GMO-afgrøder kan løse klimaproblemet og sikre fødevareforsyningen15-11-2016 17:47 | |
kfl★★★★★ (2167) |
GMO-afgrøder kan løse klimaproblemet og sikre fødevareforsyningen Ifølge Etisk Råd kan en ny generation af GMO-afgrøder være med til at løse klimaproblemer og sikre verdens befolkning bedre og tilstrækkelige fødevarer. Denne overraskende påstand er fremsat den 11.november 2016 og du kan læse mere her GMO-genetisk modificerede afgrøder. Etisk Råd fremhæver bl.a. følgende eksempler: Bt-Toxin Afgrøden genmodificeres så den udskiller det "naturlige" insekticid Bt-Toxin. Dette udnyttes til bekæmpelse af skadedyr såsom nematoder og billelarver Roundup Ready Afgrøden genmodificeres så den tåler sprøjtning med ukrudtsmidlet Roundup (aktivstof: glyphosat). Al anden plantevækst i marken end afgrøden dør ved sprøjtning med Roundup. Ved korrekt brug, kan der i mange afgrøder opnås en miljøgevinst sammenlignet med konventionel dyrkning. Salt-tolerance En afgrøde GMO-modificeres så den kan vokse ved højere koncentrationer af salt i jorden. Værn mod problemer med saltholdig jord, fx på grund af kunstvanding. Det fremhæves specielt, at landbruget i den fattigste del af verden vil have en stor fordel af denne teknik. Overfor Etisk Råds synspunkter står NOAH, som er modstander af GMO afgrøder af flere grunde. NOAH hævder, at GMO-afgrøder udgør en trussel for miljø og sundhed. Den industri, der producerer de genmodificerede GMO-afgrøder, tager patent på frø og fravrister landmændene muligheden for at producere sund mad. Der er nogle få industrivirksomheder, som f.eks. Monsanto, der sidder på de fleste GMO-patenter. GMO-afgrøder bruges primært til produktion af foderstoffer til husdyr. Brug af pesticider vil skabe resistente planter og det vil kræve en større og større dosis af pesticider. På et tidspunkt vil det kræve udvikling af nye GMO-afgrøder, der kan tåle nye pesticider. Denne mølle vil køre i det uendelige. Dertil kommer, at der kan være et forsyningsproblem i tilfælde af en international krise, således at den industri, der producerer frø, pesticider og kunstgødning, ikke kan producere de lovede mænger og en potentiel hungernød i stor skala kan true. Mange af de pesticider, der er kendt i dag, har negative indflydelse på befolkningen sundhedstilstand, jf. Glyphosat, 2,4-D og MCPA. Du kan læse mere om NOAH's synspunkter her GMO. KFL Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til. Redigeret d. 15-11-2016 17:49 |
RE: GMO aktuelle link17-11-2016 09:46 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Se Gylle.dk: Blåt øje til GMO-afgrøder Se Altinget: Etisk Råd siger god for GMO Se NOAH's pressemeddelelse: NOAH: Ingen grund til GMO-afgrøder Se New York Times: Broken Promises of Genetically Modified Crops By KARL RUSSELL and DANNY HAKIM OCT. 29, 2016 About 20 years ago, the United States and Canada began introducing genetic Redigeret d. 17-11-2016 10:04 |
17-11-2016 10:07 | |
kulden-varmen★★★★★ (2597) |
kfl skrev: Nu er der ingen planter som kan gro i meget saltholdig jord. Og hvis man ikke dræner saltvandet af, så bliver jorden for saltholdig for selv salt tolerante planter. Selv de mest salt tolerante planter giver et støre udbytte i ferskvand. Så problemerne med dårlig dræning kan ikke løse på denne måde. |
21-01-2017 16:18 | |
Jakob★★★★★ (9404) |
@kfl Ukrudt er som regel defineret som værende en uønsket plante. Men alt efter, hvad man ønsker at opnå, kan der være stor forskel på, hvilke planter, der er uønskede. Ved du, om der findes en global helhedsplan for gensplejsning, som tager højde for dette..? Jeg faldt over nedenstående link, og det gav mig tanken, at gensplejsningsindustrien nu må være selvskrevet til at vinde en nobelpris i dumhed. USDA Gives Monsanto and Scotts' Glyphosate-Resistant Grass Green Light http://www.ecowatch.com/genetically-engineered-creeping-bentgrass-2135620410.html Hvad sker der mon, når dette roundup resistente græs kommer til Sydamerika, EU og lille Danmark og invaderer markerne..? Jeg må inderligt fraråde, at man satser på gensplejsede afgrøder i Danmark. I det økologiske landbrug kan man måske tage det nogenlunde roligt, fordi man ikke benytter sprøjtemidler ( Ja, det er faktisk muligt at dyrke god mad uden sprøjtemidler ). Men de nye arter kan måske stadig fortrænge andre arter eller forurene dem ved bestøvning, og det sikkerhedsnet, som roundup udgjorde i en uforudsigelig situation, må nok allerede anses for destrueret. |
21-01-2017 17:57 | |
kulden-varmen★★★★★ (2597) |
Problemet for fødevareforsyningen er opbevare maden så den ikke bliver fordærvet. Maden skal kunne holde i flere år i tropisk varme. |
21-01-2017 19:00 | |
kfl★★★★★ (2167) |
Hej Jacob Jeg skal nok tage emnet "genetically engineered (GE) creeping bentgrass" op til undersøgelse. pt. er jeg helt blank på emnet. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Udbyttet af afgrøder i USA+Canada og Vest-Europa - GMO - FAOSTA | 4 | 22-12-2020 08:14 |
Udbyttet af GMO-afgrøder | 1 | 15-12-2016 12:02 |
Sammenligning mellem udbyttet af GMO-afgrøder og non-GMO-afgrøder | 0 | 13-12-2016 22:21 |
Udbredelsen af GMO-afgrøder i USA | 0 | 09-12-2016 19:41 |
Må man latterliggøre klimaproblemet? | 15 | 21-04-2015 21:30 |
Nyheder | Dato |
Danskerne mere skeptiske over for klimaproblemet | 21-01-2011 12:50 |
Obama vil personligt sikre klimalov | 04-06-2010 06:01 |
Forsuring af havet kan true fødevareforsyningen | 16-12-2009 07:59 |
Tv-meteorologer vil formidle klimaproblemet | 07-09-2009 06:34 |
De rigtige afgrøder kan nedkøle planeten | 20-01-2009 05:23 |