kulstofkredsløbet og strålingsbalancen
| kulstofkredsløbet og strålingsbalancen12-06-2016 11:30 | |
| zach111☆☆☆☆☆ (2) |
Jeg har bare et hurtigt spørgsmål om hvad kulstofkredsløbet og strålingsbalancen har tilfælles? På forhånd tak. |
| 12-06-2016 13:08 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Jeg har bare et hurtigt spørgsmål om hvad kulstofkredsløbet og strålingsbalancen har tilfælles? - et spørgsmål, der umiddelbart synes at favne voldsomt bredt! Kan begrebet 'kulstofkredsløbet' ikke indsnævres en anelse?? |
| 12-06-2016 14:00 | |
| zach111☆☆☆☆☆ (2) |
Jeg vil bare vide sammenhængen mellem dem, er det sollyset de har tilfælles eller er der andre ting også?
Redigeret d. 12-06-2016 14:01 |
| 13-06-2016 00:38 | |
| John Niclasen★★★★★ (6382) |
zach111 skrev: Der er nogenlunde samme mængde kulstof på Jorden til dannelse af liv, som mængden af kulstof i atmosfæren på vores naboplanet, Venus. Et par indlæg om dette i tråden "Skal vi fejre kuldioxid (CO2)?" Venus har ikke liv, og derfor er al (eller det meste af) kulstoffet bundet som CO2 i atsmosfæren. Dermed er massen af atmosfæren på Venus ca. 94 gange så stor som massen af Jordens atmosfære. Og Venus er hvid og kaster det meste af Solens lys tilbage (ca. 90%), hvorimod livet på Jorden har fjernet CO2 i atmosfæren, så den er blevet gennemsigtig, og dermed kaster Jorden kun ca. 30% af Solens lys tilbage. D.v.s. strålingsbalancen er ændret en hel del på Jorden med liv i forhold til Venus, der ikke har liv. Venus vejer kun lidt mindre end Jorden, så det giver mening at sammenligne de to. Et interessant spørgsmål er, om alle planeter i størrelse af Jorden og Venus har en strålingsbalance som Venus, hvis de ikke har liv og som Jorden, hvis de har liv. Dette kan vi få svar på i de kommende årtier, når vi får teleskoper store nok til at se planeter omkring andre stjerner. På Jorden har livet suget CO2 ud af atmosfæren gennem milliarder af år, og det meste kulstof findes idag som kalksten (CaCO3) i undergrunden, der er skaller og andet kalk af tidligere liv. Spørgsmålet er lidt sjovt formuleret, men måske man kan sige, at Venus ikke rigtigt har noget kulstofkredsløb, og har en lav strålingsbalance (den absorberer og emitterer lidt energi). Omvendt har Jorden et kulstofkredsløb (som dog tidligere var skævt, da livet primært sugede kulstof ud af atmosfæren og gemte det i jorden, men med mennesket er blevet vendt), og Jorden absorberer og emitterer procentvis mere energi (i strålingsbalancen). Denne ændring af atmosfæren fra hovedsaglig at være CO2 til nu hovedsaglig at være kvælstof og ilt er en direkte følge af livet. Redigeret d. 13-06-2016 00:52 |
| 14-06-2016 16:18 | |
kulden-varmen ★★★★★(2597) |
zach111 skrev: Ikke noget. På Venus skyldes den høje overfladetemperatur, planetens langsomme rotation. Om dagen stiger overfladetemperaturen i Danmark ca. 10k på 8 timer. Og hvis dagen varde et halvt år, ligesom på Venus så ville havene koge og efter få år så ville klimaet blive som på af gøresenus. |
| 14-06-2016 18:45 | |
| John Niclasen★★★★★ (6382) |
På Venus skyldes den høje overfladetemperatur, planetens langsomme rotation. Det er jeg ikke enig i. Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har meget høje overfladetemperaturer - tusinder af grader - langt nede under de tunge atmosfærer, hvor der er faste planeter. Og de fire store planeter har rotationstider på 10-20 timer. De fire store planeter er kolde set udefra, ligesom Venus er kold set udefra (koldere end Mars). Når man har en gas i et tyngdefelt, har man også en lapse rate, som er et mål for hvor meget temperaturen stiger ned gennem atmosfæren per meter (eller km). Solens lys fikserer temperaturen højt i atmosfæren, hvor den ikke længere er gennemsigtig, og lapse raten klarer resten, så temperaturen bliver høj nede ved den faste overflade. Rotation er ligegyldigt i den sammenhæng. Redigeret d. 14-06-2016 19:16 |
Deltag aktivt i debatten kulstofkredsløbet og strålingsbalancen:
Lignende indhold
| Artikler |
| Kulstofkredsløbet |
| Carboncyklus |