nyttedyr, men det er argumentationen fra Monsanto:

http://en.wikipedia.org/wiki/Bacillus_thuringiensis

Insect resistance

In November 2009, Monsanto scientists found that the pink bollworm had become resistant to Bt cotton in parts of Gujarat, India. In four regions, Amreli, Bhavnagar, Junagarh and Rajkot the crop is no longer effective at killing the pests. This was the first instance of Bt resistance that was confirmed by Monsanto anywhere in the world.[35] Monsanto confirmed field resistance of the worm to the Cry1Ac first generation Bollgard cotton, which expresses a single Bt gene.[36]
[edit]
Secondary pests

Chinese farmers have found that after seven years of growing BT cotton the populations of other insects other than bollworms, such as mirids, have become significant problems.[37] [38] Similar problems but with mealy bugs have been reported in India.


Det er hvad man får ud af at prøve at lege gud med naturen. Den nemme billige vej er sjældent den bedste løsning, og det burde sige sig selv i disse tilfælde. På længere sigt vil dette jo føre til super insekter, eller en større ubalance i økosystemet, hvis ikke allerede det er sket. At lave hele marker som fungere som insekt dræbere... hvordan kan man dog tænke at det var en god idé? Det er kortsigtet og ret dumt. En fordel man har et par år, og så er løsningen nye korn der kan bekæmpe de problemer som opstår pga. de korn der blev brugt de sidste års tid.

***********

Er det så bedre for os at spise genmanipuleret mad? Nej, der er ingen beviser for at mad der er genmanipuleret er mere nærende, smager bedre eller gør på anden hvis forbedre ens helbred, sammenlignet med naturligt korn.

http://en.wikipedia.org/wiki/Bacillus_thuringiensis#Health_and_safety

The observed changes have been found to be of no biological significance by the European Food Safety Authority


Det får mig så bare til at tænke tilbage på undersøgelser lavet omkring aspartam. Der fejlede en hel del undersøgelser, og dem som ikke fejlede var der blevet brugt helt nye test metoder før de kunne gå igennem. Test metoderne var med enkelt doser og noget mindre doser, hvilket egentlig kun beviser at hvis man holder sig under en bestemt mængde, så er man ikke i nogen alvorlig fare. Problemet er så at f.eks. aspartam blev og bliver promoveret i stor stil som sundt og helt uden risiko. Man skal dog lige holde det ude af sollys, fordi det er en stor helbreds risiko hvis det bliver for varmt. Og gravide skal holde sig helt fra det.

Med sådan en sag i baghovedet, begynder det her at give lidt deja-vu:
http://da.wikipedia.org/wiki/MON_863

MON 863 eller helt præcist: MON-ØØ863-5 er en genmodificeret majstype, der er fremstillet og patenteret af firmaet "Monsanto". Produktet har været godkendt til dyrkning i USA siden 2003, og blev godkendt efter en ansøgning til de hollandske myndigheder. Med deres godkendelse er hele EU forpligtet til at acceptere godkendelsen af majsen. Denne majstype er modificeret sådan, at den rummer et "cry3Bb1" gen fra Bacillus thuringiensis subsp. kumamotoensis. Det er et gen, som sætter planten i stand til at producere bakteriegift, som dræber skadegørende larver. Desuden rummer planten "nptII-genet" fra Escherichia coli, som giver resistens over for aminoglycosiderne kanamycin og neomycin (det er en markør, der virker ved, at planten er resistent over for antibiotika).

I forbindelse med godkendelsen blev der rejst tvivl om det statistiske materiale vedrørende fodringsforsøg med rotter, som Monsanto havde baseret sin ansøgning på. Påstanden lød fra Greenpeace og andre kritikere, at materialet viste, at rotterne fik formindskede nyrer og blodproblemer, når de blev fodret med MON 863. Denne påstand blev først afvist af EUs godkendende myndighed, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (European Food Safety Authority), og senere af Monsanto selv, der henviste til det 1.130 sider store dokument med forsøgsresultaterne. Dokumentet er dog hemmeligtstemplet, sådan at ingen kan få at se, hvordan resultaterne reelt ser ud.

En retsag i Tyskland blev den 9. juni 2005 afgjort sådan, at materialet skulle frigives. Ved appelretten blev dommen opretholdt, og den 20. juni samme år fik Monsanto ordre til at offentliggøre dokumentationen. Det var imidlertid umiddelbart før myndighederne skulle træffe afgørelse om at tillade majsen som menneskeføde, og den nåede ikke at få nogen virkning. En tilsvarende sag i Sverige venter endnu på sin afgørelse, men Monsanto fastholder også dér, at dokumentet rummer fabrikationshemmeligheder og derfor ikke kan offentliggøres. Forslaget om at slette de dele af dokumentet, som rummer oplysninger om patentet, er ikke blevet kommenteret af firmaet.

Redigeret d. 21-06-2011 00:36




Deltag aktivt i debatten GM (genmanipulerede) madvarer og deres konsekvenser:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Varmepumpe GM og modulerende varmepumpe1013-03-2019 21:14
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik