Kompostkassen, hvad kan den..?30-05-2010 21:00 | |
Jakob★★★★★ (9679) |
. Hvad kan man bruge en kompostkasse til og hvad ikke..? Hvilken type bør man vælge..? Fortæl om dine teorier og eventuelle praktiske erfaringer angående, hvordan man laver god jord. Jeg har for første gang i mit liv købt en kompostkasse, og jeg blev noget skuffet, da jeg læste brugsanvisningen og opdagede, at der stort set kun må kommes æggeskaller, grøntsager og kaffegrums i den fra køkkenet. Men måske er der begrænsninger på min beholder, fordi den er uden bund og derfor ikke kan holde mus og rotter ude..? . Redigeret d. 30-05-2010 21:01 |
31-05-2010 10:52 | |
kulden-varmen★★★★★ (2600) |
Du kan få noget net til bunden, og klippe det rundt. eller stille den på flade fliser. Du kan også putte haveaffald i. Det er svært at komposter grene. Da de skal være døde, men ikke tørre. Ost, brød, og sur mælk kan du også bruge |
28-06-2010 12:50 | |
anja☆☆☆☆☆ (5) |
Jeg kan da slet ikke forstå al den ballade omkring kompostkasser, og især hvad man ikke må komme i dem. Jeg kan huske fra min barndom, at min far havde en kompostbunke - ikke engang en kompostkasse - ude i baghaven – og hvad, han kom i den, var ikke småting. Ikke en eneste gang havde vi besøg af rotter eller mus – mon ikke din brugervejledning er lidt "overdrevet"? |
28-06-2010 17:31 | |
Jakob★★★★★ (9679) |
. @anja Jeg tør ikke sige, hvor forsigtig man skal være. Det afhænger måske også af, hvor man bor. En vejledning fra Allerød Kommune: http://www.alleroed.dk/Service/Affald_Genbrug/Kompost.aspx Citat: ------------------ Affald til kompostbeholder Fra hus og køkken * Frugt * Grønsager, urter og krydderier * Ispinde af træ (knuste) * Kaffegrums med filter * Nøddeskaller (knuste) * Teblade med filter * Æggeskaller (knuste) * Afskårne blomster * Gødning og strøelse fra mindre husdyr, f.eks. hamster Fra haven * Blade * Blomster * Grene (findelte) * Græs (tørt og i små mængder) * Hækafklip (findelt) * Kvas * Kviste * Nedfaldsfrugt (små mængder) * Staudeafklip ------------------ En vejledning med Mille som kilde: http://mille.horsens.dk/Affald/Kompost/VejledningOmKompostering.aspx Citat: ------------------- Hvad kan komposteres...? Vegetabilsk køkkenaffald: Skræller, rå grøntsager, kaffegrums og teblade (inkl. filter), køkkenrulle, afskårne blomster, potteplanter, gødning og strøelse fra kæledyr (dog ikke kattegrus). Haveaffald: Blomstertoppe, hækafklip, kviste, smågrene, blade, nedfaldsfrugt, græsafklip. Store grene klippes til 5-10 cm. Bland gerne lidt haveaffald sammen med køkkenaffaldet. Hvad kan ikke komposteres? Trykimprægneret træ, aske fra brændeovn pga. eventuelle tungmetaller. Kogte og tilberedte madrester samt brød- og kagerester må ikke komposteres, da de tiltrækker fluer og rotter. Engangsbleer må ikke komposteres pga. smitterisiko og fluer. ------------------- Billedlink kompostorm: http://mille.horsens.dk/~/media/Institutioner/Mille/Billeder/Orme%20450%20x%20250%20jpg Til venstre ses en kompostorm og til højre en regnorm. En vejledning fra Gladsaxe Kommune: http://www.gladsaxe.dk/default.aspx?id=8840 Citat: ------------------- Du kan kompostere: * frugt- og grønsagsrester * nødde- og æggeskaller * kaffe- og tegrums, inklusive papirfilter * afskårne blomster, kasserede potteplanter (uden potte) * køkkenrulle uden tryksværte og uden kødsaft * strøelse og gødning fra (vegetariske) kæledyr (ikke fra hund og kat) * blade og græs * hækafklip og små kviste * nedfaldsfrugt Du bør undgå: * store mængder vådt græs-afklip (lad det tørre først og bland det med øvrigt affald i komposten) * syge planter og ukrudtsfrø * skaller af citrusfrugter, med mindre de er økologiske Du må ikke kompostere: * mælkeprodukter * sovs, fiske- og kødretter * hele æg, både rå og kogte * aske ------------------- . |
29-06-2010 01:31 | |
Morten Riber★★★★★ (2298) |
Hej Jacob Jeg har lavet kompost i små mængder i mange år efterhånden, men jeg har aldrig brudt mig om at putte det i kasser ol. En del år lagde jeg bunkerne på den bare jord, men nu har jeg kun plads på en lille flisebelagt plads i hjørnet ved siden at huset. Førhen satte jeg en bunke hvert forår hvor jeg blande de grove dele fra sidste års kompostbunke sammen med noget gødning fra dyr, men på grund af naboers forargelse gik jeg over til at strø kunstgødning i. Jeg blandede også aske i fra min bålplads hvor der kun blev brændt træ fra haven af i. Jeg sluttede af med at vande bunken. Herefter smed jeg alt nyt affald i en ny stak ved siden af den første og når det blev forår igen gravede jeg det grove ud af den "satte" kompostbunke med en grev og kørte det omsatte materiale ud på haven. Herefter satte jeg en ny stak med alt hvad jeg nu havde at gode sager fra begge stakke og påbegyndte en ny. Således kunne tykkere grene som tilfældigvis var havnet i komposten i stedet for stakke til brænde til bålet forblive i komposten i årevis indtil det endelig blev nedbrudt. Nu hvor jeg bor på en hjørnegrund og pladsen er mere trang, samler jeg bare en lille stak på fliserne. Om foråret tager jeg toppen af stakken med en grev. Det der er mest omsat skovler jeg op og sier gennem en gammel dørmåtte som har nogle passende huller. Så har jeg lidt kompost til det lille bed og resten ligger jeg pænt i en stak igen hvorpå jeg igen smider hvad der kommer af materiale i løbet af sommeren. Jeg har et stort kastanjetræ på min grund og ét år smed jeg alle bladene derfra i komposten. Efter en to tre år havde jeg en ret stor stak færdig kompost. Mere end jeg kan bruge. Derfor kører jeg de fleste blade væk i sække. Jeg synes jo at en af fordelen ved at lave kompost er at have et sted at smide diverse affald i løbet at sommeren, når jeg går og beskærer, hakker osv. Jeg tror tricket, eller det som mange uøvede havebrugere misser, er at gensætte det grove og uomsatte fra kompostbunken samtidig med at "udbyttet høstes" mindst én gang om året og det er ved denne proces jeg finde at de velmenende kasser eller beholdere er mere i vejen end til gavn. Jeg har i hvert fald intet problem med at ligge affaldet i en pæn og nydelig stak som gerne må holdes fugtig og kompakt, hvilket klares med en vandekande og ved at jokke lidt rundt på sagerne efter behov. Til sidst vil jeg bare tilføje at jeg elsker at lave kompost. Det er mindst lige så forunderlig at betragte hvor umisteligt denne proces skrider frem som at se planterne gro i den lille gårdhave, og det er med stor glæde jeg fravrister den lille bunken det omsatte materiale og bærer det tilbage, ud på det lille bed. Håber du får fornyet lyst til at komposterer og ønsker dig god fornøjelse. Mvh Morten |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Komposttoilet | 14 | 08-07-2012 20:49 |