Klimasensitivitet

Jørgen Petersen skrev:
@ Peter Villadsen

Det er ren skræmmekampagne, det som du her kommer med. Som nævnt så har både IPCC og de såkaldte klimaforskere en stor interesse i at overdrive problemerne. Det har de således også gjort gang på gang indtil nu.

I øvrigt har vi haft GW i over 200 år. Denne opvarmning har vi haft stor glæde af. Eksempelvis bliver denne klode grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig som følge af opvarmningen og som følge at et højere atmosfærisk CO2-indhold.

The world is gradually becoming less green, scientists have found. Plant growth is declining all over the planet, and new research links the phenomenon to decreasing moisture in the air—a consequence of climate change.

The study published yesterday in Science Advances points to satellite observations that revealed expanding vegetation worldwide during much of the 1980s and 1990s. But then, about 20 years ago, the trend stopped.

Since then, more than half of the world's vegetated landscapes have been experiencing a "browning" trend, or decrease in plant growth, according to the authors.

Peter Villadsen skrev:
For dem, der vil vide noget om tørke og hvor videnskaben var i 2018, læs her:

https://www.carbonbrief.org/guest-post-climate-change-is-already-making-droughts-worse

Jørgen Petersens udklippede kurver fra uvederhæftige klimakritiske diskussionsklubber er utroværdige og overfladiske.

In 2008, the European Environment Agency (EEA) carried out a study on desertification in southern, central and eastern Europe, covering 1.68 million km2. In 2017, a follow-up study, based on the same methodology, was carried out. This research showed that the amount of territory with a high or very high sensitivity to desertification had increased by 177 000 km2 – an area approximately equivalent to the size of Greece and Slovakia
combined - in less than a decade

The situation in Europe is dramatic. More and more areas are becoming deserts. Especially in Spain, a rapid destruction is in progress. The reason is money: Spain earns a lot with vegetable growing and tourism. These industries consume extremely large amounts of water. But water is rare - it is pumped from the heart of the country to the coast. Two-thirds of Spain is on track for a heavy irreparable desertification process. A counterpoint is Iceland, an island with a lot of water. In Iceland we find the greatest deserts in Europe! It sounds like an antithesis, but it isn't! The Vikings once deforested the land and brought sheep to Iceland. This was the beginning of extreme erosion and the loss of meters of fertile soil. Over 100 years ago began the battle against the desertification. The success is visible. But the struggle is still not won! The film shows with impressive images the consequences of human actions on the long term.

Jørgen Petersen skrev:
Men de gamle romere havde ingen problemer med at klare varme, som var betydeligt over det vi ser i dag.

Peter Villadsen skrev:

kulden-varmen skrev:

Peter Villadsen skrev:

Her må være filet grundigt, da vi ikke kan dyrke korn på Grønland og vi har ikke noget subtropisk klima i Danmark endnu.

Hvor er varmen henne i nutiden?

Peter Villadsen skrev:
Typisk, så tror skeptikere, at tidligere regionale temperaturer, er det samme som globale temperaturer.
Det er ikke tilfældet.

Jørgen Petersen skrev:
@ Peter Villadsen

CO2- og klimaproblemet kun er et bagatel-problem. Eksempelvis er der 500 - 600 gange så mange mennesker som mister livet på grund af fattigdomsrelaterede sygdomme, som det er p. g. a. naturkatastrofer. Det betyder, at hvis vi skal gøre noget godt for menneskeheden, så skal vi bekæmpe fattigdom og dertil hørende problemer. Atmosfærens CO2-indhold spiller i den forbindelse ingen rolle. Antallet af mennesker som mister livet p.g.a. naturkatastrofer kommer ikke til at stige fremadrettet. Det vil den teknologiske udvikling sørge for. Alene dette er nok til at tilbagevise alt dit ævl.

Jørgen Petersen skrev:
Hvor er skaderne fra antikkens varme klima? I betydelige dele af vores historie, har det som bekendt været væsentligt varmere end i dag?

Jørgen Petersen skrev:
At det var varmere under holocæn klimatisk optima end nu på den nordlige halvkugle, behøver jeg vel ikke at bevise? Jeg behøver vel heller ikke at bevise, at 2+2=4?

At det var ca. 2 grader varmere ved Middelhavet en nu under den romerske-varmeperiode har vi været inde på. Men jeg vil da gerne gentage, at det voldte ikke romerne problemer, så det burde heller ikke volde problemer i dag, når vi tænker på al den teknik, som vi i dag har til rådighed.

Også dele af de sidste 12.000 år, som i geologisk sam- menhæng blot er et øjeblik, har været nogle grader varmere end de sidste 150 år, hvor vi for første gang har kunnet foretage systematiske instrumen- telle målinger af temperaturen. Ud fra en overord- net betragtning kunne man således hævde, at den aktuelle diskussion om menneskeskabte klimafor- andringer er af marginal betydning. De få graders gennemsnitlige temperaturstigninger (i forhold til det nuværende forholdsvist kolde niveau), der sand- synligvis bliver konsekvensen af vores afbrænding af fossile brændstoffer og animalske produktion, vil stadig ikke bringe os op i nærheden af Jordens gennemsnitlige temperatur, hvis man sammenlig- ner med Jordens lange geologiske historie. Der er imidlertid mange andre faktorer, der skal tages i be- tragtning. Temperaturstigninger vil følges af et hævet havniveau og en større vejrmæssig ustabilitet, dvs. flere ekstreme vejrforhold. Hovedproblemet
er, at der i dag lever flere mennesker på jorden end nogensinde tidligere og en meget stor del af disse mennesker lever i og af områder der bliver særligt hårdt ramt af tyfoner, flodbølger og oversvømmel- ser. Der er dog også potentielt den risiko, at den mindskede havisdannelse og øgede afsmeltning af den grønlandske indlandsis, som den globale opvarming forventes at forårsage, kan mindske styrken af dybvandspumpen og derved betyde en svagere Golfstrøm. Dette kunne betyde et gennemsnitligt temperaturfald i Danmark på 3-6 grader på trods af det ellers globalt set varmere klima.
På meget længere sigt kunne det dog potentielt være interessant, hvis vi kunne lære at styre klimaet – f.eks. ved at 'skrue på' atmosfærens indhold af drivhusgasser. Vi ved nemlig at om 20-50.000 år vil det blive ekstremt koldt og store dele af den nord- lige halvkugle vil være ubeboelig, når den næste istid rammer os. Men det har lange udsigter, og lige nu er det vores opgave at lære at klare os uden at øge udledningen af drivhusgasser.