Husk mig
▼ Indhold

KlimaCamp09 behøver DIG! Gør en forskel!


KlimaCamp09 behøver DIG! Gør en forskel!08-06-2009 17:12
Erik
☆☆☆☆☆
(14)
[indsæt imaginært billede af Uncle Sam der peger forførende på dig]

Kom og fyr op for KlimaCamp09 den 11.-19. juli . Vær med til at campe på bæredygtig vis sammen med tusindvis af andre mennesker. Hør musik, fest og udfold dig kreativt og vær samtidig en aktiv del af kampen mod global opvarmning. Det bliver en forrygende uge med musik, kultur, workshops, vidensdeling og aktivisme.

KlimaCamp09 bliver båret ligeså meget af deltagerne som af arrangørerne, derfor er det nu, du kan gøre dit til at gøre Campen til en super fed oplevelse for os alle. Her er et par forslag til hvad hvordan DU kan gøre for KlimaCamp09:

* Spred budskabet: Inviter alle dine venner til eventet på Facebook og bed dem om at invitere deres venner osv. Linket er: http://www.facebook.com/event.php?eid=53909753014


* Gør KlimaCamp09 synlig i gadebilledet: Sæt plakater og klistermærker op i dit lokalområde. Bare skriv en mail til camp09@riseup.net med din adresse, og hvor mange du vil have.

* Vær med til at forme programmet: Tilmeld workshops, bands, film, teater, gøgl og andet. KlimaCamp09 er en åben for dine idéer. Kan du rigge cykler, lave performanceteater, bygge skraldeskulpturer eller noget tredje, så få en plads i programmet. Skriv en kort beskrivelse af din idé til camp09@riseup.net, og fortæl hvad du skal bruge, for at gøre idé til virkelighed.

* Tilmeld dig selv, dine venner eller gruppe på http://camp09.dk/tilmelding/, så vi kan få et overblik over hvor mange og hvem, der kommer.

* Deltag i forberedelserne: Vil du være med til at stable selve lejren på benene, så kom forbi til et af vores møder. Den 22. juni holder vi brunch og stormøde for dig, der vil være aktiv under Campen eller hjælpe med at bygge den. Arrangørgruppen har ugentlige møder frem til Campens afholdelse. Se næste mødedato på www.camp09.dk

Giv en hånd og vær med til at gøre KlimaCamp09 til et historisk sejt projekt, som organiserer, inspirerer og handler i retning af et bæredygtigt globalt samfund.
Tilknyttet billede:

Deltag aktivt i debatten KlimaCamp09 behøver DIG! Gør en forskel!:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Behøver vi ændre på noget herhjemme?516-10-2009 12:49
KlimaCamp09 - Fra vision til virkelighed216-01-2009 11:20
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik