Klima og økonomi - haster29-01-2013 11:32 | |
asdfghjklæø☆☆☆☆☆ (1) |
Er i gang med en opgave, hvor jeg skal svare på dette spørgsmål: Hvordan kan det være, at man går højere op i økonomi end miljøet? Kan ikke rigtig finde noget om det, så hvis der er nogen der har et bud, vil jeg meget gerne høre det. på forhånd tak |
29-01-2013 12:29 | |
Kristoffer Haldrup★★★☆☆ (824) |
1) Sæt dig ned og tænk selv over det! Prøv at sætte dig ind i hvordan andre mennesker eventuelt KUNNE tænke -- hvilke ting kunne gøre, at man syntes økonomi var vigtigst? 2) "Man" går ikke nødvendigvis højere op i økonomi end miljø. En hel del mennesker går MEGET op i miljø, og ofrer gerne betragtelige mængder af deres egne (og andres) skillinger på det. 3) Overordnet: Økonomiske udfordringer er ofte "kortsigtede" (5-10 år), miljø-problemer ofte mere langsigtet, på klimafronten måske 50 år eller mere. Dermed bliver de mere abstrakte for folk at håndtere, da vi ikke fra naturens hånd er skruet sammen til overskue tidsmål meget længere end vores egen levetid. Det kan lade sig gøre, men kræver en vis mental fleksibilitet |
29-01-2013 12:30 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Problemet er omvendt! Der bruges exorbitante milliardbeløb til energiprojekter som man mener yder energi mere miljøvenligt og der tages alt for lidt hensyn til landets økonomi! Alene i år investeres over 10 mia i fjernvarme og møller, hertil favorable tilskudsordninger til solceller, biogas mm. som koster enorme milliardbeløb... Redigeret d. 29-01-2013 12:31 |
29-01-2013 13:31 | |
kulden-varmen★★★★★ (2600) |
asdfghjklæø skrev: Gør man det? Hvis man gjorte så var det fordi kun økonomi kan betale for miljøet. |
29-01-2013 15:09 | |
Kosmos★★★★★ (5414) |
1) Sæt dig ned og tænk selv over det! Prøv at sætte dig ind i hvordan andre mennesker eventuelt KUNNE tænke -- hvilke ting kunne gøre, at man syntes økonomi var vigtigst? - ja, og husk at knytte deres livsvilkår og deres 'tænkning' sammen: Hvis man fx. er på nippet til at dø af sult, er miljøet næppe ens største bekymring, vel? Tænk eksempelvis på de mange indere, der uden at hæve et øjenbryn går i kødet på gamle, 'ulækre' skibsvrag, der skrottes 'på stranden'! |
29-01-2013 16:44 | |
kulden-varmen★★★★★ (2600) |
Hvis rygende skorstene symbolisere fremskridt, udvikling og rigdom. Hvad ønske er der da om at kvæle røgen? |
29-01-2013 17:26 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Jeg ved ikke, hvilke(t) fag eller hvilket niveau, din opgave handler om, men prøv i forlængelse af Kristoffers og "Kosmos" svar at inddrage a) Maslows behovspyramide: Folk bekymrer sig selvsagt mest om "miljøproblemer" alt efter 1) hvor mange af deres behovstyper, de føler bliver tilfredsstillet i det daglige, samt 2) hvilket af disse behovsniveau, disse miljøproblemer melder sig på. Som Kosmos siger, er mange af verdens fattigste er så desperate, at de for overhovedet at overleve er nødt til at leve med selv meget konkrete og mærkbare miljø/sundhedsproblemer på niveau 1/2 i det daglige. Man accepterer derfor selv umiddelbart sundhedsfarlige mængder af pesticider, kemikalier eller bakterier i den flod, man bader i og drikker af, hvis alternativet er at malingfabrikken, hvor man arbejder, må flytte/lukke, eller at skulle betale et vandværk for at rense vandet. For folk med lidt bedre levevilkår gælder det, at f.eks forurening af drikkevand og fødevarer samt gyllelugt/smog af den slags, vi ser pt. i Asiens storbyer, er noget, der melder sig helt nede i de nederste lag, kan mærkes meget direkte og generer alle i det daglige. Det vil blive adresseret hurtigere end f.eks fældning af regnskov, tab af biodiversitet eller huller i ozonlaget, som er mindre konkret for de fleste eller/og bekymrer folk på "et højere niveau". b) begrebet "tidspræferencerate"(TPR). Libertas-medlem David Karsbøls populærvidenskabelige essay her er ganske vist noget ideologisk farvet, men det er stadig den bedste dansksprogede og lettilgængelige forklaring på begrebet. En lav TPR er udtryk for, at et menneske skal have en lav kompensation for at udskyde sin umiddelbare behovstilfredsstillelse til et fremtidigt tidspunkt - og omvendt. Det handler om at tillægge fremtiden værdi: Miljøproblemer fra f.eks asbest, PCB eller CFC-gasser meldte sig først mange år efter, mens gevinsten ved at fortsætte med at bruge disse billige og effektive stoffer kunne høstes med det samme. Det er kun folk med en lav TPR, der vil prioritere langsigtede miljøproblemer af hensyn til efterkommerne (på samme måde, som kun folk med lav TPR vil spare penge op til deres børn/børnebørns arv). c)Omkostninger og gevinster - hvem bærer/får dem? Omkostningerne ved at udlede CFC-gasser (og gevinsterne ved at forbyde dem) skulle groft sagt fordeles på hele verden i form af højere udsættelse for/beskyttelse mod UV-stråler. Hver af os havde et relativt lille incitament til at gøre noget ved CFC-problemet. Omkostningerne ved at forbyde CFC-gasser (og gevinsterne ved at fortsætte udledningen) skulle derimod bæres meget direkte af køleskabs- og kosmetikindustrien. Derfor havde folk med arbejde/aktier i denne sektor et meget stærkt incitament til at modarbejde forbudet. d) Ejendomsforhold/markedsværdi. Mange miljøproblemer er grænse- eller i hvert fald ejendomsoverskridende. Det er nemt nok at finde ud af for to naboer, hvor den ene har tømt en skraldespand ind over havehækken. Det er typisk meget sværere at identificere konkrete skadevoldere i de fleste forureningssager mht. global opvarmning, ozonlaget, DDT, iltsvind osv., fordi de fleste af os så at sige er involveret i forureningen på et eller andet niveau. Det kræver også ofte samarbejde over landegrænser og politiske beslutninger på mange niveauer - og Kyoto er jo et godt eksempel på, hvor svært det er. Et andet stort problem er, at mange "serviceydelser" fra et sundt miljø (både direkte nyttevirkninger som regnvand, insektbestøvning af afgrøder o lign., og mere oplevelsesorienterede som glæden ved at kunne fiske, se på fugle eller samle svampe) slet ikke omsættes på et marked. Derfor bliver det i traditionelle økonomiske analyser heller ikke tillagt nogen værdi, eller i hvert fald ofte prioriteret lavt. e) Endelig er der det helt basale, at mange mennesker simpelthen tillægger ting som en rig natur eller rene vandløb en meget lav værdi. Det var engang karakteristisk for kulturradikale som Poul Henningsen, der sagde "naturen, det billige skidt", men i dag er det typisk folk, der er stærkt liberale, der simpelthen ærligt og oprigtigt ikke mener, at truede dyr, gamle skove, koralrev eller nattergalesang i det fri er værd at bruge ressourcer på at bevare for eftertiden. Endvidere mener stærkt liberale heller ikke, at staten skal blande sig i markedet - og de fleste miljøproblemer har det med kun at kunne løses (om overhovedet) ved en form for politiske indgreb i form af afgifter, forbud og reguleringer. For disse mennesker er alt andet i a)-d) i grunden underordnet, fordi "miljø" groft sagt slet ikke optræder i disse menneskers behovspyramide, at de derfor uanset deres tidspræferencerate heller ikke vil prioritere at efterlade et godt miljø til efterkommerne, og at de naturligvis slet, slet ikke kunne drømme om at acceptere nogen form for indgreb i økonomien af denne grund. Det er samme slags mennesker, der derfor også naturligt nok reagerer på rygmarven med at benægte eller bortforklare, at der overhovedet eksisterer miljøproblemer (og som findes i stort tal blandt denne sides "skeptikere"). Håber, det kunne bruges. Mvh Christoffer Redigeret d. 29-01-2013 17:45 |
29-01-2013 18:42 | |
Kosmos★★★★★ (5414) |
Håber, det kunne bruges - en kort, men aldeles fremragende opsummering! |
29-01-2013 19:33 | |
delphi★★★★★ (7601) |
- en kort, men aldeles fremragende opsummering! Meget fin fremstilling! Men er dog ikke helt på den rene med denne Maslow Pyramide... De to behovs-kategorier: selvaktualicering og selværdsbehov, rangerer disse kategorier ikke noget højere for en del klima-hysterikere! Redigeret d. 29-01-2013 19:34 |
30-01-2013 00:37 | |
Jakob★★★★★ (9704) |
.asdfghjklæø skrev: Et kort og groft svar kan være, at de mennesker, som styrer udviklingen, er nogle afstumpede grådige psykopater, som ikke ejer empati overfor fremtidsmennesket og ofte heller ikke overfor de nulevende. Når der opstår en fabrik, som forurener en flod i Kina, så skyldes det ikke, at man gerne vil gøre noget godt for de kinesere, som lever omkring floden. Det skyldes typisk, at der er nogle investorer, som synes, at det ser ud til at kunne blive en god forretning, som de kan blive endnu rigere af at sætte i værk. Fabrikken har måske netop forladt et vestligt land, hvor profitten var mindre, fordi miljøkravene var større. Usmageligheden kender ingen grænser, når det handler om at score profit til aktionærerne. Kun loven hullet som en si sætter engang imellem grænser. En af følgerne af miljø på udsalg ser vi f.eks. i England, hvor de overvejer at træde ud af EU, blandt andet fordi EU stiller nogle miljøkrav, som skader Englands muligheder for at skabe hurtig økonomisk vækst ( mere rigdom ). Det vidner også om, at det i dag er politikerne, der sætter grænserne for, hvor meget miljøet må lide overlast. I øvrigt bestemmer de også, hvor mange mennesker, der skal være plads til. Og hvem vælger politikerne..? Behovspyramiden kan godt bruges til at forklare lidt om, hvorfor forurening nogle steder accepteres. Men tag den endelig ikke som et bevis på, at det ikke kan være anderledes. Som mennesker bestemmer vi i høj grad selv, hvordan vi vil reagere, og hvad vi vil kræve. Det handler om at indse vigtigheden og derfra mobilisere en stærk vilje og egentlig ikke meget andet. Se bare på Indien, hvor de hellere vil dø af sult end slagte en hellig ko. Eller se på soldaten, der går i krig for sit fædreland og vælger at undvære føde, søvn og sikkerhed, mens han maver sig igennem grøfter for at nå frem til et mål, hvor han sandsyligt vil dø i forsøget på at udføre en vanskelig mission. Mennesket er mere komplekst end som så, og heldigvis for det. Med den stigende overbefolkning må vi indse, at det faktisk er det eneste håb for klima og miljø. Og når miljø og klima ikke er prioriteret højere i demokratiet, så må ansvaret i høj grad bæres af folket, som for størstedelen er gjort af en flok uvidende og hensynsløse slapsvanse. Det må vi se at få lavet om på, og det haster. Børn og unge bærer også et ansvar, når de accepterer og kopierer deres forældres adfærd og normer, selvom de faktisk har lært og ved bedre. En masse nyt legetøj, ja tak. Flere julegaver, ja tak. Med far og mor på ferie i udlandet, ja tak. Mere fint tøj end sidemanden, ja tak. Et familiesommerhus, ja tak. En lystbåd, ja tak. En ny bil, ja tak. Et ekstra stort børneværelse, ja tak. osv. osv. osv.... Lære at dyrke en økologisk eller biodynamisk køkkenhave, nej tak, det gider vi da ikke, vi vil heller spille bold, købe cola og lave ballade. Det skriver jeg ikke, fordi jeg ønsker at genindføre børnearbejde. Jeg blev selv tvunget til at tage mange kartofler op, mens jeg gik i 1. klasse, og det medførte, at jeg hadede køkkenhaver mange år efter. Men igen er det vigtigt at indse vigtigheden af økologisk arbejde for at skabe motivationen, og i det stykke skulle nutidens unge gerne være betydeligt bedre rustet, end de var for 40 år siden. Derudover ligger der en stor udfordring i at gøre det trælse sjovt, spændende og værdifuldt. Det handler om sociale sammenhænge, arbejdsånd, solidaritet, uddannelse, teknologi og politik. Jeg skriver det heller ikke, fordi de unge skal føle skyld. Dertil er deres magt for lille. Men ingen som er klog nok til at lægge to og to sammen er for lille til at tage et medansvar i kraft af sine holdninger. Pøj pøj til børn og unge. Det er dem, der skal forandre verden til det bedre. Vi andre gamle grise har for længst spillet fallit med tarvelig adfærd, som vi ud fra et objektivt moralkodeks, hverken kan forsvare eller være bekendt overfor dem, der skal arve jorden. Håber dette gav dig lidt mere inspiration til at besvare spørgsmålet. Husk, der skal stærk lud til skurvede hoveder. . |
30-01-2013 20:08 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5545) |
Vi glemmer en ting. Det er, at en god økonomi er en forudsætning for et godt miljø. Hvis økonomien eksempelvis ikke er i orden, så kan man ikke opretholde et godt miljø på sigt. Et fattigt land har eksempelvis ikke råd til at forbyde stærkt forurenende produktioner. Man kan således nævne masser af eksempler på fattige land, som har et både store og alvorlige miljøproblemer. Tilsvarende kan vi også se på hvordan miljøet var i vores del af verden tilbage i 1700 og 1800 tallet. Det var den gang, hvor der ikke fantes kloakering, og hvor både afføring og urin flød i rendestenen i store mængder. En nærmere beskrivelse er vist ikke nødvendig. Vi kan eksempelvis også nævne de store sandflugter, som vi havde her i landet i 1500 og 1600 tallet som følge af for megen skovhugst og overgræsning. Det var virkeligt noget der ødelagde livet for mange mennesker. |
30-01-2013 23:00 | |
Christoffer Bugge Harder★★★★☆ (1801) |
Vi glemmer en ting. Det er, at en god økonomi er en forudsætning for et godt miljø. Hvis økonomien eksempelvis ikke er i orden, så kan man ikke opretholde et godt miljø på sigt. Et fattigt land har eksempelvis ikke råd til at forbyde stærkt forurenende produktioner. Det er en kerne af sandhed i dette, men man skal passe meget på med at køre den for langt, som f.eks Lomborg konstant gør. Skal man tro ham (eller hans forbillede Julian Simon), så kommer "et godt miljø" nærmest af sig selv som en naturlig konsekvens af voksende BNP an sich. Og det er bestemt ikke rigtigt for en laang række miljøproblemers vedkommende - det gælder jvfr. det ovenstående primært for visse meget nære miljøproblemer af netop den slags, som Jørgen nævner, der påvirker folk på niveau 1 og 2 i behovspyramiden. Hvis man læser f.eks Anders Chr. Hansens kapitel i den udmærkede bog "Fremtidens pris", kan man læse, at man groft sagt har tre typer af sammenhænge mellem miljøbelastning og BNP: 1) En næsten direkte lineær sammenhæng mellem stigende BNP og miljøforbedringer. Det gælder f.eks drikkevandsrensning, kloakering og andre helt nære miljøproblemer. Det er klart, at det første, de ovenfor nævnte fattige indere vil gøre, når de får bare lidt overskud udover eksistensminimum, er at kræve at få deres eget drikke- og badevand renset. 2) En såkaldt Kuznets-kurve. Den er omvendt U-formet (en "sur" parabel), hvilket vil sige at miljøbelastningen ved lave indkomster stiger, når velstanden stiger, men ved et vist indkomstniveau vil yderligere velstandsstigninger medføre lavere forurening. Det klassiske eksempel, som Lomborg bruger meget tid på at gennemgå, er lokal luftforurening i London og andre storbyer. Det er denne samme type, vi pt. ser i Kina og Sydøstasien, og det vil formentlig også aftage ret hurtigt i takt med, at Kina bliver rigere, og folk ikke længere vil tolerere denne store gene i det daglige. Nogle har også fundet denne sammenhæng for afskovning i primært Europa og Nordamerika. 3) En entydig "negativ" sammenhæng (stigende BNP og stigende miljøbelastning, uanset velstandsniveau) – her har vi nogle af de store globale problemer som CO2-udledning, udryddelse af biodiversitet, grundvandsforurening, overfiskeri, produktion af fast affald, iltsvind - og skovfældning i Sydøstasien og formentlig Brasilien. Disse problemer er dominerede af det, økonomer kalder "negative eksternaliteter", hvor ejendomsforholdene er uklare (hvem ejer uopdyrkede tropeskove og deres biodiversitet, grundvandet, havene eller atmosfæren?), og hvor de derfor bliver udnyttet langt over tålegrænsen. Her kan man som udgangspunkt snarere sige det modsatte, at jo bedre økonomi, desto dårligere miljø - i hvert fald, så længe man bare lader markedskræfterne råde uhindret. Selv for de problemer, der i princippet kan beskrives ved Kuznetskurver, kan det indkomstniveau, hvor miljøbelastningen burde begynde at falde, ligge så højt, at det er urealistisk indenfor den relevante tidshorisont. Økonomerne Cropper og Griffith fandt f.eks en Kuznetskurve for afskovning i Afrika, hvis toppunkt lå ved et BNP på omkring 5.000 dollars per capita. Men hvis man fremskriver de afrikanske regnskovslandes nuværende afskovningsrater ifht. deres realistiske BNP-vækstrater, så vil de afrikanske skove imidlertid være næsten eller helt forsvundne til den tid, hvor de teoretisk skulle have nået dette BNP – og så husker vi på, at mange afrikanske lande foreløbig stort set ikke har oplevet nogen som helst indkomstfremgang siden deres selvstændighed. Det er ofte meget besværligt at genplante skove på dårlig og næringsfattig jord som den, man har under de fleste tropeskove. Hvis træ- og dyrearterne i mellemtiden er uddøde, er det i hvert fald svært. Konklusionen er derfor, at "en god økonomi" ikke er nok i sig selv for at skabe et bedre miljø. Hvis der skal gøre noget ved de sidste to typer af problemer, der ikke bare bliver bedre "af sig selv", så kræves der typisk en form for målrettet politisk handling. Som har virket meget fint mange steder mht. f.eks nationalparker, blyfri benzin, CFC-gasser eller vandmiljøplaner. De hidtidige politiske tiltag har dog åbenlyst slået fejl mht. CO2-udledning, så det er som med alle andre politiske tiltag naturligvis heller ikke sikkert, at miljøpolitikken virker efter hensigten. For de mere miljøøkonomi-nørdede kan anbefales David I. Sterns artikel her "The Rise and Fall of the Environmental Kuznets Curve". Og jeg kan også anbefale en nylig Nature-artikel omkring tålegrænser for menneskelig miljøbelastning af Rockström et al., "Planetary Boundaries: Exploring the Safe Operating Space for Humanity". Figure 1 | Beyond the boundary. The inner green shading represents the proposed safe operating space for nine planetary systems. The red wedges represent an estimate of the current position for each variable. The boundaries in three systems (rate of biodiversity loss, climate change and human interference with the nitrogen cycle), have already been exceeded. Redigeret d. 30-01-2013 23:07 |
31-01-2013 00:46 | |
Jakob★★★★★ (9704) |
.Jørgen Petersen skrev: Jeg synes bestemt, at en nærmere beskrivelse er nødvendig. Kunne du ikke bare for en ordens skyld beskrive, hvordan miljøproblemerne i 15-1700 tallet også er et alvorligt problem for menneskeheden i dag..? Det er nemlig ganske centralt. Det kan godt være, at de levede i en svinesti, men det var kun dem selv og deres samtid, det gik ud over. Dette i skarp kontrast til i dag, hvor jagten på rigdom og velfærd er blevet så grådig og effektiv, at klima- og miljøskaderne for de kommende generationer vil blive tydeligt mærkbare om ikke ligefrem fatale og afgørende for, hvornår hele menneskehedens eksistens på kloden vil ophøre. I det lys er det forhåbentlig tydeligt fuldstændigt latterligt at tale om, at det var forfærdeligt for nogle mennesker, at de ikke havde en velfungerende kloak i middelalderen, og vi derfor af miljøhensyn skal frygte fattigdom i dag. Det vi skal frygte i nutidens demokratier er primært en underuddannet, umoralsk og slapsvanset befolkning, der ikke forstår at vælge de politikere, som vil holde en tilstrækkelig stram kurs for miljø, klima og råstofbevarelse, selvom vi i nogle årtier bliver fattigere af det. Det må også siges at være et stort demokratisk problem, når de fleste af vore politikere taler om grøn vækst i valgkampen, men når det kommer til realpolitik, så er de mere end villige til at nøjes med vækst på miljøets og klimaets bekostning og dermed på vore efterkommeres bekostning. Lad os gøre et tankeeksperiment, hvor vi forestiller os, at de i 1400 tallet havde haft nutidens moderne teknologi og videnskab og havde brugt den, som vi i nyere tid har gjort det. Så havde vi i dag ikke haft rent drikkevand, vi havde ikke haft mere olie, vi havde ikke haft fisk i havene, og vi havde næsten ikke haft natur tilbage. Til gengæld havde vi haft uoverstigelige problemer med havvandsstigninger og jord, der ikke kunne dyrkes mere, mens overbefolkningsproblemet var blevet ligeså uoverstigeligt, fordi fødegrundlaget hastigt svinder. Hvad vil vi så mene om den økonom, der i 1400 tallet sagde, at det var de nødsaget til, fordi der ellers ville være mange mennesker, som ikke kunne nå de øverste trin på behovspyramiden, og det ville jo ikke være humant..? Han vil i værket over forbrydere imod menneskeheden komme til at rangere i en klasse for sig, som langt overgår Hitler og alverdens andre massemordere. Ikke fordi han var stram, men fordi han var slap og stupid. . |
31-01-2013 14:05 | |
Morten Riber★★★★★ (2298) |
Det er nemlig ganske centralt. Gode opfindelser har også betydning for kommende generationer og dem får vi næppe ikke med hvis vi skal leve som hvis vi ikke må bruge af jordens fossile brændstofreserver. Fx vil vi aldrig få fusionsenergi, hvilket ellers vil løse rigtig mange problemer. Jeg sætter også spørgsmålstegn ved om jordens befolkning overhovedet kunne brødføde sig selv i dag uden anvendelse af fossile brændstoffer. Levealderen vil gå voldsomt tilbage. |
31-01-2013 19:16 | |
delphi★★★★★ (7601) |
@CBH Det er meget oplysende, når du til alle tider kommer menneskets tankegange/sociale adfærd i kasser og herefter lader dine vidtløftige insinuationer stå i luften! Men! Mit bud vil være at du givet er meget begejstret for det danske retursystem til flasker, og det i forlængelse af dine mange tåbelige holdninger til hverdagens mange risici og herunder problemer! Arbejder i dag i et supermarked, og har gennem tiden haft den fornøjelse og følge mange af de miljøtiltag, som har været båret frem af folkestemninger om at de danske tiltag gjorde en forskel, og med guruen over alle og herunder som landsfader ud i den store sag, at bevare det danske miljø til eftertidens generationer, nemlig Svend! Og netop Svend i spidsen for dette, særlige danske miljøhensyn! En af Svends tidlige tiltag som har givet meget respekt i brede kredse i befolkningen, var kampen mod den forhadte øldåse til fordel for pantflasken! Dåsen skulle ud og det unikke danske retursystem, hvor flasken bruges mange gange før den skiftes/kassers, skulle ind. En af Svends tidlige tiltag var at forny flaskesystemet med en plastflaske! Men da man så det samlede energiforbrug til fremstilling, og herunder til drift af retursystemet, og det altså var opgjort, så var flaskens samlede miljøbelastning ekstrem! Husker specielt DR-journalisten krydsforhører Svend om det fatale miljøregnskab! Svend gav udtryk for at det var bedre at komme galt afsted, end slet ikke komme afsted! Der er sket meget over de 25 år der er gået siden, der virkelig kom fokus på at genanvende flasker eller emballage til drikkevarer via retursystemet, i forhold til bare at smide emballagen som øldåsen bort. Over de 25 år er der virkelig sket mange justeringer af pantsystemet og navnlig den lovgivning som reguleringer pantsystemet.. Sidste nye skud på stammen er denne pantstation se Dansk retursystem se http://pantstation.danskretursystem.dk/ NU kan man lægge alle sine flasker i en plastsæk med ens unikke kode, og man får sine penge på sin bankkonto efter 5 - 10 dage, når sækkens indhold er sorteret! Som pantsystemet virker i dag: Stort set alle sodavandsflasker er lavet i en plasttype så de kan knuses i en komprimator, som virker i flaskeautomaten! Alle dåser knuses i samme komprimator som plastflasker! Alle alm øl-flasker af glas sorteres på normalvis og kommes i kasser, og der er stadig en del! Hertil er der få glasflasker til sodavand og plastflasker til sodavand som også Sorteres manuelt og ender i kasser! Hertil er der så Specialøl og sodavand med alkohol i specialflasker, de ender i en stor kasse på en palle i en stor pærevælling ude i supermarkedet. Kasser med flasker som sorteres i supermarkedet ender ude ved bryggeriet og flaskerne vaskes og bruges på ny! Alle de knuste dåser og plastflasker smeltes i et stor smeltekar sådan at plasten først smelter og løber fra karet, når dette opvarmes og inden aluminiumet smelter! Plasten er meget forurenet og er ubrugelig til nye flasker, men bruges til plastproduktioner, hvor kravet til plastmassen ikke er stor. Aluminiumet derimod kan renses og bruges til nye dåser. Pallen med de specielle flasker til øl og alkoholdig sodavand! Jeg kan ikke vide det med sikkerhed men mit bud er at producenterne simpelthen indregner pantprisen i produktets endelige pris og bare smider flasken væk. Jeg har aldrig set disse alkoholsodavand eller special-øl i gamle og slidte flasker! De kommer altid i nye! Konklusionen er at systemet er endog meget besværligt at håndtere. I det supermarked hvor jeg arbejder, er der altid problemer med automaten og den er meget tidskrævende, herunder koster en sag som sådan en komprimator let 500.000 kr inden den er køreklar! HOveddelen af alle flasker de knuses bare og bruges til et eller andet sekundært plastprodukt, og alle special-flasker de kassers garanteret.. Eller i et og alt et systemer som miljøbelaster helt unødvendigtig i forhold til alternativerne som f.eks. at have satset på øl-dåsen for 25 år siden, og alt dette bare for at have en masse bøvl! Og jo altså at nogle fuldt og helt indsigtsløse politikere og populistiske folkestrømninger kan ha' en sag at kæmpe for! Redigeret d. 31-01-2013 19:31 |
31-01-2013 19:47 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5545) |
CBH Grundlæggende er jeg ikke uenig med dig. Jeg synnes blot, at du laver en hel del propotionsforvrængning. Du skriver således en hel masse under punkt 3 og går let hen over punkt 1. Under punkt 3 skriver du eksempelvis om skovfældning. Skovfældning er da i det store hele kun et problem i fattige lande. Et velstående land behøver ikke at fælde skoven får at få landbrugsjord. For et veludviklet land, er der mange andre og langt bedre måde at skabe værdier på end ved landbrugsdrift. I et gammelt landbrugsland som Danmark er skovarealet (så vidt jeg husker) stigende og ikke faldende. I øvrigt har problemerne med afskovning i høj grad noget med befolkningstilvæksten at gøre. Men igen så er befolkningstilvæksten primært et problem i fattige lande. Tilsvarende høre ting som f.eks. grundvandsforurening, overfiskeri, produktion af fast affald, iltsvind og hvad du ellers nævner bedre hjemme under punkt 2. I ringe lande har man således gode muligheder for stille krav om nedbringelse af forureningen/reduktion af ulemperne fra de ting, som du her nævner. Ofte gør man i rige og veludviklede lande det, at man laver lovindgreb i mod de ting du her nævner. Det er da i høj grad også at denne årsag, at vi har så godt et miljø i vores del af verden som vi har. Du skriver videre: "Her kan man som udgangspunkt snarere sige det modsatte, at jo bedre økonomi, desto dårligere miljø - i hvert fald, så længe man bare lader markedskræfterne råde uhindret." Men hvor får markedkræfterne lov at råde uhindret? Mig bekendt er det kun i en såkaldt banan-republik, at markedskræfterne får lov at råde frit. I vores del af verden har vi som bekendt en omfattende miljø-lovgivning. Så vidt jeg er orienteret fungere den i det store hele godt. I den politiske debat siges det således ofte, at miljø-lovgivningen her i landet er for stram. Det har den konsekvens, at produktion og arbejdspladser flyttes til lande, med en meget lempeligere miljø-lovgivning. I følge det oplyste, har det den konsekvens, at den samlede forureningen ved den udflytte produktion stiger væsentlig. |
Artikler |
Økonomi (Bionyt: 500 svar om klima) |