| Klimaet dør for os, men ville vi dø for klimaet?19-04-2026 23:42 | |
| SirTeddy☆☆☆☆☆ (1) |
Indledning: Jeg ka godt huske for nogle år siden da man var lille knægt på vej hjem efter far havde samlet dig op fra skole og du endelig havde fået lov til at køre forbi maccen efter at ha skreget og råbt om det i en halv time og når du så endelig har fået de kyllinge nuggets og coca-cola som du sådan havde ønsket dig, er der et slattent paprør som sku forestille sig at være et sugerør. Som 8-årig var det meget svært at forstå (ka det stadig også godt være). Så bliver man jo nødt til at spørge far, hvorfor det fejlfrie plastik-sugerør pludselig blev udskiftet af pap. "Det jo bedre for klimaet" A hva for en fisk? Klimaet? Så sidder man der, med sine kyllinge nuggets og al sin forvirrelse og undre sig hvad der lige blev sagt. Fast forward til et par år senere, så er man pludseligt blevet teenager som ligger og bruge hele dagen på den "forpulede telefon", som mor jo siger, og jo mere tid du bruger på alle mulige sociale medier, jo mere begynder du at høre de samme ord dukke op "Klimakrise" "Climate change" "Klima". Sig mig, det lyder præcis som det far sad og plaprede om for et par år siden. Nu er der så gået et godt stykke tid siden at man først lærte hvad klimaet endelig er, men da er sgu stadig næsten lige så forvirrende som det var da man var en lille dreng. Don't worry, det er præcis hvorfor jeg skriver dette essay, så at i derude (og mig selv) kan blive lidt klogere på, hvad det rent faktisk er der foregår i verdenen. Hovdedel "Hvad er det overhovedet, der foregår med klimaet?" Godt du spurgte, for der foregår sgu rigtig meget lige nu, en af det vigtigste vigtige ting som alle de vigtige mennesker taler om til deres vigtige møder om vigtige ting er noget som vi kalder "fossile brændstoffer", det er meget selvforklarende. Et fossil er en form for preserveret ting som er efterladt for nogle millioner år siden af en levende organisme (noget der er levende, men ikke nødvendigvis er et dyr eller et menneske), et brændstof betyder så noget som kan gi os energi, ved at blive—you guessed it—afbrændt (BTW et fossil kan også betyde en gammel person, men dem må man desværre ikke brænde). Så et fossilt brændstof er essentielt bare noget fra et meget gammelt dødt dyr som man så brænder så at din bil kan nå til din fætters bryllup i Aarhus. Men hvad er der endeligt så slemt ved de der fossile brændstoffer? Sikke et fantastisk spørgsmål. Fossile brændstoffer har et par ulemper, nogle er dem er: Når vi afbrænder alle de døde dyr og planter, frigiver de noget der hedder kuldioxid (stort ord, som bare betyder CO2) som bidrager til noget som vi kalder for drivhuseffekten, hvad er det så for noget? Drivhuseffekten er en proces som vi kan splitte op i to (2) kategorier; den naturlige og den menneskeskabte. Den naturlige (den gode en) er når vores atmosfære stjæler en lille smule varme fra den store, hvide sol og beholder det for sig selv, så vi kan blive boende på vores dejlige klode. Den menneskeskabte (den dårlige en) er når vi afbrænder en masse ting (primært de berygtede fossile brændstoffer) som koncentrere alle de drivhusgasser (Bla. CO2) i vores atmosfære og gør at det bliver meget varmt på hele kloden (lige udover Danmark, ka ik huske sidste gang temperaturen var højere end 26), når det så bliver så varmt som det nu er, begynder de kolde lande simpelthen at langsomt smelte væk. En anden ulempe er så hvor vedvarende de døde dyr er. Som jeg sagde tidligere, ta'r det mange, mange år for fossiler at formere, så vi kan faktisk ikke bare blive ved med at lave fossile brændstoffer, og før eller senere, så løber vi simpelthen tør for dem. Men man ska jo også huske at se ud af fjendens briller en gang imellem. Hvad er der af fordele ved fossile brændstoffer? Ja, nu er fossile brændstoffer jo ikke det rene helvede, der er faktisk også lidt godt i det. En af de gode ting er hvor kompakt energien er. Kul er en af de mest energitætte brændstoffer (det betyder bare at der er meget energi i lidt kul) hvilket gør det optimalt for opbevaring. Hvis du har dig en fabrik med nogle 100 tons lagerplads, og du fylder det hele op med kul, har du masser af energi til at holde dig godt kørende (du ka også fylde det op med løg, hvis du er meget glad for løg). Afslutning: Okay så hvis nogen af jer rent faktisk formåede at forstå noget af det jeg sagde, er den her del nok ik lige så essentiel for jer og så ka i godt bare gå videre til den næste artikel eller youtube video eller hvad end der nu lige ender på jeres feed, men til jer der ikke har en PHD i fossile brændstoffer, nu ska vi til at tale lidt om hvordan vi som unge kan blive mere engagerede I kampen om klimaet og hvilken rolle vi har for klimaet. For jeg har selv set situationer, hvor unge gør noget for klimaet og situationer, hvor de bare totalt lader være. Jeg har venner der cykler i regnvejr for at spare CO₂, og så har jeg også set folk bestille én sodavand på Wolt som om det er helt normalt. Jeg har været til fester, hvor folk snakker om global opvarmning, mens de smider plastik i restaffald. Det er sådan at vi prøver, men kun så længe det ik belaster os for meget. Og så er der jo spørgsmålet om, hvorvidt vi unge har et særligt ansvar. Mange voksne elsker at sige det. "Det er jeres fremtid." og ja, vi kommer til at leve længst med konsekvenserne, så vi har selvfølgelig et ansvar. Men hvorvidt er det vores ansvar, og hvorvidt er det alles ansvar? |
| 20-04-2026 08:34 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Klimaet har det rigtig godt. Jorden bliver grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig. Ørkenerne skrumper langsomt, men sikkert. Og det gælder både de varme sandørkener og de kolde isørkener. Der er med andre ord ingen grund til panik. Tilknyttet billede: ![]() |
| 20-04-2026 23:08 | |
| Oildriller1★★☆☆☆ (196) |
Der er da helt sikkert gået noget børne TV tabt i denne yndling - velsagtens på DR's venstreorienterede kanaler. Han har ret for såvidt at skældsordet "fossile brændsler" er genialt som indoktrinerende og folkeforførende begreb - og jo, man må godt brænde ældre mennesker, blot man sikrer sig de allerede er afgået ved døden.... Trods dette er begrebet "fossile brændsler" ligeså misforstået som klima debatten er afsporet, og for at blive i sporet af ungdommelig dannelse: - Olie og gas er rigtignok opstået fra sin oprindelige form af "små organismer" der gennem millioner af år har bundfældet sig. Ved påvirkning af enormt tryk, en vis temperatur og ligeså vigtigt - ideelle forhold af cap rock, der tillader dannelsen, er disse via kemiske processer omdannet til nye materialer, heraf olie og gas. - Akkurat som kalk forekomster, af dem der er blotlagt ved Stevns og Faxe med samme berettigelse kan betragtes som af "fossil" oprindelse. Det samme udtryk kan bruges om Thorvaldsons marmorskulpturer eller de gamle grækeres/romeres forkærlighed for marmor arkitektur - igen små organismer aflejret i et urhav, men nu delvist omsmeltet til det man kalder en metamorf bjergart. - Selv diamanter har sandsynligvis på et eller andet tidspunkt, før de blev sendt ned i jordkappens dyb haft et "fossilt" ophav. "De voksne kan også være bange", som dette forum tydeligt bærer præg af, men vogt dig for letkøbte og underlødige folkestemninger. Synes da absolut ungdommen bør gå forrest med et godt eksempel, hvis det hele ikke bare skal fremstå som endnu en måde at undslippe undervisning eller fremstå politisk korrekt. Læg handling bag ordene! - Ikke flere studie rejser til eksotiske lokaliteter. Elbusser til udflugter i lokalområdet må da række i klimaets navn. - Ikke flere unødvendige elektroniske gadgets (iøvrigt med olie som en essentiel bestanddel). - Ikke mere unødigt overforbrug med tilfældige indkøb fra kinesiske hjemmesider. - Husk at rydde op efter jer selv også selv om folk er ansat til at rydde op efter jeres køb og smid væk festivaler. - Ingen flyferier til det sydlige Europa. Listen af gode tiltag er jo uendelig - find selv på flere. |
| RE: Aktiv dødshjælp til klimabenægtere?23-04-2026 09:39 | |
| Jakob★★★★★ (10086) |
SirTeddy skrev: Lad os se... papsugerør blev indført i 2021, og da var du 8 år ... det er 5 år siden, så du må altså være ca. 13 år i dag. Er det troværdigt.?? De havde nok glemt tudkoppen. Men ellers er det da vist kun et af mange eksempler på, at miljøpolitik og dyrevelfærd lukrerer på klimapolitikken, hvor det omvendte burde være tilfældet. Man kan måske næsten fristes til at tro, at der må eksistere en bagvedliggende strategi beregnet til at gøre de unge syge og lede ved klimapolitik. De burde nok have talt om "økologisk og etisk bæredygtighed" frem for ensidigt om "klima". Oildriller1 skrev: Jeg kan se, du allerede har et godt arsenal, og det er ikke en stor kunst som JP at forvandle grøn til giftiggrøn, men jeg kan da godt bidrage med lidt mere. Er du bekymret for klimaet mit barn, så må du hellere gå i skole i stedet for at blive kørt og spendere din næste weekend på at samle affald i vejgrøfter langs hovedvejen. Far og mor har desværre ikke tid til at hjælpe, fordi de skal køre flere hundrede kilometer i bil til et vigtigt politisk møde i landsforeningen imod vindmøller og solceller. De skal i den kommende tid også arbejde meget mere for at få råd til grøn omstilling, og det går desværre ud over den kvalitetstid, som vi ellers så gerne ville have sammen med familien. Det kniber måske lidt med troværdigheden, når børn skal belæres og bankes på plads, men hvad betyder det, når man har magten.? "Man kan narre alle folk i nogen tid, og nogle folk hele tiden, men man kan ikke narre alle folk altid". Og hvad sker der så, når de unge ikke gider at diskutere det mere og i stedet blot overgår til helt fredsommeligt at hade og foragte de gamle egoistiske lystløgnere og generationsrøvere, som tog det smukkeste, og som ikke ville løfte ansvaret for en bæredygtig fremtid.? Det væsentligste og mest imponerende resultat af dit lange slidsomme arbejdsliv, som du vil ende med at opleve, er måske, at aktiv dødshjælp nu er halvt implementeret som et gode fra velfærdsstaten til dig. Jeg forstår godt, at du er meget bange for at miste dit job og se dit fag blive gjort uønsket. Men i mine øjne bør du finde en vej til at acceptere det og se det positivt. Det har gjort lykke mange steder i mange årtier, at fossilindustrien har kunnet forsyne samfund med energi. Men selvfølgelig vil de unge da ikke fortsætte med at forbruge de sidste nødrationer og den sidste strøm på batteriet, når vi omsider har teknologien til at overgå til vedvarende energi, vel.? Hvor dumme tror du, de er.? Jeg tror, at de er meget dumme, men dog ikke SÅ dumme. Når jeg tænker på oliekrisen i 70'erne og ser på Hormuz i dag, så burde det føles som en dybt flov historie for dig at erkende, at Danmark endnu ikke er kommet længere med vindmøllerne, så jeg har forståelse for, at du kan være bange for konsekvenserne. Redigeret d. 23-04-2026 09:44 |
| 03-05-2026 16:25 | |
| Jørgen Petersen★★★★★ (8074) |
Klimaet er ikke ved at død. Tværtimod bliver denne klode grønnere og grønnere og mere frodig.
Tilknyttet billede: ![]() |
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| DR til de unge: "Vi kommer til at dø" | 24 | 14-05-2017 10:29 |
| Når du er 9 år gammel, skal du dø | 7 | 06-06-2008 08:00 |
| Nyheder | Dato |
| 30.000 EU-borgere vil dø på grund af klimaforandringer | 06-05-2009 07:58 |