Husk mig
▼ Indhold

Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling



Side 1 af 212>
Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling02-04-2021 13:06
Jakob
★★★★★
(8190)
­




Hvem kan finde flest gode eksempler på god synergi i omstillingen af samfundet til økologisk bæredygtig drift.?




Man kan f.eks. vælge at tage udgangspunkt i vismændenes udregning:

9. mar 2021
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vismaendene-har-regnet-co2-afgift-giver-den-mindste-regning-men-landbruget
Vismændene har regnet: CO2-afgift giver den mindste regning – men landbruget bliver slagtet
Den grønne omstilling bliver enten dyr for landbruget eller for danskerne, lyder det i ny rapport fra vismændene.
--
Konklusionen er meget klar: Den grønneste omstilling bliver billigst med en CO2-afgift, og det vil ikke koste danske arbejdsplader, som ellers har været et af hovedargumenterne mod afgiften.
- Det er den billigste vej at nå til de ambitiøse klimamål, vi har, siger Lars Gårn, der er professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand.
Vismændene anbefaler derfor, at det i 2030 skal koste 1.200 kroner at udlede et ton CO2. Ligesom de skriver, at politikerne hurtigst muligt skal melde ud, at der kommer en høj CO2-afgift, så der ikke bliver investeret sort, men grønt i de næste år.
--
Ifølge vismændenes beregninger vil den samlede grønne omstilling koste samfundet fire milliarder kroner om året i 2030. Det svarer til omkring 0,15 procent af BNP.
Det er væsentligt billigere end tidligere beregninger fra blandt andet Klimarådet, der satte prisen til 16 milliarder kroner om året i 2030. Samtidig slår vismændene fast, at problemet med at udledningerne blot vil flytte til udlandet, hvis Danmark får en høj CO2-afgift, heller ikke er så store som før antaget.
--
Vismændene har selvfølgelig også regnet på, hvad det vil koste uden en CO2-afgift, hvor man i stedet for at straffe udledningerne giver tilskud til de grønne teknologier, vi gerne vil have flere af.
- Man kan godt vælge andre veje, så bliver det bare dyrere for gennemsnitsdanskeren, siger Lars Gårn Hansen.
- Der får vi omkostninger, der er tre til fire gange større, end hvis vi bruger afgiften. Og ude i den virkelige verden bliver det formodentlig endnu dyrere, siger Lars Gårn Hansen.
Prisen for at gå den vej lyder på 18 milliarder i stedet for fire.



Anbefalingen vil betyde, at nogle landbrug skal nedlægges:

17. mar. 2021
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/steens-landbrug-truer-saarbare-naturomraader-har-under-et-aar-til
Svineavlerens gård ligger tæt ved en lille egeskov i det naturbeskyttede område Halkjær Bredning ved Limfjorden. Skovområdet tåler ikke de ammoniakdampe, som hans stalde og gylletank udleder.
Nye krav fra myndighederne betyder, at han fremover kun må udlede en fjerdedel af den ammoniak han udleder i dag, for at passe på den omkringliggende natur.



Det skaber blandt andet god synergi med biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse og sundhed.
Det må også være god synergi for de borgere, som gerne ville bo på landet, hvis der blot ikke var så mange pesticider og så meget stank af gylle.
Mindre gylle i luften vil også hæmme væksten af alger og mos på bygninger og træværk, så der skal bruges færre penge og mindre gift til bygningsvedligehold på landet.




Hvis omstillingen gøres rigtigt, så vrimler det med gode eksempler.




­
­
02-04-2021 16:51
Jørgen Petersen
★★★★★
(3903)
Alt skal bare være økologisk og bæredygtigt! Så er alt godt!

Det med økonomien behøver vi ikke at bekymre os om, for vi har penge nok!
02-04-2021 17:54
Jakob
★★★★★
(8190)
­­



Jørgen Petersen skrev:
Alt skal bare være økologisk og bæredygtigt! Så er alt godt!

Det med økonomien behøver vi ikke at bekymre os om, for vi har penge nok!



Jeg vælger at se bort fra, hvor sandsynligt det er, at du er sarkastisk. Så ja, man kan nok godt argumentere for, at det kan være dumt, hvis et velstående land som Danmark altid vælger de billigste løsninger i klimaomstillingen.
Især hvor man med få ekstra penge vil kunne omstille meget mere, så det også bliver en fordel for miljø og råstofbevarelse.

Men jeg finder især vismændenes udregning interessant, fordi den både viser den billigste vej til klimaløsninger, og samtidigt har den potentiale til at blive en stor fordel for miljø og råstofbevarelse. Den er så at sige født med et potentiale for god synergi.


Når kødeksporten reduceres væsentligt til fordel for produktion af planteføde til mennesker, så vil det kunne gavne på alle tre fronter, og endda vil Danmark kunne bidrage mere til at udrydde sult i verden.


Det er slet ikke så ringe endda, og indtil videre må det vist være mig, der fører konkurrencen.




­
02-04-2021 18:09
Jørgen Petersen
★★★★★
(3903)
Det er jo helt galt hvad der her skrives. Sult skyldes fattigdom. Det vil sige, at der findes mange fattige mennesker som ikke har råd til at købe mad.

Fødevarer findes der som bekendt rigeligt af på det store verdensmarked, men det hjælper ikke hvis fattige folk ikke har råd til at købe den mad.

Skal man bekæmpe sult, skal man således bekæmpe fattigdom.
02-04-2021 21:57
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
Jørgen Petersen skrev:
Alt skal bare være økologisk og bæredygtigt! Så er alt godt!

Det med økonomien behøver vi ikke at bekymre os om, for vi har penge nok!


Det er jo ingen tvivl om at hvis vi skar voldsomt ned på velfærdssamfundet f.eks. reducerede udgifterne til 1/4 det ville have mange positive effekter på klima og miljø.
03-04-2021 01:15
Jakob
★★★★★
(8190)
­



Jørgen Petersen skrev:
Det er jo helt galt hvad der her skrives. Sult skyldes fattigdom. Det vil sige, at der findes mange fattige mennesker som ikke har råd til at købe mad.

Fødevarer findes der som bekendt rigeligt af på det store verdensmarked, men det hjælper ikke hvis fattige folk ikke har råd til at købe den mad.

Skal man bekæmpe sult, skal man således bekæmpe fattigdom.



Du taber stort i konkurrencen med den attitude. Måske du bør begynde med at sætte dig ind i opgaven.

Det vil ikke hjælpe klimaet, at verdens borgere får råd til et større forbrug.
Der vil blot blive fældet endnu mere regnskov og foregå mange flere klimaskadelige aktiviteter.

Ud fra din synsvinkel på rige og fattige må det nærmere handle om fordelingspolitik, hvor vi bør bekæmpe overdådig rigdom, som får nogle til at æde alt for meget kød, som forbruger alt for store landbrugsarealer.
Skal man bekæmpe sult på den måde, skal man således bekæmpe rigdom.
Det hjælper vismændenes forslag også med, fordi der kommer mere skat på kød.
Jeg vil dog ikke afvise, at skruen bør strammes endnu en omgang eller to og evt. forstærkes med rationeringer.

Mindre kødproduktion vil i betydelig grad kunne reducere størrelsen på det samlede landbrugsareal, som er nødvendigt for at mætte menneskeheden, og det kan samtidigt gavne både klima, biodiversitet, miljø og råstofforbruget. Det er god synergi.





­
03-04-2021 19:53
Jørgen Petersen
★★★★★
(3903)
@ Jakob

Du har fortsat ikke forstået at bekæmpelse af fattigdom sker via industrialisering og ikke ved skovfældning. Som det ses nedenfor, er det brændte areal på denne klode faldet ganske betydeligt igennem de sidste 100 år. Det er fordi man går væk fra skovfældning og over i mere produktive erhverv. Det vil sige industriproduktion og lignende.

I takt med at store vestlige virksomheder bygger fabrikker i de fattige lande for at gøre brug af deres arbejdskraft, så ophører folkene i disse lande men skovfældningen og efterfølgende afbrænding. Det skyldes kort og godt at det er mere givtigt at arbejde i sådanne virksomheder fremfor at fælde skoven for efterfølgende at opdyrke jorden.

Mange steder som f.eks. i Europa, Nordamerika og Kina er skovarealet vokset betydeligt og har været det længe. Det skyldes i høj grad, at der ikke er penge i dyrkning af jorden, hvorfor jorden mange steder får lov at vokse til med skov.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 03-04-2021 19:54
04-04-2021 20:01
Jakob
★★★★★
(8190)
­


Hvis der er andre end Jørgen Petersen selv, som ikke finder hans sidste indlæg fordummende og løgnagtigt, så vil jeg måske godt svare på det.
Ellers vil jeg ikke spilde tid på det, men i stedet gå videre med at forsøge at vinde den konkurrence, som tråden handler om.



­
04-04-2021 20:10
Jakob
★★★★★
(8190)
­


4. april 2021
https://www.dr.dk/nyheder
S vil afsætte en halv milliard kroner til 630 lynladepladser til elbiler
Regeringen vil bruge 500 millioner kroner på ladestandere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Formålet er, at 99,9 procent af de lange ture skal kunne køres på el uden at køre en omvej for at lade sin elbil op, og der skal højst være ti minutters ventetid til en lynlader.
De 500 millioner kroner vil Ifølge Vejdirektoratet betyde, at der kan oprettes godt 50 ladeparker med cirka 630 lynladepladser fordelt over hele landet.
Forslaget om de ekstra ladestandere bliver en del af infrastrukturforhandlingerne, som finder sted senere i foråret.



Det får mig til at tænke på, hvor meget god synergi, der må kunne skabes omkring en del af de 2030 stk statsejede landvindmøller, som vi bør opstille før år 2030.
Landvindmøller er det oplagte valg, når vi ønsker mest mulig vedvarende energi for investeringen.

Det er nærliggende at forestille sig, at ladestandere til elkøretøjer og til det vegetariske landbrugs nye robotter vil være god synergi i forbindelse med landvindmøller, da der er strøm, og der alligevel skal nedgraves kabler med stor kapacitet.

Derfra kan man blot lade fantasien rulle kreativt videre med landvindmøller som træfpunkter for diverse aktiviteter og dermed skabe meget mere god synergi med dem.
Det håber jeg, at andre også har lyst til at bidrage med inspiration til.



­
­­
04-04-2021 21:31
Jørgen Petersen
★★★★★
(3903)
Som nævnt sker bekæmpelse af fattigdom primært via industrialisering og ikke via skovfældning. Som det er vist, så er det brændte areal på denne klode faldet ganske betydeligt igennem de sidste 100 år. Det er fordi at man gået væk fra skovfældning og over i mere produktive erhverv. Det vil sige industriproduktion og lignende.

I takt med at store vestlige virksomheder bygger fabrikker i de fattige lande for at gøre brug af deres arbejdskraft, så ophører folkene i disse lande men skovfældningen og efterfølgende afbrænding. Det skyldes kort og godt, at det er mere givtigt at arbejde i sådanne virksomheder fremfor at fælde skoven og efterfølgende at opdyrke jorden.

