Husk mig
▼ Indhold

Grønlands olie og dansk wattnisseri


Grønlands olie og dansk wattnisseri19-06-2010 21:26
Jakob
★★★★★
(9287)
.





Det er kun nogle måneder siden, at Grønland fik mere selvstændighed ( før COP15 ) , og i dag har de sagt ja til en udvinding af olie, som de ikke selv kan overskue.

Var det mon et politisk trick at give Grønland mere selvstændighed så kort før en vigtig energibeslutning for at undgå en større dansk politisk debat om emnet..?
Det tør jeg ikke sige, selvom det kan se sådan ud. Der var måske nærmere et ubehageligt dilemma mellem på den ene side ikke at fremstå som imperialist, og på den anden side at tage ansvar for at give selvstændighed til et samfund, som knapt er modent til det.

Men vi huskede dog at få en del af oliekagen, og nu ser det ud til, at Danmark alligevel også er rodet ind i nogle beslutninger, som vi heller ikke kan overskue, og som vi nu kun har ringe indflydelse på.
Det er f.eks. måske lidt uklart, hvem der skal betale, hvis vi får en stor olieforurening i det kolde nord.
Ligesom det er uklart, hvad det skal koste i erstatning pr. art, som udryddes.

Og hvor er klimapolitikken blevet af..??
Det ser da ud til, at den er gået ad helvede til..?



Grønland er i øvrigt et glimrende sted at teste vindmøller.
Måske har den danske regering også uden større demokratisk debat sørget for, at Danmark og Grønland sammen skal lave store solide gennembrud indenfor vindkraft..?
Det kan vel ikke passe, at den danske regering kun har olie og hurtig profit i hovedet i sit makkerskab med Grønland..??

Jeg er nok bange for, at den danske regerings ensidige princip om hurtige penge som det allerhøjeste mål er en hybris, der fører til stik modsat effekt på sigt.
Der er ikke noget i vejen med at ønske en god økonomi, men har man dette mål alt for meget i fokus, så ender man nemt med ris til egen bag.
Kombineres det med berøringsangst overfor vælgerne, så risikerer man, at forsømmelse og nemme løsninger fører til katastrofer i fremtiden.

Hvis Danmark skal løbe en risiko for at gå fallit, hvad vil du så foretrække..? :
1: Statskassen tømmes, fordi det internationale samfund forlanger, at Danmark skal rydde op efter en gigantisk oliekatastrofe.
2: Dansk energi er blevet for dyr ( 60 øre/kWh ) og konkurrencen så hård, at industrien ikke mere kan sælge sine varer til udlandet, og dit budget er åbenbart så stramt, at du må sælge huset, fordi EL-prisen er steget til 2,25 kr/kWh.

( I virkeligheden ser det måske ud til, at liberalisering af EL-markedet er en større synder for høj EL-pris end vedvarende energi.
Men det er jo nok bare mit manipulerende forsøg på at få dig til at vælge nr. 2..?
Vi har et valg..!
http://ing.dk/artikel/109761-forbrugerne-betaler-prisen-for-liberalisering-af-elmarkedet )


Danmark har i mange år opretholdt en kunstig høj levestandard på olien i Nordsøen, og nu er turen så kommet til Grønland.
Hvad gør vi så, når den olie også er brugt, energiprisen er steget, og vi er tilvænnet et endnu større forbrug..?


Skal vi aldrig lære at sætte tæring efter næring og opbygge et bæredygtigt samfund i stedet for at blive ved med at sutte løs af de begrænsede energiråstoffer, som vi med meget stor sikkerhed ved, at fremtidens menneske engang kommer til at mangle langt mere desperat end vi..?



Lad os nu bare få sat vores vindmølleudvikling op i et højere gear igen og i ro og mag træde på speederen, så der i løbet af få år kommer vindmøller op overalt i det meste af landet.

Med landvindmøller spiller vi ikke hasar, men vi undgår en beskidt numme bar.
Og med udvikling af de rette vindmøller må det samme gælde for Grønland.




http://ing.dk/artikel/109828-danmark-haenger-paa-regningen-ved-groenlandsk-oliekatastrofe
Citat:
------------------
I stedet fik det skotske olieselskab, Cairn Energy, der aldrig før har prøvet at bore offshore, i mandags tilladelse fra Grønlands råstofdirektorat til at prøvebore i Baffin-bugten, 300 km fra øen Disko, der er fiskeyngleplads. Det har skabt uro i de de arktiske lande. Eksempelvis har Canada krævet at deltage i prøveboringerne med en observatør.

Ifølge Aqqaluk Lynge, grønlandsk formand for ICC, Inuit Circumpolar Council, har Råstofdirektoratet ingen demokratiske forpligtelser, hvilket gør det umuligt for den almindelige grønlænder at forstå konsekvenserne.

Risici til havs er Danmarks
Han mener, at den danske regering faktisk kan gøre noget. For selv om selvstyret har overtaget råstofudvinding, har Danmark ansvaret for de sikkerheds- og miljømæssige risici til havs.
------------------




.
Deltag aktivt i debatten Grønlands olie og dansk wattnisseri:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Skal Danmark udnytte olie- og gasforekomsterne i Nordsøen.?2531-01-2023 20:20
Olie i Grønland429-09-2022 23:33
Grønlands indlandsis107-02-2021 19:23
Judith Curry flyder i olie og vand208-02-2020 22:47
BP: Olie vil peake sidst i 2030'erne2823-03-2018 17:38
Artikler
Olie
Klimaet i Grønland
NyhederDato
Grønlands indlandsis er ikke så slem endda19-05-2011 08:44
Grønlands indlandsis forsvinder - uanset hvad vi gør07-01-2011 12:57
Gylle skal omdannes til olie i Nordjylland04-03-2010 05:54
Vi bruger mindre olie og kul30-09-2009 08:15
Grønlands iskappe tåler høje temperaturer11-03-2009 07:08
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik