Klimavenlig militær oprustning

Forsvarsbudgettet hæves markant: Analytiker peger på Forsvarets 'ømmeste tæer'
--
18 milliarder årligt.
Så mange penge forventer man skal tilføres det danske forsvar fra 2033, efter en stor politisk forsvarsaftale søndag blev præsenteret. En aftale, der fra 2024 gradvist vil forhøje forsvarsbudgettet, indtil man når to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033.

Partierne, der vil spendere 18 milliarder mere på Forsvaret, "bruger narkomanisk løs af penge, som andre allerede har skaffet." Men skal man holde fast i en meget stram budgetdisciplin, når der udbryder krig i Europa? Bjarne Corydon er gæst i aftenens Deadline.

I øvrigt mener jeg, at Jarlov er en farlig mand, der ikke aner en brik om, hvad han taler om, når han forestiller sig at vinde sådan en krig.

Blå partier vil bruge milliarder på ubåde til dansk forsvar
De sidste danske ubåde strøg kommando i 2004. Men står det til de største blå partier, så skal de fremover spille en nøglerolle i det danske forsvar.
De Konservative og Dansk Folkeparti er klar til at pege på ubåde, når der i de kommende år skal investeres milliarder af kroner i Forsvaret. Det skriver Jyllands-Posten ifølge Ritzau.
- Hvis vi skal kunne forsvare Danmark og Østersøen, er det helt nødvendigt, at vi genanskaffer ubåden. Mangel på ubåde er et af de største huller i det danske forsvar i dag, siger Rasmus Jarlov fra De Konservative til avisen.

Jørgen Petersen skrev:
her er ubåde gode til at sikre kontrollen med vore farvande.

FN forhøjer alarmsignal: Hvert eneste lille nøk op på temperaturskalaen vil ramme os hårdt
Konsekvenserne af klimaforandringer kan blive endnu værre, end man har troet hidtil, viser ny stor klimarapport fra FN.
--
Hvis vi hurtigt får reduceret verdens udslip af drivhusgasser, vil vi ifølge FN kunne holde temperaturen på 1,5 grader, når vi rammer 2100.
Men selv hvis det lykkes, vil der være sket uoprettelig skade på livet på jorden.
For eksempel vil en 1,5 grader varmere verden betyde, at 14 procent af dyrearterne på jorden er i fare for at blive udryddet. Stiger temperaturen med omkring tre grader, vil tallet komme op på 29 procent.
Med fire grader vil halvdelen af arterne forsvinde.
Med de nuværende udledninger har vi kurs mod omkring fire graders opvarmning.

Oversvømmelser og havvandstigninger truer danske sjældne dyr og planters overlevelse
Mange af Danmarks sjældne fugle, padder og planter er truet af udryddelse indenfor de næste 100 år.
For i takt med at havvandet stiger som følge af klimaforandringerne, vil over halvdelen af de nuværende strandenge, hvor de sjældne dyr og planter lever, blive permanent oversvømmet.
Sådan lyder forudsigelsen i en ny rapport, der er udarbejdet af Cowi og Syddansk Universitet (SDU).
Rapporten forudser, at den kystnære natur vil blive påvirket af havvandsstigninger i 76 af landets 98 kommuner - og at den øgede vandstand vil medføre et stort tab af natur og biodiversitet.

Studie: Verdens største regnskov nærmer sig uoprettelig skade
Klimaforandringer, skovbrande og skovrydning.
Alt sammen begivenheder, der har haft ødelæggende og potentielt uoprettelige konsekvenser for verdens største regnskov, Amazonas i Sydamerika.
Det er konklusionen i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change, skriver Ritzau.
Ifølge studiet har over 75 procent af regnskoven vist tegn på skovdød i løbet af de sidste to årtier. Der er derfor en reel risiko for, at regionen bliver forvandlet til en permanent savanne, lyder det.
Og det vil ifølge forskerne få store konsekvenser, hvis Amazonas dør. Den er nemlig hjemsted for cirka 25 procent af jordens samlede biodiversitet og en vigtig opsamler af CO2 i atmosfæren.

Tyrkisk drone er Ukraines nye trumfkort mod Rusland - og den har fået sin egen slagsang
Videoer viser, at dronen Bayraktar TB2 med succes har ødelagt russiske kampvogne og missilsystemer.
--
Dronen Bayraktar TB2 fremstilles af den tyrkiske våbenvirksomhed Baykar Technologies og er en såkaldt langtrækkende drone, som kan holde sig i luften i over et døgn.
--
Dronen kan både bruges til at indhente efterretninger via overvågning, men den kan også udstyres med fire laserguidede missiler, som kan bruges til at eliminere mål fra en relativ lang distance på omkring 20 kilometer.
--
En anden årsag til at de tyrkisk-fremstillede droner er blevet en succes, er prisen.
De er nemlig væsentligt billigere end andre droner, som kan nogenlunde det samme, siger Andreas Graae.
- De er langt billigere end kampvogne, men de er også en hel del billigere end lignende typer droner. Når vi snakker langtrækkende droner, sammenligner man tit med de amerikanske Reaper-droner, og de koster nærmest ti gange så meget som Bayraktar-dronerne.
Ifølge Andreas Graae koster en Bayraktar-drone mellem en til to millioner dollar, hvilket svarer til cirka 13,6 millioner kroner.

Forsvarets udbygning med vindmøller, vil også naturligt fordre en styrkelse af Søværnet og især Hjemmeværnet.

Jørgen Petersen skrev:
Var det ikke mere relevant at få løst problemerne med den manglende strøm når det er vindstille?

delphi skrev:

Forsvarets udbygning med vindmøller, vil også naturligt fordre en styrkelse af Søværnet og især Hjemmeværnet.

Ja det gir' sørme go mening!

Vi skal være fri af russisk gas, men store dele af Danmarks elnet er for gammelt til grøn strøm
Elselskaber står i kø for at levere strøm fra vind og sol, men først i 2026 er nettet mange steder i landet klar.
--
Klimarådet: Det bør være politisk topprioritet
Der er ellers rigeligt brug for den grønne strøm. Helt akut på grund af krigen i Ukraine, men også i forhold til at nå Danmarks klimamål om reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030.
--
Klimarådet - regeringens uafhængige klimaeksperter - mener da også, at svaghederne i elnettet er et problem.
I sin seneste rapport skriver rådet, at det bør være en "politisk topprioritet, at elnettet ikke udgør en barriere for yderligere udbygning af vedvarende energi".
- Vi skal så hurtigt som muligt have udvidet de flaskehalse, der er i elsystemet. Det kræver investeringer i infrastruktur. Det må være Energinets opgave at sørge for, at de kan komme rettidigt, siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.
Hos det offentligt ejede Energinet erkender de, at elnettet på Lolland kunne have været forstærket tidligere.
--
Klimaministeren: Vi har gjort, hvad vi kunne
Klimaminister Dan Jørgensen (S) erkender, at elnettet lige nu er for svagt.
Men politisk set har han gjort, hvad han kunne for at fremskynde processen, siger han. Ministeren ønsker ikke at kommentere på, om Energinet burde arbejde hurtigere.
- Vi gør alt, hvad vi kan politisk for at forcere den proces og underbygge den proces, så vi kan få tempoet op, siger han.
Hvad gør I politisk for at sætte tempoet op?
- For at Energinet kan lave de her udbygninger, kræver det, at vi politisk godkender dem. At vi anerkender, at der er et behov, så de kan bruge de store beløb. Det er meget store investeringer, vi taler om til den udbygning. Det er vigtigt, at der er politisk opbakning til det al den stund, at de skal betales af kunderne, siger han.
I forhold til de nuværende flaskehalse på for eksempel Lolland, mener han, at ansvaret ligger hos hans forgængere.
- Det tager fysisk noget tid at styrke det her elnet. Nu er vi heldigvis godt i gang. Vi har truffet de beslutninger, der skal til, men de skulle jo være truffet for fem eller ti år siden, siger han.

Ja, de skal jo kunne betjene og servicere herlighederne.

Og vi forsømmer ikke at oplyse verden om alt det gode, som den drastiske vindmølleudbygning vil gøre for Danmarks energisystem, vel.?





Energinets nedgravning af kabler skal også op i et helt andet tempo, og det skal være nu.

De bør kunne tilkalde hurtig hjælp fra forsvaret, hvis de mangler mandskab f.eks. til nedgravning med håndkraft.

Jørgen Petersen skrev:
Strøm kan ikke gemmes, uden at det bliver vanvittigt dyrt.

Jørgen Petersen skrev:

Flere vindmøller løser ikke problemet med at strøm ikke kan gemmes.

Jørgen Petersen skrev:
De røde områder repræsenterer et enormt stort ressource misbrug. Det er strøm, som vi er forpligtiget til at købe af mølleejerne til en høj pris og efterfølgen destruere/foræres væk, da bunden her er slået ud af el-markedet.

Jørgen Petersen skrev:
Mølleejerne sælger ikke strømmen til markedspris. De sælger strømmen til en forud fastsat pris.

Når man vil opfører nye vindmølleparker, så laver man en udbudsrunde hvor man fastsætter prisen på strømmen. Når det blæser en frisk vind, så laver møllerne masser af strøm og her vil markedsprisen på strømmen typist være væsentligt under kontraktsprisen. Når det er stille vejr, så laver møllerne ingen eller kun meget lidt strøm. Her har det ingen betydning, at markedsprisen her ligger over kontraktsprisen, for her er der ingen elle kun meget lidt strøm at afregne.

Det er netop Folketinget (med hjælp fra regeringen) som afholder udbudsrunderne ved nye vindmølleparker. Det er jo kun Folketinger, som via lovgivningsbeføjelsen kan tvinge os forbrugere til at købe værdiløs møllestrøm til overpris. Det er der ingen andre end Folketinget, som kan tvinge os til gøre. Derfor respekterer de røde områder store samfundsmæssige tab. At benægte det er som at benægte tyngeloven.

Staten står til at spare knap fem milliarder på vedvarende energi
Staten står til at spare flere milliarder kroner mere end ventet på grund af de høje energipriser.
Finansministeriet har tidligere vurderet, at staten kunne spare 2,7 milliarder kroner på støtten til vindmøller, solceller og anden vedvarende energi.
Nu lyder tallet på 4,9 milliarder kroner som følge af de højere energipriser.

delphi skrev:

Nationaliser det hele.

Vestas afskediger 275 ansatte - 75 ansatte i Danmark
Vestas afskediger 275 medarbejdere på globalt plan, herunder 75 i Danmark.
Det oplyser den danske vindmøllegigant til det finansielle medie MarketWire.
I Danmark rammer afskedigelserne særligt hårdt på Vestas' fabrik i Lem, hvor 45 mister jobbet.
Afskedigelserne kommer, lidt over en måned efter at Vestas offentliggjorde et regnskab for 2021, der viste et markant fald i overskuddet.
Samlet tjente Vestas 1,3 milliarder kroner i 2021. Selv om det kunne lyde af meget, så var det en del lavere end de 5,7 milliarder kroner, Vestas tjente året før, skriver Ritzau.
Vestas har mere end 29.000 medarbejdere på globalt plan.

Forsvarets vindmøller skal til en vis grad specialdesignes, og det kan man ikke forvente, at Vestas evner eller har lyst til at stå for.
Der kan som sagt også være teknik, som skal holdes hemmelig.
Der skal måske også findes egnede bygninger.

Det er nok ikke nødvendigt at nationalisere Vestas af den grund. Men det må fordre et velfungerende samarbejde imellem Forsvaret og Vestas.



Og man må tage sig til hovedet over, at Vestas ikke allerede har travlt som aldrig før.

Folketinget må nok være faldet i søvn..


Men til gengæld kan man glæde sig over, at Vestas har ledig kapacitet:

Jakob skrev:
­



delphi driller....

Men dette er måske den vigtigste tråd på klimadebatten nogensinde.




­