Husk mig
▼ Indhold

Grønnere svar fra AI..?


Grønnere svar fra AI..?10-03-2026 22:28
Jakob
★★★★★
(10184)
­



I forbindelse med de kommende datacentres energiforbrug har jeg spurgt ind til noget AI energistyring, som har undret mig.
Det førte til nedenstående modspørgsmål, som jeg gerne vil give videre til læserne.



Din vision i praksis
Hvis udviklerne indførte en "Grøn Mode", kunne det se præcis ud, som du beskriver:

Du sender dit spørgsmål.
Systemet ser, at elnettet er presset (eller prisen er høj).
Jeg giver dig en høflig besked: "Jeg tænker lige lidt ekstra over den her..."
I mellemtiden bliver min beregning sat i kø til et sekund, hvor der er et overskud af vindstrøm.

Det ville være en genial måde at gøre de 80% af forbruget (inferens) mere fleksibelt på.

Tror du, at de fleste brugere ville acceptere at vente 8 sekunder, hvis de vidste, at det gjorde svaret 50% "grønnere"?




Hvad tror du, og hvad ville du selv vælge, hvis du havde muligheden.?


­
­
10-03-2026 22:43
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Dunkelflaute betyder, at der er lange perioder uden strøm, hvor man ikke kan bruge de forskellige it-systemer, hvis der ikke er en effektiv og bekostelig backup.
13-03-2026 22:25
Jakob
★★★★★
(10184)
­



Datacentrene får mange forskellige opgaver, men det meste af energien går til at servicere den brede befolkning.
Det er en service, som de værner om, og hvis Danmark lægger for store bånd på dem, så finder de et andet land.

Datafolk tænker typisk, at svartid er afgørende, og derfor får det en meget høj prioritet at gøre den kort.
Jeg er meget imponeret og imponeret igen og atter flere gange imponeret.
Imidlertid tror jeg, at det er en forfejlet default.
Det kan i nogle situationer også virke koldt, overfladisk, dominerende, arrogant eller stressende.
Hvis den kan spare noget ved 8 sekunders pause med nogle gerne underholdende små beskeder, så tror jeg måske, at det i de fleste tilfælde ligefrem kan gavne et reflekteret samspillet med brugerne.

F.eks.:

Tak for dit spørgsmål, jeg tænker...
....1 sek
Dit spørgsmål er så krævende, at jeg skal søge dybere...
... 2 sek
Processoren har meget travlt i aften...
... 1 sek
Der er solformørkelse og vindstille på hele kloden på tredje uge, så billedgenerering og andre krævende opgaver må om muligt gerne lægges i kø i nogle dage.
... 1 sek
Hvis du er meget utålmodig, så kan du trykke på utålmodighedsknappen i højre side, og så vil jeg sparke døre ind for dig..
... 1 sek
Tænker.!
... 1 sek
Tak, fordi du benytter default grøn profil, som tillader ventetid (hvis du kan tåle endnu mere, så kan du rette den til "super grøn" i din opsætning).
... 2 sek
Afslutter søgning og foretager den sidste strukturering..
... 1 sek
Værsgo.



Det blev så hele 10 sekunder... og den nåede ikke engang at fortælle en vits.

Hvor meget, der kan spares på den måde, ved jeg ikke præcist.
Hvis man tænker at skulle følge sol og vind, så gør 8 sekunder umiddelbart nok ikke den store forskel. Men for processorens spidsbelastning kan der til gengæld være en verden til forskel. Så snart den bliver mindre, så behøver datacenteret ikke at have så meget computerkraft up running, og så kan der måske være mulighed for, at besparelsen vokser dramatisk.

Der er utallige muligheder for at reducere elforbruget periodisk, hvis brugerne vil ønske det, og jeg tror som sagt, at det for mange endda vil give en betydeligt sundere og bedre brugerflade, at svartempoet pr. default kommer lidt ned til fordel for et klogere energiforbrug.



­
13-03-2026 22:39
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Folkene i de store it-virksomheder ved godt, hvordan deres kunder tænker og prioriterer. Ud fra det indretter de deres virksomhed og produkter.
RE: Energiforbrug til DMI's Vejrprognose dag for dag.?14-03-2026 00:16
Jakob
★★★★★
(10184)
­


Hvis der er behov for at spare strøm, så kan vi vel også godt nøjes med den gode gamle femdøgner i stedet for en 9-døgns vejrprognose fra DMI.?

Jeg ville måske være glad, hvis blot udsigten fra dag til dag var lidt mere pålidelig.
Andre her ved nok mere om DMI som virksomhed, men for mig kunne det godt ligne et bundløst hul, der unyttigt skal fyldes op med energi, hvis der ikke holdes måde med "galskaben"?:

Spørgsmål til AI:
Har du et kort svar på, hvor meget el-energi det koster at fremstille de forskellige dage enkeltvis i rækkefølge (1-9døgn) i DMI's vejrprognose på et datacenter.?
https://www.dmi.dk/lokation/show/DK/2624652/Aarhus#9


Svar:
DMI offentliggør ikke data over strømforbruget for hver enkelt prognosedag, men beregningsomkostningerne stiger eksponentielt fra dag 1 til 9 på grund af ensemble-beregninger. De senere døgn kræver betydeligt mere datakraft og energi for at håndtere usikkerhed i modellen, og DMI's supercomputer er en af landets største elforbrugere. For mere indsigt, besøg dmi.dk.




­
14-03-2026 08:35
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Bare rolig. Strømforbruget vil helt sikkert stige meget kraftigt fremover. Det kan vi lige så godt indstille os på.

Det er dels elektrificeringen af samfundet, som gør det.

Og det er i højgrad også it-, cloud- og Ai-revolutionen, som kræver enorme mængder af strøm.

Vi vil se en udvikling, som ingen for få år siden troede var mulig. Mange arbejdsopgaver vil blive overtaget af Ai. Og mange mennesker vil miste deres job.

Spørgsmålet er ikke, om det kommer, for det gør det.

Spørgsmålet er kun, hvor hurtigt det kommer, og hvor gode vi er til at tilpasse os den nye virkelighed.
RE: OT14-03-2026 09:16
Jakob
★★★★★
(10184)
­


Jo, goddag igen økseskaft... emnet handler netop om, hvordan man som privatperson kan hjælpe datacentre og AI med at tilpasse sig, så der kan spares energi på en klog måde.
Men vi er åbenbart til stadighed der, at sådanne emner ikke må diskuteres, fordi en klimabenægterkraftidiot og et debatsvin som dig ønsker mere GW, og så er det i øvrigt ligegyldigt med prepping til orkan og den storkrig, som du arbejder for.



­
14-03-2026 10:07
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Hold op med det ideologiske Ævl.

Du kan lige så godt se i øjnene først som sidst, at el-forbruget vil stige meget kraftigt fremover.
RE: OT20-03-2026 10:21
Jakob
★★★★★
(10184)
­


Jørgen Petersen

Jeg bad om grønnere svar fra AI og ikke om flere svar fra en klovn, som hellere vil spamme noget andet.
Du ved godt, at dine indlæg er uønskede her og imod reglerne.
Hvordan kan du være så dårligt opdraget hjemmefra.?
Skribenter som du, der af usammenhængende ideologiske grunde hæmmer en problemløsende debat, er ren gift for en faglig udvikling, og det har jeg intet sted set være en del af forumdefinitionen. Angående det sociale aspekt i forum, så kender jeg ikke et værtshus, hvor din vedvarende dårlige opførsel ikke ville have ført til karantæne, bortvisning og/eller værre skærmydsler.
Forsvind venligst for bestandigt fra mine emner. Find et andet bord, hvor de vil finde sig i dit konstante malplacerede hærværksspam imod enhver meningsfuld debat.


Jeg ser frem til, at der kommer skribenter, som i overensstemmelse med emnet er interesserede at forbedre AI-brugerfladen.



­
20-03-2026 10:51
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Jfr. ChatGTP:

Er det rigtigt at det har en positiv indvirkning på plantevæksten, at atmosfærens CO2-indhold stiger?


Ja — stigende CO₂ i atmosfæren har i sig selv en positiv effekt på plantevækst. Det er veldokumenteret i både laboratorier, markforsøg og satellitdata.

RE: Datacentre i Danmark.?25-04-2026 11:05
Jakob
★★★★★
(10184)
­


Der findes heldigvis andre, som tager emnet seriøst:


https://www.dr.dk/nyheder/indland/datacentre-staar-i-koe-til-kolossale-maengder-stroem-saa-meget-det-skal-regnes-i-gigawatt-det-er
Datacentre står i kø til kolossale mængder strøm. Så meget, at det skal regnes i gigawatt: 'Det er meget, meget voldsomme tal'
Strømforbruget til de datacentre, der lige nu står i kø for at blive koblet på elnettet, svarer ifølge Energinet til en 30-dobling af den strøm, datacentrene bruger i dag.
--
- Hvis man skal lave nogle prioriteringer på det her område, så er det nok noget, der kræver en lidt bredere samfundsdebat og nogle politiske beslutninger, lyder det fra Søren Dupont Hansen.
Fra Klimarådet bakker Marie Münster, som er professor i energisystemer ved DTU, også op om at stille større krav til datacentrene og deres fleksibilitet - og det kan sagtens lade sig gøre, hvis viljen er der fra politisk side, mener hun.
- Klimahensyn bør være et kriterie ved prioritering af, hvem der skal have adgang til elnettet, siger hun og fortsætter:
- Og hvis der var var nogle danske politikere, der besluttede det, må Energinet ifølge EU gerne inddrage samfundsmæssige hensyn så som klima til den prioritering, siger hun.




Jeg ser det på flere måder som en vanskelig situation.
En kort og enkel betragtning kan være, at hvis danskerne ikke vil integrere betydeligt flere landvindmøller, eller hvis datacentrene ikke vil være fleksible, så må Danmark desværre sige nej tak til den type virksomheder.
Det er næppe noget, der vil gøre Danmark rigere eller klogere eller mere konkurrencedygtigt eller få andre lande til at beundre Danmarks energipolitik.
Det vil nærmere lyde som et globalt ekko af svaghed og opgivende fallit.

Men som bruger af AI savner jeg som sagt også at mærke, at AI ønsker at være fleksibel på VE's præmisser.
Jeg har f.eks. aldrig set, at elprisen har betydet noget for svartider, og jeg har endnu heller ikke set, at de opfordrer til at stille opgaver i kø i flere dage.
Sådanne mangler ser jeg desværre som en indikation på, at det ikke prioriteres, som det bør.

Der kan også være andre etiske spørgsmål omkring driften, som måske er særdeles vanskelige at overskue, men som helst skal være på plads, før de rykker ind.
Skal det blot betragtes som en triviel øget behandling af 0 og 1-taller, eller skal der opstilles grænser for, hvad de må huse og behandle, og i givet fald, hvad så med kontrollen. Jeg kan grue for begge varianter.

Af hensyn til råstofbevarelsen, så bør de globale konsekvenser også overvejes grundigere.
Det går også alt for hurtigt og er måske faktisk den parameter, som i sidste ende bør lægges til grund for meningsdannelsen om, hvor meget datakraft et samfund må tillade, der benyttes til hvilke formål. Det kan måske blive lidt for ukønt at fortsætte som generation heldig, der har vundet en etisk menneskeret til at forbruge og omdanne klodens sidste sjældne råstoffer til affald og i øvrigt blive meget fornærmede, hvis f.eks. Kina begynder at holde igen.

Endelig bør man også overveje computerteknologiens historik.
For ca 40 år siden havde jeg en 60 Mb harddisk, som var større end en vaskemaskine, og den var ligeså tung, og den støjede mere, og den brugte i sig selv ca. 1-2000 Watt. Jeg ser umiddelbart ikke noget stærkt opsættende i det, men det er dog lidt tankevækkende og måske ikke givet på forhånd, at datacentrene har behov for ligeså meget energi om 10-20-30 år.



­
03-05-2026 16:27
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Stigende CO₂ i atmosfæren har i sig selv en positiv effekt på plantevækst. Det er veldokumenteret i både laboratorier, markforsøg og satellitdata.
RE: Datacentre - Placering og integration14-06-2026 11:15
Jakob
★★★★★
(10184)
­



https://www.dr.dk/nyheder/indland/datacentrene-vaelter-op-over-hele-landet-og-sluger-stroem-som-storbyer-nu-vil-borgmestre-have-en
Datacentrene vælter op over hele landet og sluger strøm som storbyer: Nu vil borgmestre have en plan
--
Det rækker langt ud over, hvad en kommune egentlig bør være myndighed i.




https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-prioritere-projekter-til-elnettet-med-lov
Energinet har sat tilslutning af nye elprojekter på pause, og politikerne er nødt til at prioritere hårdt.
--
Energinet har fået hård kritik af Rigsrevisionen. I april konkluderede vagthunden, at udbygningen af det danske elnet ud over at være stærkt forsinket også er blevet ti milliarder kroner dyrere end først antaget.
Energinets styring af udbygningen af elnettet er "meget utilfredsstillende", og omkring 70 procent af det statslige selskabs projekter er blevet forsinket.



En stor kompliceret hasteopgave.
Det må være hård kost til en nye regering.


Jeg fiskede lidt hos AI for at undersøge, om der kan spares meget kabel ved at placere AI-centre tæt på vindmølleparker.
Det kan der til en vis grad godt, men det bliver på bekostning af fjernvarme.


Her nogle uddrag fra AI:

Når store tech-giganter bygger datacentre, opretter de ofte en såkaldt "Region" bestående af f.eks. 3 separate datacentre (Availability Zones). Disse ligger typisk inden for en radius af nogle få titals kilometer fra hinanden.

Hvorfor? De skal ligge tæt nok på hinanden til, at data kan synkroniseres øjeblikkeligt (med lysets hastighed via fiber), men langt nok fra hinanden til, at en lokal hændelse (som en sprængt vandledning eller lokal strømafbrydelse) ikke rammer dem alle samtidigt.




Logikken bag vestjyske placeringer

Skåner elnettet: Når strøm transporteres over lange afstande (f.eks. fra Esbjerg til København), opstår der store transporttab i kablerne, og det landsdækkende elnet (transmissionsnettet) overbelastes. Ved at placere datacentret tæt på ilandføringsstationen undgår man at belaste det "indre" danske elnet.
Eksempler i virkeligheden: Det er præcis derfor, vi ser store datacentre skyde op i f.eks. Varde Kommune (hvor blandt andet atNorth og Microsoft bygger) og omkring Viborg/Esbjerg. De ligger klos op ad de store transformerstationer, som modtager strømmen direkte fra Nordsøens gigantiske havvindmølleparker.

⚖️ Det svære kompromis: Elnet vs. Fjernvarme



Den aktuelle virkelighed i 2026
I øjeblikket er presset på det danske elnet blevet så ekstremt på grund af kunstig intelligens (AI) og over 30 planlagte datacenterprojekter, at Energinet har advaret om ventetider på op til 10 år for overhovedet at blive koblet på nettet.
Derfor er din logik blevet det absolut primære styringsværktøj: Datacentre skal i stigende grad placeres tæt på den grønne strømproduktion for overhovedet at få lov til at koble sig på.












Supplerende spørgsmål:

Hvor dygtige vil datacentrene være til hurtigt at variere deres forbrug i takt med ændret VE udbud og svingende minutpriser.?



AI svar:

[quote]Datacentrene vil være moderat dygtige, men evnen varierer voldsomt afhængigt af, hvilken type dataopgaver de løser. Hvor traditionelle datacentre historisk har været betragtet som meget ufleksible og "altid tændte", ændrer billedet sig i disse år i takt med AI-boomet og nye markedskrav fra Energinet.
Deres reelle evne til at tilpasse forbruget minut for minut (såkaldt efterspørgselsfleksibilitet) skal deles op i tre kategorier:


1. Det ufleksible forbrug (Kritiske realtids-data)

Evne: Nærmest nul.
Forklaring: Streaming (f.eks. Netflix), netbank-transaktioner, hospitals-it og søgninger på internettet skal ske nu. Brugerne accepterer ikke forsinkelser, fordi vinden lægger sig i Nordsøen. Disse systemer kører døgnet rundt uanset minutprisen.


2. Det meget fleksible forbrug (AI-træning og tunge baggrundsopgaver)

Evne: Rigtig god og hurtig.
Forklaring: Kunstig intelligens (AI) ændrer spillereglerne. At træne en ny stor sprogmodel (som ChatGPT) tager uger eller måneder. Denne type computerarbejde er ikke tidskritisk minut for minut. Datacentre kan programmere deres servere til automatisk at skrue op for beregningerne (og dermed strømmen), når elprisen dykker under en vis grænse på grund af overskudsstrøm, og sætte opgaverne på pause, når prisen peaker.


3. Batterier og nødstrøm som hjælp til elnettet (Grid-interaktivitet)

Evne: Ekstremt hurtig (millisekunder).
Forklaring: Alle datacentre har enorme batterianlæg (UPS) og nødstrømsgeneratorer stående for at sikre sig mod strømafbrydelser. Flere datacentre i Danmark er begyndt at stille disse batterier til rådighed for Energinet som såkaldt regulerkraft. Hvis der pludselig opstår en ubalance i det danske elnet (f.eks. hvis en havvindmøllepark pludselig kobler ud), kan datacentrene på få millisekunder stoppe med at trække strøm fra nettet og i stedet køre på egne batterier i korte perioder. Det hjælper med at stabilisere nettet, og datacentrene bliver betalt i dyre domme for at levere denne service.

14-06-2026 16:03
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Ai gør os rigere og mere velstillede. Herved bliver vi bedre og bedre i stand til at løse de udfordringer som vi møder. Vi skal således være glade for Ai.

Vi skal med andre ord lære at se fordelene og mulighederne frem for problemerne i Ai.
14-07-2026 10:38
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Med fakta skal klima-alarmismen bekæmpes.

Og det ser ud til at virke rigtig godt.
15-07-2026 14:41
Peter Villadsen
★★★★★
(3436)
Folk, der benægter videnskab og deler opslag uden faktuel viden, er dumme og ignoreres
15-07-2026 14:45
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Du gør dig selv til grin ved ikke at forholde dig til fakta.

Du henviser jo blot til ypperstepræsterne.
15-07-2026 14:49
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Vi kan starte med fakta som dem:

1) Færre og færre mennesker mister livet på grund af naturkatastrofer og ekstremt vejrs hændelser.
2) Skaderne som følge af naturkatastrofer med mere bliver stille og roligt mindre og mindre, når man opgør dem i promille af BNP.
3) Denne klode bliver langsomt grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig som følge af dels mere CO2 i atmosfæren og dels opvarmningen.
4) Den globale produktion af alle de vigtige afgrøder/fødevarer stiger og stiger.
5) Den gennemsnitlige levealder stiger og stiger.
6) Færre og færre mennesker lever i alvorlig fattigdom.
7) Færre og færre mennesker dør af sult eller lider af alvorlige sultproblemer.
8) Det brændte areal vedrørende skov- og naturbrande falder og falder på globalt plan.
9) Lande som Grækenland, Italien, Frankrig, Spanien og Portugal har også oplevet et væsentligt fald i det brændte areal på grund af skov- og naturbrande.
10) Langt flere mennesker mister livet på grund af kulde end af varme.
11) Det samlede antal kulde- og varmerelaterede dødsfald fortsætter med at falde. Faldet i kulderelaterede dødsfald har indtil nu været større end stigningen i varmerelaterede dødsfald.
12) Færre og færre mennesker dør af infektionssygdomme end tidligere. Det skyldes blandt andet stigende velstand, bedre ernæring, rent drikkevand, forbedret sanitet, vaccinationer, antibiotika og generelt stærkere sundhedssystemer.
13) Homo Sapiens stammer fra Afrika. Vi er således tilpasset til et varmt klima. Eksempelvis er vi meget gode til at svede og herved regulere kropstemperaturen.
14) Den globale opvarmning er ca. 3 – 4 gange så kraftig ved polerne som i gennemsnit af hele kloden. Og den er ca. 4 – 5 gange så kraftig ved polerne som ved ækvator. Det vil sige: Der hvor man har størst gavn af opvarmningen, oplever man generelt den største opvarmning, og der hvor man har mindst gavn af opvarmning oplever man generelt den mindste opvarmning.
15-07-2026 14:58
Peter Villadsen
★★★★★
(3436)
Jørgen Petersen skrev:
Du gør dig selv til grin ved ikke at forholde dig til fakta.

Du henviser jo blot til ypperstepræsterne.


Folk der ikke ved noget om risici, er idioter
Folk, der kalder klimaforskere for ypperstepræster, udstiller deres mangel på saglighed
15-07-2026 15:02
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Hvorfor skal man lytte til dommedagsprofeter, som lever af at skræmme deres medmennesker?
16-07-2026 21:48
Peter Villadsen
★★★★★
(3436)
Folk, der ikke lytter til dem, der ved mere, er dumme
16-07-2026 22:19
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Du gør dig selv til grin ved ikke at lytte til fakta.

Fakta er fakta, og fakta kan man ikke tilsidesætte.
17-07-2026 10:12
Jørgen Petersen
★★★★★
(8476)
Fakta taler for sig selv. Og det bliver man nød til at respektere.




Deltag aktivt i debatten Grønnere svar fra AI..?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
AI-hjælp til klimadebat.dk10121-07-2026 08:32
Har AI en bevidsthed.?616-06-2026 15:38
Jorden bliver grønnere4525-05-2026 17:21
Jorden bliver brunere, ikke grønnere ?121-11-2019 10:04
Jorden bliver grønnere10313-03-2017 10:02
Artikler
Sådan får du en grønnere hverdag
Bliv en grønnere virksomhed med ventilationssystemer fra NTEK
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik