Grøn vækst

Jørgen Petersen skrev:
@ Jakob

Denne tråd handler om at vores udledning af CO2 skaber masser af grøn plantevækst. Det er en meget positiv udvikling, som der er god grund til at glæde sig over. Her vil jeg derfor ikke kommentere ting som f.eks. partikkelforurening af luften i byerne eller andre ting, som ikke har noget med denne tråd at gøre.

Jeg vil således nøjes med at glæde mig over den meget grønne og positive udvikling, som vi er vidne til, og som gør at denne klode bliver frodigere og frodigere. Dette er således en udvikling, som står i skærende kontrat til alle de dommedagsprofetier, som vi hører hele tiden.

Varme vinde blæser insekter ind

De små insekter er blevet blæst her til på varme vinde fra Rusland og Baltikum, og kombineret med det varme vejr i begyndelsen af juni, er det dét, der er skyld i problemerne, lyder forklaringen fra Ole Scharff.

Møllene er svære at bekæmpe, og det betyder, at kålproducent Thomas Madsen ikke vil love, at han kan sørge for grønlangkål på middagsbordet, når det bliver populært senere på året.

- Vi kan meget nemt risikere, at alt vores grønkål bare forsvinder, lyder meldingen fra Thomas Madsen.

Mandag og tirsdag ventes der koldt vejr og kun lidt vind. Det betyder, at det er sandsynligt, at der vil ske en høj grad af forurening over store områder af byen.

- På den baggrund indfører Oslo Kommune forbud mod at køre med dieselbiler på kommunale veje fra klokken 6 til klokken 22 fra tirsdag, hedder det.

Kjeld Jul skrev:
Jacob er en utroværdig størrelse-
han vil renovere og genanvende gamle biler,som vi ved alle har mellem 1000 og 3000 cm3.

Jakob skrev:
­
Men ellers kunne fabrikken blot tilbyde en ny og mindre motor. Ikke noget problem, hvis fabrikken var indstillet på det.
­­

Kjeld Jul skrev:

De sidste 150 år har kul betydet overlevelsen for milliarder af mennesker.

Jørgen Petersen skrev:
I danmark har vi altid været gode til at lave rensning af røgen fra kulkraftværkerne. Det er der mange steder, som man ikke gør. Derfor kan man ikke lave ovenstående beregning.

Jørgen Petersen skrev:
I øvrigt har kul- og kulkraft haft enorm betydning i relataion til fattigdomsbekæmpelsen. Hvis der er noget som koster menneskeliv, så er det fatttigdom og der til relaterede problemer.

Herefter kan næppe nogen være i tvivl: I dag præsenteres for fjerde gang inden for få måneder en rapport, der fortæller, at den billigste måde at producere strøm på er via vindmøller på land. Hvor strøm produceret i værker med fossil energi bliver stedse dyrere, så falder prisen for elproduktion ved vindkraft konstant. Faktisk koster strøm fra landmøller nu under halvdelen af strøm produceret på traditionelle kraftværker, såkaldt termisk produktion.

Det er Rockwool Fonden, der i samarbejde med professor i økonomi Anders Sørensen, Centre for Business and Economic Research på Copenhagen Business School (CBS), fremlægger den seneste analyse af omkostningerne ved forskellige måder at producere el på i Danmark. Analysen har også relevans internationalt, fordi Danmark er landet, hvor vindkraften er nået op på den højeste andel af elproduktionen, p.t. næsten 40 pct.

»Prisen for en megawatt-time lavet på vind er betydeligt lavere, end hvis den er produceret med kul, olie eller gas. Og forskellen er steget markant de seneste årtier,« konkluderer Rockwool Fonden, der har analyseret prisudviklingen fra 1998 til 2011.

»Mens el fra vind (i 2011, red.) kostede 270 kr. pr. megawatt-time, var omkostningen ved termisk produktion steget til knap 870 kr. Altså kostede termisk produceret el 220 pct. mere end el fra vind.«

Forklaringen er enkel:

»Mens råvarerne, særligt fossile brændsler, til den termiske produktion er blevet stadigt dyrere, så er vindmøllernes effekt øget markant.«

Verdens fødevareproduk­tion er afhængig af fosfor-­ressourcer, der slipper op, advarer eksperter. Samtidig er de danske marker mættede, og vores iltfattige søer skyldes fråds med fosfor.
Grundlaget for, at klodens landmænd kan brødføde syv milliarder mennesker, er fosfor. Det reaktionsvillige grundstof indgår i kroppens celler og knogler og er afgørende for planters vækst og evne til at styre klorofyldannelsen.

Men fosforressourcerne er ved at slippe op. Minerne i blandt andet Marokko, hvor 75 procent af verdens fosfor findes, bliver langsomt tømt. Præcis hvornår verden løber tør, strides forskerne om, men der er bred enighed om, at det sker om 30 til 100 år

Jørgen Petersen skrev:
Vi hører igen og igen, at vi skal have mere grøn vækst. Grøn vækst er pr. definition godt, så det skal vi i sagens natur have mere af. Det bemærkelsesværdige er dog, at grøn vækst i høj grad fremmes ved afbrænding af fossile brændstoffer, som f.eks. kul og olie.

Jørgen Petersen skrev:
Det er på tide at henlede opmærksomheden på, at afbrænding af fossile brændstoffer skal GRØN VÆKST. Masser af grøn plantevækst. Som bekendt er denne klode blevet meget grønnere og tilsvarende mere frodig som følge af vores afbrænding af fosssile brændstoffer. Den udvikling vil helt klart forsætte mange år endnu, og det skal vi være glade for.

GRØN VÆKST skabes (som sagt mange gange før) ved afbrænding af fossile brændstoffer. Sådan er det bare. Dette kan ikke bortforklares.

John Niclasen skrev:

Ved at gå tilbage til vedvarende energikilder, går det ud over skovene igen

FN's klimapanel, IPCC's, femte rapport dokumenterer, at verden bevæger sig i en særdeles risikabel retning. Allerede nu kan klimaændringer observeres i alle verdens regioner, men hvis ikke der sker omfattende CO2-reduktioner, vil temperaturen stige langt mere 4 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau.

Vi har hørt det før, men det vil simpelthen få fatale konsekvenser for kloden: Stigende verdenshave, flere oversvømmelser, mangel på drikkevand og fødevarer samt nedbrydning af skrøbelige økosystemer. Man kan blive ved længe.




----
For meget længe siden har der været et langt højere CO2 indhold i atmosfæren, men den tids plante- og dyrearter er i høj grad uddøde - eller har tilpasset sig de ændrede vilkår igennem mange mio. år. Den hastighed, hvormed vi i øjeblikket øger biosfærens CO2 indhold, vil givetvis begunstige visse plantearter, der stortrives i CO2-rige nicher, mens mange andre arter givetvis vil blive udkonkurreret af denne dramatiske ændring, der kan minde om andre dramatiske omvæltninger, som Jorden nogle gange har været udsat for, og som udryddede størstedelen af datidens biodiversitet. Udover de ændrede vækstbetingelser, som altså vil begunstige visse planter og udkonkurrere mange andre, er lavere Ph i vandmiljøet en anden konsekvens, som vil udrydde mange arter, bl.a. de kalkskeletdannende koraller og mange andre marine organismer. Det har uoverskuelige konsekvenser, når mennesket giver sine ambitioner frit løb, blot fordi de på kort sigt virker nyttige.