Husk mig
▼ Indhold

Klimaøkologisk køkkenhave



Side 4 af 6<<<23456>
24-08-2016 02:47
no100
★☆☆☆☆
(102)
@ JAKOB

Jeg tror altså, at du undervurderer komposten, den kan være super stærk..!

Har du et bud på, hvordan man kan måle kompostens styrke..?


Kompost er et meget varieret materiale, at måle på indholdets gødnings værdier er ikke noget jeg har hørt private gør, men der er masser af målinger som vi kan bruge som standart værdier.

Kompost Organisk Jordforbedringsmiddel fremstillet af: Kildesorteret, organisk dagrenovation: 70 % (friskvægt) Grenaffald fra haver og parker: 30 % (friskvægt) Tilsat: intet
Næringsstoffer i foreliggende kompost kg/ton Kvælstof - total 14,3
Ammonium-kvælstof 1,3
Nitrat-kvælstof 0,0
Fosfor - total 4,6
Kalium - total 8,1
Magnesium – total 0,8
Svovl – total 2,0

Kile.
http://www.biovaekst.dk/fileadmin/user_upload/PDF/2016aug 2017jul_BioV_KOD_kompost_deklaration.pdf

Kompost deklaration Organisk jordforbedringsmiddel fremstillet af: Have- og parkoverskud: 100 % (grene og blade o. lign. fra haver og parker) Tilsat: Intet
Næringsstoffer i foreliggende kompost kg/ton Kvælstof – total 5,2
Ammonium-kvælstof 0,04
Nitrat-kvælstof 0,11
Fosfor-total 1,0
Kalium –total 2,7
Magnesium – total 1,3
Svovl – total 0,7

Kile.
http://www.karanoveren.dk/sites/karanoveren.dk/files/kompost_-_folder_-_vejledning_i_anvendelse_af.pdf


den stærkeste kompost får man ved at bruge køkken affald og den kan komme op på 17 kg Kvælstof/ ton.
Og til sammenlinning kan vi tage NPK kunstgødning 14 -3 -18 indeholder eksempelvis 140 gram ren kvælstof, 30 gram fosfor og 180 gram kalium pr. kg.

Omregnet til kg / ton.

Kvælstof 140kg.
Fosfor 30kg.
Kalium 180kg.
Total gødnings værdig = 350 kg / ton kunstgødning.

Der skal således 20,5 kg kraftig kompost til at erstatte 1 kg kunstgødning og hvis det er ren havekompost skal du bruge 58 kg.

Som det ses af oven stående er der stort set ikke nitrat i gødning, du kan lave din kompost forkert så der opstår nitrat og du kan stoppe al komposten ned i jorden på et meget lille areal og få nitrat.
Ved normal brug af kompost er det kun ¼ der er tilgængeligt som gødning det første år, de følgende år halveres mængden af kompost pr. år ind til det alt sammen er omsat, hvis det straks blev til nitrat når det kom på jorden ville der ikke være noget der hed humus.
Din ide med at nedpløje græsset er ikke fuldend, du bliver nød til at dægge til med sort plast lige efter og så vende 2 måneder ca. så skal du have heldags regn eller vande grundigt, så er den hjemme.
Har du overhovedet så meget materiale til kompost at du kan lave en bunke der er stor nok til at du vil få nitrat?

no100.
24-08-2016 13:12
Jakob
★★★★★
(9216)
­­




@no100


Tak for dit svar.

Jeg forstår godt, at der er sandsynlighed for langt mindre nitrat nedsivning fra kompost end fra kunstgødning og gylle.
Men efterhånden, som du graver dig ned i suppedasen, så ser du nok også, at man umuligt helt kan frikende komposten i praksis. For meget afhænger af håndteringen (ikke så meget mængden) til at kunne gøre dette.

Jeg er nået dertil, at jeg ikke rigtig tror på teoretiske garantier, når de bliver for avancerede, og jeg tilmed gennem årtier har hørt på så ufatteligt mange seriøse påstande, som ikke holdt vand.


En billig og pålidelig nitratmåler søges..!



Når jeg finder den, så vil det sætte nogle forsøgsplaner om et mere kontrolleret dyrkningsmiljø i køkkenhaven i et mere realistisk lys.

Men jeg forventer allerede, at nogle af de mere gødningskrævende afgrøder skal dyrkes i en form for højbed.
Så længe det er i lille skala kan det måske også gøres ganske overkommeligt at kontrollere/begrænse nedbøren i højbede.
Der må jo nok trods alt gælde den enkle naturlov, at hvis jorden ikke får vand, så kan der heller ikke sive noget ned.

Kompostdynger på jorden bør måske også delvist beskyttes imod regn efterår og vinter, og når de fjernes bør man medtage de øverste 10-20 cm jord fra kompostpladsen og erstatte den med mager jord.












Husråd imod Kattelopper søges..!

Lige pt er mit lokale økosystem så plaget af kattelopper, at jeg næsten ikke kan tænke på andet.
Jeg har prøvet loppegift (og ser mulige bivirkninger), og jeg gider ikke mere lusekam.
Jeg putter kattene i bad, men det fjerner heller ikke lopperne uden videre. Lopperne springer/svømmer som regel ikke af, og de er ca. 15 minutter om at drukne, og det er for længe at holde katten i vandet, synes jeg.
Måske hvis jeg putter lidt nysepulver eller citrus i badevandet, at lopperne vil komme til at nyse, så de får vand i lungerne og drukner hurtigere.?

Jeg er desperado og med på næsten den værste kvaksalver inspiration, man videre kan tænke sig.





­
25-08-2016 19:17
Jakob
★★★★★
(9216)
Det er utroligt for mig, at jeg ikke nemt kan bade, skylle og vaske lopper ud af kattepelsen.
Lopperne vil bare ikke slippe..!

Jeg havde den lille lyse hankat i bad igen i dag, og han stod meget artigt i baljen med forpoterne oppe på kanten og spredte bagben, så jeg kunne se hans lyse bug og inderlår, hvor der ikke er meget hår. Der kravlede ca. 10 lopper rundt under hele badet, som om intet var hændt.

Jeg trøster mig dog lidt med, at jeg måske vasker mange larver og æg og skæl væk, og vandet efter det første bad var noget rødbrunt, så det har nok fjernet noget larveføde. Loppens ekskrementer indeholder blod og kan derfor farve badevandet rødligt.


http://www.netdyredoktor.dk/kat/tema/jkl/lopper-hos-hund-og-kat/
Lopperne parrer sig, og æggene bliver lagt i pelsen. Æggene har dog en så glat overflade, at de ret hurtigt drysser ned til jorden/gulvet. Æggene ligger altså i omgivelserne, og ud af ægget klækkes en sulten larve. Larverne lever af skæl og ekskrementer fra de voksne lopper. Larverne spiser endvidere bændelormeæg, som senere kan overføres til hunde og katte.
Larven spinder en kokon, hvor larven omdannes til næste stadie nemlig puppen. Puppen bliver så til den voksne loppe



Jeg har nu forsøgt opvaskemiddel med citrus duft og en temmelig slimet (balsamagtig) shampoo uden imponerende resultat.




­
25-08-2016 22:29
Jakob
★★★★★
(9216)
­



@no100


Du skal ikke tage dig af, at jeg springer lidt i det med mit loppecirkus.
Populationer i det lokale økosystem venter ikke på tilladelse til at blive for store, og det kunne jo være, at nogen havde et tip til inspiration.



Måske kan det næsten gå op i en højere enhed, hvis jeg spørger, hvordan man kan anvende kattegødning forsvarligt i den klimaøkologiske køkkenhave..?






­
27-08-2016 23:26
Jakob
★★★★★
(9216)
­









Nej, undskyld Trolderolle, mens du producerer gødning, vil jeg igen forsøge at udtænke en bedre plan.
Måske jeg skal prøve, hvordan det er at vaske flødeskum, pisket æggehvide og løgfri leversovs ud af pelsen..?
Eller måske kan lopperne gasses til at springe af, men med hvad..?








Nitratmåling

Det er nogle år siden, jeg sidst kiggede på markedet for måleudstyr til nitrat, og det ser ud til, at der er sket nogle fremskridt, som jeg må undersøge nærmere.

20-5000 mg/kg (30% usikkerhed)
Vandanalyseudstyr SOEKS NITRATESTER
https://www.conradelektronik.dk/?websale7=conrad-dk&shopid=conrad-dk&pi=1326695

https://nordjyskkoicenter.dk/vandbehandling/nitrat-testsaet.html

10-500 mg/l
https://www.buch-holm.dk/quantofix-nitrat-10-500-mg-l-1571903


­

­
29-08-2016 21:16
Jakob
★★★★★
(9216)
­



http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514-s80.php#post_53485




Ved du så også, hvad det betyder, hvis man har mange dagpåfugleøjer, men færre nældens takvinge




Man har kigget for tidligt..!


Billede fra sommerfuglebusken i dag:



Nældens takvinge
https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6ldens_takvinge



­
­
17-09-2016 16:53
Jakob
★★★★★
(9216)
­



En Admiral i mit blommetræ:





Den angriber ikke hele frugter, men kun dem, der allerede er skadet, så den er meget velkommen.

Den er i øvrigt også glad for brændenælder og tidsler, så min have må nok være et paradisisk utopia for den.

Det bør være nemt at forestille sig, at danskerne uden penge stadig kan være verdens lykkeligste folk, hvis man kan opleve sådan en overdådig skønhed i sin økologiske have.



https://da.wikipedia.org/wiki/Admiral_(sommerfugl)




­
18-09-2016 15:35
Jakob
★★★★★
(9216)
­




Kattegrus af almindelig molertype vasket og tørret klar til genbrug:






Nej, det var ikke så meget nærigskab, der fik mig til det. Men jeg kunne ikke beslutte mig for, hvor det hører hjemme i en økologisk have, og nu har jeg så vundet lidt tid til at tænke.

Jeg tror måske, at der slet ikke er plads til det, og jeg bør skamme mig, fordi jeg i det hele taget har købt det. Moler er et værdifuldt råstof, og der skal bruges energi til at fremstille det.

Jeg skal selvfølgelig bare finde noget sandet jord og bruge det i stedet for.




Men når jeg nu har det, hvad gør jeg så med det for at få mest mulig gavn af det..?

Måske vil den bedste udnyttelse være til urtepotter, fordi det kan hjælpe med at holde på fugten..?





­
19-09-2016 18:42
Jakob
★★★★★
(9216)
­



Advarsel om pileurt


Som sagt gik jeg for nogle år siden i krig imod en pileurt i et prydbed, og efter en lang hård kamp lykkedes det mig at udrydde den.

Men se så, hvad jeg har fundet i år:





Jeg tror desværre, at det er pileurt, der er kommet igen.


Det er mystisk, fordi det er ca. 80 meter væk fra det sted, hvor jeg oprindeligt bekæmpede den, og der er ikke flyttet jord eller kompost til det nye sted.
Det er i en skovbund, hvor næsten intet kan gro, og det er ca. 20 meter fra en hovedvej.

Jeg kan næsten ikke finde andre forklaringer, end at det enten må være hærværk, forsøg på terror, eller fordi den har spredt sig ved frødannelse.
Er det sidste tilfældet, er det faktisk det værste, selvom det er ganske naturligt.





Prøv at læse denne dokumentation:

https://da.wikipedia.org/wiki/Japan-Pileurt
Planten breder sig (endnu) kun vegetativt, da dens frø ikke er spiredygtige i Danmark, men det frygtes, at den vil tilpasse sig vores klima og udvikle spiredygtige frø. Den vegetative spredningsevne er til gengæld meget stor, da den både kan formere sig vegetativt ved rodskud og via stumper af rod- og bladstængler.











Er der evt, nogen, som er uenige i, at det er pileurt, jeg har fundet..?

Hvad skal jeg gøre ved det..?



Jeg kunne selvfølgelig skrive til Naturstyrelsen, men jeg har erfaret, at styrelser i dag mest er syltekrukker, der arbejder for, at problemer bliver langt større end nødvendigt ( eks. MRSA ).



Der vil sikkert bare gå 10 år med at søge ny viden om pileurt, hvorefter der vil gå 10 mere med at diskutere problemets størrelse, og om det er pengene værd at gøre noget ved. Og før det er overstået, vil der igen være behov for at søge ny viden for at undersøge, om det nu efterhånden er blevet for sent at løse problemet.
Måske, hvis vi er heldige, kan det tidligst om 25 år vende tilbage med et råb til folket om, at de selv må se at få løst problemet.


Det er hyben måske et godt eksempel på:

https://www.bolius.dk/naturstyrelsen-hjaelp-os-med-at-udrydde-denne-plante-35255/
Den vilde hybenrose – eller rynket rose, som den også kaldes – er en velduftende plante, som ser uskyldig ud med sine rynkede blade, de hvide eller violette roser og bærrene, der gør sig godt til både marmelader og desserter.

Men planten vokser hurtigt og danner tætte krat, hvor intet kan gro, og derfor blæser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse til kamp mod den genstridige plante.




Det er ikke sjovt at grave hyben op, men jeg kan godt hilse og sige, at det ikke er bedre med pileurt.
Og hvis de angriber den danske skovbund, hvor de skal fjernes imellem 1000 andre rødder, så bliver det virkelig vanskeligt.

Jeg har opgravet det nye fund hos mig, men området skal nu overvåges i mindst i nogle år, hvor der med stor sikkerhed vil komme flere, fordi det er umuligt at få det hele med første gang.


Men hvordan advarer jeg bedst muligt andre..?

Er dette indlæg tilstrækkeligt..?




­
­
Redigeret d. 19-09-2016 19:17
19-09-2016 19:27
Jakob
★★★★★
(9216)
­­



Ovenstående indlæg må selvfølgelig for min skyld gerne kopieres frit, og her er linket til det:


Advarsel om pileurt:
http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514-s120.php#post_54784




­
23-09-2016 21:46
Jakob
★★★★★
(9216)
­






Jeg kæmper stadig og nærmer mig måske nu et økologisk gennembrud i loppekrigen.

Jeg har fundet en god loppekam, og så kæmmer jeg kattene og dypper kammen i varmt vand, hvor lopperne drukner.

Det er i sig selv ikke et stort gennembrud, men gennem arbejdet har jeg opdaget, at tre af de syv katte har betydeligt færre lopper end de andre.
Den ene er en meget aktiv og hurtig hunkat. Hvis en loppe bider hende, så bider hun straks igen, og i kraft af hendes tempo, vil færre lopper også kunne nå at springe på hende.
Det er alt sammen godt for hende, men jeg kan måske ikke bruge det til særlig meget.
Hun er neutraliseret, så jeg kan ikke engang avle på hendes fortrin.

Men anderledes er det med to hankatte, som næsten heller ikke har lopper.
De er ikke så hurtige og vimse, men de triller sig i løs jord, så deres pelse bliver møg beskidte og støvede, og jeg tror efterhånden, at det er tricket, der fjerner lopper, æg og larver.
Og det trick kan jeg lære de andre, eller jeg kan selv udføre det på dem.

Jeg har prøvet det et par dage på en ung hankat, som har mange lopper, og det ser allerede ud til at virke forbløffende godt. I aften kunne jeg ikke finde en eneste loppe med kammen, og der plejer ellers at være ca. 8-15 stk. pr. dag.

Jeg råber ikke "heureka", men det kan måske vise sig at være en vigtig opdagelse.
Havde jeg ikke brugt så meget tid på at tænke i gift, havde jeg nok opdaget det for længst.


Jeg søger også stadig med lys og lygte efter loppernes naturlige fjender i mit lokale økosystem. Det er mig en gåde, hvis der ikke er andre end mig og kattens tunge, de skal frygte.
Det plejer at være store dyr sidst i fødekæden, der mangler naturlige fjender, og de ligner ikke rigtig lopper.
Men jeg har et par gange set en svale, som var død kort forinden, og jeg blev meget overrasket, da jeg opdagede nogle store insekter forlade pelsen på den døde krop. Disse insekter er næppe et tegn på sygdom, men lever nærmere i en god symbiose med svalerne, og de spiser måske oven i købet svalernes lopper i forskellige stadier..?





­
25-09-2016 18:59
Jakob
★★★★★
(9216)
­­



Jakob skrev:
­
Nitratmåling

Det er nogle år siden, jeg sidst kiggede på markedet for måleudstyr til nitrat, og det ser ud til, at der er sket nogle fremskridt, som jeg må undersøge nærmere.

20-5000 mg/kg (30% usikkerhed)
Vandanalyseudstyr SOEKS NITRATESTER
https://www.conradelektronik.dk/?websale7=conrad-dk&shopid=conrad-dk&pi=1326695

­



Hvis andre skulle overveje det samme, så kan jeg nu melde tilbage om denne "smarte" model, at mit eksemplar viser for lidt.





Hvis der er 100 mg/kg viser den kun 23 mg/kg

Til gengæld har firmaet, som solgte, formentlig givet mine trafikdata videre til et reklamefirma, så jeg nu møder den alle mulige steder.


Jeg vil håbe på bedre held næste gang.





­­
28-09-2016 21:12
Jakob
★★★★★
(9216)
­



Det mest interessante er måske brugsanvisningen med en tabel over normer for nitrat i forskellige fødevarer, så man har en slags guide til at sammensætte sin kost, uden at få for meget nitrat:







Hvor godt den passer, ved jeg ikke.


Dette er nok også værd at lægge mærke til:

http://samvirke.dk/mad/brevkasse/mindre-nitrat-oekogroent.html

Økologiske grøntsager indeholder normalt mindre nitrat, da de dyrkes uden anvendelse af kunstgødning






­
03-10-2016 01:43
no100
★☆☆☆☆
(102)
Så er det blevet efterår og jorden bliver nu brun igen, sådan er det når det ikke er stedsegrønt man dyrker. Køkkenhaven er næsten tom og brun, træer og buske smider bladene.

i min lille park har jeg besluttet at der er for mange blade der skal rives sammen, så træet i rundkørslen får ikke lov til at smide bladene, jeg devaluere kronen, det er jo nemmere at tage en hel gren med blade på end at samle bladene bag efter.

vil det så ikke skade nit CO2 regnskab, næ træets krone var de sidste par år begyndt at skygge på min solfanger, det kan vi ikke have.

her på matriklen bliver alt der kan genbruges genbrugt, så det ryger i flishuggeren og bliver til grøntgødning / flis til mit nye stykke hæg.
det er 15 år siden jeg sidst beskar kronen og det bliver til 2 rummeter brænde og 4 m3 flis.
Det er nu skønt at være CO2 neutral.


no1oo
04-10-2016 13:14
Jakob
★★★★★
(9216)
­



no100 skrev:
Så er det blevet efterår og jorden bliver nu brun igen, sådan er det når det ikke er stedsegrønt man dyrker.



Naaa, deeet vil jeg nu ikke sige.....





Jeg synes selv, at jordskokkerne ser imponerende ud, men når jeg graver dem op, er jeg ikke så imponeret.
De har desværre det meste over jorden i år.
Og hvordan kan det så være..?

Har du et bud på det..?

Godt du er tilbage, så jeg igen har en skribent at pine og plage med økologiske spørgsmål.


Men ellers, når jorden i køkkenhaven er sort på denne tid, er det så ikke et tegn på, at noget bør kunne gøres bedre..?



­­
05-10-2016 00:28
Jakob
★★★★★
(9216)
­



no100 skrev:

Det er nu skønt at være CO2 neutral.




Ja, det må det være, men det mål mener du vel ikke seriøst, at du har nået endnu..?




­
08-10-2016 12:14
no100
★☆☆☆☆
(102)
Hej Jakob

Du har ret jeg har ikke brun / sort jord i køkkenhaven, det var et modspil til al den snak om at jorden er blevet grønnere. Det er ikke alt man kan afgøre ved at kikke ned fra en satellit.
Det eneste sted man kan se jorde her, er den stribe hvor fruen lige har lagt hvidløg, resten er dægget af grøntgødning og bladselleri / bladbeder der er blevet for grove til spise brug og så er der valmuer og andre blomster.
Når frosten kommer og det hele fryser ned bliver havens blade hæld ind over, så køkken bedet holdes varmt nok til at regnorme – bænkebider – svampe og andet kryb kan holde gang i omsætningen længst muligt. På den måde bliver der bundet mest mulig CO2 i jorden.

Det der er med CO2 neutral vender jeg tilbage til.

no100
08-10-2016 18:37
Jakob
★★★★★
(9216)
­


no100 skrev:
Når frosten kommer og det hele fryser ned bliver havens blade hæld ind over, så køkken bedet holdes varmt nok til at regnorme – bænkebider – svampe og andet kryb kan holde gang i omsætningen længst muligt. På den måde bliver der bundet mest mulig CO2 i jorden.


Er du sikker på, at det ikke hjælper mere med til at frigøre og udlede f.eks. CO2 og metan..?





­­
09-10-2016 01:51
no100
★☆☆☆☆
(102)
Hej Jakob

I min verden har man en pligt til ikke at forurene, jeg har valt at mit energi forbrug i dagligdagen er baseret på El. da dette er den reneste energiform i Danmark, det skyldes alle de dejlige vindmøller.
Ved at bruge El. kan jeg med pumper - solfanger og varmepumper øge energiens værdi og derved nedsætte min udledning af forurening

Brændselssammentsætningen af én kWh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2015 af
19 pct. kul og brunkul, 6 pct. naturgas, 58 pct. vind, vand og sol, 13 pct. affald, biomasse og biogas, 0 pct. olie og 4 pct. atomkraft.

Emissioner til luft g/kWh
Drivhusgasser i alt (CO2 -ækvivalenter) 195

Tallene er hentet på.
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Miljoedeklarering-af-1-kWh-el.aspx

Ved at bruge deres tal kommer jeg frem til 2340 kg CO2 for mit el/ varme pr. år i huset
for at neutralisere disse 2340 kg/CO2. skal jeg bruge kuldstof, det får jeg fra haven eller skal jeg være ærlig min park.
Jeg fliser ca. 8 m3. om året, 1 m3. hård træs flis vejer ca. 500 kg. Hvis vi tørre det bliver vægten 250 kg. Og hvis vi så tager de stoffer ud der bliver til gas så har vi til rest 125 kg. tørstof = kul, jeg har så omregnet 8 m3. flis til 1000 kg kuld.
Nu bliver 1000 kg. Kul til co2 Ved forbrænding = 3333 kg/co2. så må jeg også have sparet den samme mængde.
Jeg kan også regne ud for det brænde fra min park og for parken som helhed, hvad det opsamles af co2 men jeg gider ikke, jeg ved at jeg er co2 neutral, det vilde være mere interessant at høre om du er co2 neutral og hvorfor du ikke er det. Og om du kun vil være teoretisk som mange her inde eller du arbejder på sagen.

med venlig hilsen
no100.
13-10-2016 08:19
Jakob
★★★★★
(9216)
­



no100 skrev:
I min verden har man en pligt til ikke at forurene


Sådan er det ikke i min, for så ville den gå i stå.
Jeg mener, at det er en samfundsopgave, så pligten må nærmere være at stemme på nogle politikere, som i højere tempo vil omstille Danmark til bæredygtig VE.
Jeg er heller ikke med på et regnestykke, som viser "CO2-neutral drift", hvis der samtidigt indgår et forbrug af fossilt brændsel.
I min verden er "CO2-neutral" mest et fantasibegreb, som næsten altid optræder med manglende forbindelse til virkeligheden.
Ofte benytter man fossilt brændsel til f.eks. fældning, forarbejdning, distribution og genplantning, og man glemmer at tage i betragtning, hvad der ville ske med træet, hvis det ikke skulle brændes. Eller helt galt, når man dyrker afgrøder med kunstgødning og sprøjtning for at få "CO2-neutralt" brændstof.
Så selvom jeg har planer om at producere CO2-fri energi til erstatning for fossilt brændsel, så har det nok alligevel lange udsigter, før driften bliver CO2-neutral.




­
14-10-2016 00:05
no100
★☆☆☆☆
(102)
Hej Jakob

Dit sidste indlæg, det kan du ikke mene!


Hvis du benægter at kulstof kan gå fra fast form til gas og fra gas til fast stof, er der ikke nogen klimakrise. Slut

Hvis vi ikke kan diskutere det med videnskaben som baggrund er jeg stået af.

No100.
14-10-2016 11:44
Jakob
★★★★★
(9216)
­



no100 skrev:
Hvis du benægter at kulstof kan gå fra fast form til gas og fra gas til fast stof


Det gør jeg ikke.
Men problemet opstår, hvis jeg f.eks. lader et stykke mark falde i skov og udregner, at det gør mit oliefyr og bilen CO2-neutrale, fordi træerne absorberer ligeså meget CO2, som fyr og bil lukker ud.
Sådan et regnestykke er efter min mening ikke seriøst, fordi det bygger på nogle usikre og kortsigtede forudsætninger.
Man skal heller være blind for, at CO2-fri energi er et langt stærkere våben i klimakampen. Har vi nok af det, så behøver vi slet ikke at afbrænde biomasse, som udleder CO2.




­
17-10-2016 01:59
no100
★☆☆☆☆
(102)
Hej Jakob

Det er da surt at opdage at enkelte personer kan gøre en forskel, så op på hesten igen du kan nå at gøre en forskel, en god start vil være ud af alkoven der er CO2 indholdet for højt.


Ofte benytter man fossilt brændsel til f.eks. fældning, forarbejdning, distribution og genplantning, og man glemmer at tage i betragtning, hvad der ville ske med træet, hvis det ikke skulle brændes.


I min park bliver det ikke brænd og der er taget højde for den energi jeg bruger.

Jeg ville kunde forstå hvis du ikke vilde acceptere at brænde er CO2 neutralt, fordi kuldstof fra træ der bliver brænd bliver til CO2, til gengæld er tørstof fra træ der føres tilbage til jorden og bliver til kulstof bliver igen bundet, derfor er det CO2 neutralt.

I denne tråd er det hvad vi selv kan gøre i vores have

Hvad kan den enkelte selv gøre i sin hverdag? Gode tips og råd til at mindske dit CO2-udslip.

Så her kommer et tip som er økologisk og klima venligt, bekæmpelse af gnaver i privaten.
Jeg bruger de store klapfælder af metal og i dem sætter jeg så et stykke lufttørret Serrano-skinke, det resulteret sidste år i en fangst på 18 rotter og i år er der til dato fanget 3 rotter og en mus, da de er aflivet uden brug af gift kan jeg bruge den til at foder rovfugle, der til kommer at rottemanden ikke skal køre ud og der ved brænde energi af, for at sprede gift.
Det må da være så positivt at selv du Jakob kan se det.


No100.
01-11-2016 12:06
Euro
★★★☆☆
(442)
Jakob, angående lopper så har man tyggepiller til hunde som jeg antager, også kan bruges af katte. Hundene har ikke de samme problemer med allergisk reaktion som ved at få det på huden. Det er dog ikke helt billigt, men en flok små katte kan vel dele en mængde svarende til en stor hund(?)

Ellers kan du kigge på denne video, der lover du kan fjerne lopper i dit hjem for 25$.

https://www.youtube.com/watch?v=3w4oR8LJVC8
28-11-2016 12:27
Jakob
★★★★★
(9216)
­




Hvis man udtrykker bekymring over vandkvaliteten i forbindelse med sin egen private vandboring, så er reaktionen ofte uforstående.
Du kan da bare få indlagt byvand eller købe vand på flaske.
Jaja, og hønen, der kan lægge guldæg, kan jeg da også bare slagte og i stedet købe nogle almindelige buræg i Netto... Altså hvis jeg er med i en konkurrence om at være dum...

Jamen der er jo også sundheden at tænke på..!
Ja selvfølgelig, og det er da virkelig skræmmende, at man selv skal tage mere ansvar og ikke bare kan overlade det hele til andre.
Men hvis man undersøger, hvad der er sket af uheldige hændelser på byvands anlæg, så hjælper det måske lidt.
Der kan ske uheld alle vegne, men jeg er af den overbevisning, at vandkvaliteten ofte bliver dårligere af flere kilometer lang transportvej i rør, og man af sikkerhedsgrunde så vidt muligt skal opretholde den decentrale vandforsyning.


Prøv at se nedenstående billede af to vandprøver for kimtal ( 22'C i 5døgn ).
Petriskålen til venstre er købevand på flaske, og skålen til højre er fra en privat boring.
Så vidt, jeg ved, er begge vandprøver godkendt. Men selvom købe flaskevandet her er bemærkelsesværdigt fint, så er det stadig tydeligt, at det indeholder flere kim pr. ml end vandet fra den private boring.





Vandet til venstre serverer jeg gerne for gæster, mens jeg selv foretrækker vandet til højre.



Men man kan ikke se på kimtalsprøven, at brønden til højre er truet af lukning, fordi den er forurenet med nitrat.
Den mark, den ligger på, har ikke været gødsket i over 15 år, og dengang sagde landmændene, at det var gammel forurening, og det var slut med den form for overgødskning, så jeg behøvede ikke frygte nabomarkerne, som fortsat er i uøkologisk drift.
Men nu er der som sagt gået 15 år mere, og nitratindholdet stiger fortsat, og landbruget har netop fået tilladelse til at gødske endnu mere.
En ny brønd koster nok 2-300.000 kr, hvis man er heldig og finder rent vand første gang, ellers kan det blive langt dyrere. Det er sgu store penge i et almindeligt husholdningsbudget..!

For mig er det helt klart, at det er landbruget, der har skadet brønden, men jeg kan ikke bevise præcist, hvem der har skadet hvor meget, og derfor kan jeg heller ikke formulere et retfærdigt erstatningskrav.

Det kan minde om at få tæv af 5 ud af 10 rockere i et s-tog, hvor lyse er slukket, og når lyset bliver tændt igen, så vil ingen vedgå volden, og politiet kan ikke finde den skyldige, og det ender derfor med, at alle går fri.
Er det ikke sådan det danske retssystem fungerer, eller hvad..?

Men jeg tænker, at det er utrolig groft tyveri, at man på den måde har legitimeret ufrivillig nabo sponsorering til landbruget på miljøets bekostning.
Det er ikke engang sikkert, at landbruget har handlet ulovligt. De har måske bare gødet, som deres lobbyister har skaffet dem tilladelser til.

Jeg tænker også på, hvad det egentlig skal nytte, at vi prøver på at redde og sikre klimaet flere 1000 år frem, når vi ikke engang kan passe på vores drikkevandsforsyning over ganske få årtier.


I mine øjne er det faktisk både sindssygt og ufatteligt, at det får lov til at gå sådan i Danmark, men hvad kan man gøre ved det, når demokratiet svigter..?

Flertallet må bare være nogle infame svin.
Kan det siges pænere..?








@no100

Hmm.. måske man burde bygge en alkove i køkkenhaven..?


Dine fælder imod mus og rotter er nok mere bæredygtige end mine katte, og det kan du da godt drille mig lidt med. Men jeg tænker på dig, der tømmer fælder, hvergang jeg dagligt bliver træt af at kæmme lopper af kattene. Det gør det lidt nemmere at holde ud.




@Euro

Er det ikke mest en iklædt reklame for endnu et loppemiddel til salg..?
http://chipptips.com/fleas/

Det er heldigvis blevet koldere vejr, så lopperne yngler langsommere.



­­
28-11-2016 17:49
Jakob
★★★★★
(9216)
­



Jeg har selvfølgelig også testet kimtal ( 22'C i 5 døgn ) på et andet mærke flaskevand købt i en anden butik.


Resultatet kan ses her:





Det er nok heller ikke særlig usundt, selvom der måske er så mange kim, at det faktisk er temmelig ulovligt...?


Men hvis andre også hjemmekontrollerer deres drikkevand, så læser jeg gerne om det.
Mine nylige oplevelser med måling af kimtal har vist mig, at det ikke kun er et spørgsmål om brøndens kvalitet. Rørsystemet, og hvordan det behandles kan være altafgørende for resultatet. Og selvom man har indlagt byvand, som bliver kontrolleret ved kilden, så er der stadig ofte en del rør og stikledninger, hvor kim kan gemme sig og hvirvles op og pludselig blive skyllet ud i større koncentrationer. Fejl på blandingsbatteri eller kontraventiler kan også give lokalt forhøjet kimtal, som man aldrig opdager, hvis man ikke måler.




­­
13-12-2016 14:36
Euro
★★★☆☆
(442)
Jakob jeg nævnte dine katte for en veninde i USA. Hun svarede som den største selvfølgelighed at du bare skal drysse hvidløgspulver ud over kattenes mad, så holder lopperne sig væk, men det er vidst vigtigt ikke at overdosere, de KAN dø af det men det er ok i mindre afmålte mængder. Det er meget lidt der skal til for en lille kat.

https://www.youtube.com/watch?v=NOpI4fvuOmI
13-12-2016 20:26
Jakob
★★★★★
(9216)
­


@Euro

Jeg har læst, at løg er giftigt for katte, så det har jeg ikke så meget lyst til at eksperimentere med.
Som jeg forstår damen på videoen, så fraråder hun det også til katte og små hunde.




­
15-12-2016 12:02
Euro
★★★☆☆
(442)
Jeg tror ikke det er ugiftigt men jeg har altså set en hund spise ca. 100g rå løg ved en fejl, uden at blive syg.
Men det skal du selvfølgelig ikke gøre i den situation, da der altid vil være en risiko for at noget går galt. Og da jeg ikke vil påtage mig dit ansvar så må du selv sætte dig videre ind i hvordan det kan gøres, men min tanke var at det skulle måles i få microgram.
Var der ikke en der foreslog katteurt, det skulle iflg Wiki holde jordlopper væk og gøre kattene glade?
15-12-2016 12:06
crankProfilbillede★★★★★
(2453)
Jakob skrev:
­
@Euro
Jeg har læst, at løg er giftigt for katte, så det har jeg ikke så meget lyst til at eksperimentere med.
Som jeg forstår damen på videoen, så fraråder hun det også til katte og små hunde.­



Hvis de himler, kan du vel bare få nogle nye?



.
15-12-2016 23:49
Jakob
★★★★★
(9216)
­



@crank


Hvis de himler, kan du vel bare få nogle nye?


Der er for mange katte, så der kan sagtens himle nogle stykker, før jeg kommer til at mangle.
Men der er alligevel ikke så mange, at jeg har lyst til at eksperimentere med mad, som jeg mener er giftig.
Nogle katte tåler det måske godt, mens det kan være noget værre noget for andre.
Jeg mener også, at der findes gifte, som akkumuleres, så katten kun kan tåle en vis dosis, og derefter ikke mere resten af livet.
Jeg husker ikke, om det er løg, chokolade eller rosiner, men i princippet kan det måske gå godt med 10 rosiner, mens rosin nr. 11 serveret fem år senere vil ødelægge kattens nervesystem og balance evne.
Når man læser sådan noget, og man har investeret meget i kattene, så kan man godt lære at holde sig til korrekt kattemad og undgå smarte godbidder, løgsovs og alt mulig andet fra menneskebordet.
Det er også min erfaring, at godt foder er også forbløffende vigtigt for at holde katten sund og rask, og katten kan meget bedre lide det end dyrlægen.

Jeg vil da også godt advare lidt imod, at man kan blive temmelig glad for en kat, når man har fået æren af at være dens oppasser, og hvis der sker den noget, og den f.eks. bliver væk, så kan man blive hjemsøgt af den meget længe efter.





­
29-07-2017 10:30
Jakob
★★★★★
(9216)
­



Hele 2017 har jeg bekæmpet kattelopper udelukkende ved kæmning, og det går godt.


Der har ikke vist sig mange økologisk katteinteresserede læsere, men hvis nogen måtte ønske en nærmere beskrivelse af mine erfaringer, så er det selvfølgelig tilladt at spørge.




­
29-07-2017 10:39
Jakob
★★★★★
(9216)
­



Jeg har næsten ingen køkkenhave i år. Jeg har ikke tid til den, blandt andet fordi jeg har valgt at reparere nogle ældre fossile maskiner, som jeg har brug for til at komme videre. Det føles til tider som at stå i stampe og ikke særlig klimaøkologisk, og jeg glæder mig meget til den fase er overstået.
Så det var med lidt blandede følelser, da jeg så Søren Ryges sidste udsendelse om et par andre bondeknolde, som allerede er meget langt med to konkrete projekter, som jeg netop også går og pønser på.

Det ene er jordskokker og grise i en form for symbiose. Jeg synes, at det er genialt, selvom der er et stykke vej endnu, før produktionsprisen i konceptet er kommet ned, hvor den bør være.

Det andet er en "cirkelkøkkenhavepasningsmaskine", som kører på EL og langsomt drejer rundt med de redskaber, som der er brug for til at passe haven.
Maskinen i udsendelsen er ikke helt, som jeg tænker den, men princippet er præcist det samme.
Det kan næsten kilde helt i maven af spænding ved tanken om, at det måske er fremtidens EL-traktor, som kan gøre små havebrug overkommelige og rentable igen. En smart cirkelkonstruktion med en lille vindmølle og nogle solceller på pælen i midten, så kan det måske næsten passe sig selv og blive en særdeles klima- og miljøvenlig dyrkningsform.


Udsendelsen kan endnu ses on-line:

Søren Ryge præsenterer: Uldgrise, jordskokker og en kæmpecirkel
https://www.dr.dk/tv/se/soeren-ryge-tv/soeren-ryge-2017/soeren-ryge-praesenterer-uldgrise-jordskokker-og-en-kaempecirkel




­­
25-10-2017 01:01
no100
★☆☆☆☆
(102)
Hej jakob.

Så er der nyt fra haven og drivhuset.
I foråret købte jeg grønkål til køkkenhaven og fik alt for mange, her fik jeg så den ide at jeg kunne lave et forsøg.

Kan co2 erstatte kvælstof?

Jeg plantet 8 stokke grønkål i haven og 8 i potter i drivhuset.
Der blev vandet så ingen planter på noget tids punkt manglede vand og der er kun brugt sollys og varme fra solen.

Planterne i drivhuset er blevet små og der kan kun blive til et måltid.
Planterne i køkkenhaven er store og frodige og der er 20 gange mere grønkål.

Forsøget er slut og hvad kan man så lære af det, planter kan ikke leve af co2 og co2 er ikke planteføde.


Hilsen no100.
25-10-2017 09:42
Jakob
★★★★★
(9216)
­



@no100



Hyggeligt at se dig igen.



Ærligt må jeg indrømme, at min have har ligget underdrejet i år, fordi jeg ikke kunne finde tid og kræfter til den.
Men det lyder meget kedeligt, så lad mig formulere det lidt anderledes.

Min klimaøkologiske køkkenhave gennemgår i øjeblikket en konvertering til at indgå i et større klimaøkologisk forsøgsområde, som allerede er gældende.

Det første år har været et brutalt forsøg, hvor den almindelige køkkenhave har stået sin prøve som permakultur.
Og det er kun gået nogenlunde godt for jordskokkerne. Næsten for godt, hvad angår formering.


Selvom jeg ikke har brugt tid på køkkenhave, så er der alligevel en del lugearbejde. Brandbægere jagter jeg sammen med pileurt, snerler og vilde brombær.

Ved du, hvor meget man som dansk borger har pligt til at luge.?

Jeg ved ikke helt med dit forsøg, det lyder lidt optimistisk ligesom mit.








Til gengæld har jeg fået nærmest fuldstændigt styr på en økologisk metode til katteloppebekæmpelse.


Det er så banalt og gammeldags, at det gør helt ondt...

Har man 5 minutter om dagen til at kæmme sin kat, så kan man løse problemet og få flere gode ting i tilgift.

Er der interesse for det, så giver jeg gerne en nærmere beskrivelse, men du har vis ikke engang kat.
Hvordan går det med fælderne..?




­
25-10-2017 23:02
no100
★☆☆☆☆
(102)
Hej jalob.

Ved du, hvor meget man som dansk borger har pligt til at luge.?

Der er kun to planter, jeg kan komme på lige nu, flyvehavre og bjørneklo.

Jeg ved ikke helt med dit forsøg, det lyder lidt optimistisk ligesom mit.

Optimistisk: nej, jeg har hele tiden vist at planter ikke kan leve af co2.
Men der er vedholdende udsagn her på klimadebaten.dk om at co2 er planteføde,
Det er nu bevist at det ikke er planteføde.


Jeg har ikke noget mod katte, jeg har rigeligt i en hund og det utøj han slæber hjem.

Hvordan går det med fælderne..?

På grund af dette meget fugtige vejer, kan jeg ikke have madding i fælderne i fred for snegle, jeg er ikke plaget af sneglene ellers, så de får lov til at være i fred og så venter jeg bare til det er blevet for koldt for dem.

Hilsen no100.
26-10-2017 16:10
Søren R NielsenProfilbillede★★★☆☆
(733)
@No100

Hvis man virkelig vil reducere CO2'en, -så er her en god metode for alarmisterne til at gøre en forskel.

Fra "Ingeniøren"
https://ing.dk/artikel/red-planeten-spis-din-hund-103584
-Elsker du din hund?

No100 skrev:
"Men der er vedholdende udsagn her på klimadebaten.dk om at co2 er planteføde,
Det er nu bevist at det ikke er planteføde."


-God videnskabelig undersøgelse du har foretaget, og en klog konklusion!

Det udvisker dermed alle undersøgelser, eksperimenter og praktiske forsøg, der indtil i dag, har vist at CO2 er en plantevækst fremmer!

"As is well known, CO2 is vital for the biological process of photosynthesis in plants where leaves harness energy from sunlight to combine CO2 with water and minerals from the soil to create sugars.
So increasing the available CO2 simply spurs growth by providing more of the gas required to feed the plant."

Oversat til dansk:
"Som det er velkendt, er CO2 afgørende for den biologiske proces af fotosyntese i planter, hvor blade udnytter energi fra sollys til at kombinere CO2 med vand og mineraler fra jorden for at skabe sukkerarter.
Således øger den tilgængelige CO2 blot væksten, ved at levere mere af den gas, der kræves for at fodre planten"

Som drivhusgartnere har vidst i mange mange år, er CO2-niveauer omkring 1000ppm meget fremmende for produktionen.
Her fra Canadas Ministry of Agriculture, Food and Rural Affaires:
http://www.omafra.gov.on.ca/english/crops/facts/00-077.htm

No100, -der ligger vist en Nobelpris i biologi, og venter på dig....

God bedring,

Søren.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 26-10-2017 16:16
26-10-2017 18:15
Jakob
★★★★★
(9216)
­




@no100

Jeg giver dit forsøg god karakter for humor og initiativ, men der var jo nok ikke den store variation i CO2 indholdet, og hvis der var forskel, så må der nok også have været mindst der, hvor du fik mindst vækst.
Lidt bedre ville det sikkert se ud, hvis det var overdreven varme, du ønskede at betvivle som gunstig vækstfremmer.
Jeg dyrkede engang kartofler i drivhus, og der blev en kæmpe top, men ingen kartofler.
Men sandheden om dine små drivhus grønkål er jo nok nærmere, at de har manglet gødning i potterne, tror du ikke.?


Hvis det var mig, der havde dit eksperiment stående, så ville jeg nok køre det helt ud og gå efter at finde de bedste og mest nøjsomme grønkåls planter at høste frø fra til næste generation.






­
27-10-2017 01:06
no100
★☆☆☆☆
(102)
Hej søren

Det er fint at du gør opmærksomt på hvordan man kan optimere vækst i drivhuse, men du har misforstået emnet planteføde.

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Filer/kvaelstofbog2000.PDF

hej Jakob

Du har svaret.
Men sandheden om dine små drivhus grønkål er jo nok nærmere, at de har manglet gødning i potterne

Hvis jeg havde givet grønkålen kvælstof var de blevet støre end dem på friland på grund af det bedre klima – gødning - vand.



der var jo nok ikke den store variation i CO2 indholdet, og hvis der var forskel, så må der nok også have været mindst der, hvor du fik mindst vækst.


Selvfølgelig har grønkålen i drivhuset haft samme mængde co2 som dem på friland, hvordan kan jeg vide det, der er varme i gulvet og naturlig luftskifte, drivhuset er 20 gange støre en den plantemasse der er der og de tomater/agurk som fik kvælstof skulle hele tiden trimmes/klippes.

Jeg kan kun opfordre til at være skeptiske over for debattører der kommer med følgende udsagn. co2 er planteføde
og planeten kommer til at mangle co2.
De har ikke den viden de praler med.

Hilsen no100.
27-10-2017 08:23
Søren R NielsenProfilbillede★★★☆☆
(733)
@no100

Jeg er ikke helt sikker på om du laver sjov, eller vitterligt tror på det du skriver?

Hvad siger du om flg. der et uddrag fra "Skoven i skolen" :


Kuldioxid + vand + sollys => druesukker + ilt

Ved hjælp af solens energi kan planten sætte kuldioxid og vand sammen, så det bliver til druesukker og ilt. Druesukker - eller glukose som det hedder - kan omdannes til stivelse - som sammen med næringssaltene fra jorden bygges om til alle de andre stoffer, som træet består af.

Her kan du se fotosyntesen skrevet som en kemisk formel:

6 CO2 + 6 H2O => C6H12O6 + 6 O2

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/fotosyntese
------------


no100,

-Er fotosyntesen en forkert teori ?
Og,
-Kan planter leve/vokse uden CO2 ?


Hvad er dine svar på mine to korte spørgsmål ?
( Du kan nøjes med at svare: Ja/Nej )

Hilsen Søren.
Redigeret d. 27-10-2017 08:23
Side 4 af 6<<<23456>





Deltag aktivt i debatten Klimaøkologisk køkkenhave:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Solcelleintegration i økologisk landbrug217-03-2024 09:00
Økologisk bekæmpelse af kattelopper kun med kam.1703-11-2019 16:54
Klimaøkologisk mad025-07-2016 19:54
Er "Økologisk = sundt" ..?124-04-2013 22:06
Indikatorer på klimaøkologisk bæredygtighed129-05-2011 09:31
Artikler
Per Kølster: Økologi og klima
Inge Røpke: Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektiv
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (Bionyt: 500 svar om klima)
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik