10-06-2016 21:17 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
God muldjord er ikke en selvfølgelighed, hvis man har det skal det vedligeholdes og har man det ikke så er det bare med at komme i gang, det tager lang tid at opbygge. At lave humus kræver meget tørstof, at lave meget tørstof bruges der rigtig rigtig meget co2 , og da videnskaben siger der er for meget co2 er det bare med at komme i gang. Gren bunke er ok i mindre målestok, men omsætnings tiden er for lang og når grene først er gamle og knas tørre er de ikke meget bevendt til svampeføde, for at få omsat plante delene til humus indgår der svampe i processen. Jeg kan godt se fornuften i Øerne, men hvorfor så ikke tag skridtet fuld ud og plante noget andet? Vis man er vild med humlebier skal man have en Kuldsukker, vi har en i køkken bedet. Vores holdning er, kan man gøre noget for de vilde bier skal man gøre det. Det vil da peppe dine tuer op og der vil være mere tørstof til jorde. No100. |
11-06-2016 21:14 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Det kan være udmærket at plante noget på en "Ø". Men gør man det ikke, så har man stadig mulighed for at slå den væk sidst på sommeren de sidste gange man klipper. Det er lidt sjovt, at du nævner humlebien. Den boede i mit drivhus, men det væltede i stormen, og så flyttede den ind i et bed, hvor jeg forstyrrede den. Sidste år så jeg ikke meget til den, men i år er den kommet igen med fornyet styrke. Sikke nogle kæmper, der kan få mine lupiner til at svaje. Og jeg har også opdaget, hvor de bor. I grendynger. Hvis man vil sammentrykke eller på anden måde manipulere en grendynge, på hvilken tid af året er det så bedst at gøre det, hvis man ønsker at skåne livet i dyngen.? Måske midt på sommeren eller bedst aldrig, og derfor kan det være en styrke at have flere grendynger og kun forstyrre en enkelt eller to om året, så de insekter, som tåler det dårligt, de kan overleve i de andre dynger. Og samtidigt bliver der også dynger med mere svampeliv i bunden og plads til de insekter, som har behov for mere tæthed i dyngen. Jeg er måske på vej til at blive grendyngereligiøs, som andre er humusreligiøse. Nej, så vidt må det ikke komme, men biodynamik bygger delvist på filosofi og tro, og derfor ser vi mere farve i diskussionen. Og nogle gange vil denne tro og entusiasme ramle sammen med videnskaben og lære en lektie. Men ofte i debatten ser vi også videnskaben misbrugt til at skabe tvivl om sund fornuft, og politiske kræfter forvansker sproget, så det dårligt kan genkendes til sidst. Vi ser det f.eks. med udtryk som "en grønnere verden", "naturlighed" og "bæredygtighed". For få år siden var ingen i tvivl om, at hvis man talte om, at en virksomhed skulle være bæredygtig og bidrage til en grønnere verden, så skulle den være miljørigtig. Men i dag er det nok at etablere en svinefarm, som giver alger på naboens tag, så har vi gjort verden grønnere... Og vi har foreningen "Bæredygtigt Landbrug", som mener, at vi skal benytte mere kunstgødning for at skabe mere humus og opnå et mere bæredygtigt landbrug. Det er så langt udenfor den sproglige verden, som jeg har lært, at jeg undrer mig over, at foreningen ikke har fået påbudt af ombudsmanden at skifte navn til en mere korrekt varebetegnelse. Men det kan/må han jo nok desværre ikke, så det er alene op til den demokratiske debat og vælgerne at give sådan en forening tørt på og gøre det klart, at det ikke er bæredygtigt at forurene det danske vandmiljø og drikkevand endnu mere med gødning. |
14-06-2016 00:07 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
humusreligiøse. Du har en lovene fremtid foran dig hos bæredygtigt landbrug. i en tid hvor det er uakseltabelt at kalde en sort for neger kan man heller ikke danne et ord af tro + videnskab. jeg ved godt at jeg skriver meget om humus, men når selv landmænd ikke kan finde ud af det ! Men det passer ikke , i Landbrugets Ordbog fra 1951 er det udførligt beskrevet. Den gang var humus % i landbrugsjord 2 % til 4 % alt efter hvor man var i landet, i dag er den 1,5 % for landbrugsjord, godt gået! "Bæredygtigt Landbrug er en forening af ca. 4.000 landmænd, der arbejder for lempeligere vilkår for dansk landbrug, herunder afskaffelse af diverse miljøafgifter." Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem, Bæredygtigt Landbrug. De skulde pålægges en råstof afgift og pligt til at genoprettet humus indholdet i muldlaget. Og så det store spørgsmål. Hvor mange kilo plantetørstof skal der til at hæve muld % med 1 i 100m2 jord? 430kg. I 1 ton halm er der 100 kg kuld. Så hvis landmændene gå i gang nu og bruger al den viden der er, kan de være færdige med genopretningen om 50 år. Kuldsukker blev i 1951 brugt som foder til svin og det kunde høstes 3 til 5 gange per år, så du han nok godt bruge den på en ø som pynt. Og så har du altid friske blomster til et fruentimmer. Grenbunke, Jeg vil tro at du i det tidlige efterår, inden pindsvinet er gået i hi kan hoppe al det du vil, humlebien graver sig ned så den vil være lige glad. no100. |
15-06-2016 09:28 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Nå, det er på den måde, du regner. Jeg havde ellers forkastet dit spørgsmål, for enhver ved da, at man ikke kan svare på, hvor meget 1% er, når man ikke ved, hvad der er i forvejen. Men du regner altså procentuelt af det hele. Godt, at den misforståelse blev rettet. Er det vol% eller masse% udtørret..? Jeg synes ikke, at du skriver for meget om humus. Bare klø på. Men det bliver næppe i vores tid, at videnskaben får fuldstændigt overblik over, hvad der foregår i jorden, og derfor må vi i nogen grad nøjes med den filosofi, som erfaringerne giver anledning til. En tilbundsgående videnskabelig analyse af, hvad der sker, når jeg kaster flis i et bed eller en gren på grendyngen, findes ikke. Og for almindelige mennesker vil videnskabelige beviser ofte være så komplicerede, at de ikke kan overskue dem, og så ender de alligevel med at skulle vælge, om de vil tro på videnskaben. Du bør nok heller ikke sætte din lid alt for meget til landbrugsbøger fra 50'erne, men det skulle såmænd ikke forbavse mig, om det er det bedste vi har, fordi de bygger på erfaringer, som er erhvervet før landbruget fik besked på at kontrollere og forpeste deres marker med giftig kemi. Jeg tror ikke, at den omtalte forening har noget at bruge mig til og omvendt. Jeg undrer mig vist for meget over, at de vil benytte mere kunstgødning til at opbygge humus, når forbruget i mange årtier har været for højt og stigende, mens humus laget er blevet mindre. Det kan lyde som en døende narkoman, der mener, at hun blot skal have noget mere amfetamin for at blive rask. Jeg tror, at den forening snart vil gå til grunde, fordi den bygger på et falsum, og det må især ramme de politikere, som sympatiserer med dens indstilling. Før forrige valg blev jeg lovet sprøjtefri zoner omkring brønde. Dem så jeg aldrig noget til. I stedet skal der nu gødes endnu mere, og omkring min drikkevansboring med i forvejen forhøjet nitratindhold står rapsen nu igen stolt og blærer sig med at være een af de allermest gødningskrævende afgrøder, der dyrkes. Jeg skal helst ikke tænke for meget på det, for så bliver jeg bare så rasende, at jeg ikek kan skive. Det er i mine øjne demokratisk vedtaget hærværk og terror imod egen befolkning. Intet mindre. Økonomisk set (i denne sammenhæng det mindste af det, men alligevel) må man også spørge, om det kan være rigtigt, at de samfundsborgere, som drikker vand, fortsat skal betale en slet skjult skat til landbruget, fordi Danmarks drikkevand bliver forgiftet af dem, så der hele tiden skal søges efter nye bekostelige boringer længere og længere væk fra forbrugeren. Og ser vi på den store afbrænding af biobrændsel, som desværre er blevet dansk energipolitik frem for vindmøller, hvorfor har landbruget så ikke klaget..? Måske fordi den konventionelle landmand dybest set typisk er ligeglad med humus, hvis det er andre ting, der giver kroner i kassen..? Ja, det er ikke noget at rynke på næsen over eller blive fornærmet over. Sådan har samfundet, som du selv er medlem af, uddannet dem. Prøv at spørge banken om, hvor store chancer en landmand har for at køre videre med underskud, hvis det skyldes, at han gør gode ting for biodiversitet og økologi. Chancerne er større, hvis han siger, at regeringen har givet ham lov til at svine miljøet med meget mere gødning til næste år. Se her 2009: https://ing.dk/artikel/en-million-tons-halm-radner-pa-markerne-vi-fyrer-med-kul-i-stedet-102554 En million tons halm rådner på markerne - vi fyrer med kul i stedet Og stadig i 2014: http://landbrugsavisen.dk/biobr%C3%A6ndstof-r%C3%A5dner-v%C3%A6k-p%C3%A5-marken Det er en skam, når næsten halvdelen af halmen fra markerne bliver liggende tilbage på marken efter høst. Langt over en tredjedel af halmen ville, uden den store ekstra udgift og med hensyn til jordens frugtbarhed, kunne bjærges. Men hvis landbruget havde interesse for det, kunne halmen så ikke have været brugt til at danne humus..? Eller bedre kunne de skifte afgrøder og måske gå over til skovlandbrug, hvor løvfald hjælper med at danne humus. Det er desværre en uendelig og håbløs vandring at arbejde for det gode og bæredygtige imod de opstillede politiske økonomiske incitamenter, som motiverer det modsatte. Tiden er nok brugt bedre, hvis jeg i stedet spekulerer videre på, hvordan jeg kan gøre min køkkenhave mere klimaøkologisk ved at opstille nogle vindmøller, som kan bidrage til energiforbruget. Spændende, om sådan et klima- og miljørigtigt initiativ bliver ligeså nemt for mig at få tilladelse til i Danmark, som at forurene andres drikkevand... |
26-06-2016 09:18 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Har du evt. en kommentar til denne definition på "humus"..? : https://da.wikipedia.org/wiki/Humus Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper. Jordkolloider får jorden til at hænge sammen, og for humus gælder det selv ved et stort vandindhold. Det hæmmer derfor jorderosion. Kort kan det skrives, at humus + råjord + kalk + regnorm = muldjord, mens humus + råjord – kalk = morr. Humus forhindrer altså ikke nedsivning af nitrat (kvælstof, typisk tilført fra ajle, gylle, kunstgødning eller slam fra rensningsanlæg) til drikkevandet. |
30-06-2016 02:33 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
@ Jakob Vi ved alt hvad vi behøver for at dyrke jorden økologisk, problemet op står når man vil optimere med kunstig kemi Vi kan ikke sætte? ved videnskab, vi ved at humus er godt for jordens frugtbarhed og at det har været en del af kulstof kreds forløbet i flere årtusinder, vi har også i 100år haft viden om hvordan vi laver jordforbedring. Det er videnskab fordi lige meget hvor på kloden du bruger det får du en mere frugtbar jord. Co2 teorien, solaktivitet og jorden bliver grønder, det er hypoteser hvor du kan tro ind til det er bevist. Med hensyn til humus skal du hellere læse her Jordforbedring med kompost fra flere kilder - Økologisk Landsforening og gå ned til * Vejledning: Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost Men det hele er da vær at læse når man er have interesseret som du og jeg. Skal vi gøre noget ved co2. Ja det skal vi, vi skal ned muld den. Kommer der så ikke til at mangle co2 i atmosfæren, nej det er en skrøne, så længe vi brænder kul, olie, gas, træ og affald af for at få energi, kommer vi ikke til at stoppe stigningen af co2 i atmosfæren. no100. |
15-07-2016 20:46 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Hvis du skal få dine planter i køkkenhaven til at vokse hurtigere, hvad vil du så først og fremmest gerne bede om..? 1) Mere CO2 i luften 2) Mere varme 3) Mere vand 4) Mere gødning 5) Mere lys Jeg tror, at der skal meget mere CO2 i luften, hvis det skal kunne gøre en mærkbar forskel på væksten, og det vil forudsætte, at alle de andre parametre også findes i overflod. Jeg mener også at have observeret, at lysmængden ofte heller ikke er så afgørende, og det er jo glædeligt for tankerne om skovlandbrug. Derimod er vand, varme og gødning tre hårde makkere at kompromisse med. Der er forskel på jordforhold og vejrforhold fra sted til sted og fra år til år, men som regel er det en af disse tre, der på sigt i praksis hyppigst vil sætte den største begrænsning for væksten i køkkenhaven. Har du samme oplevelse..? Jeg har ikke meget indsigt i kemien, hverken den naturlige i humus eller alt det, de sprøjter ud. Det er uhyre kompliceret, og jeg kender ingen kemiprofessor, som vil påtage sig at opskrive samtlige reaktionsligninger for aktiviteterne i en kompostbunke. Det er som et urværk. Man forstår ikke mekanikken fuldt ud, selvom man både har lært at trække en fjeder op og ødelægge det meste med en hammer. Har du erfaringer med nældevand..? Når det lugter slemt, er det så metan, der bobler op..? Biogasproduktion, som ikke fordrer et stort dyrehold kan måske være interessant i køkkenhaven. Jeg er dog lidt negativ på forhånd, fordi mængden nok bliver for lille, og produktionen kører bedst om sommeren, hvor der ikke er brug for energi til varme. Det er heller ikke et drømmebillede for mig, at malkekoen i fremtiden ikke mere må gå ud på marken og lægge en kasse, men skal have bundet en opsamlerpose bagpå. |
15-07-2016 21:03 | |
John Niclasen★★★★★ (6661) |
Jakob skrev: Måbe! Den havde jeg ikke set komme. |
15-07-2016 22:39 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@John Niclasen Så vidt jeg kan se et andet sted, må du være enig: http://www.klimadebat.dk/forum/vi-kan-ikke-spare-energi--d15-e2527.php#post_52399 I landbruget holder man typisk 0,1% CO2 i drivhuse. Det er 2,5 gange højere koncentration end de 0,04%, vi har i atmosfæren. Må vi se din dokumentation for de 0,1% ..? |
16-07-2016 02:20 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
@jakob Du har ganske ret, at ønske sig mere CO2 i luften, når vi snakker 300,400 eller 500 ppa. Er nonsens. Alene det forhold at landbruget bruger mere og mere kunstgødning år for år beviser at der ikke er CO2 der gør forskellen. Du skriver "Hvis du skal få dine planter i køkkenhaven til at vokse hurtigere, hvad vil du så først og fremmest gerne bede om..?" Det har jeg ingen interesse i jeg vil have sund vækst, i min verden er der kun to grunde til at ønske hurtig/stor vækst, haveejeren der har for lidt jord og bunden der vil optimere udbyttet (penge). Er der noget galt i det, ja det vil jeg mene ud fra den betragtning at merudbyttet hoved saligt vil være sukker og stivelse. 4) Mere gødning det bliver en 1 og så skal det være naturlig gødning 3) Mere vand det bliver en 2 og så skal det hede, mere stabilt fordelt nedbør 5) Mere lys Nej. 2)Mere varme nej 1) Mere CO2 i luften Den skal slæt ikke med på listen vand, varme og gødning en god muldjord med høj humus indhold, vil kunde optage mere vand uden at skade planterne og tåler længer tørke perioder, vil efter temp. Frigive gødning og CO2 så det passer beder til planterne. Har du erfaringer med nældevand..? Nej. Når det lugter slemt, er det så metan, der bobler op..? Jeg vil mene at det er for dig det har stået for længe, sumpgas = svovlbrinte. "Biogasproduktion, som ikke fordrer et stort dyrehold kan måske være interessant i køkkenhaven." Jeg har set et minianlæg køre, men så skal man være nørd. no100. |
16-07-2016 07:46 | |
John Niclasen★★★★★ (6661) |
Jakob skrev: Carbon Dioxide In Greenhouses Eller søg: greenhouses carbon dioxide generator Det ser også ud til, man kan købe små anlæg i Danmark til sin egen Hydroponiske Køkkenhave: CO2 - Kuldioxid Når du udsætter dine planter for ekstra CO2 - kuldioxid - i ren form, opnår du hurtigere vækst, mere aroma og flere æteriske olier. |
16-07-2016 07:59 | |
John Niclasen★★★★★ (6661) |
no100 skrev: Hvorfor forøger man så koncentrationen af CO2 i drivhuse? Er du klar over, hvad 400 ppm betyder? Det er 400 parts per million. Dvs. for hver en million molekyler er 400 molekyler CO2. Det er det samme som 1 molekyle CO2 for hver 2500 molekyler i atmosfæren. Ca. 1/4 af træer og planter er kulstof, C. (Resten er stort set ilt og brint. Få procent er andre grundstoffer.) Træerne og planterne får kulstoffet direkte ved at optage CO2 fra atmosfæren v.hj.a. fotosyntesen. Dvs. planterne skal "smage" på 2500 molekyler, for bare at være i berøring med et enkelt CO2 molekyle, hvor planten så potentielt hvis alt går vel kan optage et enkelt kulstof atom. Selvfølgelig vokser planterne bedre med mere CO2 under disse betingelser. Tidligere i Jordens historie, hvor der var mere end 1000 ppm CO2 i atmosfæren, da var der ikke nogen ørkener. Redigeret d. 16-07-2016 08:12 |
16-07-2016 10:55 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@John Niclasen Hvorfor forøger man så koncentrationen af CO2 i drivhuse? Drivhuset er netop et kontrolleret miljø, hvor du også kan få alle de andre parametre op og ringe med klokken. Du kan få mere varme og vand passende fordelt og masser af gødning, som alt sammen er nødvendigt, hvis du skal få selv store mængder ekstra CO2 til at virke mærkbart vækstfremmende. Du kan sammenligne det med en trætønde med vand, hvor du kan skyde de forskellige brædder op og ned. Hvert bræt symboliserer et plantebyggestof og vandmængden i tønden symboliserer høsten. Det vil altid være det laveste bræt, som bestemmer mængden i tønden. Og det vil på dansk friland nok typisk være gødning og upassende vanding, der begrænser høsten, og det er ikke noget nyt, som har med CO2 forurening at gøre. Angående din dokumentation for kunstig CO2 koncentration i drivhuse på 0,1%, er jeg så meget kræsen, hvis jeg også gerne vil bede om en dansk dokumentation..? Jeg søgte, men fandt kun dette, som tyder på, at der tilstræbes endnu højere CO2 koncentration i drivhuse: https://groups.google.com/forum/#!msg/dk.videnskab/8PV7swNqeO8/3DErTqmcXWoJ
Her også lidt baggrundsstof, som viser noget om forskellen på friland og drivhus og lidt om de forskellige parametre, der skaber og hæmmer plantevækst: http://www.drivhus.dk/Kortnyt-05b/kortn1_0505.html De fleste forskere antager, at højere temperaturer og tørke vil sænke afgrødeudbytterne mange steder i de kommende årtier; men samtidig vil den højere CO2-koncentration øge planternes fotosyntese og på den måde modvirke de negetive effekter af den globale opvarmning og måske endda overgå dem med højere udbytter til følge. |
16-07-2016 12:51 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
@ Jakob Faktum er bare, at jorden bliver grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig. Siden at satellitmålingerne af det bevoksede areal i begyndelsen af 1980'erne blev påbegyndt, er det bevoksede areal steget med et areal der svarer til 2 gange USAs areal. Den vigtigste årsag til denne udvikling er (så vidt vides) CO2-befrugtning. De 2 andre er en længere vækstsæson i de kolde egne og mere nedbør i de tørre egne. Fakta taler således for sig selv. Her har vi endnu et godt eksempel på, at vi ikke kan stole på forskerne. Hvis forskerne sagde, at dette er en god udvikling, som gerne må fortsætte, så gør disse forskere jo sig selv arbejdsløse. Så er der ingen politikere som vil bevilge flere penge til dem. Forskerne siger derfor, at dette er en udvikling med positive aspekter, men som også indeholder en masse problemer og risici. Problemerne og risiciene er vi nødsaget til at få undersøg. Så derfor kære politikere: I er nødsaget til at bevilge flere penge til disse undersøgelser. Det er da så tydeligt som noget kan være. |
16-07-2016 13:59 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@Jørgen Petersen Har du have..? I min køkkenhave, hvor jeg kan kunstvande og blæse på tørke, er det stadig gødning, der typisk gør den største forskel. Et enkelt år var det dog så sjask vådt af regn, at min solsikke blev udryddet af råd og svamp. Sommeren er sjældent så kold, at temperaturen får stor betydning. Det er nok mest, hvis foråret kommer sent. Du kan se på denne graf, som jeg før har vist dig, at der er utrolig dårlig sammenhæng imellem høstudbytte og CO2 i atmosfæren: http://www.klimadebat.dk/forum/derfor-er-der-ingen-grund-til-at-vaere-skeptisk-i-d12-e2879-s440.php#post_50442 Man har øget CO2 koncentrationen med 25% , og det vil du stadig give det meste af æren for, at høstudbyttet er vokset med 800% Jeg tror, at du lyver med vilje. Det kan ikke passe, at du stadig ikke har forstået det..? En langt mere retvisende sammenhæng finder du imellem høstudbytte og gødningsforbrug: http://www.klimadebat.dk/forum/derfor-er-der-ingen-grund-til-at-vaere-skeptisk-i-d12-e2879-s440.php#post_50528 Hvis dit bedste bud på, hvordan vi får mere udbytte i den klimaøkologiske køkkenhave er, at vi skal forbruge mere fossilt brændsel, så tror jeg måske, at du bør gå en tur tilbage til Liberal Alliances tænketank og fortælle dem, at dette råd er en ommer. |
16-07-2016 15:14 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (4861) |
@ Jakob Du er verdensmester i at snakke ud om. Vi kom fra at et højere CO2-indhold i atmosfæren er en særdeles god ting for plantevæksten. Tilsvarende er en længere vækstperiode i det kold nord og øget nedbør også godt for plantevæksten. Det er jo netop disse forhold, som har betydning i relation til CO2- og klimadebatten. |
17-07-2016 01:11 | |
John Niclasen★★★★★ (6661) |
Jakob skrev: Ja, du er. Jeg er et meget venligt, imødekommende og hjælpsomt menneske, men her er du desværre overladt til dig selv. Du er nødt til at gøre bare en lille indsats, hvis du skal have håb om at få videnskabelig indsigt og se et hjørne af sandheden. Videnskab kræver, at man deltager aktivt. Det er nemmere bare at tro på, hvad andre siger, men det er altså desværre ikke særlig videnskabeligt. |
17-07-2016 09:49 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@John Niclasen Jeg har pt ikke så meget at bruge tallet til, så jeg tror bare, at jeg for nuværende vil tage ad notam, at en dansk gartnerimedarbejder tilsyneladende har nævnt et tal 50 gange højere end dit, og det er den eneste danske dokumentation, der er fundet tilgængelig. |
17-07-2016 09:53 | |
John Niclasen★★★★★ (6661) |
Jakob skrev: Mon ikke man har forskellig koncentration af CO2 i drivhuse? Nogle har givet højere koncentration end 0,1%. Pointen er, at planter vokser bedre med mere CO2 end de 0,04%, vi har i atmosfæren. Ligesom i tidligere tider af Jordens historie. |
17-07-2016 11:01 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@John Niclasen Pointen fra min side er faktisk, at der skal meget mere CO2 til, før det kan få en mærkbar indflydelse på plantevæksten. Fossil afbrænding har øget CO2 koncentrationen i luften med ca 25% Men i drivhuse øges den i følge den fremlagte dokumentation med op til 12500% for at få det til at batte, og det virker kun når flere andre vækstparametre samtidigt er kunstigt optimeret. |
17-07-2016 11:02 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
no100 skrev: Du har nok ret, og så er det måske ikke det bedste at vande med, men kan man ikke hurtigt gøre det godt igen, hvis man ilter det..? |
23-07-2016 09:36 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
I gamle dage lod man udpint jord ligge brak, så den kunne komme til kræfter igen. I dag er der normalt andre årsager til braklægning. Jeg har gennem 10 år kigget på en brakmark og set, hvordan den har udviklet sig, og jeg mener, at jorden på den mark er blevet mere mager. Det generer mig ikke. Jeg har jord nok og er kun glad for mere vildt græs og vilde planter, som tiltrækker insekter. Men hvor er næringssaltene blevet af, når der ikke er blevet høstet..? Jeg frygter, at de for en stor del er sivet ned i drikkevandet, og det får advarselslamperne til at blinke. Det nytter jo ikke at opbygge humus, hvis det ødelægger drikkevandet på sigt. Man kan måske godt opbygge humus med et lavt indhold af kvælstof, men hvor meget er humus så til gavn for plantevæksten, og er det den vej landbruget vil gå..? Derfor mener jeg, at der kan være god grund til at advare imod, at økologisk landbrug trækkes ind i sådan et humus kapløb. Staten bør nok hellere støtte de økologiske landbrug ved at låne dem noget ekstra jord, så de kan fråse med arealet i stedet for med gødning. I køkkenhaven kan man køre efter det samme princip. Så og plante rigeligt, så der bliver plads til et stort tab. Et effektivt klimaøkologisk jordbrug skal ikke nødvendigvis have et stort udbytte pr. hektar, men derimod en meget lille klima- og miljøbelastning. Så snart man bliver grådig og vil have for meget udbytte pr. hektar, så vil det føre til overforbrug af gødning, og så får vi gylle i drikkevandet uanset, hvad landbruget hedder. |
23-07-2016 13:04 | |
John Niclasen★★★★★ (6661) |
Jakob skrev: Hvis man omvendt forøgede mængden af gødning og på anden måde koncentrerer produktionen (f.eks. dyrke i lag), så man får så meget udbytte som muligt pr. areal, så vil man kunne klarer sig med mindre jordareal og få det samme udbytte. Dermed vil man kunne lade anden jord var uberørt, overlade det til naturen, de vilde planter og dyr. Tilknyttet billede: |
31-07-2016 23:44 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
@ JAKOB "Men hvor er næringssaltene blevet af, når der ikke er blevet høstet..? Jeg frygter, at de for en stor del er sivet ned i drikkevandet, og det får advarselslamperne til at blinke." Sluk lamperne, hvis du skal have biologisk materiale til at forurene bliver du nød til at opsamle og koncentrer det, lige som det sker på genbruspladsen hvor man aflevere haveaffald og det bliver til fuld omsat kompost, denne kompost kan virke forurenende, men ved at sprede den ud i et tynd lag bliver det til jordforbedrende og gødning. Forskel på kunstgødning og maturgødning: Kunstgødning er rene salte der let opløses i vand og hun bliver i det øvre jordlag hvis der er noget der kan holde på det. Naturgødning klister sig til jordpartikler og giver en langsomt mineralisering |
01-08-2016 06:37 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Tak for dit svar. Men jeg kunne da ikke drømme om at slukke nogensomhelst advarselslamper bare fordi du skriver, at gylle kan klistre. Hvis du ønsker at afvise min fremlagte dokumentation for, at nedsivningen af nitrat ikke standses af humus, så må du stille op med noget bedre, og så tager vi den videre derfra. Det må vel være et rimeligt krav, hvis det ikke skal ende med, at vi skal stemme om naturlove..? Men hvordan vil du forklare, at en brakmark de første år er fyldt med frodigt mørkegrønt græs og masser af brændenælder, men få år senere er vegetationen blevet mere mager, og brændenælderne er næsten forsvundet. Jeg ved godt, at det ikke er fældende beviser, men er det ikke korrekt, at brændenælder plejer at være bedst til at dominere, hvis jorden indeholder meget nitrat.? @John Niclasen Så skal hver landmand såmænd kun bygge sig et højhus med ca 100 hektar gulvareal og proppe det med kunstlys og radiatorer, og så kan han gøde som han vil. Overskydende gødning kan han opsamle i et fad i kælderen. Jeps, det må være genialt. Hvorfor er der mon ikke en masse investorer til dit forslag..? |
02-08-2016 10:54 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
@ JAKOB Du har ret alt kan blive til forurening men vi snakkede brakmark, i den forbindelse syndes jeg du skal følge linket her under http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/%C3%98kologi/nedbrydning Nedbrydning Et lille uddrag som nok vil vægge din interesse. Jeg har tillad mig at fremhæve det jeg ved at du synes er interessant. Resten: Ikke alt det døde plantemateriale bliver nedbrudt til de oprindelige råstoffer. Der bliver er rest tilbage, der indgår i humus, det mørkebrune organiske stof i den øverste del af jorden. Denne rest er ikke unyttig for planterne, selvom de ikke kan udnytte råstofferne, der er bundet deri. Humus giver planterne et levested, hvor de kan hente deres næringsstoffer, og rummer de rette livsbetingelser for de mikroorganismer, der frigør de bundne næringsstoffer. Endvidere binder humus næringsstofferne, så de ikke så let vaskes væk med regnvandet. no100. |
04-08-2016 22:28 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Men så må konklusionen vel være, at når der opbygges mere humus, så kan man gødske mindre (især med Nitrat) og stadig få det samme udbytte..? Kan humus godt være nitratfri.? |
05-08-2016 23:07 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
@ JAKOB når der er opbygges humus, så kan man gødske mindre, vi have ejer kan klare os med kompost eller halv omsat kompost, hvis vi så også vander med grundvand – vandværksvand får vi tilført den smule svovl som der mangler, så er det hun spørgsmålet om kalk til bage, det må man så måle om der mangler. Kan humus godt være nitrat fri.? Normalt Ja. Hvis du har læst den side jeg linkede til, er der nederst et afsnit om Nedbrydning uden ilt Nogle bakterier kan bruge nitrat som iltningsmiddel, når de nedbryder det organiske kulstof (se kvælstofkredsløb). Hvis du tør så klik på kvælstofkredsløb der er mere viden om nitrat. no100 |
06-08-2016 12:50 | |
crank★★★★★ (2471) |
. Want to double world food production? Return the land to small farmers! http://www.theecologist.org/blogs_and_comments/commentators/2638887/want_to_double_world_food_production_return_the_land_to_small_farmers.html . |
06-08-2016 15:32 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
I min køkkenhave har jeg efter 30 år slid fået hævet muld % med et par stykker, da vi flyttede ind var jorden så leret at der kun var en uge om foråret hvor man kunne arbejde med jorden, tidligt på året ville jorden være for våd og en uge senere vilde den være så tør at den virkede som beton. Vi har så de første år brugt tang til jordforbedring, dette kan man ikke blive ved med på grund af salt, vi har også vinterdækket med blade fra haven og brugt havekompost, alt grønt affald fra køkkenet og kaffegrums er blevet komposteret til færdig kompost og brugt som gødning, de senere år har jeg lagt fin flis i gangene som bliver nedmuldet om foråret, der hvor vi får tomme bede i løbet af året, det sår vi efterafgrøde. Nu er jorden så bekvem (blød) at jeg i hele vækstsæsonen kan grave i den med fingrene. Jeg gravede to kartoffelplanter op i dag, resultatet var 2,5 kg. Kartofler, gulerødderne er så store at jeg skal have de største op nu ellers bliver de for grove, porren er fint med (vinderporre), bladsellerien er lidt bagud på grund af at rådyrene lige skulde smage. Det er et bevis på at det kan lade sig gøre at øge muld % og undvære kunstgødning, som man kan se går der rigtig meget plantemateriale til. Min køkkenhave er en af de ting der er med til at gøre at jeg er Co2. neutral hvad angår lys og varme, og uden at det har kostet samfundet noget. Hvis landbruget vil hæve deres muld % skal de huske ikke at fjerne alt fra marken og de skal også tilføre tørstof hvis det skal nytte noget. no100. |
10-08-2016 19:57 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Det kunne være interessant, hvis vi kunne klikke på noget, som giver en kortfattet og bæredygtig opskrift til, hvordan vi øger plantevæksten og høstudbyttet uden fortsat at forurene drikkevandet. Det er naturligt at ønske, men jeg tror som sagt ikke, at det lader sig gøre i praksis. Tværtimod skal vi nærmere acceptere et langt lavere udbytte pr. hektar. Men takket være den forsinkelse, der er fra forureningen foregår, og indtil den kommer ud af vandhanen, så vil man igen og igen kunne påstå, at problemet er løst med nye midler og nye dyrkningsmetoder og sågar klimaforandringer... Jeg har efterhånden kendskab til en del brønde, som måtte lukkes, fordi nitrat eller pesticider oversteg grænseværdierne. Men jeg har kun kendskab til en enkelt boring, hvor et forhøjet nitratindhold er gået ned, og den boring lå et stykke inde i en skov. Samtidigt i alle de årtier har landbruget kun gødsket og sprøjtet mere og mere, og nu vil de gerne endnu mere, og det vil de garanteret også til næste år. Men hvornår bliver det drikkevandets tur til at få kontinuerlig hjælp imod nitrat..? Især mere gødning om efteråret, finder jeg betænkelig. Selvom humus bliver genopbygget i landbruget på en forsvarlig måde (det gør det næppe), og kan holde på vandet som en svamp, så vil det slet ikke være tilstrækkeligt. Når svampen er søbet ind i gylle, og vinternedbøren sætter ind måned efter måned uden plantevækst til at udtrække nitraten, så vil den løbe med vandet ned igennem svampen. Du er med stor sikkerhed ikke CO2 neutral, og når man tilfører kompost til haven, så tilfører man også nitrat. Det er nok bedre, fordi udvindingen sker løbende af smådyr, og deres aktiviteter er stærkt nedsatte om vinteren, ligesom den uorganiske kemi også bremses betydeligt af lavere temperatur (ca. 50% pr 10'C). Men vrider man en svamp, så løber saltvandet lige hurtigt ud, om det er 0 eller 20 'C. Og stadig, når vi generelt bygger marker og køkkenhaver, så gør vi ofte af dyrkningshensyn jorden mere bar og stærkere gødet. Det er meget langt fra det naturlige kredsløb i den gamle skov, som måske er det eneste virkelige eksempel, vi kender, hvor vi helt sikkert ved, at humus kan opbygges uden at skade drikkevandet med nitrat. Hvad dyrker du som efterafgrøde..? @crank Ved du også, hvor gode de små brug er for drikkevandet..? Selvom de små kan skabe en højere ydelse pr. hektar, så er det jo langt fra sikkert, at de forurener mindre pr. hektar. I et land som Danmark, hvor det sjældent er økonomi, der er drivkraften, kan nogle af de små haveejere sagtens høre til de allerværste. F.eks. familiefaderen, der ikke ved en dyt om økologi og bæredygtighed, men han skal lige vise naboen, at han kan dyrke, så han vælter hæmningsløst gødning ind i den lille have, og så snart han ser et insekt, så sprøjter han med den mest koncentrerede gift, han kan købe og brygge. Kan du se det for dig..? |
11-08-2016 23:13 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
For et par år siden fik jeg den skøre og lidt urealistiske idé, at der måske er ligefrem proportionalitet imellem antal sommerfuglebuske og antal sommerfugle, og det kunne være interessant at undersøge nærmere. Jeg har derfor dyrket og udplantet en del sommerfuglebuske ( Buddleja ), og til næste år bør der være basis for en sommerfugle "eksplosion", hvis teorien holder vand. Det tror jeg ikke helt selv på, at den gør særlig langt. Men i år, hvor antallet af blomster måske er fordoblet, er der også ca. dobbelt så mange sommerfugle, så indtil videre tegner det godt. Bierne er i øvrigt også vilde med sommerfuglebuske/Buddleja. |
13-08-2016 01:28 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
@ JAKOB Jeg tror at du har lidt rod i begreberne, Gylle er ikke et naturprodukt, det er en smoothie som landmænd bruger for at spare tid. Kvælstofomsætning Når dyr og planter bliver spist eller rådner bort, omsættes det organisk bundne kvælstof til uorganisk kvælstof gennem en række nedbrydningstrin. Processen kaldes mineralisering. Mange organismer (fx snegle, orme, insekter og bakterier) deltager i processen, og i sidste ende bliver kvælstof frigivet som ammonium (NH4+). Denne del af kvælstofomsætningen betegnes ammonifikation. De større organismer, fx orme, findeler materialet. Det giver mange små partikler og dermed mange flere overflader, som bakterierne kan udnytte. Først da sker der for alvor en frigivelse af ammonium. Planter kan kun optage uorganisk kvælstof og er derfor afhængige af, at mineraliseringen leverer det nødvendige uorganiske kvælstof. Det ammonium, der dannes ved kvælstofmineraliseringen, kan en bestemt bakteriegruppe udnytte i deres stofskifte. Det er de nitrificerende bakterier. De ilter ammonium til nitrit (NO2-) og nitrit videre til nitrat (NO3-) ved en proces, der kaldesnitrifikation.Det sker kun, hvor der er ilt til stede. Bakterierne får energi ud af denne specielle respirationsproces og udnytter energien til at fiksere kuldioxid; dvs. de producerer organisk stof ved kemosyntese og hører til gruppen afkemolithoautotrofe bakterier. Som du kan læse oven for omsættes organisk materiale først til ammonium, ammonium kan optages af planterne. Planterne optager både ammonium og nitrat. Det kaldes assimilering. Når de har optaget det uorganiske kvælstof, opbygger de organiske kvælstofforbindelser i plantevævet. Hvis planterne optager nitrat, må de først reducere det til ammonium, før de kan bruge kvælstoffet som byggesten. Det sker inde i plantecellerne og koster planten energi. Det er derfor energimæssigt "billigere" for dem at optage ammonium. Nitrat opstår når der over gødes. Det døde materiales indhold af kulstof og kvælstof og forholdet herimellem, C/N-forholdet, har betydning for materialets nedbrydelighed. I det døde plantemateriale, fx strå og grene, kan der være 80-100 atomer kulstof for hvert atom kvælstof. Det betyder at man skal bruge fult omsat kompost eller kunstgødning i urimelige mængder for at få Nitrat. Og i vinder perioden er jorden så våd at der ikke er ilt til at omsætte ammonium til nitrat. Bakterierne og de andre nedbrydere udnytter ikke kun kulstoffet til at opbygge nye organiske forbindelser. De bruger det også som brændstof i stofskiftet, og dette kulstof forlader organismerne som kuldioxid. Knap 80% af atmosfæren består af kvælstofgas. Den enorme kvælstofmængde i atmosfæren betyder, at Jordens samlede kvælstofpulje er uudtømmelig. Fikseringen af kvælstof fra atmosfæren er en flaskehals i kvælstofkredsløbet. Det forklarer, hvorfor der i næsten alle økosystemer er en konkurrence om kvælstof, selvom der er så uhyre mængder i atmosfæren. Og det gør så at det er kvælstof planterne først kommer til at mangle og ikke CO2 som nogen påstår. no100. |
13-08-2016 18:47 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
@no100 Men hvis du f.eks. vælter en gammel skov og gruber og efterårs pløjer jorden, så den er klar til foråret, tror du så ikke, at der nedsiver mere nitrat fra området i løbet af vinteren, end der ellers ville have gjort..? Det tror jeg. Selvom vi er enige om, at kompost og humus er bedre end kunstgødning og gylle i køkkenhaven, så mener jeg alligevel, at en total frikendelse af kompost vil være at gå lidt for langt. Måske har vi endda her et sted, hvor det biodynamiske landbrug gør det mærkbart bedre end det statskontrollerede økologiske. Når du nu er igang med kemibogen, kan du så også uddybe, hvorfor det sandsynligt ikke er metan, der bobler op fra baljen med nældevand..? Henvisningen, kan give indtryk af det: http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/%C3%98kologi/nedbrydning Disse mikrobielle omsætninger er de dominerende økologiske processer i havbunden og i den iltfrie bund i vådområder. Nedbrydningen af organisk stof i spildevandet i rådnetanke sker også under iltfrie forhold, og de producerede luftarter kan udnyttes som biogas. --- ADVARSEL om huskat. Bor du på landet, så husk at passe ekstra godt på huskatten, når det er høst tid. |
16-08-2016 02:50 | |
no100★☆☆☆☆ (102) |
@ JAKOB I skoven sker der en fladekompostering, hvis du så gruber og laver klart til tilplantning om efteråret, så vil du få masser af friske rødder op til overfladen, dette materiale er frisk og består af lignin som er svært nedbrydelig. Nedbrydnings processen er i efteråret ved at gå i stå på grund af manglende varme, så alle de processer som materialet skal omsættes til inden det bliver til ammonium og vider omsættes til nitrat ikke kan nå at lade sig gøre. Bænkebidere er et vekselvarmt dyr, og hvis det bliver for koldt går den i dvale og kan ikke flytte sig. Om vinteren går regnormen i dvale. Den laver sig en lille hule beklædt med slim. Her ruller den sig sammen til et nøgle og sover hele den mørke tid. Sneglenes æg kan overleve vinteren. Det kan mange af nøgensneglene ikke - de fryser ihjel med den første frost i november og december. En del af de skalbærende snegle overlever vinteren i deres sneglehus. De laver en lille dør af kalk og går i dvale til marts/april. Og så gentager jeg lige. Det betyder at man skal bruge fult omsat kompost eller kunstgødning i urimelige mængder for at få Nitrat. Både økologisk landbrug og biodynamisk landbrug bruger fult omsat kompost, dette vil hurtigt blive omsat til ammonium i jorden, ved for stor tildeling vil der blive så meget ammonium at der er til dannelsen af nitrat. sumpgas = svovlbrinte. Er en proces ved laver temperatur en biogas men kan også brænde. no100. |
18-08-2016 22:19 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
no100 skrev: Ja, men jeg er egentlig mere optaget af det, som kommer ned. Der er ikke mere trækroner til at bremse nedbøren, og når den rammer jorden, så siver den straks ned og udvasker på vejen. Og det, der vaskes ned i grundvandet, er der ingen dybe trærødder til at fange, når det bliver forår. Et andet eksempel: Hvis man pløjer en græsmark, så vil græsset under jorden afgive noget nitrat til afgrøden, så den er gødet, uden man har gødsket. Men holder man jorden sort et par år efter, og regnen siler ned, hvad bliver der så af denne Nitrat..? Jeg tror altså, at du undervurderer komposten, den kan være super stærk..! Har du et bud på, hvordan man kan måle kompostens styrke..? Jeg kan se, at du ved nogle finurlige ting om smådyr. Ved du så også, hvad det betyder, hvis man har mange dagpåfugleøjer, men færre nældens takvinge og endnu færre admiraler..? Jeg har umiddelbart ikke selv et godt bud på det. Men de flyvende insekter kommer på en måde dagligt med luftpost om økosystemets tilstand, det er bare med at læse posten rigtigt. F.eks. har jeg læst, at grendynger er guld for haven. Jeg havde besøg af en stor guldsmed, som tydeligt viste dem faglig interesse..! |
19-08-2016 17:22 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
Jeg har også et ældre spørgsmål om skovkøkkenhaven, som bliver ved med at vende tilbage: Hvordan skal læbælterne vende for at give den bedste have..? N-S , Ø-V , eller noget andet..? Det er ikke en effektiv trøst, at andre måske også har svært ved at bestemme sig: http://civileats.com/2016/03/16/how-carbon-farming-reverse-climate-change-eric-toensmeier/ |
19-08-2016 18:53 | |
crank★★★★★ (2471) |
Jakob skrev: I Danmark har de mest vestenvind. . |
19-08-2016 20:43 | |
Jakob★★★★★ (9458) |
Ja, og det skal der nok under alle omstændigheder skabes noget læ for. Men til alle de bælter, som står tæt i skovlandbruget, bør man måske tage ligeså meget eller mere højde for, hvordan det påvirker lys og varme. |
19-08-2016 21:43 | |
crank★★★★★ (2471) |
Jakob skrev: OK, på den måde. Så vil jeg tro, det gælder om at få mest muligt sollys, når det gælder afgrøder, der dyrkes traditionelt i DK. Igen vil vest være at foretrække. Her i Nordøst Frankrig kan vi få for meget varme midt på dagen. Derfor har vi plantet 2 træer i haven i stik syd. Planterne klarer sig her bedst, hvor træerne beskytter dem imod middagssolen. Vores figentræ klarer sig i øvrigt fint med de meget varme somre. Også f.eks. fersken og valnød nyder GW - næsten ligeså meget som fortrængerne her i forum . |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Solcelleintegration i økologisk landbrug | 9 | 01-06-2024 10:50 |
Økologisk bæredygtige græsplæner, ja tak. | 1 | 25-05-2024 15:23 |
Økologisk bekæmpelse af kattelopper kun med kam. | 17 | 03-11-2019 16:54 |
Klimaøkologisk mad | 0 | 25-07-2016 19:54 |
Er "Økologisk = sundt" ..? | 1 | 24-04-2013 22:06 |
Artikler |
Per Kølster: Økologi og klima |
Inge Røpke: Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektiv |
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (Bionyt: 500 svar om klima) |