Mange steder som f.eks. i Europa, Nordamerika og Kina er skovarealet vokset betydeligt og har været det længe. Det skyldes i høj grad, at der ikke er penge i dyrkning af jorden, hvorfor jorden mange steder får lov at vokse til med skov.

I mange lande som f.eks. Sverige og Tyskland har man store skovarealer, som man i princippet godt kunne fælde og efterfølgende bruge jorden til dyrkning af landbrugsafgrøder. Men det gør man ikke, fordi det ikke er givtigt at dyrke korn med mere. Det er meget mere givtigt at producere avancerede industriprodukter, som man i stor stil gør i disse 2 lande.

Jeg kan godt se, at det er ubehageligt at bringe fakta ind i debatten. Men sådan er det bare. Fakta er fakta, og det blive man nød til at respektere.
05-04-2021 12:58
Jakob
★★★★★
(8190)
­



@Jørgen Petersen

Du afsporer tråden, og jeg har svært ved at svare, uden det bliver en gentagelse, som spilder både min og læsernes tid.
Men hvis man blot gør alle mere pengerige for at udrydde sult, så vil det give flere penge til forbrug af f.eks. hængt oksekød, som både skader klimaet og fordrer et betydeligt større landbrugsareal end vegetabilsk menneskeføde.
Derforuden vil flere penge til forbrug med stor sikkerhed også øge mange andre klimaskadelige aktiviteter, som f.eks. store dele af den uspecificerede industri, som du skriver om.


I øvrigt er det også et faktum, at der kan tjenes gode penge på at fælde skove:

2. marts 2021
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/michaels-tilbygning-kan-blive-markant-dyrere-byggemarkeder-varsler
Byggemarkeder varsler prisstigninger op til 30 procent
--
Et eksempel på det er, at træ ifølge bygemarkedet er steget med 90 procent på den amerikanske træbørs de sidste syv måneder. Det betyder, at amerikanerne støvsuger de skandinaviske savværkers vinterlagre til meget høje og gode priser for savværkerne.
Flemming Kajberg Jensen har været i branchen i 15 år, men er ikke vant til prisstigninger i den størrelsesorden.



Det er også et faktum, at der er blevet fældet meget regnskov for at dyrke jorden.
Danmark har endda for nyligt været behjælpelig med at aftage regnskovstræ til afbrænding:

28. februar 2020
https://www.dn.dk/nyheder/politisk-vilje-til-at-udfase-biomasse/
Dan Jørgensen sagt, at han også vil stramme loven, så man kan sikre, at træ til biomasse er bæredygtigt.

Den politiske udmelding kommer, efter TV2 Nyhederne i sidste uge kunne vise billeder af skibet IDC Pearl, der var ved at lægge til ved Amagerværket i København, for at læsse 32.117 tons træflis af fra Brasilien. Træflis der skal brændes i København som vedvarende energi til 600.000 Københavnske fjernvarmekunder.

TV2 kunne afsløre, hvordan produktionen af biomasse til københavnerne er med til at skade biodiversiteten i de områder i Brasilien, hvor den blev produceret. Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), som importerer træet, hævder til deres forsvar, at træet er certificeret som bæredygtigt. Men TV2 kunne ligeledes afsløre store problemer med troværdigheden af de certificeringsordninger, som skal sikre, at træet er bæredygtigt.



Derfor er det netop også så vigtigt, at klima- og miljøpolitikken regulerer markedet med strenge love og afgifter.

Tråden her er beregnet til at finde god synergi i denne vigtige omstilling af samfundet til bæredygtig økologisk drift. Respekter det venligst og find en anden tråd, hvis du hellere vil skrive om noget andet.




­
05-04-2021 19:59
Jørgen Petersen
★★★★★
(3903)
Jeg bringer blot fakta ind i debatten, så det ikke bliver drømmerier det hele.
15-04-2021 11:16
Jakob
★★★★★
(8190)
­



Det ser ud til, at de økonomiske vismænd har forstået nogle fakta, som kan skabe god økologisk synergi. At overse eller modarbejde disse muligheder er ikke bare forstokket. Det kan også blive til stor skade for Danmarks udvikling.


Fra et WWF nyhedsbrev:

Normalt vil de fleste være ganske godt tilfreds med en tredjeplads, men når det drejer sig om afskovning, har man alt andet end lyst til at være blandt de "bedste".
En helt ny rapport fra WWF viser at Danmark indtager en tredjeplads i EU målt på afskovningsaftryk per indbygger. Vi har med andre ord rigtigt meget fældet skov på samvittigheden. Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.
Det har konsekvenser: For sammen med EU-landenes import af landbrugsvarer, som fx soja fra Brasilien, palmeolie fra Indonesien og kød fra Argentina, er vi med til at drive den accelererende skovrydning og overgås kun af Kina på globalt plan.


https://wwf.us1.list-manage.com/track/click?u=257bfcfc9265b0c8b40d3b27a&id=05c530fdfc&e=87e3b02a9c
Side 9:
Belgium (14m 2 per capita) and Denmark (11m 2
per capita) had the highest mean embedded
deforestation per capita, 17 well above the mean
for the EU of 5m 2 per capita.



­

­
15-04-2021 19:42
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.


Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.
16-04-2021 10:05
Jakob
★★★★★
(8190)
­



delphi skrev:
Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.


Alt andet lige, hvis sojaskrå ikke kan sælges, så må prisen på sojaolie stige, og dermed vil efterspørgslen falde.

Men hvis sojaskrå ikke kan sælges, så er det nok også et udtryk for, at vegetarisk fødevareproduktion fylder mere på markedet i forhold til kødproduktionen fra svin og stude, og det vil frigive store arealer til proteinproduktion andre steder, så der af den grund også bliver endnu mere plads til skov og mange andre gode effekter. Det må være det, man kan betegne som god synergi.


­

­
16-04-2021 20:38
crankProfilbillede★★★★★
(2352)
delphi skrev:
Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.


Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.


Sojaskrå kan udmærket anvendes i de fleste fødevarer. Det kunne f.eks. også give nogle dejlige vegetar-bøffer. Det smager dejligt - jeg har spist det dagligt med mælk på, en gang jeg sportstrænede (jeg havde en sækfuld fra foderstoffen).
Sojaskrå er et oplagt alternativ til vort overforbrug af kød. Men endnu bedre, for klimaet, ville det være, hvis vi forbød importen fra Sydamerika.


.


16-04-2021 21:14
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
crank skrev:
delphi skrev:
Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.


Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.


Sojaskrå kan udmærket anvendes i de fleste fødevarer. Det kunne f.eks. også give nogle dejlige vegetar-bøffer. Det smager dejligt - jeg har spist det dagligt med mælk på, en gang jeg sportstrænede (jeg havde en sækfuld fra foderstoffen).
Sojaskrå er et oplagt alternativ til vort overforbrug af kød. Men endnu bedre, for klimaet, ville det være, hvis vi forbød importen fra Sydamerika.


.


Skal sojaskråen så ligge og rådne i naturen derover??
Redigeret d. 16-04-2021 21:14
17-04-2021 00:53
Jakob
★★★★★
(8190)
­



Jakob skrev:
­



Hvem kan finde flest gode eksempler på god synergi i omstillingen af samfundet til økologisk bæredygtig drift.?




Man kan f.eks. vælge at tage udgangspunkt i vismændenes udregning:

9. mar 2021
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vismaendene-har-regnet-co2-afgift-giver-den-mindste-regning-men-landbruget
Vismændene har regnet: CO2-afgift giver den mindste regning – men landbruget bliver slagtet
Den grønne omstilling bliver enten dyr for landbruget eller for danskerne, lyder det i ny rapport fra vismændene.
--
Konklusionen er meget klar: Den grønneste omstilling bliver billigst med en CO2-afgift, og det vil ikke koste danske arbejdsplader, som ellers har været et af hovedargumenterne mod afgiften.
- Det er den billigste vej at nå til de ambitiøse klimamål, vi har, siger Lars Gårn, der er professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand.
Vismændene anbefaler derfor, at det i 2030 skal koste 1.200 kroner at udlede et ton CO2. Ligesom de skriver, at politikerne hurtigst muligt skal melde ud, at der kommer en høj CO2-afgift, så der ikke bliver investeret sort, men grønt i de næste år.
--
Ifølge vismændenes beregninger vil den samlede grønne omstilling koste samfundet fire milliarder kroner om året i 2030. Det svarer til omkring 0,15 procent af BNP.
Det er væsentligt billigere end tidligere beregninger fra blandt andet Klimarådet, der satte prisen til 16 milliarder kroner om året i 2030. Samtidig slår vismændene fast, at problemet med at udledningerne blot vil flytte til udlandet, hvis Danmark får en høj CO2-afgift, heller ikke er så store som før antaget.
--
Vismændene har selvfølgelig også regnet på, hvad det vil koste uden en CO2-afgift, hvor man i stedet for at straffe udledningerne giver tilskud til de grønne teknologier, vi gerne vil have flere af.
- Man kan godt vælge andre veje, så bliver det bare dyrere for gennemsnitsdanskeren, siger Lars Gårn Hansen.
- Der får vi omkostninger, der er tre til fire gange større, end hvis vi bruger afgiften. Og ude i den virkelige verden bliver det formodentlig endnu dyrere, siger Lars Gårn Hansen.
Prisen for at gå den vej lyder på 18 milliarder i stedet for fire.



Anbefalingen vil betyde, at nogle landbrug skal nedlægges:

17. mar. 2021
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/steens-landbrug-truer-saarbare-naturomraader-har-under-et-aar-til
Svineavlerens gård ligger tæt ved en lille egeskov i det naturbeskyttede område Halkjær Bredning ved Limfjorden. Skovområdet tåler ikke de ammoniakdampe, som hans stalde og gylletank udleder.
Nye krav fra myndighederne betyder, at han fremover kun må udlede en fjerdedel af den ammoniak han udleder i dag, for at passe på den omkringliggende natur.



Det skaber blandt andet god synergi med biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse og sundhed.
Det må også være god synergi for de borgere, som gerne ville bo på landet, hvis der blot ikke var så mange pesticider og så meget stank af gylle.
Mindre gylle i luften vil også hæmme væksten af alger og mos på bygninger og træværk, så der skal bruges færre penge og mindre gift til bygningsvedligehold på landet.




Hvis omstillingen gøres rigtigt, så vrimler det med gode eksempler.




­
­



Det kunne være interessant at vide, hvor langt ud i krogene Vismændende har beregnet den gode synergi.


Dette har de jo nok medtaget:



19. apr 2003
https://www.dr.dk/nyheder/indland/gyllestank-rammer-huspriserne
Gyllestank rammer huspriserne
Lugtgener omkring store svinefarme kan betyde, at huspriserne i området falder. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut vurderer, at ejendomspriserne i nærheden af landbrug med svinedrift ligger helt op til 25 procent lavere.


Mon de også har beregnet på de helbredsmæssige fordele, når disse svinebrug bliver nedlagt.

Der kan næppe være tvivl om, at det vil gavne arbejdsstyrkens effektivitet, når de mange plagede borgere ikke mere skal sove i gyllestank
For nogle mennesker kan det måske endog betyde færre lægebesøg, færre sygedage og færre hospitalsindlæggelser.


I takt med, at svineholdet bliver mindre i forhold til planteavlen, så vil der også blive mindre gylle at bruge som gødning, hvilket vil gøre gyllen mere værdifuld, så det bliver mere rentabelt for de resterende svinebedrifter at holde effektivt på dampene.




­
17-04-2021 10:25
crankProfilbillede★★★★★
(2352)
delphi skrev:
crank skrev:
delphi skrev:
Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.


Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.


Sojaskrå kan udmærket anvendes i de fleste fødevarer. Det kunne f.eks. også give nogle dejlige vegetar-bøffer. Det smager dejligt - jeg har spist det dagligt med mælk på, en gang jeg sportstrænede (jeg havde en sækfuld fra foderstoffen).
Sojaskrå er et oplagt alternativ til vort overforbrug af kød. Men endnu bedre, for klimaet, ville det være, hvis vi forbød importen fra Sydamerika.

.


Skal sojaskråen så ligge og rådne i naturen derover??



Jeg har jo lige sagt, at vi kan spise den.


.


17-04-2021 10:38
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
Skal de så spise den derover, når vi skal forbyde importen ??
Redigeret d. 17-04-2021 10:48
17-04-2021 10:50
crankProfilbillede★★★★★
(2352)
delphi skrev:
Skal de så spise den derover ??


Du hænger dig i detaljen om, at det bedste ville være at forbyde importen fra Sydamerika.
OK, men hvis vi ikke køber sojaskråen, vil de jo nok ikke dyrke den mere. Det vil bevare regnskoven og være til gavn for den økologiske situation på mange fronter.
(Lad det samme gælde for biobrændsel).
Men du er vel ærke kapitalist og imod enhver form for regulering?

.


17-04-2021 17:37
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
OK, men hvis vi ikke køber sojaskråen, vil de jo nok ikke dyrke den mere.

Soja dyrkes kun for at producere sojaolie. Sojaskrå er et restprodukt når der produceres olie. Hvis ingen efterspørger skråen så vil olien stadig blive produceret og der vil være den samme belastning på de Sydamerikanske skove, mht. træfældning for at skabe arealer til at dyrke soja.
17-04-2021 18:58
crankProfilbillede★★★★★
(2352)
delphi skrev:
Soja dyrkes kun for at producere sojaolie. Sojaskrå er et restprodukt når der produceres olie. Hvis ingen efterspørger skråen så vil olien stadig blive produceret og der vil være den samme belastning på de Sydamerikanske skove, mht. træfældning for at skabe arealer til at dyrke soja.


Jamen, det er jo dine private luftkasteller. Man kan f.eks. lave sojamel af sojaskråen. Så det kan sagtens sælges som menneskeføde. Men så længe, dansk landbrug betaler godt for skråen, bliver der ikke ændret noget.

http://docplayer.dk/5951891-Klimagevinster-ved-oeget-proteinproduktion-i-danmark.html


.


17-04-2021 19:18
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
Okay! Man har et restprodukt fra produktionen af Soyaolie og det kan laves til soyamel som mennesker kan spise i stedet for som skrå spist af svin. Men så længe man har efterspørgslen efter olien, så længe vil der blive fældet skov. Hvis det er skoven man vil redde, så skal man stoppe efterspørgslen efter olien.

Du kan få alt det soyaskrå du ønsker til madlavning se https://www.dlg.dk/Foder/Risk-Management/Markedsorientering 400 $/ton
Redigeret d. 17-04-2021 19:28
18-04-2021 10:41
Jakob
★★★★★
(8190)
­



@delphi


Du bliver endnu en taber i konkurrencen, hvis du kun kan kværulere og ikke vil spille med.

Hvis kødproduktionen i Danmark reduceres, så vil det frigive landbrugsarealer og reducere behovet for at importere sojaskrå.
Du siger så, at vi også skal reducere behovet for at importere sojaolien, hvis det skal hjælpe skovene.

Hvad kan vi så finde på.?
Kan vi ikke dyrke soja i Danmark på de frigivne landbrugsarealer, så kan vi måske dyrke andre afgrøder, som kan erstatte sojaolien.
Jeg nægter at tro, at du er en så uopfindsom slapsvans, at du af den grund ikke kan finde på noget og derfor må opgive at medvirke til omstillingens gode synergi.

Hvad med f.eks. rapsolie, solsikkeolie, majsolie, hørolie og valnødder.?



­
­
18-04-2021 21:27
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
Jakob skrev:
­



@delphi


Du bliver endnu en taber i konkurrencen, hvis du kun kan kværulere og ikke vil spille med.

Hvis kødproduktionen i Danmark reduceres, så vil det frigive landbrugsarealer og reducere behovet for at importere sojaskrå.
Du siger så, at vi også skal reducere behovet for at importere sojaolien, hvis det skal hjælpe skovene.

Hvad kan vi så finde på.?
Kan vi ikke dyrke soja i Danmark på de frigivne landbrugsarealer, så kan vi måske dyrke andre afgrøder, som kan erstatte sojaolien.
Jeg nægter at tro, at du er en så uopfindsom slapsvans, at du af den grund ikke kan finde på noget og derfor må opgive at medvirke til omstillingens gode synergi.

Hvad med f.eks. rapsolie, solsikkeolie, majsolie, hørolie og valnødder.?



­
­


Kunne debattøren ikke forlade vestrefløjens tvangstanker om at sojaskrå belaster de Sydamerikanske skove.
Hvis ingen vil havde de omtalte skrå så vil de givet ende med at blive brændt af i kraftværker men ligeså længe der er efterspørgsel efter olien så vil der blive plantet sojaplanter som vil lægge beslag på dyrkningsarealer som vil belaste naturskov.
Netop derfor vil det være tåbeligt at lægge beslag på danske marker til at avle noget som erstatter sojaskråen.
18-04-2021 22:02
crankProfilbillede★★★★★
(2352)
delphi skrev:
Kunne debattøren ikke forlade vestrefløjens tvangstanker om at sojaskrå belaster de Sydamerikanske skove.
Hvis ingen vil havde de omtalte skrå så vil de givet ende med at blive brændt af i kraftværker men ligeså længe der er efterspørgsel efter olien så vil der blive plantet sojaplanter som vil lægge beslag på dyrkningsarealer som vil belaste naturskov.
Netop derfor vil det være tåbeligt at lægge beslag på danske marker til at avle noget som erstatter sojaskråen.


Du er jo en stæreblind og forstokket liberal. Vi har argumenteret. Der er kun tilbage at tage sig til hovedet.


.


18-04-2021 22:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
crank skrev:
delphi skrev:
Kunne debattøren ikke forlade vestrefløjens tvangstanker om at sojaskrå belaster de Sydamerikanske skove.
Hvis ingen vil havde de omtalte skrå så vil de givet ende med at blive brændt af i kraftværker men ligeså længe der er efterspørgsel efter olien så vil der blive plantet sojaplanter som vil lægge beslag på dyrkningsarealer som vil belaste naturskov.
Netop derfor vil det være tåbeligt at lægge beslag på danske marker til at avle noget som erstatter sojaskråen.


Du er jo en stæreblind og forstokket liberal. Vi har argumenteret. Der er kun tilbage at tage sig til hovedet.


.


Sikkert! Men sojaplanter bliver stadig plantet for at producere sojaolie og sojaskrå er et restprodukt fra denne produktion.

Det hele starter med dette citat fra en TV2-artikkel:

En helt ny rapport fra WWF viser at Danmark indtager en tredjeplads i EU målt på afskovningsaftryk per indbygger. Vi har med andre ord rigtigt meget fældet skov på samvittigheden. Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder.


Og det er forket, for uanset hvor lidt Sojaskrå danmark importerer så vil der blive plantet sojaplanter og dermed fældet skov for det er olien der er det primære produkt fra dyrkningen af Sojaen.
Redigeret d. 18-04-2021 22:23
19-04-2021 09:58
Jakob
★★★★★
(8190)
­



delphi skrev:
ligeså længe der er efterspørgsel efter olien så vil der blive plantet sojaplanter som vil lægge beslag på dyrkningsarealer som vil belaste naturskov.
Netop derfor vil det være tåbeligt at lægge beslag på danske marker til at avle noget som erstatter sojaskråen.


Det er ikke tilstrækkeligt med efterspørgsel. Efterspørgslen skal også være så stor, at prisen på olien bliver høj nok til at gøre produktionen rentabel.

Og jeg forstår ikke, at du kan være i tvivl om, at det var olien og ikke skråen, jeg skrev om:

f.eks. rapsolie, solsikkeolie, majsolie, hørolie og valnødder.?



Den dokumentation, som du citerer er korrekt, fordi sojaskrå hjælper med at gøre sojaproduktionen rentabel. Hvis det var en bedre forretning for dem at sælge skrå til kraftværker, så kan du være sikker på, at der ikke ville blive noget til danske landmænd. Læg også mærke til, at der står "blandt andet".

Det er ikke et spørgsmål om fløjpolitik, men nærmere et spørgsmål om at forstå, hvad der er skrevet.




­­
19-04-2021 11:19
Jakob
★★★★★
(8190)
­



@delph

Hvis du vil gøre dig lidt nyttig, så kan du måske hjælpe mig med at skønne noget teknisk om de største landvindmøllers fremtid.

Forestil dig, hvor stor og høj en landvindmølle med økonomisk fordel kan bygges om 40 år med optimalt placerede barduner.

Hvor mange meters afstand vil der da max være imellem landvindmøllefundamentets centrum og det bardunfundament, som står længst væk.?

Hvad er radius på det område, som er nødvendigt for at bygge, servicere og renovere sådan en vindmølle.?




­
21-04-2021 11:49
Jakob
★★★★★
(8190)
­



Hvis vi tager vi udgangspunkt i Østerild Testcenter, så ser der ud til at være et kørefast område på ca 100 x 150 meter (ca. 1,5 ha).

https://www.google.com/maps/place/Det+Nationale+Testcenter+for+Store+Vindm%C3%B8ller/@57.0512773,8.8836942,536m/data=!3m1!1e3!4m5!3m4!1s0x4649a0b1a6d507d5:0x41f23d915494e474!8m2!3d57.0486999!4d8.8871377


Dette område er blåt på nedenstående skitse.

Regner man med, at der engang kan blive behov for fire bardunfundamenter (lilla pletter) i 200 meters afstand fra vindmøllefundamentet (rød plet), så passer det ca. med at afsætte et areal på ialt 300 x 300 meter ( 9 ha).

Fratrækkes arealet på det kørefaste område, så giver det 7,5 ha (gult område), som for det meste vil være et ikke kørefast areal, og som kan anvendes næsten frit af det øvrige samfund.
Det blå kørefaste område kan også anvendes, hvis det blot kan ryddes med kort varsel.


Hvad kan vi bruge dette 9 ha store statsejede område til, så det giver god synergi med resten af samfundet.?

Hvad med ladestandere, toiletter, markedspladser, drive-in projekter, koncertområder, frugtplantager, sommerfugleplantager, billig økologisk haveudlejning, alternative boliger, junglestier og vindeltrapper med formidabel udsigt..?

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Kom og vær med.!




­
Tilknyttet billede:

23-04-2021 09:17
Jakob
★★★★★
(8190)
­




Ligesom landvindmøller kan skabe god synergi med mennesker og natur, på samme måde kan naturområder også skabe god synergi med landvindmøller.

Vi må derfor håbe, at Folketinget har sørget for så vidt det overhovedet er muligt på forhånd at sikre hjemmel til opstilling af landvindmøller i de naturnationalparker, som etableres:


22. apr. 2021
https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-om-nye-naturnationalparker-hvad-betyder-de-for-naturen-dyrene-mennesker-og-klimaet
Danmark skal have 15 naturnationalparker, og i dag fortalte miljøminister Lea Wermelin (S), hvor tre af dem skal placeres. Det er Stråsø Plantage i Vestjylland, som er et velkendt ulveområde, Almindingen på Bornholm og Tranum ved Jammerbugt.


For at skabe god synergi med landvindmøllerne er det vigtigt at undgå denne form hærværk:

25 mar 2021
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/engang-var-stoej-problemet-nu-tvinger-gaes-flagermus-og-rovfugle-ogsaa
Engang var støj problemet: Nu tvinger gæs, flagermus og rovfugle også vindmøller i knæ
Landet største landvindmøllepark blev indviet sidste år. Nu har beskyttede dyr gjort dens fremtid usikker.



Man kommer ikke udenom, at der kan findes meget god synergi i at udvikle teknik og metoder til at løse den slags integrationsproblemer. Men før man sætter alle sejl til, bør man nok se tiden lidt an og undersøge, om der er et reelt problem, eller om en død fugl bruges som propaganda af grupper, som bare ikke bryder sig om landvindmøller.
Jeg mindes havørnene, som i en årrække blev brugt som et tungtvejende argument imod landvindmøller. Men tiden har vist, at bestanden er vokset støt i takt med at større landvindmøller er blevet opstillet, og man hører i dag mere om, at forgiftning og influenza dræber havørne, end at vindmøller gør det.
Der var altså tale om falsk argumentation og et opblæst hysteri, der ikke burde findes i et veloplyst samfund, som har et afgørende behov for at omstille til vedvarende CO2-fri energi.




­
01-05-2021 00:14
Jakob
★★★★★
(8190)
­



28. april 2021
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-regeringens-plan-landbruget-nye-uproevede-teknologier-skal-loese
Her er regeringens plan for landbruget: Nye uprøvede teknologier skal løse klimaproblemerne
Regeringen satser for meget på uprøvede teknologier, lyder kritikken af regeringens klimaudspil.
--
Det er primært nye og uprøvede teknologier, der skal gøre dansk landbrug mere klimavenligt.
Det lægger regeringen op til i deres oplæg til de kommende forhandlinger om landbruget.
Landbruget skal i alt levere 7,1 millioner ton CO2 i 2030, hvoraf størstedelen - fem millioner ton - skal komme fra nye teknologier. Resten skal findes ved blandt andet at udtage mere lavbundsjord, der udleder store mængder CO2.
- Ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning, siger landbrugsminister Rasmus Prehn.
- Regeringen ønsker en landbrugsatale, der er god for klima, men samtidig er bæredygtig økonomisk. Så vi undgår konkurser og mange arbejdsløse. Vi skal udvikle - ikke afvikle dansk landbrug, siger han.
Kommer regeringen i gennem med reduktionerne i landbruget, vil der altså stadig være et godt stykke vej tilbage for at opfylde Danmarks klimamål om at reducere udledninger med 70 procent i 2030.


Nej da, fy for en pesticid- og nitratberiget tynd kop te...

Nu ligger det vist fast, at det heller ikke bliver i denne valgperiode, at vi for alvor får omlagt dansk landbrug til mere plantebaseret fødevareproduktion.
Det er virkelig ærgerligt, at regeringen ikke har vilje, styrke og mod til at skabe de omfattende forandringer af landbruget til det bedre for både klima, miljø og råstofbevarelse.
Og det er spild at tid, at finde god synergi med forandringer, som udebliver.
Øv..!




­
01-05-2021 20:17
Jakob
★★★★★
(8190)
­




Hvis man har behov for at høre mere optimistiske toner, så kan Mette Frederiksens 1. maj tale findes her:

Mette Frederiksen, 1. Maj 2021
https://www.youtube.com/watch?v=joqgnNK2Xw0

Hun roser regeringens plan for landbruget.
Man kommer da nok heller ikke udenom, at miljøpolitik aldrig har været Socialdemokratiets stærke side.
Men det er særlig ærgerligt lige nu, hvor coronakatastrofen har sat gang i kontraurbaniseringen, at dette momentum ikke forstærkes af mere håb om et bedre og mindre giftigt landmiljø.
Det er i det hele taget brand ærgerligt, at de store tiltag for klimaet ikke samordnes med miljø, sundhed og råstofbevarelse for at give bedre plads til alt den gode synergi, som kan fremelskes.

Det fremgår også, at klimapolitikken først og fremmest drives frem af støttepartierne og de unge.
Det betragter jeg som endnu en velfortjent fjer i hatten til de kloge børn og unge, som har udtykt stærk bekymring for klimaet.

Men samtidigt må det være en påmindelse om, at miljøet bliver trængt i baggrunden, især fordi jorden stadig voldforbruges til dyrefoder for at understøtte en alt for svulstig kødeksport.
På denne skala for grådigt misbrug af eget land ligger Danmark i verdens top to.

14. februar 2017
https://www.dn.dk/nyheder/ny-publikation-sadan-ligger-landet-tal-om-landbruget/
Danmark er med 56 pct. opdyrket land det mest intensivt dyrkede land i Europa, og - sammen med Bangladesh - det mest intensivt dyrkede lande i verden.



­

­
13-05-2021 12:25
CarstenTr
☆☆☆☆☆
(14)
Jeg er noget træt af, at jeg ikke fik gemt et link til en artikel fra Aarhus Universitet om faldet af landbrugsjordens kulstof-indhold over de sidste 50 år. Den er generel og entydig, kulstoffet/den organiske fraktion forsvinder med de metoder det konventionelle landbrug bruger. Og, det er ikke kun i Danmark. Hvis det konventionelle landbrugs metoder er så uundværlige skulle de vel til alles glæde sigte imod at flytte ind i dertil indrettede sterile højhuse, hvor voksemediet er underordnet.

Alternativet er
https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/mere-kulstof-til-jorden-tak/
Det kan blive en lang liste af fordele:
akkumulering af kulstof,
mere frugtbar jord,
mindre brug af pesticider,
bedre retention af næringsstoffer,
bedre infiltration af nedbør;

de afledte fordele:
bedre økonomi;
højere bio-diversitet,
rent vand,
13-05-2021 14:04
Kosmos
★★★★★
(5076)
Jeg er noget træt af, at jeg ikke fik gemt et link til en artikel fra Aarhus Universitet om faldet af landbrugsjordens kulstof-indhold over de sidste 50 år

- ja, det var trist, men du kunne måske klare dig med én, der omhandler de seneste ti års fald?
13-05-2021 15:21
Peder Kruse
★★☆☆☆
(220)
Vi kan ikke justere den globale temperatur ved at manipulere kulstofkredsløbet
13-05-2021 16:38
CarstenTr
☆☆☆☆☆
(14)
hej @Kosmos,
Jeg tænkte mere i retningen af at være skyldig i at dokumentere sine 'påstande'.

@Peder Kruse,
Professor Olsen har sikkert ret i, at 4 promille's årlig øgning er en optimistisk mulighed.

Altså, om man kan justere den globale temperatur med at manipulere kulstofkredsløbet er da gået vældigt godt ... den forkerte vej.

Jeg undrer mig egentlig over, at landbruget ikke selv har insisteret på at have rum til metoder der som minimum vedligeholder det organiske indhold i den jord de dyrker. Vedvarende at aflevere en mark i ringere stand til næste generation kan der da ikke være stor stolthed ved.
Havde landbruget nu ikke så gode intentioner om, at kineserne ikke skulle gå sulten i seng. Herhjemme er det hverken koteletterne eller de økologiske gullerødder der vælter budgettet - at oppe indsatsen mod sundere metoder (som tilfældigvis fører kulstof tilbage) har så mange gode sider for os alle, at det er prisen værd. Og, måske skal landbruget ikke underkende den respekt de i så fald kan blive mødt med.
Professor Olsen hentyder til, at de regenerative metoder har større genklang i pressede regioner (midtvesten, Australien). Men, er der nu helt fod på, hvor stor slitage vores konventionelle metoder egentlig har bonget arealerne med? Jeg tænkte ikke på det før jeg en mørk morgen pludseligt kørte fast i et læs mudder skredet ned på Hobrovej fra marken ved siden af. Dét er en af de ting der kan repareres på. Det gav mig osse et hint om, hvordan al den partikulære fosfor fra overflade-afstrømning kan finde vej. osv osv
13-05-2021 21:27
delphiProfilbillede★★★★★
(7012)
Vedvarende at aflevere en mark i ringere stand til næste generation kan der da ikke være stor stolthed ved.

Halm og restafgrøder fra landbruget skal omsættes til bæredygtig fjernvarme i en kedel som tilmed ødelægger fosforen i afgrøderne, og alt humusopbygge organisk materiale er ødelagt. Der er i dag 700.000 ton halm til overs årligt som skal omsættes til erstatsningsdiesel og resterne skal forkulles i fjernvarmekedler og som afføder nogle restslagger uden værdi for det økologiske kredsløb, og de kan tilbageføres til dyrkningsjorden, og altså uden det meget værdifulde fosfor som er ødelagt, og jordens humus ødelægges mere og mere år for år.
Redigeret d. 13-05-2021 21:30
13-05-2021 23:35
CarstenTr
☆☆☆☆☆
(14)
@delphi,
Ja, der var alt for mange der hoppede på flis-fyret osse [minder mig om min fars bedste beskrivelse af mig "ingen nytte er han til, men skade gør han heller ikke"].

Med de nye kapaciteter for at kigge dybt i det mikrobiologiske liv bliver det måske mere fristende at tage det alvorligt. Der forskes jo, som noget relativt nyt, heftigt i det menneskelige mikrobiome, og forbavsende sammenhænge skærper nysgerrigheden og forskertrangen. Der kommer osse flere og flere eksempler på, hvor stort de små ændringer i diversiteten kan slå uheldigt ud .. altså, at minimere med pesticider ikke er en løsning uden utilsigtede konsekvenser.

Jeg håber, at der stadigvæk er nogen som kan huske dengang man gjorde tingene anderledes.
Redigeret d. 13-05-2021 23:42
Side 1 af 212>





Deltag aktivt i debatten Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvad er den mest bæredygtige energiform?904-04-2020 12:07
Har Danmark fart nok på den klimaøkologiske omstilling..?2924-09-2018 22:10
Flyt flest mulig penge til bæredygtige producenter - global koordineret markedsmagt116-11-2017 16:42
Bæredygtige og klima-venlige tøjmærker og tøjforretninger?019-04-2017 19:00
Omstilling af Kraftvarmeværker28602-02-2013 19:14
Artikler
Thomas Meinert Larsen: Divestment som redskab til at fremme grøn omstilling
Bæredygtig udvikling
NyhederDato
Vestas får endnu hårdere konkurrence19-08-2008 09:11
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik