Husk mig
▼ Indhold

Klimamodeller og deres kalibrering


Klimamodeller og deres kalibrering21-03-2009 15:59
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
Nu har jeg fulgt lidt med på dette forum og syntes der er mange spændende diskussioner. Noget der har slået mig er, at der aldrig rigtig er blevet kigget direkte på, hvor godt klimamodellerne rent faktisk er kalibreret (og for så vidt heller ikke på andre blogs), så hvorfor ikke bare tage et førstehånds kig på kalibreringen.

Når det handler om dynamisk modellering er der nogle væsentlige punkter som er vigtige at gøre sig klart:

1. En dynamisk model bør kalibreres for én tidsperiode og valideres for en anden tidsperiode. I kalibreringsperioden "skruer" man på modelparametrene og får modellen til at "fitte" bedst muligt. I valideringsperioden skruer man absolut ikke, men observerer kun hvor godt modellen "fitter" observationerne.

2. Jo længere dataserie man har til kalibrering/validering jo bedre. Og her er 100 år dataserie for klimamodellerne at betragte som en temmelig kort dataserie.

3. Jo flere variationer der er i dateserien jo bedre. Med andre ord - en model der kan eftervise de betydende variationer i dataserien "forstår" i højere grad de overordnede styrende parametre. Hvis vi relaterer dette til klimadata er der som udgangspunkt ikke en særlig overbevisende dataserie, fordi der er én overordnet trend (stigende) i hele dataperioden. Dette betyder så at de mindre variationer i denne trend er de eneste muligheder for at få "testet" modellerne.

4. I det øjeblik man laver scenarier der kommer ud over de værdier man har i dataserien introducerer man en væsentlig øget usikkerhed og jo "længere væk" man kommer fra data jo mere usikkerhed introduceres.

Til det sidste punkt kan siges, at man jo netop i mange tilfælde er nødsaget til at bevæge sig ud over grænsen for den kendte dataserie når man laver senarier. Man skal bare være klar over at man bevæger sig i usikkert område. Modellen har jo kun opsamlet erfaring inden for den viden der ligger i dataserien. Når det så er sagt mener jeg faktisk at dynamiske modeller er bedste bud på p netop den problemstilling, men vel at mærke KUN hvis man har en troværdig model. Og hvornår har man så det? Lad os tage et kig på klimamodellerne.

Det man oftest ser fremstillet i forbindelse med klimamodeller er figur 1 (se vedhæftede doc), der viser forskellige fremtidsprognoser. Det fremgår bare ikke af denne figur, hvor godt modellerne er kalibreret i de forløbne 100 år. Inden vi går videre til næste figur, er det måske værd at dvæle lidt ved figuren og undre sig over at det scenarie, der viser uændret 2000- niveau, på det nærmeste er en ret linje – svagt stigende - men ingen synderlige udsving i 100 år. Det fortæller, at der i modellerne ikke lagt naturlige klimapåvirkende parametre ind i modellen, som der kan laves prognose for.

På næste figur (2) ses adskillige modellers kalibrering til observeret temperatur. Alle klimamodellerne viser overordnet samme trend og er derfor midlet og vist som rød linje. Den observerede temperatur (sort) af uransagelige grunde vist med en større variation end man normalt ser. (Man kunne få den mistanke, at det var et bevidst valg fra IPCC med henblik på at sløre sammenligningen af model og obs temp.). Ved første øjekast ser kalibreringen måske meget fornuftig ud, men ved et nærmere eftersyn er perioden 1910-1970 problematisk. For at tydeliggøre den generelle trend i observerede temp. har jeg på en tilsvarende figur (nr 3) indsat trendlinjer svarende til den af IPCC officielle temperaturudvikling for perioden 1910 til 1970. IPCC officielle temp. har jeg for erindringens skyld indsat oppe i venstre hjørne af figuren.

Trenden for den obs. temp. viser en markant stigning fra 1910 til 1940, og umiddelbart efter et markant fald frem til 1950 og først i 1965/70 begynder igen en markant stigning – og det er som bekendt den der bekymrer mange pga. af sammenfaldet med kraftigt stigende co2 udledninger.
Ang. den modellerede temp. er det værd at hæfte sig ved, at den slet ikke er i stand til at beskrive variationerne frem til 1970. Den modellerede temp. stiger så at sige bare jævnt op gennem perioden frem til vulkanudbruddet "Argung". Her sker der så til gengæld en ret markant nedgang i model temp., som passende får den ned på niveau med den observerede. Det er jo i øvrigt ret bemærkelsesværdigt, at det eneste, der tilsyneladende kan bringe den modellerede temperatur ned, er vulkansk aktivitet. Det ser derfor også ud til, at når der er en aktiv vulkan så "får den ikke for lidt" mht at skrue på den parameter.

Men lad os nu tage udgangspunkt i de indledningsvis nævnte kriterier
For mig at se er det tydeligt at man har brugt rigtig meget "knofedt" for at fitte modellen på perioden 1970 til 2000 – og her klarer modellen sig sådan set også godt. Problemet er så perioden inden, hvor modellen slet ikke beskriver variationerne. Er der så noget problem i det? Ikke ifølge Eigil Kaas (DMI) som jeg havde en mail korrespondance med ang. dette emne. Han skriver bl.a.:" End ikke en fuldstændig perfekt model vil derfor nogensinde kunne eftergøre det observerede temperaturforløb helt præcist. Det væsentlige er, at modellerne i rimelig grad kan beskrive det observerede temperaturforløb." Her vil jeg så tillade mig at være enig og uenig. De små "takker" på kurverne er jo ikke væsentlige at modellere, men jeg mener at de stigende (1910-1940) og faldende (1940-1950) trends er ret væsentlige at beskrive. De er i størrelsesorden samme som den seneste stigning fra 1970 til 2000.
Hvad angår længden af den kalibrerede periode må man blot konstatere 100 år ikke er meget i relation til globale klimaændringer. Dertil kommer at perioden heller ikke indeholder væsentlige variationer. Hvis man nu havde haft en dataserie tilbage fra vikingetiden at kalibrere efter, så havde man haft en hel anden mulighed for at teste modellen i forhold til temperaturændringer inden mennesket for alvor påvirker. Jamen modellen er jo testet i forhold til den periode - kan man så høre forsvarere af modellerne sige. Ok lad os kigge på den kalibrering som naturligvis er handikappet af en noget større uvished om, hvad temperaturen egentligt har været. Og min mening er den figur (nr 4), kan findes: IPCC report s 682) ikke særligt overbevisende. For det første ender man op med ikke at have væsentlige temp. ændringer, da man har valgt at ligge sig i middel af de forskellige proxydata. Den variation modellen trods alt udviser udgøres stort set af vulkansk aktivitet. (og så drivhusgasserne i slutningen i det forrige århundrede.) Næppe en modellering man skal lægge stor vægt på. Det er jo i øvrigt bemærkelsesværdigt at man behændigt har undgået den varme periode omkring år 1000, og dermed skulle undgå at modellere en faldende temperatur, som vulkansk aktivitet nok ikke kan bære igennem.

Hvad er så læren af alt dette? For mig er det ret evident at modellerne ikke er kalibreret særligt overbevisende. En model der er i stand til at beskrive den observerede temperatur i en periode fra 1970 til 2000, mens det er ikke rigtigt fungerer for perioden 1910 til 1970 og for så vidt heller ikke fra 2000 til 2009. Dvs i runde tal fitter modellen i 30 ud af 100 år. Ikke en kalibrering jeg ville lægge for megen tillid til inden for mit eget fagområde. Dette er tilsyneladende anderledes for IPCC.
Her vil jeg så i mit indlæg gå fra faglig vurdering over i en mere filosoferende retning. Jeg mener det er problematisk, at IPCC udmelder, at det med meget stor sandsynlighed er menneskeskabt temperaturstigning vi har været vidne til de seneste årtier: Most of the observed increase in global average temperatures since the mid-20th century is very likely due to the observed increase in anthropogenic greenhouse gas concentrations. Denne udmelding kommer jo i væsentlig grad på baggrund af modelleringen. IPCC skriver endvidere om scenarierne: There is considerable confidence that climate models provide credible quantitative estimates of future climate change, particularly at continental scales and above".

Med de seneste 10 års temp. udvikling i minde, er det efter min mening ikke usandsynligt, at IPCC skyder over målet. Buen er spændt hårdt og det kunne gå hen at ligne et selvmål, hvis den nuværende markante rygvind stilner af som følge af 10 år mere uden stigning i temp. Jeg mener det ville bedst at melde usikkerhederne mere åbent ud. Konsekvensen kan være, at folk generelt mister tilliden til den videnskabelige verden. Dette vil jo være en direkte parallel til hvad der sker nu på det økonomiske område. Den globale finansielle krise har jo ført til en dyb mistillid til hele det finansielle system. Kan det samme ske på det naturvidenskabelige område? Og er det IPPC prædiker ikke bare en parallel til en hver anden tro, hvor er videnskaben? Jeg tænker også man risikerer rigtig mange gode "grønne" initiativer ryger ud med "badevandet" og hele udviklingen hen mod en renene energisektor lider tilbageslag. For ikke at nævne de uhyrlige summer der vil blive brugt på tiltag som ikke vil gøre nogen eller kun lidt nytte. Et modargument vil være – jamen så sker der jo ingen ting og vi kan ikke lade usikkerheden råde, for så er det pludseligt for sent at reagere på katastrofen - . Hertil vil jeg tillade mig at postulere at man måske kan narre verdens befolkning i et stykke tid, men det holder ikke i længden – og så vil det blive ret meget op af bakke, hvis det viser sig at temperaturen om 10 år igen vil stige som følge af klimagasser. Der er fra IPCC blæst i den store alarmklokke, alle bringes i paniktilstand, i stedet ligner det selvmål der kommer til at have store konsekvenser.

/// F-Gertz
Tilknyttet fil:
grafer.doc
21-03-2009 17:58
Fafner
★☆☆☆☆
(53)
F-GERTZ skrev:
Når det så er sagt mener jeg faktisk at dynamiske modeller er bedste bud på p netop den problemstilling, men vel at mærke KUN hvis man har en troværdig model. Og hvornår har man så det?
/// F-Gertz


Denne diskusion er helt central, jeg har som F-GERTZ arbejde professionelt med dynamisk modellering, og kan med sikkerhed sige, at et professionelt miljø aldrig ville anerkende de kalibreringer, der ligger til grund for IPCC's fremskrivninger. Der er tale om kurvefitning af værste skuffe med et politisk sigte.

se osse http://www.climate-skeptic.com/2009/02/a-cautionary-tale-about-models-of-complex-systems.html
RE: Ingen kalibrering21-03-2009 20:59
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
F-GERTZ skrev:
Nu har jeg fulgt lidt med på dette forum og syntes der er mange spændende diskussioner. Noget der har slået mig er, at der aldrig rigtig er blevet kigget direkte på, hvor godt klimamodellerne rent faktisk er kalibreret.


Der er ikke nogen kalibrering af klimamodellerne, man lave bare nye modeller hele tiden.

Det er ikke nemt at diskutere noget så useriøst.
RE: Ultra kort version af indlæg21-03-2009 22:39
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
Ok- det blev vist et lidt langt indlæg jeg lagde ud med - her er så den ultra korte udgave:

Se figur:
Trenden for den obs. temp. viser en markant stigning fra 1910 til 1940, og umiddelbart efter et markant fald frem til 1950 og først i 1965/70 begynder igen en markant stigning.
Ang. den modellerede temp. (rød) er det værd at hæfte sig ved, at den slet ikke er i stand til at beskrive variationerne frem til 1970. Den modellerede temp. stiger så at sige bare jævnt op gennem perioden frem til vulkanudbruddet "Argung". Her sker der så til gengæld en ret markant nedgang i model temp., som passende får den ned på niveau med den observerede. Det er jo i øvrigt ret bemærkelsesværdigt, at det eneste, der tilsyneladende kan bringe den modellerede temperatur ned, er vulkansk aktivitet. Det ser derfor også ud til, at når der er en aktiv vulkan så "får den ikke for lidt" mht at skrue på den parameter.

For mig er det ret evident at modellerne ikke er kalibreret særligt overbevisende. En model der er i stand til at beskrive den observerede temperatur i en periode fra 1970 til 2000, mens det er ikke rigtigt fungerer for perioden 1910 til 1970 og for så vidt heller ikke fra 2000 til 2009. Dvs i runde tal fitter modellen i 30 ud af 100 år. Ikke en kalibrering jeg ville lægge for megen tillid til inden for mit eget fagområde.

///F-GERTZ
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 21-03-2009 22:40
21-03-2009 23:46
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
F-GERTZ skrev:
Det er jo i øvrigt ret bemærkelsesværdigt, at det eneste, der tilsyneladende kan bringe den modellerede temperatur ned, er vulkansk aktivitet. Det ser derfor også ud til, at når der er en aktiv vulkan så "får den ikke for lidt" mht at skrue på den parameter.


Jeg for stå stadig væk ikke hvorfor Heklas udbrud i 1948 ikke er med i modellerne. Kan man sortere i den vulkansk aktivitet?
22-03-2009 10:52
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
Kulden Varmen: Jeg for stå stadig væk ikke hvorfor Heklas udbrud i 1948 ikke er med i modellerne. Kan man sortere i den vulkansk aktivitet?


Dit spørgsmål fik mig til at undersøge det nærmere og Hekla er nok for lille, men er der ikke et lille bumb på den modellere graf? Hekla ligger midt i feltet med indeks 4 på VEI skala. Den går fra 0 til 8 (8 kraftigst). oplysninger fra Wikipedia. Se nedenstående liste. Jeg har sorteret så det kun er udbrud fra de sidste 100 år der er med. Dog undtaget 2 største som jeg syntes fortjener at blive nævnt.

Bemærk at Novarupta (VEI 6) ikke er markeret på kalibreringgrafen, men det er nok fordi temp ikke lige går den rigtige vej. Modellen markerer faktisk udslag her. Så det er nok modellørens kriplen i fingrene for at fremhæve de steder hvor modellen "spiller" og undlade at gøre det hvor det modsatte er gældende.

Noget som er i særklasse underligt er det kraftige fald i den modellere temp ved argung som er nede i klasse 5 og hvordan kan det lade sig gøre at den modellere temp begynder at falde inden selve udbruddet?

Og slutteligt viser udbruddet Pinatubo, som er VEI 6, og er stort, at modellerne nok overestimere vulkanernes effekt.

8. Seneste I kategori 8 er Taupo (Oruanui eruption), 26.000 BP (største nogensinde registreret)
7. Mount Tambora, 1815, største I 1600 år. 1816 became known as the Year Without a Summer
6. Mount Pinatubo, 1991
6. Novarupta, 1912
6. Santa María, 1902
5. Mount Hudson, 1991
5. El Chichón, 1982
5. Mount St. Helens, 1980
5. Mount Agung, 1963
4. Mount Spurr, 1992
4. Galunggung, 1982
4. Hekla, 1947
4. Parícutin, 1943-52
4. Mount Pelée, 1902
3. Mount Etna, 2002-03
3. Nevado del Ruiz, 1985
3. Eldfell, 1973
3. Surtsey, 1963-67
3. Mount Vesuvius, 1913-47
2. Mount Usu, 2000-01
2. Whakaari/White Island, 2001
2. Tristan da Cunha, 1961
2. Kilauea, 1924
1. Nyiragongo, 2002
1. Kilauea, 1983 –
0. Piton de la Fournaise, 2004
0. Mauna Loa, 1984
22-03-2009 11:52
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
F-GERTZ skrev:
Dit spørgsmål fik mig til at undersøge det nærmere og Hekla er nok for lille, men er der ikke et lille bumb på den modellere graf? Hekla ligger midt i feltet med indeks 4 på VEI skala. Den går fra 0 til 8 (8 kraftigst). oplysninger fra Wikipedia.


Her er der noget som er smuttet for dig. Vulkaner virker ved at de sender svovl-gas ud af atmosfæren. Det er ikke styrken af ubrudet som betyder noget, men den mængde svovl som bliver udsendt. Det har også betydning og udbrudet sker ved ækvator eller på høje bredegrader. Svovlet omdannes gradvist til svovlsyre som skygger for solen, og dermed afkøler jorden. Svovlsyren kan man genfinde i iskærner, som en forøgelse af surhedsgraden.
Redigeret d. 22-03-2009 12:00
22-03-2009 12:50
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
Er godt klar over din pointe, men VEI kan vel bruges som en grov indeling, der er en faktor 10 i forskel i mængde stof der bringes op i atmosfæren for hvert skalatrin. Hvorfor savner du Hekla i klimamodel? mener du der var forholdsvis meget svovl i det udbrud? Der er jo 100 gange mindre materiale i den end i skala 6 vulkanudbrud
22-03-2009 12:51
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
F-GERTZ skrev:
På næste figur (2) ses adskillige modellers kalibrering til observeret temperatur. Alle klimamodellerne viser overordnet samme trend og er derfor midlet og vist som rød linje. Den observerede temperatur (sort) af uransagelige grunde vist med en større variation end man normalt ser. (Man kunne få den mistanke, at det var et bevidst valg fra IPCC med henblik på at sløre sammenligningen af model og obs temp.). Ved første øjekast ser kalibreringen måske meget fornuftig ud, men ved et nærmere eftersyn er perioden 1910-1970 problematisk. For at tydeliggøre den generelle trend i observerede temp. har jeg på en tilsvarende figur (nr 3) indsat trendlinjer svarende til den af IPCC officielle temperaturudvikling for perioden 1910 til 1970. IPCC officielle temp. har jeg for erindringens skyld indsat oppe i venstre hjørne af figuren.


Man har valg kun at se på atmosfæren (og ikke på havet) og kun på temperturen uden at se på luftfugtigheden.
RE: svovl fra vulkaner22-03-2009 12:52
Fafner
★☆☆☆☆
(53)
Findes der en opgørelse over svovlmængden? Og den er er vel korreleret med udbruddets styrke?
22-03-2009 13:00
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
Man har valg kun at se på atmosfæren (og ikke på havet) og kun på temperturen uden at se på luftfugtigheden


det må du lige uddybe??
22-03-2009 13:20
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
Fafner skrev:
Findes der en opgørelse over svovlmængden? Og den er er vel korreleret med udbruddets styrke?


godt spørgsmål - jeg kan ikke lige finde noget - men har på den anden side heller ikke brugt meget tid på at lede
RE: ingen sammenhæng22-03-2009 16:05
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
Fafner skrev:
Findes der en opgørelse over svovlmængden? Og den er er vel korreleret med udbruddets styrke?


Nej der er ingen sammenhæng. Det er også et spørgsmål om vulkanens retning. Hvis udbruddet sker på siden i en sprække på siden af vulkanen vil udbruddet ikke komme så langt op i atmosfæren.
22-03-2009 16:17
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
F-GERTZ skrev:
Man har valg kun at se på atmosfæren (og ikke på havet) og kun på temperturen uden at se på luftfugtigheden


det må du lige uddybe??


1. Havet rummer mere varme end atmosfæren, kun ca. 500 gange mere varme.

2. Varmemængden i et givet rumfang af luft er afhængig af massen og af den varme som kan frigøres når dampen i luften omdannes til vand. Det vil sige at 26'C med nær 100%s luftfugtighed er varmere end 40'C med 10%s luftfugtighed.

Der er en tradition for at man kun bruger temperturen og ikke tager hensyn til dugpunktet.
Redigeret d. 22-03-2009 16:17
22-03-2009 20:35
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
kulden-varmen skrev:
1. Havet rummer mere varme end atmosfæren, kun ca. 500 gange mere varme.

2. Varmemængden i et givet rumfang af luft er afhængig af massen og af den varme som kan frigøres når dampen i luften omdannes til vand. Det vil sige at 26'C med nær 100%s luftfugtighed er varmere end 40'C med 10%s luftfugtighed.

Der er en tradition for at man kun bruger temperturen og ikke tager hensyn til dugpunktet.


jeg er stadig ikke med på relationen til kalibreringen - jeg tænker det var det du kommenterede?!?!
22-03-2009 21:34
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
Hvordan kan du lave en model af halen af en ko! Uden at medtage koen? Og har du nogen mulighed for at kalibrere denne model uden at snyde?
22-03-2009 22:12
F-GERTZ
☆☆☆☆☆
(9)
Du må meget undskylde, men du bliver nødt til at blive lidt mere konkret hvis jeg skal forstå din pointe.
RE: forsøg på en forklaring23-03-2009 00:24
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2592)
Man lave modeller som ikke tager hensyn til ændringer havstrømmene, påtrods af de har meget stor betydning for klimaet. Og når man gør sådan, hvordan kan man så forvente at modellen siger noget rigtigt?

Man har somregl kun temperturen kl12, og må udfra den gætte sig til hvordan temperturene var i hele døgnet. Da høj luftfugtighed giver lav varitition temperturer i læbet af det døgn og tør luft giver stor varitition så kan man godt gøre det, hvis man kan gætte sig til luftfugtigheden. Men det gør man ikke. Man køre med den samme luftfugtighed i alle måle punkter. Og når man gør sådan, hvordan kan man så forvente at modellen siger noget rigtigt?
23-03-2009 09:08
rick_uk
★★★★☆
(1140)
KV:

Jeg for stå stadig væk ikke hvorfor Heklas udbrud i 1948 ikke er med i modellerne. Kan man sortere i den vulkansk aktivitet?


F-GERTZ:

Bemærk at Novarupta (VEI 6) ikke er markeret på kalibreringgrafen, men det er nok fordi temp ikke lige går den rigtige vej. Modellen markerer faktisk udslag her. Så det er nok modellørens kriplen i fingrene for at fremhæve de steder hvor modellen "spiller" og undlade at gøre det hvor det modsatte er gældende.

Her er en artikel der forklarer noget om den vulkanske virkning på klimaet, det er vist ikke kun VEI (Volcanic Explosivity Index) der skulle tages højde for:

"Current volcanic activity and climate?"

http://www.realclimate.org/index.php/archives/2006/05/current-volcanic-activity-and-climate/langswitch_lang/in

...there are a number of conditions that need to be fulfilled before an eruption will show up in the climate record...The observant among you will notice that all of these volcanoes are in the tropics, and this turns out to be a crucial determinant of how much climate impact there is. Additionally, each of the these eruptions had a high VEI (Volcanic Explosivity Index) and high sulphur dioxide amounts in the ejecta. In each case, the eruption was so strong that significant amounts of sulphur dioxide (which gets converted to sulphate aerosols) were carried up into the stratosphere (12 to 15 km above the ground). There, because this is well above the clouds and rain of the troposphere, the sulphates can hang around for a long time (a few years) while sulphates in the lower atmosphere get quickly washed out and don't generally have a long term impact (but there can be exceptions - see below). This can happen equally well in the mid and high latitudes, but the key factor in tropical eruptions is that the circulation of the stratosphere (rising in the tropics, subsidence in the high latitudes) favors the worldwide dispersion of tropical sulphates, but pushes high-latitude sulphates right back down again. So for tropical eruptions, the effects both last longer and are more widespread than for equally explosive high-latitude eruptions.

Volcanoes can provide great tests for climate models, and indeed, predictions of the impacts of Pinatubo (before they happened) proved very accurate (about a 0.5 C cooling after about 18 months)

Fed skrift min.

Håber linket er oplysende



Vh rick

Vi har hørt varslerne. Klokken tikker....Informerede valg.
23-03-2009 11:02
sg17a
★★☆☆☆
(378)
Når man kalibrerer en model er der nogle forhold man normalt synes ville belyse. Skal modellen benyttes til at kvalitativt til at forstå nogle processer og feedback mekanismer eller kvantitativt til at komme med estimater for temperaturstigninger. Man har måske haft lidt for meget fokus på det sidstnævnte.

Jeg finder det lidt kritisk at man ikke bruger modeller i større grad til at forstå mekanismer. En integreret klimamodel bør kunne inkludere naturlige feedbackmekanismer som eksisterer i dag - eksempelvis EL Nino / La Nina år, Man snakker også om Golfstrømmens store betydning. Er denne inkluderet i eksisterende klimascenarier? (Har ikke kunne finde noget om det). Disse mekanismer har større betydning for vores forståelse af klima end en stigning for x antal grader over en årrække, og kan man begyde at modellere disse instabile ligevægte er jeg sikker på man finder mange andre store og små feedbackmekanismer man ikke har været klar over eksistere.




Deltag aktivt i debatten Klimamodeller og deres kalibrering:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klima – kan man tro på klimamodeller?7331-12-2023 17:28
Amplifikation af CO2-signalet grundlæggende fejlberegnet i standard klimamodeller?617-08-2018 18:59
John Christy: Klimamodeller overvurderer effekten af drivhusgasser1209-03-2018 01:41
Stagnation i globale temperaturer inkonsistent med klimamodeller8430-06-2014 14:56
Evaluering af klimamodeller2316-08-2013 16:36
Artikler
Klimaforskning og klimamodeller
Klimamodeller (Bionyt: 500 svar om klima)
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik