Klima- og miljøpolitik for landbruget - Regeringen vs borgerlig fløj

Efter mere end 60 møder er der stadig uenighed om, hvordan landbruget skal være mindre belastende for klimaet: Her er knasterne
Siden foråret har fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) forsøgt at lukke en klimaaftale for landbruget. Men der er flere ting, der skiller partierne ad.
--
Regeringen fremlagde på et møde i sidste uge en skitse til en politisk aftale for landbruget. Her er der sat en økonomisk ramme på 22,6 milliarder kroner af, hvor størstedelen af pengene skal findes i EU-støtten.
Men den økonomiske ramme køber de borgerlige partier ikke. Både Venstre og Konservative kræver flere penge på bordet.
--
Det er ikke bare CO2-reduktionen, der skaber debat i forhandlingslokalet, men også kvælstofudledningen.
For udledningen skal ned, hvis Danmark skal lave op til EU-kravene. Miljøministeriet har på grundlag af beregninger fra Aarhus Universitet og DHI gjort op, at Danmark skal nedbringe udledningen med 13.100 tons kvælstof per år.
Men hvordan den udledning skal begrænses er partierne ikke enige om.
Venstre har foreslået en model, hvor muslinger skal spille en helt central rolle i at reducere kvælstofsudledningen. Ideen er, at muslingerne opdrættes i de danske fjorde og bruges til at rense havmiljøet for kvælstof.

Efterlyst landbrugsudspil fra borgerlige partier er landet: Kræver 750 millioner årligt til landbruget
De fem borgerlige partier danner fælles front i forhandlingerne om klimakrav til landbruget.
--
Det fik dog hurtigt Venstre og De Konservative op i det røde felt, fordi regeringen ikke vil give flere penge til landbruget.
Derfor er de to borgerlige partier nu gået sammen med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om et fælles landbrugsudspil.

Landbrugsminister skuffet over blå partiers udspil: 'Det er uambitiøst'
Selvom partierne har holdt mere end 60 møder, blev i dag heller ikke dagen, hvor en aftale om, hvordan landbruget bliver mindre klimabelastende, er blevet underskrevet. Tværtimod.
En samlet blå blok fremlagde inden mødet deres bud på en aftale, der er mangelfuld, mener landbrug- og fødevareminister Rasmus Prehn (S).
- Det overrasker mig, at man ikke er villig til at have et bindende mål. Det er meget skuffende og uambitiøst, sagde han efter dagens forhandlinger.
I udspillet lægger de blå partier op til at reducere landbrugets CO2-udledning med en smule mere end regeringens udspil, dog uden målet er bindende.
Ministeren tror stadig på en bred aftale på tværs af de blå og røde partier, hvilket støttepartierne, herunder De Radikale, opponerer imod.
- Hvis de blå ikke vil være med til det(bindende mål, red.), så er de heller ikke med i en aftale, siger partiets landbrugsordfører Zenia Stampe.

Debatten: Blandet landhandel?
Landbruget skal udlede færre drivhusgasser, hvis vi skal nå 2030-målet. Men slipper landbruget for billigt i den nye landbrugsaftale? Burde vi mindske den danske kødproduktion markant og også spise mindre kød i hverdagen? Minister for landbruget, Rasmus Prehn, møder dem, der ikke synes, at aftalen er god nok. Vært: Clement

Kristoffer taber 100 kroner per gris – skal han have hjælp fra EU?

- I stedet for at vi taler om, at grænseværdierne er overskredet i 35 procent af boringerne, så er vi måske oppe på over halvdelen eller mere, siger Walter Brusch.
Der findes i dag ikke et samlet overblik over tilstanden af drikkevandet i tusindvis af private vandforsyningsanlæg.
- Det kan sagtens være, at der i dag er 200-250.000 mennesker, der drikker forurenet vand uden at vide det, lyder vurderingen fra Walter Brüsch.

LÆS SVARENE: Hvis vi ikke gør noget nu, får vores børn og børnebørn aldrig drikkevand fra rent grundvand

FN: Krig i Ukraine kan skabe hungersnød hos millioner
Krigen i Ukraine risikerer at sende fødevarepriser verden over i vejret, hvilket kan få konsekvenser for millioner af verdens fattigste.
Det siger David Beasley, direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP), til BBC, skriver Ritzau.
Ukraine og Rusland er begge store eksportører af basale fødevarer.
Tilsammen står landene for at eksportere cirka en fjerdedel af al hvede i verden og halvdelen af alle solsikkeprodukter som frø og olie.
Ifølge David Beasley betyder krigen, at flere mennesker i verden risikerer at sulte.
- Lige når man tror, at helvede på jord ikke kan blive værre, så sker det alligevel, siger han til BBC.

Der er desværre en del fattige mennesker, som ikke har råd til at købe den mad, de skal bruge.

Jørgen Petersen skrev:
Som f.eks. i den tidligere Sovjetunion

Jørgen Petersen skrev:
Sultproblemerne i verden er et fattigdomsproblem. Der er således rigeligt med mad til rådighed på verdensplan. Der er desværre en del fattige mennesker, som ikke har råd til at købe den mad, de skal bruge.

delphi skrev:
Så må der er kernesund planøkonomisk og socialistisk tankegang til som vil kunne løfte opgaven.

Danmark har allerede brugt årets andel af naturressourcer
Vi er ikke engang nået ind i årets fjerde måned, før Danmark har brugt sin andel af verdens naturressourcer for 2022.
Mandag har Danmark således som det 15. land i verden ifølge tænketanken Global Footprint Network opbrugt sin del af de naturressourcer, som kloden kan nå at genskabe på et år. Det skriver Ritzau.
Resten af året er altså rent overforbrug, og det er mildest talt kritisk, hvis man spørger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
- Det er paradoksalt. Vi plejer at tale om os selv som et grønt foregangsland, men vi er et af de mest ressourcekrævende lande i hele verden, siger hun blandt andet til Ritzau.
Sidste år nåede Danmark skæringsdatoen som det 14. land i verden den 26. marts.

Foreløbige undersøgelser fra massescreening af grundvandet viser, at der er fundet tre sprøjtemiddelrester over den tilladte kravværdi i drikkevand.
Det skriver Miljøministeriet på sin hjemmeside.
De pågældende stoffer har ikke været tilladt i Danmark i over ti år, og nu skal drikkevandsboringer og drikkevandet undersøges for stofferne hurtigst muligt.
- Det er meget bekymrende, at massescreeningen igen viser, at der er fundet rester af sprøjtemidler i vores grundvand.
- Det er netop derfor, vi har udvidet screeningerne med flere stoffer, som der så desværre er fundet eksempler på, udtaler miljøminister Lea Wermelin (S).
Der er fundet to nedbrydningsprodukter, LM6 og LM5, af ukrudtsmidlet terbuthylazin over den tilladte kravværdi.
Midler med terbuthylazin har i perioden 1973–2008 været solgt i Danmark til bekæmpelse af ukrudt i majs og ærter, skovkulturer, frugttræer, læhegn og buske.
Det tredje stof er R471811, et nedbrydningsprodukt fra sprøjtemidlet chlorothalonil, der har været solgt i Danmark i perioden fra 1982 til 2000.
Midlet har været godkendt til brug som svampemiddel i blandt andet hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs, jordbær og agurker.

Nye naturnationalparker vækker både begejstring og ærgrelse

Danmark får kritik af EU for landbrugsplan
Danmarks plan for, hvordan danske landbrugsarealer kan indrettes, så de er til mindst mulig skade for den omgivende natur er ikke god nok. Det mener EU-kommissionen, der har vurderet Danmarks plan for en grøn omstilling af landbruget.
Den danske plan har blandt andet til mål at sikre det vilde plante- og dyrelov omkring landmændenes marker - og den plan er ifølge EU-kommissionen ikke ambitiøs nok.
Landbrugsminister Rasmus Prehn skriver i en skriftlig kommentar, at EU-Kommissionen overordnet finder den danske plan for en reform af landbruget fyldestgørende.
Kommissionen har givet 237 bemærkninger til planen. Det skriver Ritzau.

Knap tyve procent af de vilde biarter er i fare for at uddø
--
56 ud af knap 300 vilde biarter er i fare for at uddø, viser en optælling fra Verdensnaturfonden, der er lavet i anledning af Biens Dag i morgen.
Forklaringen er blandt andet, at landbrug og byområder har overtaget mange af biernes naturlige levesteder.
- Bierne trives i rigt blomstrende arealer i juli og august. Samtidig er mange af bierne knyttede til nogle helt specielle plantearter og redesteder, som de har mistet, forklarer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
35 af biarterne kategoriseres som truede eller kritisk truede. 21 arter er sårbare, og 19 vilde biarter i Danmark er allerede uddøde.

Hvis vi spiser efter kostrådene, kan 40 procent landbrugsjord sløjfes
Et af de største potentialer for at reducere landbrugets klimaaftryk er en grønnere kost, siger ekspert.
--
En dansker spiser i gennemsnit et kilo kød om ugen.
Men blev det skåret ned til 350 gram, som det anbefales i de nye kostråd, ville det frigive en masse landbrugsjord. Faktisk kunne man reducere antallet af dyrkede marker med knap 40 procent, der hvor maden produceres. Altså delvist i Danmark og de lande, vi importerer foder og fødevarer fra.

Jørgen Petersen skrev:
Sultproblemerne i denne verden skyldes ikke manglende mad, for der er rigeligt med madvarer til rådighed på verdensmarkedet.

Sultproblemerne skyldes derimod fattigdom. Der er således masser af fattige mennesker, som ikke har råd til at købe den mad de har brug for.

FN: Krig i Ukraine kan skabe hungersnød hos millioner
Krigen i Ukraine risikerer at sende fødevarepriser verden over i vejret, hvilket kan få konsekvenser for millioner af verdens fattigste.
Det siger David Beasley, direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP), til BBC, skriver Ritzau.
Ukraine og Rusland er begge store eksportører af basale fødevarer.
Tilsammen står landene for at eksportere cirka en fjerdedel af al hvede i verden og halvdelen af alle solsikkeprodukter som frø og olie.
Ifølge David Beasley betyder krigen, at flere mennesker i verden risikerer at sulte.
- Lige når man tror, at helvede på jord ikke kan blive værre, så sker det alligevel, siger han til BBC.

Jørgen Petersen skrev:
Det alt overvejende problem er fortsat fattigdom. Milliarder af mennesker lever således fortsat i meget alvorlig fattigdom med deraf følgende fatale følger.

FN advarer: Farlig cocktail at to af verdens vigtigste landbrugsnationer er i krig med hinanden - 47 millioner kan sulte
Hvis krigen i Ukraine fortsætter, vil det kaste yderligere 47 millioner mennesker ud i kritisk sult.
Sådan lyder vurderingen fra FN.
Priserne på mad buldrer fortsat afsted, mens to af verdens vigtigste landbrugsnationer er i krig med hinanden.
En farlig cocktail, der uden tvivl vil føre til konflikt og oprør i de fattigste nationer i verden, siger Anne Poulsen, der er direktør for FN's fødevareagenturs nordiske kontor.
- Vi står i en situation, som kan resultere i en alvorlig destabilisering i store dele af verden. Regeringer kan blive tvunget til at gå af, og væbnet oprør kan være på vej. Der er ingen tvivl om, at det vil føre til større konflikter, at folk ikke har råd til mad, siger hun.
LÆS HISTORIEN HER Ukraine-krigen rammer verdens fattigste: 'Væbnet oprør kan være på vej'

Jørgen Petersen skrev:
Hos os er butikkerne eksempelvis alle bugende fulde at madvare med mere. Så længe de er det, kan man ikke tale om en katastrofal fødevaremangel.

Kornpriserne falder efter himmelflugt
Den russiske invasion af Ukraine har givet store konsekvenser i resten af verden - blandt andet i form af høje kornpriser.
Det har skabt en global fødevarekrise og har kastet mange millioner mennesker ud i akut sult.
Men nu er priserne på korn midt i et nedadgående gennembrud, som kan vise sig at blive afgørende, skriver Jyllands-Posten.
Avisen skriver, at gennembruddet kommer efter en periode med en lind strøm af nyheder om flotte høstudbytter og øget eksport fra Ukraine.
For cirka en måned siden blev Rusland og Ukraine enige om en aftale, der gør det muligt at få fragtet korn ud af Ukraine på trods af krigen.