06-03-2021 23:14 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Renten på boliglån er allerede gået op: 26. feb 2021 https://www.dr.dk/nyheder/penge/rentehop-faar-boligoekonomer-til-spaerre-oejnene-op-men-der-er-ogsaa-en-god-nyhed Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i et 30-årigt fastforrentet lån uden afdrag på en million kroner, så vil man skulle betale 1.190 kroner i månedlig ydelse, hvis det optages i dag. Det er 300 kroner højere end starten af året, skriver Berlingske. Den danske økonomi har mistet styrke, og hvis det ikke allerede er for sent, så må det nok være sidste udkald, hvis Danmark skal optage lån på favorable vilkår. Og hvis det ikke skal komme til at gå ud over de unge, som vokser op, så skal pengene investeres i noget bund solidt og fornuftigt som landvindmøller frem for kunstige Ø'er. Derefter må sparekniven skærpes til den offentlige sektor, og skatteskruen strammes hårdt på blandt andet flyrejser, kødproduktion (ikke mindst kødeksporten) og forbruget af fossilt brændsel. Klimarådet er tidligere kommet med nogle udmærkede forslag til nye afgifter, men jeg mener nok, at de er lidt for små, og især bør de indfases langt hurtigere: 9. mar 2020 https://www.dr.dk/nyheder/indland/klimaraadet-foreslaar-kaempeafgifter-oksekoed-maelk-og-benzin-skal-vaere-dyrere et halvt kilo oksekød om ti år vil koste 13 kroner mere end i dag, mens mælk vil blive to kroner dyrere, og benzin og diesel bliver fire til fem kroner dyrere. Op med 2030 statsejede landvindmøller og ned med kødeksporten.! |
07-03-2021 06:44 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Stram skatteskrusen! Det er en fantastisk ide. Så er man sikker på at mange dygtige og flittige folk flytter til udlandet hvor skatten er langt lavere - og klimaet varmere og dermed mere behageligt. |
07-03-2021 13:40 | |
Frank123★★☆☆☆ (388) |
@Jørgen Petersen Jeg har selv oplevet det på nærmeste hold at højtuddannede danskere forlader Danmark pga. skattetrykket. Jeg havde en kollega for en del år siden. Han havde 2 akademiske uddannelser bag sig og besad en meget højtbetalt stilling. Pludselig en dag sagde han op. Stor forundring. Han forklarede mig at han var nødt til at tage imod et tilbud om en tilsvarende stilling i Hongkong. Hans problem var at han med baggrund i de 2 akademiske uddannelser havde fået oparbejdet en meget stor gæld til studielån og med den nuværende beskatning ville det tage ham rigtig mange år at få betalt gælden af. Med jobbet i Hongkong ville han kunne være gældfri om 1 år. Grunden, jo skatten han skulle betale i Hongkong var 8% om året. Jeg ved fra international IT arbejde at danske programmører er efterspurgt over hele verden. Utallige danske programmører jeg har kendt gennem tiden er draget ud i den store verden og arbejder nu i lande som USA, England, Tyskland, Holland, Frankrig, Australien, Hong Kong, Indonesien, Fransk Guiana (Arienne Space Program). Sågar 5 familemedlemmer er emigreret til USA. Og de klarer sig aldeles godt. Langt bedre end da de boede i Danmark. Min genbo solgte sit parcelhus og ind flyttede en pakistansk familie. Jeg hilste dem velkommen og manden, der ikke talte dansk, fortalte at han havde, qua sin akademiske baggrund, fået et godt betalt job som T specielist her i Danmark. Kort tid efter blev der sat et skilt op i haven. HUS TIL SALG Jeg spurgte forundret om hvad der var sket. Jo han havde opdaget hvad han skulle betale i skat, så nu rejste de videre til et andet land. |
07-03-2021 13:49 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Jeg bliver helt skidt tilpas, når jeg hører den slags historier. Det er forfærdeligt. Det store flertal her i landet har åbenbart ikke forstået, at det er dygtige og flittige mennesker, som vi skal leve af. |
13-03-2021 21:45 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
@Frank123 Det kan i hvert fald ikke være en særlig klimabenægterskat, som jeg skrev om, der driver folk ud af landet, for den er ikke indført endnu. |
13-03-2021 22:06 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Men se nu her, hvad der kommet fra vismændene: 9. mar 2021 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vismaendene-har-regnet-co2-afgift-giver-den-mindste-regning-men-landbruget Vismændene har regnet: CO2-afgift giver den mindste regning – men landbruget bliver slagtet Sølle fire milliarder om året.... Samtlige klimabevægelser må jo føle sig gjort totalt til grin af Folketinget, når det ikke er mere, de i årevis skal kæmpe så hårdt for endnu ikke at få gennemført.! Skal man sige noget glædeligt om det, så må det være, at med så få penge, som klimaet kræver, så er der også råd til for alvor at få miljøet med, og der kan findes mange gode synergier ved at gøre det samtidigt. |
14-03-2021 09:42 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Udfasningen af de fossile brændstoffer er en ekstremt dyr affære. Det er også derfor at denne udfasning går så langsomt som den. At der er nogle folk, som får en god løn for at lave nogle beregninger, som viser noget andet, ændrer ikke ved ovenstående. |
14-03-2021 19:58 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Udfasningen af de fossile brændstoffer er en ekstremt dyr affære. Det er også derfor at denne udfasning går så langsomt... - det ser ud til, at en gryende skepsis gør sig gældende blandt yngre tyskere: Tysklands ungdom tror inte längre på "klimatkrisen". |
14-03-2021 22:10 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Hvis det gøres rigtigt, så er noget af det helt smarte omkring afgifter jo netop, at de kan gøre det billigst at vælge fornuftigt. |
15-03-2021 16:33 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Men er man afhængig af f.eks. en benzin- eller dieselbil, så blive man brandbeskattet. |
15-03-2021 21:25 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Jakob skrev: Næhe hvis det gøres smart så ender der et maksimalt provenu i statskassen som var hensigten. Redigeret d. 15-03-2021 21:26 |
20-03-2021 11:37 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Det er alt sammen god synergi. Når fossile køretøjer bliver mere bekostelige, så vil der blive arbejdet på at reducere afhængigheden af dem. Når der kommer flere penge i statskassen, så bliver der flere penge til at etablere statsejede landvindmøller på en ordentlig måde med endnu mere god synergi til følge. |
20-03-2021 12:26 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Udfasningen af benzin- og dieselbiler er ekstremt bekostelig. De årlige indtægter fra skatter og afgifter på benzin- og dieselbiler er på ca. 50 mia. kroner pr. år. Dem kan man bare ikke undvære. |
20-03-2021 14:09 | |
Robert Wagner★★★★★ (4575) |
Jakob skrev: Lidt ligesom den tyske elafgift. Besparelser fra billigere vedvarende el går til statskassen og bliver igen investeret i udvikling af vedvarende energi teknologi. Redigeret d. 20-03-2021 14:13 |
20-03-2021 14:18 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Løgn på løgn på løgn. Vedvarende el er således ikke billigere end konventionel el hvis man indregner alle omkostninger til backup og ekstra ledningsnet. Tværtimod er sol- og vindenergi meget dyrere, når man tager alle omkostninger med. |
20-03-2021 15:25 | |
Robert Wagner★★★★★ (4575) |
Jørgen Petersen skrev: Hmm, i Tyskland stiger prisen på strøm mindre, siden vind og sol står for en stor andel og rene produktionspriser er faldende... Setzen. Sechs. |
22-03-2021 20:54 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Siden 2015 har vi haft lave oliepriser. Det presser alle for for energipriser ned. |
22-03-2021 22:22 | |
Robert Wagner★★★★★ (4575) |
Jørgen Petersen skrev: "In most cases, the price of crude oil has little effect on utility stocks ..." "Oil is crashing. Gas is down. But your electric bill doesn't really care." Det lyder ikke som om det har den store indflydelse... |
23-03-2021 07:42 | |
Jørgen Petersen★★★★★ (5485) |
Elprisen falder ikke fordi man nu i høj grad producerer strøm via bekostelige produktions metoder. Hvis man indregner alle udgifterne til backup og ekstra ledningsnet, så har sol- og vindenergi en høj pris. |
23-03-2021 07:51 | |
Robert Wagner★★★★★ (4575) |
Tysk studie har vist, at elprisen i Tyskland vil være højere, hvis det ikke var for de "bekostelige" vedvarende. |
15-04-2021 11:24 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Robert Wagner skrev:Jakob skrev: Ja, og tak for en medvirkende respons. Jeg mener, at god synergi i omstillingen er så vigtig, at jeg har startet en ny tråd om det: https://www.klimadebat.dk/forum/konkurrence-om-at-finde-god-synergi-i-den-baeredygtige-omstilling-d7-e3967.php#post_82852 |
15-04-2021 18:28 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Robert Wagner skrev: Ja hvis ikke den tyske statskasse betalte så meget i støtte til VE, så møller og sol bare kan afsætte deres produktion om der er brug for strømmen eller ej herunder betale Danmark for at aftage strømmen når den er værdiløs i Tyskland, JA så er det korrekt at hvis den tyske stat stoppede med disse tilskud, så ville priserne stige i el-markedet. De lave el-priser er netop et sygdomstegn, fordi prisfaldet i el-markedet opvejes langt fra af statens udgift til støtte. Redigeret d. 15-04-2021 18:50 |
17-04-2021 11:57 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
7. apr 2021 https://www.dr.dk/nyheder/seneste/paa-faa-timer-blev-der-soegt-tilskud-til-energibesparende-boligforbedringer-250 På få timer blev der søgt tilskud til energibesparende boligforbedringer for 250 millioner 8. apr 2021 https://www.dr.dk/nyheder/indland/91000-sad-i-koe-ved-computeren-de-fleste-forgaeves-der-vil-altid-vaere-nogle-som-er 91.000 sad i kø ved computeren - de fleste forgæves: 'Der vil altid være nogle, som er skuffede' Jeg må sige, at jeg finder det ganske afskyeligt, og jeg mener, at det skader både omstillingen og økonomien på så mange måder, at jeg dårligt ved, hvor jeg skal begynde, eller hvor jeg skal ende. Det er ikke en seriøs stat, der kaster skatteydernes penge ud på Rådhuspladsen for at se folk slås om dem som gribbe. Hvis man endelig vil give tilskud, så kan man da blot gøre det så småt, at der kan blive lidt til alle. Tilskud i den nuværende form og situation, hvor håndværkerne i forvejen har travlt, vil øge priserne, så andre, som ikke får tilskud, vil skulle betale mere. Det forstyrrer også den fornuftige omstilling, fordi nogle måske vil udsætte en påkrævet omstilling, fordi de vælger at vente på, at der kommer nye, større og bedre tilskud senere. Det er helt igennem usundt for planlægningen. Umiddelbart lyder det måske fornuftigt at give boligejere tilskud til at skrotte deres oliefyr, så de i stedet kan installere varmepumpe eller pillefyr. Men hvis man ikke er ude på først at tage røven borgerne og derefter fryse den af, så må det bestemt være en tilskudsform, som skader omstillingen. Det burde ikke være nødvendigt at give tilskud, hvis der i forvejen er god økonomi og varme i at omstille. Derfor må det være unødvendigt at bestikke borgerne til at smide det skidne vand væk, før de har det rene. Jeg har f.eks. både et oliefyr og et pillefyr. Jeg kunne have fået tilskud, hvis jeg skrottede oliefyret, men som ansvarlig udlejer undlod jeg at gøre det af hensyn til forsyningssikkerheden. Oliefyret har det sidste år kun været brugt til testkørsel, og olieforbruget har været tæt på nul liter. Men hvis pillefyret var gået i stykker, eller hvis jeg var blevet så syg, så jeg ikke kunne påfylde træpiller, så ville oliefyret have været en redningsbåd. Og jeg finder det trist, at staten ligefrem giver boligejerne tilskud til at skrotte deres redningsbåde. Det samme gør sig gældende, når jeg vil installere en L/V-varmepumpe. Jeg er ikke sikker på, at varmepumpen vil kunne give varme nok, hvis det bliver en meget koldt vinter, hvor det f.eks. ved juletid kan være påkrævet at opvarme alle rum i beboelsen til stuetemperatur. I den situation kan oliefyret igen blive en redningsbåd for forsyningssikkerheden, og jeg vil derfor nægte at skrotte det, før jeg er meget sikker på, at varmepumpen kan gøre jobbet tilfredsstillende. Og derforuden virker det meningsløst, fordi oliefyret hos mig fungerer som en termostatstyret radiator i fyrrummet, når det ikke er i drift. Hvis man endelig vil give tilskud til omstillingen, så vil jeg bedre kunne bruge et rent tilskud til indkøb af en L/V-varmepumpe. Og det kan jeg så gå og vente på og håbe på, ligesom jeg kan vente på billigere strøm, når det blæser meget, så en hybridinstallation ( VP suppleret med pillefyr og varmelager ) virkelig kan give bonus for både klima og økonomi, og ligesom jeg kan gå og vente på, at firkantede tilskud til strøm kan beregnes på grundlag af gårdens tre EL-målere frem for kun den ene, som VP'en er tilsluttet. Og mens jeg venter på mere fornuftige tilskudsregler og mere reelle EL-priser, så står den videre omstilling bom stille... Grrrrr..... Nej, jeg har skrevet om det i så mange år, at jeg dårligt orker at blive vred mere. Der er også andet i livet end centralvarme, så jeg resignerer og håber, at den kommende generation vil gøre det bedre. |
20-04-2021 20:00 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Vedligehold eller forbedring.? Hvis man udlejer en ejendom, så må vedligehold trækkes fra i skat, mens forbedringer ikke må. Derfor er det vigtigt for udlejer at kende forskel på de to begreber, og hvordan gør man det.? Jeg evner det ikke, og jeg har ikke lyst til at blive kaldt til torskegilde og blive dømt for skattesnyd i retten, så jeg er tilbøjelig til at betegne alt som forbedringer. Dybest set kunne det da heller ikke falde mig ind at bruge penge på noget, hvis jeg ikke mente, at det ville forbedre forholdene. Men i følge en revisor forstår jeg det sådan, at service på det gamle oliefyr er vedligehold, mens installation af en ny varmepumpe eller et pillefyr til at supplere eller erstatte det gamle oliefyr er en forbedring. Hvis det hænger sådan sammen, er det så klog og rimelig skattepolitik.? Jeg kan godt se, at det er bedre med en varmepumpe. Men en varmepumpe kan fylde og støje i haven, og man får jo ikke ny og bedre varme i radiatoren bare fordi det er en varmepumpe, der opvarmer vandet, og ud fra den betragtning, så kan man vel ligeså godt hævde, at man blot vedligeholder et centralvarmeanlæg.? Og hvis ejendommen er udlejet og lejer selv betaler varme evt. med hjælp fra kommunen, så kan udlejer jo være næsten ligeglad med prisen på varmen og vil nok ofte hellere undvære bøvlet med at omstille boligen til mere klimavenlig drift. Hvis man hyppigt vil male det udlejede hus, så er det vedligehold, som må trækkes fra i skat. Men hvis man undlader det i 20 år og derefter vælger at bruge det sparede beløb på en vedligeholdelsesfri skalisolering, så er den nye skalisolering en forbedring, som skal beskattes. Hvis det hænger sådan sammen, er det så klog og rimelig skattepolitik.? Jeg kan desværre ikke sige, hvordan det præcist hænger sammen, og så vidt, jeg kan læse, er det ofte ikke engang muligt at få et forhåndsgodkendelse fra SKAT. Hvis det handler om syn og skøn, så er det nok kun retten, der kan afgøre tvivlen. Hvis andre ved mere, så læser jeg meget gerne om det. Om det bør være på den ene eller den anden måde, ved jeg ikke. Men jeg mener nok, at det kan være til gavn for omstillingen, hvis der skabes klarhed, så ingen udlejer kan være i tvivl om, hvad og hvor meget, der må trækkes fra i skat, når nogle konkrete klimahensyn indgår i vedligehold/forbedringer. Man kunne måske også spare en del administration, hvis man lod et fradrag gælde for alle borgere i stedet for at give tilskud. Man kunne f.eks. vedtage, at 50% af indkøbsprisen på en varmepumpe skal være fradragsberettiget og evt. 20% på et pillefyr osv.. Jeg vil håbe, at Klimarådet og Vismændene også overvejer disse knaster og muligheder for at forbedre grundlaget for omstilling. |
23-04-2021 09:27 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Det er vigtigt, at man forstår den klasseforskel, der er på hybrid centralvarme og hybridbiler. 23. apr. 2021 https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu-stempler-biler-i-dansk-plan-som-sorte-stoettepartier-vil-genforhandle-aftale Støttepartier vil stemple hybrider som sorte Mens hybridfunktionen i biler typisk kun vil være til skade for klimaet i forhold til rendyrkede EL-biler, så vil centralvarmehybrider typisk være en hjælp i forhold til rendyrket EL-varme. Det er ganske enkelt at forstå, at det er til skade for klimaet, hvis kraftværker skal afbrænde kul og gas for at producere EL-varme. I den situation kan man med nogle former for hybrid centralvarme blot skifte over til at fyre med træpiller eller hente varme fra et lager. Dette vil begynde at ske, så snart der skabes et økonomisk incitament ved at gøre sort strøm i husstanden dyrere end grøn strøm. |
18-09-2021 20:00 | |
Jakob★★★★★ (9687) |
Igen igen igen..... Variable EL-priser NU tak.! 17. sep 2021 https://www.dr.dk/nyheder/penge/en-vindfattig-sommer-faar-elpriserne-til-slaa-rekorder-vi-har-intet-hoert-om-den-her En vindfattig sommer får elpriserne til at slå rekorder: 'Vi har intet hørt om den her himmelflugt' Det er godt, at mindre vind slår igennem på EL-prisen. Men det er uhyggeligt dårligt, at forbrugerne ikke bliver varslet om det, før det er for sent. 5.000 kr er mange penge, som kunne bruges på en EL-måler, som kan regulere EL-prisen prompte og dermed varsle forbrugerne, så de kan blive mindet om det, når de bør minimere deres EL-forbrug. Og tilsvarende, når der er billig vindstrøm. Det er mig ubegribeligt, at Klimarådet endnu ikke har presset på for at få sådan en løsning sat i værk. Det vil som nævnt utallige gange kunne skabe et godt incitament, som kan gavne både klima og økonomi, men som desværre er totalt fraværende i dag. Og jeg tror ikke på, at det bliver mindre relevant i fremtiden. Fossilstrøm skal blive endnu dyrere, og uanset hvor mange vindmøller, der bliver opstillet, så vil de producere for lidt strøm i stille vejr. |