Istid, Er der noget om snakken?

Global warmings scenarie er, at vi trods at vi i forvejen står i jordens undtagelses periode med varme, så skulle CO2 kunne dreje armen rundt på hele Jordens system og sende jorden ud i yderligere varme på mange grader.

Frank Lansner skrev:
Skeptikere af Global warming opfattes i mindre grad som "Alarmister", men måske alligevel en grad af "Istids-alarmisme" sniger sig ind i debaten her og der.

Hvor langt ude er det at snakke om "Istid"?? I hvert fald blev der advaret om istid ved åhundredeskiftet, så overophedning i 1940, så istid igen 1975 så overophedning fra omkring 1988.

Frank Lansner skrev:
1,824 kilometer is over Gilleleje.

Jakob skrev:
Er det et kendt maksimum for Danmark, eller er det nærmere sådan cirka den gennemsnitstykkelse, som vi skal forvente på isen på land ved en kommende almindelig gennemsnitlig istid..?

Vil isen på havet med tiden antage cirka samme tykkelse som på land..?

Hvor farlig er istid?? Hmm.. sammenlign kystforstærkning ved Gilleleje grundet global warming med 1,824 kilometer is over Gilleleje. Istid er ikke så godt.

Kære politikere: Set med skeptiker øjne må i gerne vedtage alle de tiltag i ønsker, så længe i inkluderer flg forudsætning: "Hvis vi i Danmark vurderer at det videnskabelige grundlag for CO2´s ikke er stærkt nok vil alle forpligtelser bortfalde når som helst."
Hvis i lover det vil jeg som Skeptiker sove bedre :-)

Til sammenligning har vi for hver 0,1 mio år istid. Og istiderne udgør 90% af historien de sidste 800000 år.

Nærmest som et urværk har vi varme perioder - som nu - hver ca 100.000 år. De varer som regel nogle få 1000 år.

Indeværende varmeperiode har varet ca 12.000 år

Var ment lidt som en joke med det skæve tal 1,824 km. Men isranden nåede op på Max 3 km´s tykkelse så vidt jeg husker. Svært at forestille sig (!)

Jeg ser du har en meget motiveret klimaskrivelse under konstruktion. Bare lige kort: Hvad skal den bruges til?

Til mit budskab om at det vil tage 1000´er år før vi ser en istid skal det dog siges at der er set eksempler på meget hurtig nedkøling i historien: Så vidt jeg husker var der en overskrit or nyligt, at en istid tidligere havde startet indenfor 20 år.

Det som er karakteristisk ved en istid i forhold til en mellemistid er den lave luftfugtighed, støvstormene og fint svævende salt-støv.

Jakob skrev:
Jeg kan ikke tolke grafen, så jeg må også spørge om, hvilke temperaturer vi har i Danmark under en istid..?

Det som er karakteristisk ved en istid i forhold til en mellemistid er den lave luftfugtighed, støvstormene og fint svævende salt-støv.

Hvorfor skulle luften dog blive salt..?
Nedbøren må vel stadig være fersk, og når havet er iset til, hvor skal der så komme salt fra..?

Enig i at det tager 1000´er år før der står 2 km ovenpå Gilleleje, men vil kappen ikke starte med at vokse fra Gletcherne i F.eks Norge og Sverige med det samme det bliver koldere? Man kan sige, ja, så er vi i DK ikke udsat i første omgang.

Jakob skrev:
Jeg så noget TV2-nyhederne om, at der er underskrevet en aftale angående et stort solfangerprojekt i Afrika.

Vil en solfanger i Afrika fungere ligeså godt under en istid som nu, eller vil der blive mere skyet og komme sne og is osv...?

Måske 97% af tiden er koldere end nutiden. Vores mellemistid er meget stabil sammenlignet med de andre mellemistider. Det er derfor at vi har kunnet udvikle Komputere. På en anden planet så ville "menneskene" der måske aldrig få så lang og stabil en periode.

Istedet for vandskyer vil der være en lys grå himmel af svovlsyre og salt.

Jakob skrev:
Men jeg ville være mere imponeret, hvis menneskeheden havde været så fremmelig, at den også havde lagt en plan for sin egen overlevelse gennem næste istid.

12.000 år til planlægning, og vi står måske nu på tærsklen, og vi har ikke engang VE nok til at udfase fossilt brændsel...

Det er en skændsel og bevidstløs dårskab, så det trodser enhver beskrivelse..!

Istedet for vandskyer vil der være en lys grå himmel af svovlsyre og salt.

Er der mange vandskyer i dag..?

Jeg troede, at der nærmest var garanteret skyfrit over solfangerne i Afrika, så vi kan være sikre på konstant energiforsyning fra dem.

Der er også en del højt liggende skyer i ørkenen, særligt om vinteren.

Du glemmer nætterne

Jakob skrev:
Hvis man tager et groft overblik over hele grafen, så ser det ud til, at kurvens varmespidser er blevet højere gennem de sidste 740.000 år.
Er der en forklaring på dette, og er det i sig selv en observation, som kan begrunde en større risiko for global opvarmning..?

Men det er ellers en kurve med stof til mange spændingsfilm.
Bedst som man fredeligt sidder og studerer den, så kan man pludseligt få øje på 74.000 før vor tidsregning, hvor en supervulkan sammen med istid reducerede hele menneskeheden til 10.000 individer.

Måske kan man også spore en tendens til, at en periode med mange små nervøse kurveudsving normalt efterfølges af et større spring..?

Nærmest som et urværk har vi varme perioder - som nu - hver ca 100.000 år. De varer som regel nogle få 1000 år.

Indeværende varmeperiode har varet ca 12.000 år, og jeg har ikke set nogen rigtig god forklaring på hvorfor vi ikke har fået istid endnu som vanligt.
Man kan derfor frygte at vi står på randen af en istid. I hvert fald et voldsomt mere realistisk scenarie end dette at Jorden rammes af en farlig meteor, et scenarie der bestemt tages alvorligt

Kan CO2 hjælpe

Der et element af tilfældigheder, men atlanten bliver større, og derved bliver der bedre afløb fra Ishavet.

En forklaring kan måske hænge sammen med Solens placering i Galaksen, som Svensmark/Shaviv m. fl. har nævnt som en mulig forklaring. Her tænker jeg på den effekt det har, når vort solsystem "titter" ovenfor skiven og bevæger sig ud i et rum med få stjerner og dermed mindre kosmisk stråling.

100.000 år mellem hver istid må vel så betyde, at det er den tid galaksen bruger på at rotere en omgang..?

Jakob skrev:

Er det noget, der kan sætte solfangerne ud af drift i dagevis..?
.

...mens omløb omkring galakse centrum var noget ala 1,2 mia år

It takes the Solar System about 225–250 million years to complete one orbit of the galaxy

As is typical for many galaxies, the distribution of mass in the Milky Way Galaxy is such that the orbital speed of most stars in the Galaxy does not depend strongly on its distance from the center. Away from the central bulge or outer rim, the typical stellar velocity is between 210 and 240 km/s...Hence the orbital period of the typical star is directly proportional only to the length of the path traveled. This is unlike the situation within the Solar System, where two-body gravitational dynamics dominate and different orbits are expected to have significantly different velocities associated with them.

Søren_Søndergaard skrev:
Istidernes 100k år cyklus er nok 'Milankovich' styret men med en følsomhed afhængig af de andre parametre.

Jakob skrev:
Jeg kan se, at det er en ældre og anerkendt teori:
http://da.wikipedia.org/wiki/Milankovi%C4%87-cykler

Og Milankovich har vist intet med kosmisk stråling at gøre, men forholder sig kun til solens indstråling..?

kulden-varmen skrev:



Der er på denne graf, kun få procent af tiden som er varmere end nutiden. Måske 97% af tiden er koldere end nutiden. Vores mellemistid er meget stabil sammenlignet med de andre mellemistider. Det er derfor at vi har kunnet udvikle Komputere. På en anden planet så ville "menneskene" der måske aldrig få så lang og stabil en periode.

helios skrev:
Det mest interessante for klimaet her og nu, er Franks interessante henvisning til målingerne af troposfærens temperatur, der ikke har udvist den stigning, man skulle forvente i følge CO2-teorien, som ser ud til at være overvurderet. Måske fordi vanddampen i forvejen absorberer en stor del af CO2s absorbtionsspektrum?

Ved du om det betyder at solsystemet bevæger sig gemmen alle spiralarme inden for de 250 mio år?

Spiral armene i vores mælkevej er ikke faste arme der roterer men er tæthedsbølger, der bevæger sig gennem galaksen. For en stjerne betyder det at stjerns hastighed er lidt lavere i armene end mellem armene. Det er som biler på en motorvej der på grund af et vejarbejde må sænke hastigheden. Derfor bliver tætheden af biler større ved vejarbejdet end både før og efter.

McIntyre har forresten et tilsvarende godt eksempel omkring AGW politiseringen og tilsidesættelsen af videnskablighed i dette indlæg...

- det er vist ikke tilfældet (armene flytter sig åbenbart også(?)). Iflg. Shaviv/Veizer/Svensmark passerer solsystemet en arm med ~140 Myr mellemrum (armene beskrives af Svensmark som et bølgefænomen:

Nej, CO2 og vanddamp giver Lokes-flimmer, varme-flimmer. Når du ser hen af en strand eller en vej på en varm dag, så kan du se hvordan alt bølger. Det skyldes at vandet i luften optager og afgiver lyset med en forsinkelse. Men det giver bare en spredning af lyset, ikke en opvarmning.

Vi ved med sikkerhed at den sidste Istid stoppede for 11.715 år siden og siden er havene steget 116-120 meter, altså 1 meter pr. århundrede i gennemsnit.

GLAR skrev:
Vi ved med sikkerhed at den sidste Istid stoppede for 11.715 år siden og siden er havene steget 116-120 meter, altså 1 meter pr. århundrede i gennemsnit.

Jakob skrev:
Ja tak, men du vil vel ikke også at give mig et citat, som besvarer mit spørgsmål, for jeg kan ikke selv finde det under din henvisning..?