Husk mig
▼ Indhold

Har AI en bevidsthed.?


Har AI en bevidsthed.?17-05-2026 19:16
Jakob
★★★★★
(10137)
­



https://www.dr.dk/nyheder/kultur/verdenskendt-biolog-er-overbevist-om-ai-har-bevidsthed-det-affejer-kritikere
Verdenskendt biolog er overbevist om, at AI har bevidsthed - det affejer kritikere
Den 85-årige evolutionsbiolog Richard Dawkins fik efter få dage indtryk af, at AI er menneskelig.
--
- Disse intelligente væsener er mindst lige så kompetente som enhver udviklet organisme, skriver Dawkins blandt andet.
--
Men med den konklusion går den verdenskendte videnskabsmand helt galt i byen, siger flere af hans kritikere.


Hvem har så ret.?
Det er jo nok fordi, der er noget, som jeg ikke har forstået, men jeg finder diskussionen en smule komisk, fordi jeg igen oplever nogle krampagtige forsøg på at ophøje mennesket til noget fantastisk, som det ikke er og aldrig har været.

Måske nogle husker udsendelsen med bdr Lund Madsen, hvor de undersøgte forskellen på mennesker og dyr.
Så vidt, jeg husker, nåede de frem til, at dyr nok ofte kan føle ligeså godt som mennesker, mens deres intelligens er så lav, at de af den grund må rangere som lavtstående organismer.
Men i dag og lige om lidt kan en maskine løse en IQ-test bedre end et ethvert menneske, og hvad er der så tilbage for mennesker at leve højt på.?
Måske man igen grundlæggende bør genoverveje den måde, dyr behandles på, før AI kopierer den menneskelige etik og tankegang, tak...


Men er "bevidsthed" nu blevet den nye konkurrenceparameter.?
Ok, hvad skal der så til for at have en bevidsthed.?
Spørg AI, den ved det nok bedre end dig.....

Jeg har haft en temmelig fast mening om det i mange år, så jeg undlader umiddelbart at spørge AI.

Det er ikke givet, at enhver AI har en bevidsthed, men det må i min verden være logisk givet, at det teoretisk er muligt at programmere.

Altså med mindre, der i definitionen af "bevidsthed" lægges noget mystisk overnaturligt eller religiøst, som ingen kan se.. Og det er her, at jeg begynder at finde det lidt komisk, for det har jeg absolut intet kendskab til, at der kan findes et troværdigt sekulært belæg for at påstå.

Jeg er ikke så krævende, så jeg vil såmænd godtage, at selv en musefælde har en form for bevidsthed.
Den er bevidst om, at hvis den betrædes, så skal den udløses.
Jamen det er jo bare en maskine... ja tak, men prøv at lade din intelligens gøre dens arbejde, og du kommer allerede til kort, fordi du er for langsom og ikke kan fokusere så længe.
Joo måske, men den er ikke bevidst om, hvad den fanger.
Nå, men så monterer vi en computer med kamera, triggerlås og billedgenkendelse, så fælden kun smækker, hvis det er en mus.
Så er fælden nu også bevidst om, at den kun skal fange mus.
Mere kompliceret behøver en bevidsthed i mine øjne i bund og grund ikke at være.
Det er de programmerede reflekser, der vil tegne reaktionsmønsteret og afsløre bevidstheden om opgaven.
Så vil nogen måske sige, at det netop er fordi de har en bevidsthed, at de er dårlige som musefælde. Det kan måske være delvist rigtigt, men i forhold til opgaven er det uden beviselig gavnlig betydning. Man også kan sagtens påføre AI nogle distraherende algoritmer om, at den skal føle sig træt og sulten og engang imellem slukke for kameratet en tissepauses tid osv. Men det vil jo være en påføring af handicaps, og så bliver det måske pludseligt lidt komisk umuligt overhovedet at se "bevidsthed" som en værdifuld konkurrenceparameter.

Nede på jorden falder man næppe af pinden, hvis man påstår, at menneskets hjerne er som en maskine, der benytter sensorer til input, hjernen som computer og motorik til output. Reaktionsmønsteret afgøres af computerens software.
Computerens programmer er altså afgørende for, hvor meget bevidsthed man kan tale om i den pågældende hjerne/computer.
Men at den kan findes, burde i mine øjne slet ikke være til diskussion, og når det alligevel er det på højt plan, så skaber det for mig et dårligt indtryk af, at mennesket allerede har mistet kontrollen.

AI har den bevidsthed, som den er programmeret til at have, og man behøver ikke at kunne læse aura eller telepatere for at forstå det.

Skal AI så være forbudt for børn.?
Tænk selv.

Jeg har ikke børn, så jeg ved præcist, at fejlen ligger hos forældrene, som ikke har taget ansvar for, hvad deres børn må lege med på internettet og se i hjemmebiografen osv.
I mit børnecomputer-setup er on-line tid ikke vanskelig at lægge i skema. Gode film kan downloades, og der findes flere hundrede computerspil, som kan køre off-line.
Hvis Folkeskolen kræver, at deres elever har internetadgang hjemme, så må der være noget galt med skolen.
En børnemobiltelefon skal i mine øjne normalt kun være en nødtelefon uden ringetone og så simpel, at den stort set kun kan bruges til tale.

I stedet for at diskutere, om AI har en bevidsthed, så bør demokratiet nok hellere fokusere på, hvilken bevidsthed den skal programmeres til at have.

Vil det gå godt.?
De seneste årtier er der foregået en kapitalisering og privatisering, som det er uklogt at være imod, hvis man ikke vil beskyldes for at være en misundelig kommunist.
Men den ukritiske tilgang har f.eks. med hensyn til sociale medier betydet, at ansvaret er blevet lagt ud til multinationale selskaber, som forældregenerationen og politikerne så vil give skylden, når noget går galt. Det kan være berettiget eller ej, men når man ser på nogle af de sager, der bliver kørt, så bør enhver forælder forstå, at internettet er en jungle, og det er ikke andres ansvar, om de lader deres børn gå alene ud i en jungle.

Hvis min generation ungdom var blevet spurgt, om det ville være en god idé at lade et multinationalt selskab overvåge vores sociale aktiviteter og tage ejerskab over vores historik og data, som de ville udnytte kommercielt, hvad ville svaret så have været.? ... Jeg tror et rungende nej, så jeg ser moralsk forfald, der gik meget hurtigt, og politikerne sang med. ... "din eneste ven på Facebook er logget af"...
Og DR, som ikke må reklamere, oprettede selv profiler og henviste seerne til Facebook igen og igen...

Om Danmark i dag er blevet klogere, ved jeg ikke.
Men bortset fra, at jeg er uenig et par steder, så har DR nogle meget dygtige folk til at diskutere AI.
Hvis siden virker, så kan jeg kun anbefale at give dem et lyt:

Musk vs. Altman & Trump bliver AI-doomer
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/prompt/prompt-2026/musk-vs-altman-og-trump-bliver-ai-doomer-11802621019




­
22-05-2026 11:06
Jakob
★★★★★
(10137)
­


Udsendelsen fra DR berører mange delemner, som hver især kunne fortjene en mere dybdegående behandling.
F.eks. om svingende kvalitet i svar fra AI. Kvaliteten på svar kan gå ned, hvis der er mange brugere.
Det er ikke nødvendigvis logisk. En lommeregner begynder f.eks. ikke at regne forkert, fordi den skal regne flere stykker. Der bliver blot kø ved kassen.
Men jeg tror, at det ofte er rigtigt for AI, og jeg mener også, at det i høj grad er styret helt bevidst.

Ønsker jeg som bruger at kende denne bevidsthed, så jeg ved, om jeg får kloge eller dumme svar i dag og hvorfor.?

Ja.

Vil de multinationale selskaber fortælle hele sandheden om det.?

Næppe.

Er det et grundlæggende og evt. voksende problem.?

Ja, det mener jeg.

Hvad tænker andre mon om det...?





-

Her lidt opfølgning til DR diskussionen om Elon Musk og OpenAI:

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/elon-musk-taber-sag-mod-openai
Elon Musk taber sag mod OpenAI
--
Et nævningeting i den amerikanske delstat Californien har afgjort, at Musk ventede for længe med at anlægge sagen, så den er forældet.


Det er jo nok glædeligt.
Jeg er imod, at Musk skal gøre Altmans værk fortræd.
Men jeg er lidt ambivalent, fordi jeg savner en god Open Source AI, og "Open"AI er på den måde blevet en vildledende varebetegnelse.
Så hvis jeg troede på, at det reelt var en god Open Source AI, som Musk ønskede at opnå, så ville jeg nok have været på hans side.


Jeg mener stadig, at vores demokrati bør arbejde på at skabe Danmarks helt egen og helt ægte Open Source AI.





­
09-06-2026 17:54
Jakob
★★★★★
(10137)
­


Hørt om AI på DR:

Hvem gider at bruge en lommeregner, som regner forkert 9 ud af 10 gange.?


Efter et par dages oplevelse med banale fejl på google, så synes jeg, at det både er et sjovt og klogt spørgsmål.

Man må sondre....

Hvis der f.eks. skal udregnes en talkombination til et pengeskab med en million kroner, så er der nok nogle, som godt gider at prøve flere gange forgæves, før det lykkes.
Det er et godt eksempel, fordi man ikke kan være i tvivl, når et rigtigt facit er fundet.
Det samme oplever man i mere eller mindre høj grad, når man udvikler software. Det rigtige facit vil vise sig, fordi koden virker, som den skal.

Men hvis man f.eks. skal bruge hurtige instruktioner til hjertemassage, så går det ikke, hvis de første ni svar er, at man skal kilde patienten under tæerne og indsætte strygninger med pressede hvidløg på panden.
Jeg mener nok også, at det på sigt bør kritiseres skarpt, og alle skal i hvert fald vide, at der nogle gange kan optræde opdigtet lovgivning.

Indtil videre tænker jeg, at man må bære over, fordi værktøjet er under udvikling, og på trods af begrænsninger og fejl bør vi være taknemmelige for at have det til rådighed. Man skal som i så mange andre sammenhænge desværre altid blot være vågen og kildekritisk.


Men når det er sagt, og man gerne vil noget mere, så kan det skabe et helt lille inferno af vanskelige afvejninger.

Umiddelbart, når jeg f.eks. ser på plejesektoren, så er den i dag tæt på at være helt jomfruelig blank for AI.
Og når jeg sammenholder det med de mange forfærdelige fejl, der bliver begået, så er jeg ikke et sekund i tvivl og tænker straks i panik, at der lyn hurtigt skal udvikles og fyldes på, og den skal saft suseme ikke have for lidt! Plejeforløb kan afkortes, indlæggelser forebygges, og man kan ud over at spare penge og arbejdskraft også både forbedre og redde utallige borgeres liv.!
Når jeg i afmagt ser, hvordan befolkningen bliver behandlet på akkord af vagtlægerne, så tænker jeg, at det kun kan gå for langsomt med at få AI til at deltage som en 3. part direkte i samtalerne.
Osv....

Men hvis ikke de relevante afvejninger i forhold til økonomi, energi, råstoffer og sikkerhed er på plads, så frygter jeg, at det bliver dårligt udnyttet og kan stikke fuldstændigt af.
Hvem er kompetent til den diskussion, og hvem gider den.?
Andre end AI..
Det er i sig selv bekymrende.
Men igen også for interessant til at blive ignoreret.
Jeg overvejer såmænd selv at forsøge at videreudvikle min MX-Linux børne/senior-konfiguration med en energivenlig og økonomisk AI-hjælp til ældrepleje.
Mit udgangspunkt vil da fortsat være en ældre computer med stabil Linux hjemmeautomatisering, hvor så meget som muligt skal fungere lokalt uden internet og med et minimalt energiforbrug.
Jeg vil vægte fremadkompatibilitet, off-line drift og fortsat mulighed for et enkelt lokalt backupsystem.
Der bliver uden tvivl nogle markante begrænsninger (bevidsthed på musefældenivau). Men det simple kan være en fordel i ældrepleje, og off-line drift er generelt stabil og pålidelig. Når jeg starter et lokalt gennemprøvet script, så ved jeg, hvad der sker, og det regner rigtigt 10 ud af 10 gange.
Mon den nye Siri kan leve op til det:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/apples-siri-funktion-bliver-forvandlet-til-rendyrket-ai-assistent




­
RE: OT14-06-2026 23:25
Jakob
★★★★★
(10137)
­


Jeg prøvede en Siri, og hvis det var den nye, så er der ikke noget at råbe hurra for.

Mere angående AI:
https://www.klimadebat.dk/forum/groennere-svar-fra-ai--d24-e4741.php#post_105557


­Skal det være nemmere at springe over flood, spam og OT, så klik HER.



­
15-06-2026 14:49
Jørgen Petersen
★★★★★
(8291)
Spørgsmålet er mere, hvordan man sætter en stopper for diverse alarmister og dommedagsprofeter?
RE: OT16-06-2026 11:03
Jakob
★★★★★
(10137)
­


Jørgen Petersen skrev:
Spørgsmålet er mere, hvordan man sætter en stopper for diverse alarmister og dommedagsprofeter?



Jeg kan næsten ikke se, hvordan du kan udøve mere censur, end du allerede gør.
Når du kan få dig selv til at begå massivt hærværk med emneafsporende indlæg, så har du en god opskrift på at ødelægge den demokratiske debat på en måde, så de borgere, du ønsker at stoppe, enten bliver stinkende sure eller slet ikke dukker op. Eller først det ene og så det andet.
Så i følge din egen målsætning må du da ganske enkelt være den helt store vinder.

Hvis du vil gøre noget større, så skal du nok ind på Christiansborg og blande dig i alle møderne, og hver gang nogen diskuterer noget, som måske kan gavne VE og civilsamfundet, så skal du afbryde dem og belære dem om, at intet er vigtigere end at lette topskat, opruste og fremme GW ved at øge det fossile forbrug gerne med endnu større tilskud. Og selvfølgelig først og fremmest stoppe alarmisme til fordel for klimarealisme, fordi du er bange for din egen sikkerhed.
Du kan også stille dig op som tilskuer i salen og vise dine bryster, mens du kommer med tilråb "Stop alarmismen.!".
Det vil være i perfekt harmoni med den logik og respekt for demokratisk arbejdsorden, som du udviser her i forum.

Og som sædvanlig er det nu mig, der skal slå en krølle på et indlæg, hvis ikke emnet skal gå helt tabt.
Jeg vil derfor sige, at det sandsynligt også vil være klog strategi i forhold til AI.
Når din debatkriminelle svinestil her i forum ikke bliver stoppet af admin, så må man gå ud fra, at den er legitim, og du har dannet præcedens for en kampplads, hvor du selv kan få så mange tæv, at du aldrig nogensinde vil glemme det igen.

Jeg foretrækker at tilstræbe at skabe en profil med mening og udvikling, og det er faktisk ganske vanskeligt i dette debatmiljø.

­Men når budskaberne er vigtige nok, så må man jo prøve alligevel, klik HER.


Når det primært handler om at spamme pladen fuld med emneødelæggende svar, så vil en AI-assistent kunne gøre det langt bedre og hurtigere end dig og tilmed holde dampen oppe 24/7.... Som Elon Musk engang sagde: "AI can win any game."


­
Tilknyttet billede:





Deltag aktivt i debatten Har AI en bevidsthed.?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Grønnere svar fra AI..?1314-06-2026 16:03
AI-hjælp til klimadebat.dk1012-04-2026 09:48
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik