Husk mig
▼ Indhold

Gode Kartofler og bekæmpelsesmidler


Gode Kartofler og bekæmpelsesmidler28-12-2016 17:09
kfl
★★★★★
(2167)
Gode Kartofler og bekæmpelsesmidler
Forsommerens højdepunkt er det tidspunkt, hvor de første nye kartofler er klar. Glæden er endnu større efter man selv har sat kartofler i den fædrene jord. Man forbinder noget sundt og godt med nye kartofler. Søren Ryge omtaler dem som "gode kartofler". Men er der altid grund til at betegne kartofler som "gode kartofler"?

Hofmansgave
Kartoflens indtog i Danmark var ikke altid lige til, idet der i mange år var en folkelig modvilje mod at spise den. Takket være visionære godsejere blev den efterhånden vidt udbredt i Danmark. Nils Hofman Bang(1776-1855), botaniker og agronom overtog Hofmansgave i 1801. Hofmandsgave - et en gods på Nordfyn ud mod Odense Fjord. Han begyndte straks at dyrke kartofler og han var den første på Nordfyn til at dyrke kartofler i større stil.



Niels Hofman Bang gjorde sig megen umage for at overbevise bønder om nytten af kartoflen og han indbød en del af godsets bønder til et måltid tilberedt i brød og i flere retter. Alligevel troende bønderne ikke, at kartoflen kunne bruges som menneskeføde. Kartoflen var kun noget svin spiste.

En ting er, at dyrke kartofler på Fyn med god muld, men hvad så med kartoffeldyrkning i Vestjylland?

Man kunne godt dyrke kartofler i flyvesandet, når man blot lagde en fladfisk under og over kartoflen. Omkring år 1900 var der meget lidt brændsel at finde tæt ved havet, men kartofler blev også gode når de blev kogt i kokasser.



Her er et billede af Hofmansgave kartoffelmuseum – et lille, men også meget interessant museum, der fortjerner et besøg. Det er herfra jeg har hentet ovenstående beskrivelse af kartoflens fremkomst i Danmark. Der er plads til 4-6 personer ad gangen i dette museum, der ligger i en meget flot park. Hvis man arrangerer en busudflugt med 50 personer, er der rigelig plads i parken medens man venter til der er plads i museet. Museet er åben fra og med Palme Søndag 2017 og frem til november 2017.

Der kan læses mere om Hofmansgave her:her.

I perioden 1846-1847 udbrød der hungersnød i Irland som følge af, at kartoffelskimmel ødelagde høsten og 1.5 millioner mennesker døde.

Kartoffelskimmelen gav også et tilbageslag i kartoffeldyrkningen i Danmark. Men omkring 1850 var man i gang igen med ny sorter: Alhede, Hvid Nyre, Æggeblomme, Rosen, Mausel og Asparges. Se Kartoflens Historie....

Fremavling af kartoffelsorter, der er modstandsdygtigt overfor skimmelsvampe, viser, at man kan opnår noget ved forskning, men også at midler mod skimmelsvampe i kartofler er en del af kartoffeldyrkningen.

I gamle dage var kartoffel produktion et hårdt manuelt arbejde. I dag er den industrielle produktion af kartofler en kombination af avancerede maskiner og bekæmpelsesmidler i stort omfang.

Anvendelse af pesticider i kartoffeldyrkningen
Ud fra sprøjtejournalerne for 2014 er det muligt at finde udbredelsen af kartoffeldyrkningen i Danmark. Dette fremgår af følgende landkort:



Dette kort viser arealet med kartofler i % af de enkelte kommunes samlede areal. Dette kort er beregnet ud fra Sprøjtejournaler 2014, som de er indberettet til Miljøstyrelsen. Det samlede kartoffelareal beregnet ud fra sprøjtejournalerne er på 36,439 ha. Ud fra Danmark statistik er kartoffelarealet på 42,617 ha, svarende til en indberetningsprocent 86 %.

Det er Samsø og flere jyske kommuner, der sidder på størstedelen af kartoffeldyrkningen. Dette fremgår af følgende tabel:



"Areal_km2" er en kommunes samlede areal i km2.
"Areal i ha" er arealet i ha med kartofler i en kommune
"Andel%" er andelen af arealet dyrket med kartofler

Udviklingen i det dyrkede kartoffelareal er voksende i perioden. Dette fremgår af følgende tabel, der er hentet fra Danmarks Statistik. Dog er arealet med spisekartofler svagt faldende.



Anvendelse af Sprøjtemidler i kartoffeldyrkningen
I 2014 blev 84 forskellige pesticider anvendt i forbindelse med kartoffeldyrkningen. De 10 mest benyttede pesticider vises i følgende tabel både med hensyn til kg og areal.



REVUS er et fungicide, dvs. svampebekæmpelsesmiddel, hvor der er anvendt 32,487 kg på et samlet areal på 28567 ha. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt tomater i væksthus. Må i kartofler ikke anvendes senere end 3 dage før høst. Må i salat på friland ikke anvendes senere end 7 dage før høst. Må i tomater i væksthuse ikke anvendes senere end 3 dage før høst. Ifølge PPDB er halveringstiden på ca. 49 dage. Meget giftigt for vandmiljøet.

FENIX er et herbicid, dvs. ukrudtsmiddel, hvor der er anvendt 22,164 kg på 26,052 ha. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i gulerødder, løg, friske ærter med og uden bælg, kartofler og tørrede ærter og bønner. Må i friske ærter med og uden bælg ikke behandles senere end 70 dage før høst. Må i kartofler ikke behandles senere end 40 dage før høst. Halveringstiden er skønnet til 117 dage.

Bemærk, at "ærter med bælg" betyder slikærter eller sukkerærter og "ærter uden bælg" betyder ærter, der bælges før brug.

REGLONE er et herbicid, der anvendes til nedvisning før optagning af kartoflerne. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse og nedvisning i visse afgrøder, jf. brugsanvisningen. Ved nedvisning af kartofler må der ikke behandles senere end 7 dage før høst og kartoffeltoppen må ikke anvendes til foder. Halveringstiden er skønnet 2345 dage. Med denne halveringstid vil koncentrationen i jorden gradvist stige til ca. 10 gange den årlige tilførsel.!

Her ses et billede, hvor der formodentlig er anvendt REGLONE:



Spotlight Plus
Hvis Reglone ikke rigtig virker, kan man få dispensation til Spotlight Plus. Der er i perioden 2010 2014 solgt under 200 kg virkstof om året i Danmark. Spotlight Plus sælges med dispensation og gives af SEGES efter indsendelse af tro og love erklæring.Dispensation til at anvende Spotlight Plus i 2015 til nedvisning af læggekartofler.

I praksis gives altid en dispensation, idet Spotlight Plus fra 2009 og fremefter har været på forbudslisten og hvert år har man givet dispensation. Derfor er forbuddet i praksis ophævet. Der er næsten tale om en myndighedsoverdragelse til SEGES.

Spotlight Plus med aktivstoffet Carfentrazon-ethyl er under mistanke for at give lever og nyreskader jf.PPDB.

Man kunne undvære Reglone i kartoffeldyrkningen, idet man kunne foretage aftopningen maskinelt, men det er man veget tilbage fra pga. omkostningerne. Dette er undersøgt i et treårigt forsøg: Nedvisningsforsøg.

Her er konklusionen fra dette forsøg:

Samlet set kan det konkluderes, at der findes alternative metoder til Reglone til nedvisning af stort set alle typer kartoffeltop. Men de tre års forsøgsarbejde har vist, at uanset hvilket alternativ der vælges, vil der være væsentlige ulemper forbundet med metoderne. Det drejer sig f.eks. om nedsat kapacitet, større omkostninger og risiko for kvalitetsforringelse af de høstede kartoffelknolde.

For kartoffelerhvervet er det således afgørende at have mange forskellige muligheder at vælge imellem.


Der er intet om de sundhedsmæssige og miljømæssige omkostninger ved brug af Reglone.

Det samlede areal beregnet ud fra sprøjtejournalerne er på ca. 36,439 ha og da det samlede sprøjtede areal er 320,248 ha på, er der ca. 9 behandlinger med sprøjtemidler pr år. Forklaringen på, at der sprøjtes så meget kan læses i Landsforeningen Praktisk Økologi: Spisekartofler dyrket med kemi.

Kartoffelskimmel
Historisk set kom kartoffelskimmelsvampen først til Europa i midten af 1800-tallet. Indtil da var der af gode grunde ingen resistens mod skimmel i kartoflerne. Det fik katastrofale følger i 1845–46, idet kartoffelhøsten blev fuldstændig ødelagt i Irland med store sultkatastrofer som resultat. I de næste ca. 100 år var der kun den ene type af svampen, der fandtes i Europa, og den var stabil, da der kun var mulighed for ukønnet formering. Men i 1950 dukkede den anden type af kartoffelskimmel op i Schweiz. Med den kønnede mulighed for formering var der nu sat en helt ny udvikling i gang. I Danmark blev resultatet af den kønnede udvikling synlig omkring 1990.

Skimmelsvampen er på grund af de mange bekæmpelsesmidler med tiden blevet mere resistent. I dag findes der ingen kemiske midler til at bekæmpe svampen. Man sprøjter forebyggende.

De kemiske midler, man benytter, hæmmer sporen i at spire på bladene. Det betyder, at avleren skal sikre sig, at der på bladene altid findes det kemiske aktive stof, som ikke må være nedbrudt, så de nye sporer, der kommer dumpende, forhindres i at spire. Det medfører, at der bliver sprøjtet hver 7.-14. dag, og under fugtige vejrforhold kan det ske helt ned til hver 4. dag. Man har et varslingssystem, så avleren, sammenholdt med sin egen vurdering lokalt, beslutter, hvornår den første skimmelsprøjtning finder sted. Planterne er på det tidspunkt 5–10 cm høje. Se Spisekartofler dyrket med kemi.

Kan man dyrke kartofler uden pesticider?
Med tanke på den humanitære katastrofe, der skete i Irland i 1845-1846, på grund af kartoffelskimmel, er det åbenbart, at der er behov for i hvert fald svampemidler i kartoffeldyrkningen. Hvorvidt det er muligt at udvikle GMO-kartofler, der er resistent overfor kartoffelskimmel ved jeg intet om her om nu, men det er oplagt at undersøge denne mulighed. Hvis man finder en kartoffelsort, der er fremavlet ved GMO-teknikker, vil økologerne så tage imod denne kartoffelart? Vil man så fortsat grave sig ned i skyttegravene?

GMO kartoffelplanter
Det fremgår, af følgende artikel i Ingeniøren, at man er tæt på at udvikle en kartoffel, der er resistent overfor skimmelsvampe.
En særlig udfordring ved kartoffelskimmel er dog, at den hele tiden finder nye måder at angribe kartoffelplanter på. Derfor forventer forskerne, at deres kartofler med tiden bliver angrebet, og de arbejder på at indsætte en hel pakke af modstandsdygtige gener i kartoflen, så de øger sandsynligheden for, at den kan beholde sine forsvarsmekanismer over lang tid.

Hvordan en gensplejset kartoffel smager, er endnu uvist, fordi forskerne ikke har lov til at smage GMO-arter. Men de er overbeviste om, at gensplejsningen ikke påvirker smagen. I så fald vil smagen stadig være lidt smøragtig og perfekt til pommes frites.

Genmodificeret kartoffel er totalt immun over for skimmelsygdom.

Økologisk kartoffeldyrkning
Økologisk kartoffeldyrkning giver et udbytte der er 40 % mindre end konventionel dyrkning af kartofler. Du kan læse mere her Økologisk Landsforening: Sådan dyrkes dine kartofler.

Det samlede areal af økologisk spisekartofler var i 2015 på ca. 1183 ha svarende til ca. 12.5 % af det samlede areal med spisekartofler kartofler.Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2015.

Bemærkning
Drømmen om "gode kartofler" til alle er - bortset fra økologiske kartofler og dem som man selv dyrker – en drøm uden realiteter, idet den industrielle kartoffeldyrkning er præget af kemiske bekæmpelsesmidler måske for altid.

Der ligger en række etiske og moralske spørgsmål vedr. den omfattede sprøjtning af kartofler, idet det fulde omfang af skadevirkninger ikke kendes. Her tænker jeg specielt på brugen af nedvisningsmidler før høst af kartofler. Det anvendte produkt Reglone(Diquat) har en lang halveringstid og vil opholde sig lang tid i miljøet. Det er muligt, at kunne reducere brugen af fungicider ved GMO-teknikker, men der rejser sig igen andre spørgsmål. Der kan måske udvikles resistent ukrudt som Giant Ragweed – et monsterukrudt fra USA.

Der er nogle løse ender, som jeg vil følge op på senere.

Jeg anvender "." som decimalskilletegn og "," som 000 skilletegn.

link
Kjeld Hansen: Det Tabte Land Hofmansgave

Kjeld Hansen:Kræftens Bekæmpelse siger – stadig – ja til støttekroner trods kræftrisiko


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 28-12-2016 17:24
29-12-2016 17:15
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
KFL
Jeg savner i din grundige redegørelse bekæmpelsesmidlet Prestige 370 FS mod coloradobillen/smelder laver,det er et bejdsemiddel som anvendes især i det sydlige Danmark.
Prestige 370 FS29-12-2016 23:08
kfl
★★★★★
(2167)
Prestige 370 FS
Er sammensat af to virkstoffer 250 g/l pencycuron og 120 g/l imidacloprid.

Pencycuron er et fungicide og anvendes til bejdsning af læggekartofler. Det indgår i 7 produkter, hvoraf kun 3 markedsføres. Se Pencycuron

Ifølge SEGES Middelbasen må det kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler ved bejdsning i forbindelse med lægningen.

Her er en slagsstatistik fra Miljøstyrelsen:


Brug zoom for at se detaljer

Det ser ud til, at der sælges mere og mere af dette virkstof. Hvorvidt dette skyldes en tiltagende resistens over for fungicider vides ikke.

Du kan læse mere her om PPDB: Pencycuron. Halveringstiden i jord er på ca. 82 dage.

Imidacloprid er et insekticid. Det indgår ifølge SEGES Middelbase i en rækkeprodukter og anvendes mod insekter. Se Imidacloprid.

Her er en slagsstatistik fra Miljøstyrelsen:


Brug zoom for at se detaljer

Virkstoffet indgår i flere produkter og anvendes til insektbekæmpelse og bejdsning af f.eks. roe frø.

Du kan læse mere her om PPDB: Imidacloprid. Halveringstiden i jord er på ca. 191 dage. Påvirker Reproduction/development effects.

For begge produkters vedkommen er der en lang halveringstid, hvilke betyder, at der kan ske en ophobning af disse virkstoffer i jorden.

Jeg kan ikke begrunde hvorvidt disse virkstoffer er specielt farlige/ufarlige for mennesker, dyr og fugle.
Redigeret d. 29-12-2016 23:19
30-12-2016 09:08
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Kfl
Tak for opsummeringen.
30-12-2016 10:01
kfl
★★★★★
(2167)
Jeg er glad for et feed-back også mht. pesticider.

Resistens overfor antibiotika og pesticider kan blive et stor problem i fremtiden. Det kan true befolkningerne helbred og fødevareforsyning. Det er på tide at denne diskussion tages op.
31-12-2016 11:21
Euro
★★★☆☆
(443)
Den snak har erhvervslivet taget op for flere år siden....

Cheminova og Monsanto har indgået et samarbejde om at udvikle en svampeart, der skal vokse i jorden, og som vil erstatte sprøjtemidler mv.

Men den skal jo lige udvikles, så det kan jo stadig gå galt...
31-12-2016 11:46
kfl
★★★★★
(2167)
Hej Euro

Der foregår en masse mht. udvikling af GMO-afgrøder. Jeg kender kun til en lille del af dette.

Har du nogle relevante link ?
02-01-2017 12:20
Euro
★★★☆☆
(443)
Der er vel ingen der kan vide alt, der var en del info i denne tråd jeg ikke helt kender til...jeg ved kun det her fordi jeg var daytrader i USA og fulgte virksomhederne ret intenst. Her læste jeg at Monsanto havde indgået denne aftale med Chiminova om udviklingen. Tror det må være ca. 2-3 år siden jeg læste det.
Det lød som om det var noget de satsede ret stort på, så jeg fik indtryk af at de allerede var på vej, men at det godt kunne tage 10 år at udvikle.
Det er ikke helt nemt at finde den præcise info igen flere år efter, men jeg har da fundet et link der siger at Cheminova i 2014 markedsfører 3 fungus arter i USA. Der er nok meget mere info på linket hvis det har din interesse, bl.a. et firma der hedder Stockton som har fået deres egen fungus art markedsført i Newzealand. Er det fordi de ikke får tilladelse i EU? Eller er det her allerede uden vi ved det?
http://www.agribusinessglobal.com/agrichemicals/cheminova-debuts-cercobin-fungicide/
16-03-2018 14:45
Jakob
★★★★★
(9267)
­



@kfl


Prøv at se dette:


https://www.dr.dk/nyheder/indland/politikere-er-dybt-bekymrede-over-resistente-svampe
Efter DR har fortalt om patienter fra både udlandet og Danmark, der har fået alvorlige, resistente svampeinfektioner i lungerne, vil flere folketingspolitikere skride til handling.
Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, mener, at landbruget bør stoppe med at bruge de svampebekæmpelsesmidler, der ligner dem, man bruger på hospitalet. Flere eksperter frygter, at blandt andet sprøjtning i landbrug kan være med til at skabe resistente svampe.

Derfor vil SF-formanden tage problemet op, når partierne bag pesticidhandlingsplanen skal forhandle om en opdateret handlingsplan.


- Vi vil foreslå, at man får udfaset de her midler totalt fra dansk landbrug. Det her problem skal løses, det er ikke noget, vi kan sidde overhørig som politikere, siger hun.



https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-om-nyt-resistensproblem-giv-mennesker-foersteret-til-svampemidler
Landbruget bør begrænse sin brug af bestemte sprøjtemidler mod svamp i korn.

Det siger flere eksperter, i forbindelse med at DR i aftes fortalte, at et stigende antal patienter i Europa bliver ramt af livstruende svampeinfektioner, der er blevet resistente over for den medicin, som skal slå infektionerne ned.
Problemet er ifølge eksperterne, at de såkaldte azoler, som er det virksomme stof i lægemidlerne, også bruges i vid udstrækning i industri og landbrug. Og det kan muligvis være med til at forstærke resistens-problemerne på sygehusene, lyder kritikken.

- De svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger overlæge og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg.
---
- I rå tal betyder det, at dødeligheden forbundet med den infektion stiger fra omkring 40 til 90 procent, så det er ikke lige meget, forklarer Maiken Cavling Arendrup.



Har vi her at gøre med en endnu farligere gave fra det konventionelle landbrug end MRSA..?






­




Deltag aktivt i debatten Gode Kartofler og bekæmpelsesmidler:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Udviklingen i antal bekæmpelsesmidler i Danmark i perioden 1980-2016517-01-2017 23:34
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik