Har landbruget en fremtid i Danmark?
| 15-04-2018 21:52 | |
| IQué66☆☆☆☆☆ (15) |
@Jakob Well, i sin tid havde min morfar 24 ha. ca. 20 køer plus afkom, 2-3 søer plus slagteavin, høns, 2 traktorer, redskaber m.m. samt hjemmearbejdende kone og 4 døtre (er dog i tvivl om det var 12 eller 24 ha). Rige var de ikke, men ihvertfald klarede de sig uden gæld og fik alle 4 tøser godt afsted og gik på pension omkring 1980. Men mit gæt er, at skal man køre økologisk, så er ca. 50-100 ha. en fornuftig størrelse, og silvo-pastures/agroforestry ca. det samme. Men kører man biodynamisk, så er vi nærmere nede på 20 ha. maximalt. De fleste rigtig højtydende biodynamiske eller økologiske brug er nede på 1 ha. eller mindre. Der kan de konventionelle godt gå hjem mht. afgrødeudbytte pr. m2/ha. Men om man kan leve fuldtids af så små brug her i Danmark, tvivler jeg så på - det er dog muligt i fx USA - du kender sikkert denne video. https://www.youtube.com/watch?v=NCmTJkZy0rM IQué66 - altid for mennesker og natur! Redigeret d. 15-04-2018 21:53 |
| 16-04-2018 13:48 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@IQué66 Jeg blev først godt sur, da jeg så, hvor lidt jord en landmand kan leve af og endda aldrig opleve et år med underskud. Vi har hørt på landbrugets økonomiske klagesang i årevis, og de har igen fået tilladelse til at forurene noget mere. Men dokumentationen viser jo, at når det ikke kan løbe rundt for landmænd, så er det ganske enkelt, fordi de ikke er dygtige nok, og de skulle derfor i stedet blot have haft lov til at gå konkurs. Jeg ved godt, at det er vanskeligt for de unge at klare renter og afdrag, men gør man det nemmere for dem ved at øge indtjeningen, så bliver det samtidigt flomme fede tider for de ældre landmænd, og på den måde skubber de gamle de unge foran sig en berigelseskamp på Danmarks fremtids bekostning, og regeringen har tilmed hjulpet landbruget med at køre os alle rundt i manegen. Alle disse dårlige ting kan gøres bedre, hvis man følger din idé og på en klog måde gør jorden delvist statsejet. Og vi kan tilmed få mindre brug, som kan brødføde mange flere familier. Jeg må indrømme, at jeg er lidt overvældet af alle de spændene ting at tænke på. Det er et kæmpe emne, som kalder på fordybelse i utallige små. Tak for video linket. Det minder mig meget om "transition towns": http://www.klimadebat.dk/forum/transition-towns-d24-e1420.php#post_19286 Hvad mener du om alley cropping til danske forhold.? Agroforestry Practices - Alley Cropping https://www.youtube.com/watch?v=b8Kwb5yInPM Agroforestry: A new approach to increasing farm production https://www.youtube.com/watch?v=8LzDBxppxZA |
| 21-04-2018 09:14 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jeg så i Deadline, at landbruget ønsker at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at rejse fredningssager. For for 20 år siden ville jeg måske have været enig med landbruget. I dag fik udsendelsen mig til at melde mig ind i DN. |
| 28-04-2018 19:13 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@IQué66 Jakob skrev: Omend træerne til højre i billedet er mindre end jordskokkerne, så minder det om det, som jeg er begyndt på, så jeg håber selvfølgelig på noget kritik, der måske kan gøre mig lidt klogere: http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514.php#post_21935  Faktisk er jeg stadig voldsomt i tvivl om noget så grundlæggende, som hvordan læbælterne optimalt bør orienteres i forhold til verdenshjørnerne. Jeg har gjort det Ø-V ( Syd til venstre ) for at sikre både morgen og aftensol til afgrøderne, men måske skal de hellere bue og evt. gå en anden vej, hvis metoden skal optimeres til at give landbruget en mere bæredygtig fremtid..? |
| 29-04-2018 08:41 | |
kulden-varmen ★★★★★(2597) |
Jakob skrev: læbælter bør gå nordsyd, fordi vinden sjældent blæser fra nord eller syd. Og fordi træerne så ikke skygger for afgrøden, når solen står højest. Planterækkerne bør få øst-vest for at solen ikke skal skinne på den bare jord imellem rækkerne. |
| 30-04-2018 13:50 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@kulden-varmen Mange tak for dit input, som jeg vil tænke mere over. Angående de hyppigste vindretninger, så har jeg foreløbigt oprettet denne tråd i håb om en mere dybdegående behandling: http://www.klimadebat.dk/forum/vindretninger-i-danmark-i-fortid-og-fremtid--d13-e3419.php |
| 13-05-2018 15:14 | |
crank ★★★★★(2455) |
LANDBRUG I MISVÆKST Det moderne, vækst-baserede industrilandbrug er ikke blot ødelæggende for natur, miljø og klima. Det tager magten fra bønderne og forbrugerne, underminerer livet i landdistrikterne, skaber øget risiko for sygdomme og fører til ringere fødevarekvalitet. En bæredygtig omstilling af landbruget kræver skånsomme driftsformer og produktionsprincipper. Dette forudsætter en social-økonomisk omorganisering af fødevaresystemet i retning af en mangfoldighed af mindre landbrug, der fortrinsvis leverer til lokale markeder. http://www.modvaekst.dk/omstilling/031.pdf . ☯ |
| 14-05-2018 21:52 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@crank Som jeg vurderer det, så kan Danmark temmelig hurtigt ved kraftige investeringer og omlægninger blive et klimavenligt land, hvad angår energisektoren. Og det vil endda på mindre end 10 år kunne stille Danmark bedre økonomisk. Men omstillingen af landbruget til økologisk bæredygtig drift bliver nærmere en langsigtet dyr affære, og produktionen vil gå ned. Angående det sidste, hvor langt mener du så, at det er tilladeligt at gå..? I hvor høj grad har Danmark i dine øjne pligt til at brødføde andre lande..? |
| 14-05-2018 22:10 | |
| crank★★★★★ (2455) |
Jakob skrev: Jeg er sikker på, at landet vil gå op - i både indtjening og i sundhed. Nu dumper vi jo de fattige landes økologiske produktioner med vores billige, opblæste lort. Hvorfor skal vi hele tiden høre ordet belæredygtig? Det kan vel ikke blive ved med at være moderne? . ☯ |
| 14-05-2018 23:29 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@crank Økologisk bæredygtighed er for mig ikke et udtryk for mode, men noget der er vigtigt for langsigtet overlevelse og sundhed. Jeg mener f.eks. ikke, at det er økologisk bæredygtigt, at en generation eller to scorer kassen på at forbruge den sidste olie og forurene de kommende generationers drikkevand og udrydde arter. Det er forskellen på økologisk bæredygtighed og ( kortsigtet ) økonomisk bæredygtighed. Hvordan vil du ellers beskrive en udvikling, som sikrer økosystemet for fremtiden.? Og hvor meget vil du kompromisse for at brødføde hele den overbefolkede verden.? Min indstilling er klar. Vi skal ikke gå på kompromis. Hvis andre lande ikke kan brødføde sig selv, så er det deres eget problem, og jeg mener, at det kan være vigtigt at sige det ligeud, så resten af verden indstiller sig på det. Det betyder ikke, at vi ikke må hjælpe, hvis vi kan gøre det, uden at genskabe en svinsk produktion. Jeg er dog ganske enig med dig i, at det nuværende afhængighedsforhold ( "frihandel" ) er skadeligt, og det kan være, at du har ret med hensyn til fremgang i udlandet, og så bliver spørgsmålet måske for hypotetisk. Men du kan godt forberede dig på, at det vil blive brugt politisk, og at den danske fødevareproduktion ( især kødproduktionen ) vil gå drastisk ned, hvis landbruget skal ophøre med at forurene, og det er nok også forkert at tro, at det ikke samtidigt vil gå mærkbart ud over indtjeningen i Danmark. |
| 14-05-2018 23:51 | |
| crank★★★★★ (2455) |
Jakob skrev: http://www.klimadebat.dk/forum/har-landbruget-en-fremtid-i-danmark-d7-e3405-s40.php#post_68596 , og det er nok også forkert at tro, at det ikke samtidigt vil gå mærkbart ud over indtjeningen i Danmark. Du tror nok også forkert. . ☯ |
| 15-05-2018 09:54 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
crank skrev:Jakob skrev: crank skrev: Det er jeg enig i, hvis det er målet, og der tænkes på økologisk bæredygtighed. Og det ser umiddelbart sådan ud for mig. Hvis det betød, at vi alle burde støtte foreningen "bæredygtigt landbrug", som primært ønsker økonomisk bæredygtighed ( masser af profit ) og gerne vil sprøjte og gøde noget mere, så ville jeg være aldeles uenig. Jeg finder det dybt uartigt, at den forening benytter ordet "bæredygtigt". Måske det kunne give pote at bede ombudsmanden om at vurdere, om det er greenwash eller i hvert fald piv falsk markedsføring. Han er måske belæredygtig nok til at sætte sproget på plads. Almindelige mennesker er mere henvist til at sno sig og ændre sprog i takt med, at de kommercielle marketingsfolk stjæler nøgleordene fra dem. |
| 15-05-2018 14:07 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jakob skrev: Selvom man skulle tvinges til at acceptere, at de mener "økonomisk bæredygtighed" uden de skrive det, så bliver det nok også vanskeligt at dokumentere, når man fratrækker den hektarstøtte, som kommer fra EU. Klienterne ville gå fallit øjeblikkeligt uden denne massive offentlige hjælp fra skatteyderne. http://www.aabenhedstinget.dk/nyside/storbonder-far-halvdelen/ 30. maj 2012 I Danmark blev der i alt tildelt 1.027.699.108 euro til 52.379 forskellige modtagere. Men de 10 procent største modtagere, indkasserede 54 procent af den samlede støtte i Danmark. |
| 15-05-2018 20:00 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Selvom det er fuldt fortjent, så tvivler jeg nok lidt på, at det er muligt at forbyde et navn på en forening. Men nu har jeg sendt en mail til Verdens Skove, som jeg skønner må være eksperter i at vurdere mulighederne i sager om greenwash. Her kan man se målsætningen i foreningen såkaldt bæredygtigt landbrug: https://baeredygtigtlandbrug.dk/om-bl/formaal-og-visioner/ Målsætning |
| 15-05-2018 23:29 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
@crank Nu fik jeg omsider læst din henvisning: http://www.modvaekst.dk/omstilling/031.pdf De er dygtige i NOAH. Det er oplysende læsestof til inspiration også for politikerne. Også selvom det måske er lidt for optimistisk et par steder, vil det kunne bidrage til en god politisk diskussion. Man kan også se, at Safania Eriksen benytter udtrykket "bæredygtigt landbrug" otte gange, selvfølgelig ment på den rigtige måde. |
| 16-05-2018 10:52 | |
| crank★★★★★ (2455) |
Jakob skrev: Det er fint nok at tage det i små bidder. Her er lidt mere tekst derfra: For omkring titusind år siden begyndte stenaldermennesket gradvist at bevæge sig fra at være jæger og samler til at dyrke jorden. Ifølge den britiske historiker, Clive Ponting, var dette den mest fundamentale ændring i menneskehedens historie. Overgangen til landbrug gjorde det nemlig muligt at brødføde en større befolkning og etablere fastboende samfund, hvilket var den basale forudsætning for udviklingen af byen, staten og senere den kapitalistiske produktions- og forbrugsmåde. Landbruget var en radikal løsning på menneskets stigende fødevarebehov. Den væsentligste fordel ved landbruget frem for jæger- og samlerkulturen er, at det giver mulighed for et meget større udbytte på et mindre landområde og dermed et fødevareoverskud i forhold til de umiddelbare behov i landbrugerens familie. Dette fødevareoverskud kan anvendes til at opretholde livet for individer, der ikke indgår i fødevareproduktionen. Størrelsen af overskuddet er på den måde bestemmende for omfanget af et samfunds øvrige funktioner som f.eks. administrative institutioner, militær, religiøse og politiske organisationer osv. Siden landbrugets indførelse og de fastboende samfunds opståen har mennesket således forsøgt at tilegne sig, kontrollere og fordele den overskydende landbrugsproduktion. Gennem historien har samfundets ledende elite forsøgt at overtage styringen af landbruget, inddrive madvarer fra bønderne og organisere fordelingen heraf til andre samfundslag. Dette har ikke alene ført til et samfund, hvor en gruppe mennesker har bedre adgang til fødevarer end en anden, men det har også ledt til en stigende udnyttelse af jorden og marginalisering af landdistrikterne, hvilket gennemsyrer samfundet i dag. Vore dages industrialiserede vækstsamfund er baseret på global ulighed og ideen om, at mennesket har ret til at udnytte naturen for egen vindings skyld. Nutidens landbrug er et fortsat mere højteknologisk, industrielt erhverv, der er medvirkende til en hastigt eskalerende rovdrift på klodens ressourcer, uanset om disse ressourcer er mineraler, mennesker eller selve jordens frugtbarhed. Er landbruget dermed det egentlige problem? . ☯ |
| 16-05-2018 23:33 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jeg vil hellere sige, at når brainstormen har lagt sig, og når den komplicerede agrosociale filosofiske rundbordsdiskussion, som gør alle klogere, er klinget lidt af, så vil jeg gerne tilbage til enkle løsninger, som viser direkte veje ud af morasset. Punkt 1 Punkt 2 Punkt 3 osv.. Så simpelt som muligt. Og opstår der på vejen nogle forhindringer, som vi hverken kan køre over eller udenom, så må vi flytte dem. Jeg har allerede foreslået "Alley Cropping": Agroforestry Practices - Alley Cropping https://www.youtube.com/watch?v=b8Kwb5yInPM Agroforestry: A new approach to increasing farm production https://www.youtube.com/watch?v=8LzDBxppxZA Jeg mener, at Alley Cropping kan hjælpe med at løse kvælstofproblemet, som det ser ud til for mig, at de fleste er tilbøjelige til at glemme. Det kunne evt. være punkt 1 Forhindringen kan blive, at det koster landmanden penge, og staten derfor bliver nødsaget til at købe noget jord af landmanden. Men samtidigt kan det måske hjælpe staten med at få genplantet de træer, som andre steder blev fældet af hensyn til landvindmøller, eller som blev forbrugt til biobrændsel. Er der flere forhindringer..? Jeg kan mærke, at hvis denne leg fortsætter, så kommer vi snart til at lægge pres på EU, men vel ikke allerede nu med dette.? |
| 18-05-2018 22:16 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Punkt 2: I takt med, at landbrugsjorden får flere træer, så skal antallet af dyreenheder især til kødproduktion reduceres betydeligt. Miljø- sundheds- og klimabelastningen er ganske enkelt for stor i den nuværende overgearede produktion. Nogle af de overskydende staldbygninger, der vil opstå, kan bruges til at øge dyrevelfærden, og resten indrettes til mennesker, som har brug for en billig bolig. Bistandsklienter, som i dag sidder i dyre boliger i København, rykker ud i disse landboliger og får et frikort til på særlig lav løn at hjælpe landmanden et antal timer om året. Der vil sikkert også kunne findes en del pensionister, som kan gøres interesserede. Forbruget af pesticider vil vi gerne have stabilt helt ned på nul. Det skal en større biodiversitet hjælpe med. Det skal lugerobotter og anden teknik også. Men derudover, så der ikke er tvivl om, at vi mener det alvorligt, og at økosystemet kommer alle ved, skal Landbrugsministeren have mandat til et par søndage om året at udkommandere hele arbejdsstyrken med kort varsel til at hjælpe økosystemet og landbruget med at bekæmpe invasive arter. --- Angående sundhedsbelastningen ud over det allerede nævnte bør dette også give alvorligt stof til eftertanke: http://www.modvaekst.dk/omstilling/031.pdf Ifølge FNs Organisation Man kan så overveje, om små landbrug vil give en større sikkerhed. Det afhænger nok lidt af, hvordan de drives, men nedenstående bekræfter, hvad mange allerede ved, at store svinebesætninger er en yngleplads for patogene bakterier og vira: https://da.wikipedia.org/wiki/Fugleinfluenza Det mest alvorlige perspektiv ved denne influenza er dog risikoen for, at virusset skal mutere, sådan at det kan smitte direkte mellem mennesker. Et sandsynligt sted hvor dette kan ske er på en industriel svinefarm, hvor mange dyr går tæt sammen varme med dårlig udluftning og uden dagslys; et perfekt miljø for nye virusarter at opstå. Det er en almindelig erfaring, at sygdomme bliver langt mere aggressive (virulente), når virusset har overvundet artsbarrieren. Fem døde havørne i Danmark på en måned er ikke det værste, der kan ske, men det vidner om, at der eksperimenteres med noget, som vi ikke kan kontrollere, og som meget hurtigt kan blive særdeles dødbringende. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-23-fem-havorne-er-dode-af-fugleinfluenza-den-seneste-maned Fem havørne er døde af fugleinfluenza den seneste måned |
| 19-05-2018 09:31 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Punkt 3: Vi må være forberedt på, at prisen på fødevarer produceret i Danmark vil stige. For at kunne kompensere for dette, vil det være afgørende, at der etableres en aftale med EU og andre lande, så Danmark kan lægge skat på importeret mad. Markedet skal generelt tøjles, så de fødevarer, som er mindst belastende for klima, miljø og sundhed også bliver de billigste at købe. Pengene, som staten får i kassen på den konto, skal bruges til at sikre den videre omstilling, og der skal foretages hensættelser til at imødegå tab, hvis høsten slår meget fejl. Nedenstående billede viser ikke, at fødevarer er blevet for billige, men blot, at der må være plads til, at de godt kan blive lidt dyrere, uden nogen af den grund får et rimeligt belæg for at klynke. http://www.modvaekst.dk/omstilling/031.pdf Tilknyttet billede:  |
| 24-05-2018 12:38 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jeg mangler endnu at finde en god plan for en hurtig jordfordeling. Det kan være, at hele svineriet slutter i et kort scenario, hvor det ikke længere er demokratiet, der styrer begivenhederne, men begivenhederne, der styrer demokratiet. https://ing.dk/artikel/ny-svinevirus-kan-ramme-mennesker-212278 Forskere frygter, at dødelig husdyrsygdom kan brede sig til mennesker ligesom sars. |
| 14-06-2018 10:01 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Jakob skrev: Tørken hjælper med at gøre det til et gunstigt tidspunkt lige nu. Tørke betyder mindre behov for gødning og for at få mindre gødning er det relevant at skære ned på dyreholdet. Tørken betyder også mindre foder, og det passer også godt med, at antallet af dyr bliver reduceret. 20-30% mindre plantevækst grundet tørke kan på den måde hjælpe med at give 20-30% mere ledig plads i staldene. |
| 18-06-2018 22:39 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
Og når det handler om at brødføde verden, så skal ingen tro, at 20-30% færre dyr i de danske stalde vil få en negativ virkning. Stærkt tværtimod kunne verdens landbrug nøjes med 75% mindre jord, hvis der ikke skulle produceres kød. Kilde: Notits i Kristeligt Dagblad 9. juni 2018: Tilknyttet billede:  |
| 20-10-2018 09:31 | |
| Jakob★★★★★ (9287) |
http://www.klimadebat.dk/forum/har-landbruget-en-fremtid-i-danmark-d7-e3405-s40.php#post_68674 Nogle af de overskydende staldbygninger, der vil opstå, kan bruges til at øge dyrevelfærden, og resten indrettes til mennesker, som har brug for en billig bolig. Her lidt mere stof til eftertanke om, hvad prisen er for klimaet, når der opføres nye boliger i København, frem for at folk flytter ud på landet og renoverer staldbygninger til beboelse. http://www.klimadebat.dk/forum/byggeri-vs-foedevarer-d12-e3495.php#post_70212  |
Deltag aktivt i debatten Har landbruget en fremtid i Danmark?:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Klima- og miljøpolitik for landbruget - Regeringen vs borgerlig fløj | 30 | 19-08-2022 15:53 |
| Landbruget under lup før revolutionen | 3 | 17-04-2018 10:17 |
| Artikler |
| Landbrug |
| Biogas i landbruget |