Husk mig
▼ Indhold

Klimarealister: Myten om europæisk tørke II


Klimarealister: Myten om europæisk tørke II30-08-2020 11:55
kfl
★★★★★
(2167)
Klimarealister: Myten om europæisk tørke II
Den overraskende påstand fra Klimarealisteren vedr. "myten om Europæisk tørke" har bragt en paradoks frem i lyset.

På den en side fremgår det af artiklen:Long‐term variability and trends in meteorological droughts in Western Europe (1851–2018) , at der ikke er nogen signifikante udvikling i tørken i West Europa og dette udtrykkes ved følgende graf:



Analysen bygger på anvendelse af SPI dvs. Standard Precipitation Index(SPI) i forbindelse med en gennemsnits betragtninger

Abstract
Vi analyserede langsigtede variationer og tendenser i meteorologiske tørke i hele Vesteuropa ved hjælp af Standardized Precipitation Index (SPI). Nedbørsdata fra 199 stationer, der spænder over perioden 1851–2018, blev efter homogenisering anvendt til at udlede SPI-3 og SPI-12-serier for hver station sammen med indeks for tørkevarighed og sværhedsgrad. Resultaterne afslører et generelt fravær af statistisk signifikante langsigtede tendenser i undersøgelsesdomænet med undtagelse af signifikante tendenser på nogle stationer, der generelt dækker korte perioder. De største faldende tendenser i SPI-3 (dvs. stigende tørkeforhold) blev fundet til sommer på de britiske og irske øer. Generelt har tørkeepisoder, der er oplevet i de sidste to eller tre årtier, præcedenser i de sidste 170 år og understreger vigtigheden af lange optegnelser for at vurdere forandringer. Hovedkarakteristikken ved tørkevariabilitet i Vesteuropa er dens stærke rumlige mangfoldighed, hvor regioner udviser en homogen tidsmæssig udvikling. Især er den tidsmæssige variation i tørke i Vesteuropa mere dominerende end langsigtede tendenser. Dette antyder, at langsigtede tørkeudviklinger ikke kan bekræftes i Vesteuropa ved hjælp af nedbørsposter alene. Denne undersøgelse giver en langsigtet regional vurdering af tørkevariabilitet i Vesteuropa, som kan bidrage til en bedre forståelse af regionale klimaændringer i de sidste to århundreder.
.

På den anden side har The European Environment Agency (EEA) offentliggjort artikel Meteorological and hydrological droughts in Europe en række resultater, der i korthed siger "mere regn i nord" of "tørke i syd". Her er en af de centrale grafer:

Trend in the frequency of meteorological droughts in Europe (1950-2015)

Trend in annual meteorological drought frequency provided by Joint Research Centre (JRC)

Trend in runoff during the driest month of the year in Europe (1951-2015)


Observation-based gridded runoff estimates for Europe (E-RUN version 1.1) provided by ETH Zürich - Institute for Atmospheric and Climate Science.

Key messages
Tørke er et tilbagevendende træk ved det europæiske klima, der påvirker betydelige dele af den europæiske befolkning hvert år.

Hyppigheden og sværhedsgraden af meteorologiske og hydrologiske tørke er steget i de fleste dele af Europa. Forskellige tørkeindeks er enige om, at stigningen er størst i Sydeuropa.

Tilgængelige undersøgelser projekterer yderligere stigninger i hyppigheden, varigheden og sværhedsgraden af meteorologiske og hydrologiske tørke i det meste af Europa i det 21. århundrede, bortset fra dele af det centraløstlige og nordøstlige Europa. Den største stigning i tørkeforhold forventes for Sydeuropa, hvor det vil øge konkurrencen mellem forskellige vandbrugere, såsom landbrug, industri, turisme og husholdninger.


Se også analysen The European Environment Agency (EEA): Mean precipitation

"drought" er defineret ud Standard Precipitation Index beregnet over 3 måneder, dvs. spi-3 mindre end -1.

Begge analyser bruger spi, som udgangspunkt, men når frem til forskellige resultater. Den første analyser bygger på perioden 1851–2018 og den anden på perioden 1950-2015.

Forklaringen kan være, at spi er et for groft groft mål, der ikke fanger ting som frekvenser af tørke, og når man slår det hele samme forsvinder alle trendes.

Husk: Hvis det regner et sted, vil der være tørke et andet sted.

Husk: Hvis ser på tørke over en lang periode, vil der være eksempler på en værre tørke end vi har set de sidste 75 år.

Mit problem er, at jeg opfatter begge analyser som troværdige og at de siger noget forskelligt.

Graver videre.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
30-08-2020 12:27
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
GW medfører, at det samlede areal der er egnet til planteavl bliver forøget. Det tager disse analyser ikke hensyn til, og derfor giver de et misvisende resultat. Et resultat hvor der et åbent lyst misforhold imellem det vi kan læse i disse rapporter, og det vi rent faktuel kan konstatere.
30-08-2020 12:51
kfl
★★★★★
(2167)
Jørgen Petersen

En fuldstændig irrelevant kommentar.

Det har intet med planteavl at gøre.Derimod meteorologi.

Det e spam!
30-08-2020 13:28
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
GW har da stor relevans i forhold til planteavl. Planter kan ikke vokse når temperaturen er for lav. Her hos os er der således ingen eller næsten ingen plantevækst om vinteren.
30-08-2020 22:00
kfl
★★★★★
(2167)
Der foregår en masse forskning vedr. tørke. Her er et link til

Pan-European seasonal trends and recent changes of drought frequency and severity

Highlights

Drought seasonal trends have been investigated for the entire Europe.

The input data are temperature and precipitation from the E-OBS grids.

We computed two indicators, the SPI and the SPEI for the period 1950–2014.

Drought frequency and severity increased especially in the Southern and Eastern Europe in summer and autumn.

Drought frequency and severity decreased especially in Northern Europe in winter and spring.


Abstract
In the last decades drought has become one of the natural disasters with most relevant impacts in Europe and this not only in water scarce areas such as the Mediterranean that are inclined to such events. As a complex natural phenomenon, drought is characterized by many hydro-meteorological aspects, a large variety of possible impacts and definitions. This study focuses on meteorological drought, investigated by using indicators that include precipitation and potential evapotranspiration (PET), i.e. the Standardized Precipitation Index (SPI) and the Standardized Precipitation-Evapotranspiration Index (SPEI). These indicators account for the lack of precipitation and the drying effects of hot temperatures and in this study have been computed for short-accumulation periods (3-month) to capture the seasonality of droughts. The input variables, monthly precipitation and temperature for 1950–2015, stem from daily gridded E-OBS data and indicators were computed on regular grids spanning over the whole of Europe. PET was calculated from minimum and maximum temperatures using the Hargreaves-Samani formulation. Monthly precipitation and PET have then been used to compute the SPI-3 and the SPEI-3 time series. From these series drought events were defined at seasonal scale and trends of frequency and severity of droughts and extreme droughts were analyzed for the periods 1950–2015 and 1981–2015. According to the SPI (driven by precipitation), results show a statistically significant tendency towards less frequent and severe drought events over North-Eastern Europe, especially in winter and spring, and a moderate opposite tendency over Southern Europe, especially in spring and summer. According to the SPEI (driven by precipitation and temperature), Northern Europe shows similar wetting patterns, while Southern and Eastern Europe show a more remarkable drying tendency, especially in summer and autumn. Both for frequency and severity, the evolution towards drier conditions is more relevant in the last three decades over Central Europe in spring, the Mediterranean area in summer, and Eastern Europe in autumn.


Bemærkning:
Det ser ikke ud til , at der er hold i analysen fra Søren Hansen, Klimarealisterne vedr. udviklingen i tørken i Europa.

Man kan undre siger over, hvorfor Long‐term variability and trends in meteorological droughts in Western Europe (1851–2018) når frem til et andet resultat.

Det bliver mere tørt i syd og mere vådt i nord.
Redigeret d. 30-08-2020 22:14
01-09-2020 17:37
Kosmos
★★★★★
(5371)
GW medfører, at det samlede areal der er egnet til planteavl bliver forøget. Det tager disse analyser ikke hensyn til, og derfor giver de et misvisende resultat. Et resultat hvor der et åbent lyst misforhold imellem det vi kan læse i disse rapporter, og det vi rent faktuel kan konstatere

- her noget mere, vi faktuelt kan konstatere:

The largest corn harvest in history is among the reasons the International Grains Council (IGC) is forecasting record total grains production in 2020-21.

According to the IGC's Grain Market Review, released Aug. 27, total global grains production will reach 2.230 billion tonnes this marketing year, up 50 million tonnes from the July forecast and 9% higher than the previous year (2.181 billion tonnes)...
02-09-2020 18:45
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Tak til Kosmos for interessante oplysninger.

Det interessante ved nedenstående diagram er, at det illustrerer rigtig godt betydningen af GW i relation til planteavlen. I det blå område forventer man at det vil blive muligt at dyrke hvede, såfremt opvarmningen fortsætter. Hermed vil der sket en meget kraftig udvidelse at det område i Nordamerika, som rent klimatisk er egnet til korndyrkning. Det er ikke det samme som at sige, at man skal dyrke korn i hele dette område.
Tilknyttet billede:

02-09-2020 18:53
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Som tidligere nævnt så vil de sydlige stater i USA fortsat kunne bruges til planteavl. Ud over majs og hvede, så dyrker de mange spændende afgrøder i sydstaterne. Det er bl.a. ris, bomuld og jordnødder.

Som det ses af nedenstående diagram, så er der absolut ikke noget som tyder på, at man i USA har haft problemer med planteavlen i perioden fra 1961 og til nu. Den opvarmning, som der er sket i denne periode har ikke været til skade for planteavlen men derimod til gavn for planteavlen. Specielt er det tydeligt, at majs i stor stil har fortrængt hvede i USA. Denne udvikling er sket i kraft af GW. Uden GW ville denne udvikling med andre ord ikke have været mulig.
Tilknyttet billede:

02-09-2020 19:00
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Man kan også sige det på en anden måde. I USA producerer de næste 550 mio tons hvede, majs og sojabønner tilsammen pr. år.

I Canada (som arealmæssigt er en smule større end USA), producere de kun godt 80 mio tons byg, hvede majs, sojabønner og raps tilsammen pr. år. De kolde klima som de har i Canada, er bare ikke egnet til planteavl på samme måde som i USA.
Tilknyttet billede:

02-09-2020 19:05
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Som tidligere nævnt, så har der været en meget kraftig stigning i den globale produktion af alle de vigtige afgrøder siden 1961.
Tilknyttet billede:

02-09-2020 19:14
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Som det ses af nedenstående diagram har den inflationskorrigerede pris på hvede, majs og sojabønner været faldende længe, og den er nu meget lav. Det betyder, at verdensmarkedet er velforsynet med korn, samt at kornproducenter har haft let ved at producere den efterspurgte mængde. Hvis de ikke havde haft let ved at producere den efterspurgte mængde var prisen på korn således steget.

Den meget store stigning i produktionen af korn, som der sket siden 1961, har kun været mulig p.g.a. af en kraftig arealudvidelse. Denne arealudvidelse er i stor stil sket i mod nord som følge af GW. Produktionen af korn er således steget langt kraftigere end udbyttet pr. ha. Dette er ensbetydende med en udvidelse af det dyrkede areal.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 02-09-2020 19:17
02-09-2020 19:28
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Man kan også sige det på en anden måde. Når der som helhed bliver bedre vækstbetingelser for de vilde planter, så bliver der generelt også bedre vækstbetingelser for de dyrkede planter. Når denne klode bliver grønnere og tilsvarende mere frodig, så giver dette også bedre betingelser for planteavlen. Tingende hænger sammen.
Tilknyttet billede:

02-09-2020 22:14
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Forskere forudser store fald i udbytte fra afgrøder i fremtiden pga øgede temperaturer.
Læs her:
https://www.foodsecurity.ac.uk/publications/resilience-taskforce-sub-report-annex-climate-global-crop-production-shocks.pdf
03-09-2020 17:14
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Dette må siges, at være noget af det værste junk science, som jeg nogen sinde har set, og det siger ikke så lidt. Man fokuserer udelukkende på de negative sider af GW. De positive sider glemmer man fuldstændig.

De positive effekter ved GW er bl.a.:
* At det samlede areal, der er egnet til planteavlen forøges i takt med at GW slår igennem. I de nordligt beliggende egne således store arealer, som nu bliver egnede til korn- og planteavl.
*At planteavlerne tilpasse deres afgrødevalg efter de givne klimatiske forhold. Dette bevirker bl.a. at afgrøder med lavt udbytte erstattes af afgrøder med et højere udbytte. Dette kan tydeligt ses i den udvikling, som vi har været igennem i de sidste 50 år.
*At et højere atmosfærisk CO2-indhold er godt for planteavlen. Dette er i sig selv nok til at forhøje udbytterne på markerne.

Ved udelukkende at fokusere på det negative sider af GW og systematisk gå uden om de positive, så får man et komplet misvissende billede af udviklingen.
Denne vanvittige fremgangsmåde er der desværre mange som har bruger. Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er desværre kun en af dem. Det ses bl.a. her:https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/stigende-temperaturer-er-bombe-under-hvedeproduktionen/

Den udvikling, som vi har været igennem i de sidste 200 år med GW taler således for sig selv. I hele denne periode er den globale produktion af alle de vigtige afgrøder bare steget og steget. Dette er helt klart en udvikling, som vil fortsætte. Intet tyder således på, at denne udvikling ikke vil stoppe.
Tilknyttet billede:

03-09-2020 19:25
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
Man behøver ikke være landmand eller landmandssøn for at forstå følgende.

Flere facts:

The fact remains that plant metabolisms are temperature sensitive. Key crops such as winter wheat, rice and maize photosynthesize best at temperatures between 25C and 30C. Daily temperatures exceeding this range are likely to slow crop production and damage both the quality and quantity of crop yields.

The consequences according to the report will be severe. Producers will be affected by increases in crop water requirements, the degradation of soil, intensive rainfall events and potential release of large-scale methane emission through thawing permafrost (ground, including rock or soil, at or below the freezing point of water 0 degrees C for two or more years).

Chronic high temperatures will add to the evaporative demand of crop systems. This will lead to a rise in the water requirement for crop growth. Thus, agricultural water-systems will be working at an increased rate, an astounding prospect given the industry today is already the single largest user of freshwater resources, using a global average of 70% of all surface water supplies. These factors will make agriculture in the future progressively more challenging.

Redigeret d. 03-09-2020 19:26
03-09-2020 19:28
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Faktum er bare, at det er ved troperne ved ækvator at den største frodighed og den kraftigste plantevækst findes.
03-09-2020 19:32
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
GW betyder, at klimazonerne bliver forskudt en smule ud i mod polerne, og at Den intertropiske konvergenszone (hvor det er meget frodigt) vil brede sig i mod både nord og syd. Det skyldes mere fugt i luften og dermed mere nedbør.
03-09-2020 20:23
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Som det ses, så forventer man kraftigt stigende udbytter i næsten alle de vigtige afgrøder p.g.a. et højere atmosfærisk CO2-indhold.

Hele artiklen kan læses her: https://www.cato.org/blog/projecting-impacts-rising-co2-future-crop-yields-germany
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 03-09-2020 20:26
03-09-2020 20:38
Peter Villadsen
★★★★★
(2683)
CATO - institute: en oliefinansieret propaganda maskine.
Så helt værdiløs propagandamaskine, styret af de vanvittigt rige Koch Brothers.
Redigeret d. 03-09-2020 21:13
03-09-2020 21:23
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Helt forkert er det nu ikke hvad CATO - institute skriver. Som det ses, så bliver denne klode grønnere og tilsvarende mere frodig p.g.a. CO2.
Tilknyttet billede:

03-09-2020 21:25
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
En grønnere og mere frodig klode er til stor fordel for planteavlen. Resultaterne taler for sig selv, og der er absolut intet som tyder på, at denne udvikling vil stoppe.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 03-09-2020 21:26
06-09-2020 21:27
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Citat fra https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/jorden-er-blevet-groennere/ :
Et nyt studie af satellitbilleder fra NASA viser, at jordens grønne områder er vokset med 5 % eller over 5 millioner kvadratkilometer siden årtusindeskiftet.


Det må da være svært at bevare pessimismen!!!
Redigeret d. 06-09-2020 21:28
07-09-2020 12:32
Kosmos
★★★★★
(5371)
Det må da være svært at bevare pessimismen!!!

- så afgjort! Nyt eksempel:

Plants have an engineering problem. The stomata, the minute openings on the underside of the leaf, take in CO2, but water evaporates from the plant at a higher rate when it does. With higher CO2 concentrations the stomata can contract, resulting in less water loss. This is particularly true for plants classified as C3, which include wheat, rice, rye, oats, peanuts, cassava, soybean, and most trees, including fruit trees
07-09-2020 16:09
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Helt enig. Vi burde således fejre, at denne klode bliver grønnere og mere frodig.




Deltag aktivt i debatten Klimarealister: Myten om europæisk tørke II:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
De norske klimarealister og varmepausen9904-02-2021 18:54
Klimarealister Netværk ?2509-01-2021 16:55
Klimarealister, arkæologi og the Heartland Institute2503-01-2021 21:47
De norske klimarealister forståelse af drivhusgasser eller mangel på3025-12-2020 14:16
De norske klimarealister forståelse af drivhusgasser eller mangel på samme4924-12-2020 16:32
Artikler
Tørke
NyhederDato
Tilbagevendende tørke truer Texas23-05-2011 09:58
Amazon-tørke frigiver flere milliarder ton CO208-02-2011 16:08
Jorden vil blive hårdt ramt af tørke20-10-2010 10:31
Europæisk enighed om standard for elbiler23-04-2009 12:02
Smeltende gletsjere flytter europæisk grænse26-03-2009 08:32
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik