Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling

Vismændene har regnet: CO2-afgift giver den mindste regning – men landbruget bliver slagtet
Den grønne omstilling bliver enten dyr for landbruget eller for danskerne, lyder det i ny rapport fra vismændene.
--
Konklusionen er meget klar: Den grønneste omstilling bliver billigst med en CO2-afgift, og det vil ikke koste danske arbejdsplader, som ellers har været et af hovedargumenterne mod afgiften.
- Det er den billigste vej at nå til de ambitiøse klimamål, vi har, siger Lars Gårn, der er professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand.
Vismændene anbefaler derfor, at det i 2030 skal koste 1.200 kroner at udlede et ton CO2. Ligesom de skriver, at politikerne hurtigst muligt skal melde ud, at der kommer en høj CO2-afgift, så der ikke bliver investeret sort, men grønt i de næste år.
--
Ifølge vismændenes beregninger vil den samlede grønne omstilling koste samfundet fire milliarder kroner om året i 2030. Det svarer til omkring 0,15 procent af BNP.
Det er væsentligt billigere end tidligere beregninger fra blandt andet Klimarådet, der satte prisen til 16 milliarder kroner om året i 2030. Samtidig slår vismændene fast, at problemet med at udledningerne blot vil flytte til udlandet, hvis Danmark får en høj CO2-afgift, heller ikke er så store som før antaget.
--
Vismændene har selvfølgelig også regnet på, hvad det vil koste uden en CO2-afgift, hvor man i stedet for at straffe udledningerne giver tilskud til de grønne teknologier, vi gerne vil have flere af.
- Man kan godt vælge andre veje, så bliver det bare dyrere for gennemsnitsdanskeren, siger Lars Gårn Hansen.
- Der får vi omkostninger, der er tre til fire gange større, end hvis vi bruger afgiften. Og ude i den virkelige verden bliver det formodentlig endnu dyrere, siger Lars Gårn Hansen.
Prisen for at gå den vej lyder på 18 milliarder i stedet for fire.

Svineavlerens gård ligger tæt ved en lille egeskov i det naturbeskyttede område Halkjær Bredning ved Limfjorden. Skovområdet tåler ikke de ammoniakdampe, som hans stalde og gylletank udleder.
Nye krav fra myndighederne betyder, at han fremover kun må udlede en fjerdedel af den ammoniak han udleder i dag, for at passe på den omkringliggende natur.

Jørgen Petersen skrev:
Alt skal bare være økologisk og bæredygtigt! Så er alt godt!

Det med økonomien behøver vi ikke at bekymre os om, for vi har penge nok!

Jørgen Petersen skrev:
Alt skal bare være økologisk og bæredygtigt! Så er alt godt!

Det med økonomien behøver vi ikke at bekymre os om, for vi har penge nok!

Jørgen Petersen skrev:
Det er jo helt galt hvad der her skrives. Sult skyldes fattigdom. Det vil sige, at der findes mange fattige mennesker som ikke har råd til at købe mad.

Fødevarer findes der som bekendt rigeligt af på det store verdensmarked, men det hjælper ikke hvis fattige folk ikke har råd til at købe den mad.

Skal man bekæmpe sult, skal man således bekæmpe fattigdom.

S vil afsætte en halv milliard kroner til 630 lynladepladser til elbiler
Regeringen vil bruge 500 millioner kroner på ladestandere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Formålet er, at 99,9 procent af de lange ture skal kunne køres på el uden at køre en omvej for at lade sin elbil op, og der skal højst være ti minutters ventetid til en lynlader.
De 500 millioner kroner vil Ifølge Vejdirektoratet betyde, at der kan oprettes godt 50 ladeparker med cirka 630 lynladepladser fordelt over hele landet.
Forslaget om de ekstra ladestandere bliver en del af infrastrukturforhandlingerne, som finder sted senere i foråret.

Byggemarkeder varsler prisstigninger op til 30 procent
--
Et eksempel på det er, at træ ifølge bygemarkedet er steget med 90 procent på den amerikanske træbørs de sidste syv måneder. Det betyder, at amerikanerne støvsuger de skandinaviske savværkers vinterlagre til meget høje og gode priser for savværkerne.
Flemming Kajberg Jensen har været i branchen i 15 år, men er ikke vant til prisstigninger i den størrelsesorden.

Dan Jørgensen sagt, at han også vil stramme loven, så man kan sikre, at træ til biomasse er bæredygtigt.

Den politiske udmelding kommer, efter TV2 Nyhederne i sidste uge kunne vise billeder af skibet IDC Pearl, der var ved at lægge til ved Amagerværket i København, for at læsse 32.117 tons træflis af fra Brasilien. Træflis der skal brændes i København som vedvarende energi til 600.000 Københavnske fjernvarmekunder.

TV2 kunne afsløre, hvordan produktionen af biomasse til københavnerne er med til at skade biodiversiteten i de områder i Brasilien, hvor den blev produceret. Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), som importerer træet, hævder til deres forsvar, at træet er certificeret som bæredygtigt. Men TV2 kunne ligeledes afsløre store problemer med troværdigheden af de certificeringsordninger, som skal sikre, at træet er bæredygtigt.

Normalt vil de fleste være ganske godt tilfreds med en tredjeplads, men når det drejer sig om afskovning, har man alt andet end lyst til at være blandt de "bedste".
En helt ny rapport fra WWF viser at Danmark indtager en tredjeplads i EU målt på afskovningsaftryk per indbygger. Vi har med andre ord rigtigt meget fældet skov på samvittigheden. Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.
Det har konsekvenser: For sammen med EU-landenes import af landbrugsvarer, som fx soja fra Brasilien, palmeolie fra Indonesien og kød fra Argentina, er vi med til at drive den accelererende skovrydning og overgås kun af Kina på globalt plan.

Belgium (14m 2 per capita) and Denmark (11m 2
per capita) had the highest mean embedded
deforestation per capita, 17 well above the mean
for the EU of 5m 2 per capita.

Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.

delphi skrev:
Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.

delphi skrev:

Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.

Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.

crank skrev:

delphi skrev:

Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.

Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.

Sojaskrå kan udmærket anvendes i de fleste fødevarer. Det kunne f.eks. også give nogle dejlige vegetar-bøffer. Det smager dejligt - jeg har spist det dagligt med mælk på, en gang jeg sportstrænede (jeg havde en sækfuld fra foderstoffen).
Sojaskrå er et oplagt alternativ til vort overforbrug af kød. Men endnu bedre, for klimaet, ville det være, hvis vi forbød importen fra Sydamerika.


.

Jakob skrev:
­



Hvem kan finde flest gode eksempler på god synergi i omstillingen af samfundet til økologisk bæredygtig drift.?




Man kan f.eks. vælge at tage udgangspunkt i vismændenes udregning:

9. mar 2021
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/vismaendene-har-regnet-co2-afgift-giver-den-mindste-regning-men-landbruget

Vismændene har regnet: CO2-afgift giver den mindste regning – men landbruget bliver slagtet
Den grønne omstilling bliver enten dyr for landbruget eller for danskerne, lyder det i ny rapport fra vismændene.
--
Konklusionen er meget klar: Den grønneste omstilling bliver billigst med en CO2-afgift, og det vil ikke koste danske arbejdsplader, som ellers har været et af hovedargumenterne mod afgiften.
- Det er den billigste vej at nå til de ambitiøse klimamål, vi har, siger Lars Gårn, der er professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand.
Vismændene anbefaler derfor, at det i 2030 skal koste 1.200 kroner at udlede et ton CO2. Ligesom de skriver, at politikerne hurtigst muligt skal melde ud, at der kommer en høj CO2-afgift, så der ikke bliver investeret sort, men grønt i de næste år.
--
Ifølge vismændenes beregninger vil den samlede grønne omstilling koste samfundet fire milliarder kroner om året i 2030. Det svarer til omkring 0,15 procent af BNP.
Det er væsentligt billigere end tidligere beregninger fra blandt andet Klimarådet, der satte prisen til 16 milliarder kroner om året i 2030. Samtidig slår vismændene fast, at problemet med at udledningerne blot vil flytte til udlandet, hvis Danmark får en høj CO2-afgift, heller ikke er så store som før antaget.
--
Vismændene har selvfølgelig også regnet på, hvad det vil koste uden en CO2-afgift, hvor man i stedet for at straffe udledningerne giver tilskud til de grønne teknologier, vi gerne vil have flere af.
- Man kan godt vælge andre veje, så bliver det bare dyrere for gennemsnitsdanskeren, siger Lars Gårn Hansen.
- Der får vi omkostninger, der er tre til fire gange større, end hvis vi bruger afgiften. Og ude i den virkelige verden bliver det formodentlig endnu dyrere, siger Lars Gårn Hansen.
Prisen for at gå den vej lyder på 18 milliarder i stedet for fire.

Anbefalingen vil betyde, at nogle landbrug skal nedlægges:

17. mar. 2021
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/steens-landbrug-truer-saarbare-naturomraader-har-under-et-aar-til

Svineavlerens gård ligger tæt ved en lille egeskov i det naturbeskyttede område Halkjær Bredning ved Limfjorden. Skovområdet tåler ikke de ammoniakdampe, som hans stalde og gylletank udleder.
Nye krav fra myndighederne betyder, at han fremover kun må udlede en fjerdedel af den ammoniak han udleder i dag, for at passe på den omkringliggende natur.

Det skaber blandt andet god synergi med biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse og sundhed.
Det må også være god synergi for de borgere, som gerne ville bo på landet, hvis der blot ikke var så mange pesticider og så meget stank af gylle.
Mindre gylle i luften vil også hæmme væksten af alger og mos på bygninger og træværk, så der skal bruges færre penge og mindre gift til bygningsvedligehold på landet.



Hvis omstillingen gøres rigtigt, så vrimler det med gode eksempler.

­
­

Gyllestank rammer huspriserne
Lugtgener omkring store svinefarme kan betyde, at huspriserne i området falder. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut vurderer, at ejendomspriserne i nærheden af landbrug med svinedrift ligger helt op til 25 procent lavere.

delphi skrev:

crank skrev:

delphi skrev:

Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og vores høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.

Sojaskrå er et restproduktion fra produktion af Sojaolien. Hvis ikke Dansk Landbrug importerede skråen eller andre efterspurgte den ville man skulle skaffe den af vejen da den er et restprodukt fra olieproduktionen. Og netop derfor kan Dansk import af Sojaskrå ikke have nogen indflydelse på skovrydninger i forhold til at øge produktionen af soja.

Sojaskrå kan udmærket anvendes i de fleste fødevarer. Det kunne f.eks. også give nogle dejlige vegetar-bøffer. Det smager dejligt - jeg har spist det dagligt med mælk på, en gang jeg sportstrænede (jeg havde en sækfuld fra foderstoffen).
Sojaskrå er et oplagt alternativ til vort overforbrug af kød. Men endnu bedre, for klimaet, ville det være, hvis vi forbød importen fra Sydamerika.

.

Skal sojaskråen så ligge og rådne i naturen derover??

delphi skrev:
Skal de så spise den derover ??

OK, men hvis vi ikke køber sojaskråen, vil de jo nok ikke dyrke den mere.

delphi skrev:
Soja dyrkes kun for at producere sojaolie. Sojaskrå er et restprodukt når der produceres olie. Hvis ingen efterspørger skråen så vil olien stadig blive produceret og der vil være den samme belastning på de Sydamerikanske skove, mht. træfældning for at skabe arealer til at dyrke soja.

Jakob skrev:
­



@delphi


Du bliver endnu en taber i konkurrencen, hvis du kun kan kværulere og ikke vil spille med.

Hvis kødproduktionen i Danmark reduceres, så vil det frigive landbrugsarealer og reducere behovet for at importere sojaskrå.
Du siger så, at vi også skal reducere behovet for at importere sojaolien, hvis det skal hjælpe skovene.

Hvad kan vi så finde på.?
Kan vi ikke dyrke soja i Danmark på de frigivne landbrugsarealer, så kan vi måske dyrke andre afgrøder, som kan erstatte sojaolien.
Jeg nægter at tro, at du er en så uopfindsom slapsvans, at du af den grund ikke kan finde på noget og derfor må opgive at medvirke til omstillingens gode synergi.

Hvad med f.eks. rapsolie, solsikkeolie, majsolie, hørolie og valnødder.?



­
­

delphi skrev:
Kunne debattøren ikke forlade vestrefløjens tvangstanker om at sojaskrå belaster de Sydamerikanske skove.
Hvis ingen vil havde de omtalte skrå så vil de givet ende med at blive brændt af i kraftværker men ligeså længe der er efterspørgsel efter olien så vil der blive plantet sojaplanter som vil lægge beslag på dyrkningsarealer som vil belaste naturskov.
Netop derfor vil det være tåbeligt at lægge beslag på danske marker til at avle noget som erstatter sojaskråen.

crank skrev:

delphi skrev:
Kunne debattøren ikke forlade vestrefløjens tvangstanker om at sojaskrå belaster de Sydamerikanske skove.
Hvis ingen vil havde de omtalte skrå så vil de givet ende med at blive brændt af i kraftværker men ligeså længe der er efterspørgsel efter olien så vil der blive plantet sojaplanter som vil lægge beslag på dyrkningsarealer som vil belaste naturskov.
Netop derfor vil det være tåbeligt at lægge beslag på danske marker til at avle noget som erstatter sojaskråen.

Du er jo en stæreblind og forstokket liberal. Vi har argumenteret. Der er kun tilbage at tage sig til hovedet.


.

En helt ny rapport fra WWF viser at Danmark indtager en tredjeplads i EU målt på afskovningsaftryk per indbygger. Vi har med andre ord rigtigt meget fældet skov på samvittigheden. Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder.

delphi skrev:
ligeså længe der er efterspørgsel efter olien så vil der blive plantet sojaplanter som vil lægge beslag på dyrkningsarealer som vil belaste naturskov.
Netop derfor vil det være tåbeligt at lægge beslag på danske marker til at avle noget som erstatter sojaskråen.

f.eks. rapsolie, solsikkeolie, majsolie, hørolie og valnødder.?

Danmark skal have 15 naturnationalparker, og i dag fortalte miljøminister Lea Wermelin (S), hvor tre af dem skal placeres. Det er Stråsø Plantage i Vestjylland, som er et velkendt ulveområde, Almindingen på Bornholm og Tranum ved Jammerbugt.

Engang var støj problemet: Nu tvinger gæs, flagermus og rovfugle også vindmøller i knæ
Landet største landvindmøllepark blev indviet sidste år. Nu har beskyttede dyr gjort dens fremtid usikker.

Her er regeringens plan for landbruget: Nye uprøvede teknologier skal løse klimaproblemerne
Regeringen satser for meget på uprøvede teknologier, lyder kritikken af regeringens klimaudspil.
--
Det er primært nye og uprøvede teknologier, der skal gøre dansk landbrug mere klimavenligt.
Det lægger regeringen op til i deres oplæg til de kommende forhandlinger om landbruget.
Landbruget skal i alt levere 7,1 millioner ton CO2 i 2030, hvoraf størstedelen - fem millioner ton - skal komme fra nye teknologier. Resten skal findes ved blandt andet at udtage mere lavbundsjord, der udleder store mængder CO2.
- Ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning, siger landbrugsminister Rasmus Prehn.
- Regeringen ønsker en landbrugsatale, der er god for klima, men samtidig er bæredygtig økonomisk. Så vi undgår konkurser og mange arbejdsløse. Vi skal udvikle - ikke afvikle dansk landbrug, siger han.
Kommer regeringen i gennem med reduktionerne i landbruget, vil der altså stadig være et godt stykke vej tilbage for at opfylde Danmarks klimamål om at reducere udledninger med 70 procent i 2030.

Danmark er med 56 pct. opdyrket land det mest intensivt dyrkede land i Europa, og - sammen med Bangladesh - det mest intensivt dyrkede lande i verden.

Jeg er noget træt af, at jeg ikke fik gemt et link til en artikel fra Aarhus Universitet om faldet af landbrugsjordens kulstof-indhold over de sidste 50 år

Vedvarende at aflevere en mark i ringere stand til næste generation kan der da ikke være stor stolthed ved.