04-01-2020 10:02 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Prisen er fuldstændig ligegyldig. Penge har vi nok af. Vi kan således altid lave besparelser på skoler, børnehaver, sygehuse og plejehjem med mere hvis vi skulle mangle penge. |
04-01-2020 10:30 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Hvis det ikke er nok at lave besparelser på skoler, børnehaver, sygehuse og plejehjem med mere så kan vi også lave store besparelser på overførselsindkomsterne. Her er der virkelig mulighed for store besparelser, for her bruger vi hvert år rigtig mange penge. |
04-01-2020 11:32 | |
delphi★★★★★ (7595) |
Co2-udledningen fra den danske energisektor er stærkt accelererende pga. flere møller og kraftværker som reducerer el-virkning, så der kan forsynes med fjernvarme som er tilfældet når strømproduktionen konflikter med møllerne. Når værkerne så skal yde strøm, når møllerne ikke forsyner, så må der omsættes flere brændsler for den samme strømproduktion og brændselet som er træ udleder det dobbelte co2 af f.eks. gas. Regeringen har jo vist vejen ved at skabe en skovfond med 400 mio som skal virke til at plante træer. Men samtidig udtager vi 150 gange så meget træ (som skovfond projektet) årligt af de danske skove som kunne blive i skove og skabe go' biodiversitet i skovene. Derfor er det absolut nødvendig at vi får nedlagt vindmøller, får navnlig gaskraftværkerne konverteret tilbage fra træ til naturgas og sådan at de yder normal el-produktion. Når møllerne nedlægges kan værkerne yde strøm og en normal spildvarmemængde kan tilflyde byernes varmeforsyning og co2-udledningen falder. Og co2-reduktionen er langt større end at bruge de 400 mio. når op til 2 mio. m3 træ årligt bliver i de danske skove, og biodiversiteten bedres væsentlig, når flere og flere danske møller nedlægges. Redigeret d. 04-01-2020 11:54 |
04-01-2020 15:01 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
@delphi Meningen med at rose dit forrige indlæg for god humor var ikke at få dig til at slå over i eklatant dumhed. |
04-01-2020 17:17 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Det delphi her beskriver (og tidligere har beskrevet) er en rigtig god beskrive af hvad der sker. Det skal han have stor tak for. Man må således sige, at det hele handler om at få en flot statistik omkring vores CO2-udledning og ikke andet. Denne "flotte" statistik får man så ved at bruge masser af træflis og -piller, som man så definerer som CO2-neutralt. Herved kan man undlade at indregne denne udledning i statistikken. |
04-01-2020 18:52 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2720) |
Delphi , en vindmølle producerer omkring 35 gange forbruget til produktionen og er derfor en af de mest drivhusgas sænkende energikilder vi har idag. Så det er kun dem, der ikke ksn se de skadelige virkninger af drivhusgasser, der tror, at vindkraften skal reduceres. Vindkraften skal eskaleres samtidigt med, at der udvikles flere energilagrings muligheder. Mange politikere mener, st anvendelsen af biomasse skal reduceres. Også det vil ske efterhånden som mere VE integreres og energilagringssystemer udbygges. Der er masser af muligheder at gå igang med, så ud med kul, olie og gas og ind med alternativerne. |
04-01-2020 20:27 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
@ Peter Villadsen Du forstår ikke samspilsproblemerne imellem vindmøllerne (hvor strømproduktionen svinger rigtig meget) og kedelkraftværkerne, der skal køre døgnet rundt året rundt, for at være klar, når vindmøllerne sætter ud. |
04-01-2020 20:35 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2720) |
Jørgen Petersen: Du forstår ikke en eneste risiko ved global opvarmning ligesom du ikke forstår ordet innovation, der er ganske afgørende for en succesfuld omstillingsproces. Surt, men sandt. |
04-01-2020 20:45 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2720) |
Jørgen Petersen skrev: Og som svar på din påstand, der gentages 3 gange : Jo, det forstår jeg da ganske godt, men min verden er ikke statisk, men forandrer sig, ser nye muligheder og tror på innovation er vejen videre. |
04-01-2020 22:41 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Det er bare ikke muligt at bygge akkumulatorer, som kan opbevare store mængder af strøm til en overkommelig pris. Det er problemet i en nøddeskal. Rent faktisk er der kun sket meget små fremskridt vedr. akkumulatorer siden Lithium-ion-akkumulatoren kom frem i slutningen af forrige årtusind. |
04-01-2020 22:45 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
I øvrigt så findes der næppe noget område, hvor der er tilsvarende stor forskel på folks opfattelse/illusioner og den konkrete virkelighed, som på klima- og CO2-området. |
04-01-2020 23:37 | |
delphi★★★★★ (7595) |
Delphi , en vindmølle producerer omkring 35 gange forbruget til produktionen og er derfor en af de mest drivhusgas sænkende energikilder vi har idag. Peter - prøv og forhold dig til den virkelighed at der kommer 30 mio. ton co2 ud af kraftvarmeværkernes skorstene i 2017 når der brændes det her af til strømproduktion se Og kraftværkernes ekstra brændselsforbrug når de skal yde varme se Og når man stiller møller op så producerer kraftvarmeværkerne ikke særlig meget strøm men brændselsforbruget eksploderer og det samme gør co2-udledningen. Derfor skal man jo nedtage møllerne og omstille tilbage til naturgas som udleder langt mindre co2. Når man i de danske skove udtager 2 mio. m3 træ årligt som kunne blive i skoven. Men i stedet brændes træet af og afsætter 2,1 mio. ton co2 i atmosfæren årligt. 2,1 mio. ton co2 fra naturgas kan i Skærbækværket producere 5 TWh el eller 1/6 af hele landets el-behov. De 2 mio. m3 træ kan yde varmebehovet til Randers og Herning og så en masse værdiløs strøm som der ikke er brug for som må foræres til udlandet eller møllerne må stoppes. Pt ender biomasse forbruget for 2020 på hvad der svarer til 16 mio. m3 træ. som vil udlede 17 mio. ton co2 Redigeret d. 04-01-2020 23:55 |
05-01-2020 02:18 | |
delphi★★★★★ (7595) |
Det er bare ikke muligt at bygge akkumulatorer, som kan opbevare store mængder af strøm til en overkommelig pris. Det er problemet i en nøddeskal. Jørgen Det er så ikke rigtig! Princippet i et solkraftværk hvor termiske lagre kan gemme solens varme energi og dens evne til at yde strøm, så strømproduktionen kan pågå når solen ikke yder effekt se 5000 MWh molten salt storage i Arizona ved et solkraftværk se Princippet her er mulig se En affaldskedel varmer nu ind i lagret og varmer det middel til 450 C og overskudsstrøm varmer yderligere til 600 C. Når et stort lager er varmet med 72.000 MWh fra affaldet som normalt ville yde 20 % el. Og varmen fra affaldet i lagret varmes yderligere af overskudsstrømmen til 600 C. Når der så skal ydes strøm så hæves el-virkningen samlet til 42 % på hele den lagrede energi, og nu er de 28000 MWh varm energi fra overskudsstrømmen genvundet 100 %, set i den sammenhæng at den meget varme energi fra overskudstrømmen hæver elvirkningen på affaldets varme. Men lige så vigtig i stedet for affaldskraftværket ydede 20 MW el kontinuerlig så kan det nu samlede el-produktionen fra affaldet og yde stor effekt over kort tid. F.eks. så brændes affald i 3 uger og lagret optager 20.000 MWh el når møllerne overproducerer. Når det så er vindstille så kan anlægget yde 300 MW konstant i 4 dage. 300 MW er det som nordjyllandsværket yder i dag og 5 % af landets samlede kapacitetsbehov. Et 100.000 MWh anlæg vil koste 4 mia. eller 1/30 af Lithium Redigeret d. 05-01-2020 02:36 |
05-01-2020 09:31 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2720) |
Jørgen Petersen skrev: Det er bevisligt usandt. Der er ved at blive bygget de første 50 og 100MW storage med nedkølet luft til fuldt konkurrence priser. Derudover er der adskillige andre lagringsmetoder, der kører prototype test. Hvorfor kloger du dig på ting, hvor du er helt blank? |
05-01-2020 12:37 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Det må være forståeligt, at de unge har svært ved at bevare respekten for ældre fossiler som Jørgen Petersen, der giver sig ud for at være åhh så kloge og åhh så bekymrede for økonomi og tab af menneskeliv, men de vil alligevel ikke indføre flere landvindmøller, som i Danmark er den billigste og mest livreddende energiform. Tilknyttet billede: |
05-01-2020 12:37 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
@ Peter Villadsen Du kan ikke adskille ønsketænkning fra realiteterne. I fjernøsten bygger man det ene kulkraftværk efter det andet. Hvorfor gør man det? Det er fordi, at dette er den billigste måde at lave en stabil elforsyning på. Hvis man kunne få vind- og solenergi (incl. udgifter til backupkapacitet, lagringskapacitet og ekstra ledningsnet) til samme pris som konventionel strømproduktion, så havde man brugt denne løsning. Det at man i bl. a. fjernøsten bygger det ene kulkraftværk efter det andet taler for sig selv. Du regner vel ikke med at man er ubegavet i fjernøsten. Her glemmer mange, at vindindustrien har en stor interesse i at fortælle at vindenergi kan konkurrere med konventionel strømproduktion. Det kan vindenergien bare ikke, hvis man indregner alle udgifterne til backupkapacitet, ekstra lagringskapacitet og ekstra ledningsnet m. m. Eksempelvis kan det nævnes, at tidligere hvor vi fik alt vores strøm via kulkraft, var kraftværkerne placeret i nærheden af de store byer. Og det gælder hele række af større byer, som København, Århus, Odense, Aalborg, Herning og Esbjerg m.m.. Dengang var der længe ikke brug for samme store ledningkapacitet som nu, for dengang blev strømme produceret tæt på hvor den blev forbrugt brugt. |
05-01-2020 12:44 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
@delphi Vi har et andet underforum til teknologi, men jeg vil alligevel gerne stille dig et meget enkelt spørgsmål: Vil mere billig vindstrøm i Danmark gøre de nemmere eller vanskeligere at udfase biobrændsel til fordel for varmepumper på fjernvarmeværkerne..? Tilknyttet billede: |
05-01-2020 12:57 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
@ Jakob Du forholder dig ikke til realiteterne. Du kværner bare løs med ønske tænkning. Til ære for dig vil jeg gerne gentage hvad jeg skrev tidligere: "I fjernøsten bygger man det ene kulkraftværk efter det andet. Hvorfor gør man det? Det er fordi, at dette er den billigste måde at lave en stabil elforsyning på. Hvis man kunne få vind- og solenergi (incl. udgifter til backupkapacitet, lagringskapacitet og ekstra ledningsnet) til samme pris som konventionel strømproduktion, så havde man brugt denne løsning. Det at man i bl. a. fjernøsten bygger det ene kulkraftværk efter det andet taler for sig selv. Du regner vel ikke med at man er ubegavet i fjernøsten. Her glemmer mange, at vindindustrien har en stor interesse i at fortælle at vindenergi kan konkurrere med konventionel strømproduktion. Det kan vindenergien bare ikke, hvis man indregner alle udgifterne til backupkapacitet, ekstra lagringskapacitet og ekstra ledningsnet m. m. Eksempelvis kan det nævnes, at tidligere hvor vi fik alt vores strøm via kulkraft, var kraftværkerne placeret i nærheden af de store byer. Og det gælder hele række af større byer, som København, Århus, Odense, Aalborg, Herning og Esbjerg m.m.. Dengang var der længe ikke brug for samme store ledningkapacitet som nu, for dengang blev strømme produceret tæt på hvor den blev forbrugt brugt." |
05-01-2020 13:59 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
I øvrigt vil jeg gerne sige, at er ikke fortaler for oli- og kulindustrien. Jeg er bare realistisk. Det indebærer bl.a. at sige fra overfor alt det ævl vi hele tiden hører om at sol- og vindenergi kan konkurrere med traditionelle former for energiproduktion. |
05-01-2020 14:07 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Kina, Indien, Indonesien og Vietnam er igang med en massiv udbygning af deres kulkraftværker. Disse 4 lande er igang med at bygge 1.824 ny kulkraftværker. Hel artiklen kan læses her: https://finans.dk/debat/ECE9760160/asien-fyrer-op-under-kulforbruget/?ctxref=ext |
05-01-2020 15:17 | |
delphi★★★★★ (7595) |
Jakob skrev: Løbet er eftertrykkelig kørt og særlig når Esbjerg og Ålborg nu igangsætter deres projekter. Esbjergs-projekt hvor 30 % af varmen kommer fra varmepumper og resten fra 'brænde noget af'. https://dinforsyning.dk/Files/Images/DINFORSYNING_DK/Kampagnesider/Fremtidens%20Fjernvarme/DIN%20Forsyning_Projektforslag_VP_Flis%20Fase%201_okt_19.pdf Varmepumperne i Esbjerg vil fremadrettet efterspørge 25 MW el alle timer hvor der er varmebehov i byen. Et rigtigt varmesystem skulle aftage 2 - 300 MW når møllestrøm forekommer og så skulle systemet forsyne i flere dage uden at bruge strøm.. Når Mærsk ender med at lave Geotermi ved storbyerne til 30 - 40 mia. som 50 år ud i fremtiden vil lægge beslag på fjernvarmebrugernes betaling og sammen med yderligere investeringer i størrelsen 30 - 40 mia over de næste 5 år i projekter som mere eller mindre er planlagt. Det er samlet investeringer på 80 - 100 mia inden for en kort årrække sammen med bare et udlandskabel: Englandskabel til 22 mia. vil så eftertrykkelig cementere landets fremtidige energisystem hvor 'noget skal brændes af'. Men nej man satser på at brænde noget af i Esbjerg og supplerer med en lille smule strøm alle årets timer også når der er mangel på strøm, hvor der altså skal brændes noget af for at yde varme til Esbjerg. Når man samlet ligger op til så store energisystemer som enten bruger eller producerer strøm kontinuerlig (varmepumper, gerotermi og Kraftværker som skal yde fjernvarme eller procesenergi til industrier) så kalder det på flere og flere udlandskabler og vi taler mange 100 mia'er, hvis det virkelig skal trække mod ikke 'at brænde noget af'. Og det har det danske samfund på ingen måde mulighed for at betale overhovedet. For at drive alle de 'forsyningshuller', der bliver, er behovet for strømforsyning stort, når systemerne eller udlandet ikke kan levere strøm til at drive samfundet når møllerne ikke forsyner. Og så skal der brændes noget af, og det bliver med et samfund som bliver mere og mere elektrificeret. Og enorme mængder skal brændes af og det bliver meget dyrt, og det bliver med meget co2-belastende. Redigeret d. 05-01-2020 15:34 |
05-01-2020 16:16 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Det er bindegalt. Kort og godt. Problem er at man ikke lydter til kritikerne. Gjorde man det, så var det aldrig gået så galt. Man tromler bare derud. Aller der tillader sig at mene noget andet end det politik korrket bliver tromlet ned. |
05-01-2020 16:55 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Det er en realitet, at der opstilles mange flere havvindmøller, mens utallige vindmølleprojekter afvises på land, selvom investorerne står på nakken af hinanden for at komme til. Hvis man ikke har lagt mærke til det, så er det måske fordi man kigger for meget på udviklingslande og tror, at de skal være et forbillede for Danmark. Angående udfasning af biobrændsel forbrugt til varme, så er det krystalklart at se sammenhængen i min husholdning. Hvis jeg får billig vindstrøm, så bliver varmepumpen rentabel, og mit træpillefyr vil standse, når vindstrømmen er der. Og hvis EL-prisen samtidigt stiger mærkbart, når der er mangel på vindstrøm, så vil varmepumpen blive slukket, og jeg kan køre på lagervarme en tid, hvorefter pillefyret kan overtage varmeproduktionen (de fossile kraftværker skal altså ikke starte strømproduktion af den grund), hvis vindstrømmen da ikke i mellemtiden er kommet tilbage igen. Mere indviklet behøver det altså ikke at være, og med tillid til staten, så kan den styre hele butikken med regulering af afgifter i takt med vindmølleudbygningen. Tilknyttet billede: Redigeret d. 05-01-2020 17:01 |
05-01-2020 17:16 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
@ Jakob Du forholder dig fortsat ikke til realiteterne. Du kværner bare løs. Til ære for dig vil jeg gerne gentage hvad jeg skrev tidligere i dag: "I fjernøsten bygger man det ene kulkraftværk efter det andet. Hvorfor gør man det? Det er fordi, at dette er den billigste måde at lave en stabil elforsyning på. Hvis man kunne få vind- og solenergi (incl. udgifter til backupkapacitet, lagringskapacitet og ekstra ledningsnet) til samme pris som konventionel strømproduktion, så havde man brugt denne løsning. Det at man i bl. a. fjernøsten bygger det ene kulkraftværk efter det andet taler for sig selv. Du regner vel ikke med at man er ubegavet i fjernøsten. Her glemmer mange, at vindindustrien har en stor interesse i at fortælle at vindenergi kan konkurrere med konventionel strømproduktion. Det kan vindenergien bare ikke, hvis man indregner alle udgifterne til backupkapacitet, ekstra lagringskapacitet og ekstra ledningsnet m. m. Eksempelvis kan det nævnes, at tidligere hvor vi fik alt vores strøm via kulkraft, var kraftværkerne placeret i nærheden af de store byer. Og det gælder hele række af større byer, som København, Århus, Odense, Aalborg, Herning og Esbjerg m.m.. Dengang var der længe ikke brug for samme store ledningkapacitet som nu, for dengang blev strømme produceret tæt på hvor den blev forbrugt brugt." |
05-01-2020 21:59 | |
delphi★★★★★ (7595) |
Jørgen Det er ikke korrekt! Gaskraftværker ved skiffergas som er betydelig billigere end kulkraft kan langt fra konkurrere med VE når hele behovet for strøm skal efterkommes. Den fossile løsning kan konkurrere på pris, hvis fossilværket kan producere 'den lette' strømproduktion når kraftværket kan kører med fuld kapacitet hele tiden, og mindre effektive og bekostelige værker må så supplerer i dagtiden. Kul- og atomkraft har den helt store svaghed at de skal forsyne konstant for besparelserne ved at gå ned i ydelse er meget minimale, og anlægsinvesteringerer er enorme og i Asien sker det kun via massive statslige tilskud. Gaskraftværker som er forholdsvis billige ved etablering, kan variere ydelse og der er en besparelse ved at gå ned i ydelse, vedr. vedligehold og brændsel som kan måles. Men enten skal der meget betydelige installationer til med gasrør backupdepoter (salthorste) for et land og en infrastruktur med bekostelig rensningsanlæg til rågassen. Ellers skal gassen aftages fra USA som LNG og så eksploderer prisen. Gasstrøm for et land eller en region, når der skal stå backup ydelse klar, koster 7 - 8 cent/KWh ved gas til 15 $/MWh.. Siemens har lige lavet 15 GW i Egypten og en lille symbolsk kapacitet af vindmøller. Og det er ikke bare selve kraftværkerne der skal afholdes udgifter til, der er meget betydelige kabelforbindelser og transformatorstationer på kryds og tværs som skal træde til når og hvis der er blackout på et værk eller ledningsforbindelse/transformatorer. GE' nye Haliade X https://www.ge.com/renewableenergy/wind-energy/offshore-wind/haliade-x-offshore-turbine Producerer med en kapacitesfaktor bedre end 60 % og strømmen er billigere end 2 cent/Kwh når alle omkostninger er afholdt inkl. nettilkobling. 2 cent er billigere end selve gassen til gaskraftværket, når omkostninger til infrastruktur er medtaget. I 1983 koster det danske naturgasnet 60 mia. og der er kommet mange følgeudgifter til senere til salthorste til backup og herunder konvertering af de store kraftværker, altså nye gasledninger til disse f.eks. Københavnerværkerne har virkelig kostet meget. Vi taler om en samlet udgift langt over 100 mia. for at levere vel 20 % af det samlede danske energiforbrug, da vi brugte mest gas. Nu bruger man så over 40 mia. mere i nordsøen for at få den sidste gas op. Libanon: Sidste år umiddelbart før revolutionen, brugte jeg meget tid i Libanon for sammen med Ambassaden at promovere dette energisystem til forsyning af hele Libanon. Libanon har akut mangel på netforstærkninger og nye kraftværker. Energiministeriet i Libanon' 15 årig udrulningsplan for nye produktionskapaciteter til forsyning af landet med strøm, og fra overvejende nye gaskraftværker ved LNG fra USA se http://xqw.dk/a2019/Updated%20Policy%20Paper%20for%20the%20Electricity%20Sector.pdf De Europæiske regeringer har stillet 12 mia. $ til rådighed for landet enten som gave eller som kreditter for udbygning af el-nettet og produktionskapaciteter. UD for Libanons kyst er der store forekomster af naturgas. Men bare omkostningerne for at hente gassen og herunder til gasledninger, bearbejdningsstationer til forsyning af landets 3 store kraftvaftværker er uoverstigelige. Regeringens plan går derfor på at bruge LNG fra USA til en meget lav pris af 15 $/MWh i øjeblikket. Normalt koster gassen det dobbelte.. Den holistiske plan for mit system se 3 nye anlæg ved henholdsvis Zouk, Deir Ammar og Jiyeh Powerstations, som i dag virker ved fueloil og miljøbelastningen er meget betydelig fra smog mm. Disse nye kraftværksanlæg forbindes med store vindmølleparker overvejende i det nordlige Libanon hvor der er bjerge og ekstremt gode vindforhold se Via et søkabel med en stor kapacitet forbindes kraftværkerne til mølleparkerne og herunder til de nuværende højspændingsledninger inde i landet. Hele landets affald brændes i de tre kraftværksanlæg og røggassen renses for co2. Co2'en bindes til brint til syntetisk metan eller metanol. Affaldet varmer ind i et termisk lager og overskud fra møllerne varmer lagret mere end affaldet kunne. Og den måde dampsystemet virker på så genvindes møllestrømmen 100 % set i det sammenhæng at el-virkningen på affaldet øges. Når møllerne ikke forsyner kan det termiske lager yde strøm i 4 dage og forsyne landet med fuld effekt. Systemet er opbygget med vanddestillation som i en driftssituation når der er overskud af strøm kan omsætte strømmen til drikkevand og i en anden situation kan spilddamp efter dampturbinen drive destillationsprocessen. Det samlede system vil kunne yde landet 6 GW efter behov og samlet leverer landet 30 TWh strøm årligt. Eneste input til system er landets affald og så møllestrøm. Libanon har store affaldsproblemer som systemet løser, Libanon har store drikkevandsproblemer som systemet løser og systemet leverer hele landets behov for strøm. Og så kan anlægget leverer 12 TWh metanol til transportsektoren som givet er behovet i dag i Libanon og det er til priser som kan konkurrerer med den fossile benzin. Det samlede system til 25 - 30 mia. $ mod gaskraftværksløsningen til 12 mia. $ vil næsten kunne levere hele landets behov for strøm til den halve pris af gaskraftværksløsningen, når affaldet brændes til normal pris 80 $/ton, drikkevand produceres til 0,5 $/ton. eller halv pris af normal afsaltningsanlæg. Man kan sige landet køber alt brændsel på en gang ved at købe de mange møller. Redigeret d. 05-01-2020 22:50 |
06-01-2020 10:38 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Angående ledningsnettet til de Statsejede Landvindmøller og distributionen, så er det en langtidsinvestering. Den har staten tidligere hjulpet igang, og det kan den gøre igen. Det, som vi først og fremmest skal undgå, er, at det går som med de telefonkabler, som vore forfædre sled med at grave ned. De blev under en borgerlig regering solgt til USA af en tidligere borgerlig finansminister, som efterfølgende var blevet direktør i TDC. Direktøren fik mange millioner i lommen, men konsekvensen er, at vi i dag betaler 20-30% mere for at bruge dette ledningsnet. Gøres det rigtigt med de Statsejede Landvindmøller, så bliver det nok et småbøvlet træk for den nuværende generation, og det vil sikkert koste ekstra, at skeptikere har trukket pinen ud i mange år. Men økonomisk tegner det til at blive rigtig godt for de kommende generationer. Hvis man ikke bryder sig om økonomien for Statsejede Landvindmøller, og man primært er fokuseret på penge, så vil jeg nok anbefale, at man ophører med at følge denne tråd. De andre ting, som senere kommer på tapetet vil for en stor del ikke være myntet på at berige velfærdsstaten yderligere med penge, men vil nærmere slanke den i en periode til fordel for økologisk bæredygtighed og dermed, hvad velfærd angår, først og fremmest styrke den moralske side. Tilknyttet billede: |
19-01-2020 19:43 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Men ingen voksne kan vide, hvad de unge beslutter sig for at forlange. Det kan måske være, at deres tålmodighed ganske enkelt slipper op, så velfærdsstaten må vælge at lukke ned og starte forfra, fordi den ikke formåede at omstille i tide. Det kan også være, at de unge bliver skolet endnu hårdere med frygt for fremtiden og sovset ind i så mange akademiske og psykologiske fiflerier, at de bliver så forvirrede og modløse, at de opgiver og glemmer, hvad der indlysende er op og ned på bæredygtighed. Den strategi så ud til at lykkes under den økonomiske krise, og mange ældre vil uden tvivl forsøge den igen. |
21-01-2020 17:17 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Rigtig mange unge mennesker vil helt sikkert fortsætte med at købe masser af nyt tøj, spidse mange røde bøffer, køre i store biler og flyve verden rundt. Vi bliver med andre ord nød til at være realister. |
21-01-2020 21:30 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Realistisk set vil en del ældre nok forsøge sig med psykologiske fiflerier for at få de unge til at miste modet. Men at påføre de unge skyld, fordi de udfolder sig under den lovgivning, som de ikke selv har stemmeret til at ændre, må nok kunne gennemskues af de fleste, som et desperat angreb langt under lavmålet. Og i øvrigt også alligevel.. Jeg kan f.eks. godt støtte, at alle motorkøretøjer plomberes til en max. hastighed på 50 km/t. Betyder det så, at jeg nu aldrig selv må køre mere end 50 km/t..? Nej, det gør det da ikke. Nogle steder ville det skabe farlige situationer, og andre steder kan jeg måske ligefrem miste kørekortet, hvis jeg gør det. Jeg gider ærligt talt heller ikke være den eneste. Jeg har endda fået en fartbøde, som jeg selvfølgelig ikke er stolt af. Men skulle det flytte mit standpunkt..? Nej, ikke en tomme. Jeg kan f.eks. også godt gå ind for, at skatten på brændsel sættes op i forhold til, hvor meget skade det gør på økosystemet. Betyder det så, at jeg indbetaler en frivillig ekstra skat i forhold til mit fossile forbrug. Nej, det gør det sgu da ikke. Mennesker, der tror, at jeg på den måde vil skrive økonomisk idiot på ryggen af mig selv, må virkelig mangle realitetssans. Den slags strukturer skal selvfølgelig løftes af demokratiet i flok og bygges med lov. Realistisk set kan de unge kun lægge et vedholdende pres på folketinget for at få det til at ske, og de står stærkt, fordi de ikke har stemmeret, og det er deres fremtid, som de gamle fortsat tærer på. Pøj pøj til de unge og FFF |
21-01-2020 21:54 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2720) |
https://www.facebook.com/worldeconomicforum/videos/605729060227882/ |
22-01-2020 16:32 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Peter Villadsen skrev: Hvis det hele er så fantastisk, hvorfor er Danmark, så stadig et af de lande, der udleder allermest CO2 pr. indbygger..? |
23-01-2020 08:06 | |
Peter Villadsen★★★★★ (2720) |
Jakob skrev: Det er jo ikke fantastisk. Hver dansker skal nedsætte sit forbrug med en faktor 5. Så der er meget, meget langt igen. Men det er da glædeligt at 50% af vores elproduktion kommer fra VE - det er ellers kun lande med akraft eller store mængder vandkraft, der kan bryste sig af det. Vi er på elområdet på vej til at vise, at lande der ikke har vandkraft og ikke ønsker akraft kan nå energiuafhængighed med nyere teknolologi. Redigeret d. 23-01-2020 08:07 |
23-01-2020 09:52 | |
delphi★★★★★ (7595) |
Men det er da glædeligt at 50% af vores elproduktion kommer fra VE - det er ellers kun lande med akraft eller store mængder vandkraft, der kan bryste sig af det. Vi er på elområdet på vej til at vise, at lande der ikke har vandkraft og ikke ønsker akraft kan nå energiuafhængighed med nyere teknolologi. Vi har så fordoblet brændselsforbruget til den strøm møllerne ikke producerer og så skiftet kul og gas ud med træ som udleder markant mere co2 end kul og gas. |
23-01-2020 10:52 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Alle dele af industrien vil gerne med på den grønne omstilling, og det er som udgangspunkt godt. Men greenwash for et bedre image, som kun handler om at tjene flere penge, er mere ulovligt end godt i demokratiet. Der er derfor nogle faldgruber og lappeløsninger, som jeg gerne vil advare de unge imod. Når Danmark f.eks. er årsag til, at der fældes og afbrændes regnskov i Latinamerika til fordel for foderproduktion, og dette foder skal sejles hele vejen til Danmark for at fodre dyr til vores enorme kødproduktion til eksport, og denne kødproduktion samtidigt er voldsomt ødelæggende for Danmarks økosystem, biodiversitet og drikkevand og samtidigt ødelæggende for verdens evne til at brødføde menneskeheden. Er det rigtige svar så at starte en produktion af dyr biogas, som kan aftage noget af den overskydende gylle, eller skal vi nærmere se i øjnene, at det ikke er holdbart at eksportere kød..? Siger vi ja til mere biogas, så får vi endnu mere industri, som er afhængig af den økologisk skadelige produktion, og den vil gøre det endnu mere dyrt og besværligt at nedtrappe kødproduktionen. Den vil også gøre energien dyrere, så det bliver endnu vanskeligere for andre dele af industrien ( især den energikrævende ) at etablere sig i Danmark, så den vil være endnu mere henvist til blandt andet Kina, hvor den kan leve på billigt kul. Import af biobrændsel ser også pænt CO2-neutralt ud på papiret. Men når vi køber billigt træ af fattige lande, og det køres på lastbiler til Danmark, og de fattige lande så i stedet blot bryder mere kul til sig selv for at holde varmen, så ser det pludselig ikke så godt ud mere. CO2-neutralt er i øvrigt også et uambitiøst mål, når der er mulighed for CO2-frit og CO2-akkumulerende. Atomkraft er dyr og risikobetonet og langsom at etablere, og den vil skabe et nyt affaldsproblem og en ny afhængighed af import af brændsel, som ingen kender prisen på om få år. Solceller er for dyre og passer dårligt til Danmark. Og sådan kan vi blive ved med at tumle rundt med de muligheder, som energiindustrien kan tilbyde Danmark, og det har vi gjort her på klimadebatten i mere end 10 år. Og det er på den baggrund, at jeg foreslår de unge at kræve statsejede landvindmøller. Jeg kan ganske enkelt ikke finde en billigere og økologisk mere bæredygtig vej til at udfase fossilt brændsel, med mindre vi bomber samfundet og velfærdsstaten langt tilbage. Hvis Danmark vil styre verden i den rigtige retning, så skal der mere end en overoptimistisk reklamevideo til at gøre jobbet. Og vi er endnu så langt fra målet, at enhver antydning af, at vi er tæt på, kan betegnes som ønsketænkning eller værre for dem, der hopper på den, som en demotiverende illusion. Hvis jeg skal køre med varmepumpe i stedet for med træpillefyr, så skal der være meget mere billig vindstrøm til rådighed i stikkontakten. Hvis fjernvarmeværkerne skal skifte over til varmepumper i stedet for at afbrænde verdens skove, så skal der bruges meget mere billig strøm. Det kan delvist styres med afgifter, men markedet kan ikke levere mere billig vindstrøm, end der er vindmøller til at producere. Vi mangler med andre ord et meget stort antal landvindmøller for at komme i mål. Og så er der hele importsiden. Danmark har gjort sig selv afhængig af enorme mængde varer, som er produceret på kul. Hvis vi siger nej til disse varer, så går landet i stå. Det kan umuligt være for meget at forlange, at Danmark, som er et super vindmølleland, begynder at eksportere meget mere vindstrøm til f.eks. Tyskland, som har masser af tung og energikrævende produktion. Først når Danmark har opnået sådan en position kan vi med rette prale af at være et økologisk bæredygtigt forbillede og begynde at stille krav til andre lande. Vi har værktøjet, men det skal bruges i et langt højere tempo og med statens styrke på håndtaget. Hvis de unge fortsat forstår at holde sammen og udtrykke deres vilje, så kan de give staten denne styrke. Og heldigvis vil mange voksne bakke dem op. Og hvis politikerne klager over, at de mangler penge til at nedgrave kabler til vores allesammens landvindmøller og til at holde vindmøllenaboer på landet skadesløse, og til at etablere energilagring, så er her pt 100 milliarder kroner at begynde med: https://www.klimadebat.dk/forum/100-milliarder-kroner-til-skade-for-klimaet-d7-e3752.php#post_75321 |
29-02-2020 12:40 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Verdenshistoriens største generationsrøveri. Det mest bemærkelsesværdige, som græsrodsbevægelserne gør, er nok tydeligt at vise, at verdenshistoriens største generationstyveri ikke kun er tyveri, men i virkeligheden verdenshistoriens største generationsrøveri. https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8veri Røveri adskiller sig fra tyveri på grund af elementet af konfrontation og voldstrussel. Derfor er strafferammen for røveri højere end den for tyveri. Blokade er måske den metode, som tydeligst viser, at magthaverne er parate til med politiets hjælp at true med vold eller benytte vold for at gennemføre generationsrøveriet. Det ser heldigvis ud til, at de dygtige danske klimaaktivister har fin stil med god forståelse for, at det ikke behøver at være store brutale aktioner. Det må nærmere være antal og god dokumentation, der tæller: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/se-videoen-politiet-slaeber-klimaaktivister-vaek-fra-vejblokade https://www.klimanyt.dk/2019/12/11/klima-aktivister-varsler-blokade-mod-ministerium/ https://www.tv2lorry.dk/frederiksberg/klimaaktivister-blokerer-mcdonalds-pa-frederiksberg https://www.dr.dk/nyheder/udland/store-klimaprotester-i-gang-folk-taper-sig-sammen-og-laver-yoga-blokader https://www.bt.dk/samfund/20-aarig-aktivist-jeg-vil-gerne-ofre-min-fremtid-for-vores-fremtid |
11-03-2020 12:37 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Endnu en veldokumenteret hændelse: 10. marts 2020 https://www.dr.dk/nyheder/politik/stort-politiopbud-noegne-klima-demonstranter-afbryder-mette-frederiksen-i Stort politiopbud: Nøgne klima-demonstranter afbryder Mette Frederiksen i Folketinget Men som man kan høre på videoen er der et folketingsmedlem, der råber til dem og stiller spørgsmål. Jeg ved ikke, hvilken ret folketingsmedlemmer har til at råbe provokerende spørgsmål til tilskuere i Folketinget. Men man må nok formode, at det vil kunne hjælpe aktivisterne i retten, fordi det kan have forlænget aktionen og gjort det vanskeligere at forlade stedet, når de blev stillet spørgsmål, som de ikke vidste, om de havde besvaret fyldestgørende. |
29-03-2020 16:47 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
24. mar 2020 https://www.dr.dk/nyheder/udland/greta-thunberg-efter-isolation-pas-paa-hinanden-og-bliv-hjemme Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg kommer nu med et opråb til sine jævnaldrende: Bliv hjemme og lyt til anvisningerne fra de lokale sundhedsmyndigheder. Det er kloge ord, og vi må se i øjnene, at Coronakrisen også trækker nødbremsen for mange klimaaktiviteter. Eller man kan måske lidt vittigt sige, at græsrodebevægelsernes undtagelsestilstand er gået i undtagelsestilstand. Men der er forhåbentlig ingen klimaaktivister eller andre græsrødder, der keder sig af den grund.?? Jeg plejer at sige, at kedsomhed kun kan være et udtryk for manglende intelligens, så jeg keder mig i hvert fald aldrig.! Der er mange muligheder, og der findes meget andet end puslespil og TV. Har man en vild have, så kan man altid gå en tur i den og pille lidt og fantasere om, hvordan den kan gøres endnu vildere. https://www.klimadebat.dk/forum/den-vilde-have-d24-e3789.php Eller man kan måske blot lave sine skolelektier lidt bedre, og går man ikke i skole, så er det måske et godt tidspunkt nu at tilegne sig andre nye kundskaber. Man kan måske også finde noget at reparere. Og selvom "slagmarken" er lukket endda næsten også på nettet, så kan der alligevel stadig trænes og oprustes til senere projekter. Man kan evt. hygge sig med at eksperimentere og forberede aktioner, skilte, bannere, grafitti, råb, sange osv., så alle er klar til at indhente det forsømte, når der igen bliver mulighed for det. |
29-03-2020 17:55 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Corona-krisen (eller hvad vi skal kalde den) viser helt klart, at CO2- og klimaproblemet kun er et bagatel-problem. Ellers ville CO2- og klimadagsordenen ikke kunne blive skubbet tilbage at et relativt ufarligt virus. |
29-03-2020 21:38 | |
Jakob★★★★★ (9467) |
Endnu et provokerende og snot dumt svar fra Jørgen Petersen sætter igen hans profil i bås. |
11-04-2020 13:41 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
Som tidligere sagt så viser corona-pandemien (selvom denne sygdom ikke er særlig farlig) at CO2-problemet kun er et bagatel-problem. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Danmark i undtagelsestilstand 2017 | 161 | 23-12-2020 18:38 |