Husk mig
▼ Indhold

LANDMÆND se her, biobrændsel der ændrer verden.


LANDMÆND se her, biobrændsel der ændrer verden.15-01-2025 12:46
Euro
★★★★☆
(1072)
Jeg så lige, at et firma fra USA har startet salget af en ny type extremt hurtig voksende græstype, der mere ligner bambus end almindeligt græs.

Det vokser langt hurtigere end træer, og leverer fra 20-35ton tørret træmateriale per acre, svarende til ca. 50-90ton per Ha per år.

Frøene skal plantes og derefter kan man høste i ca. 20år på de samme frø. Samtidig med at græsset vokser skaber det jordforbedring, så hvis det ønskes kan man efter de 20år bruge jorden til madproduktion igen.

Høster man 90ton per Ha og laver om til træ chips, så kan de sælges for 200kr./ton til biobrændsel, eller man kan lave dem om til træpiller og sælge engros for 500kr./ton eller direkte til private for 1200kr./ton. Eller producere briketter eller træplader som sælges for 2000kr. ton.

Det vil give en landmand en omsætning på mellem 18000kr./Ha og 180000Kr./Ha - afhængig af hvordan man tilrettelægger sit firma. Nogle vil sikkert arbejde 1måned per år for den lave løn mens andre vil gå efter at optimere.

Se selv om ikke det er noget for vores landmænd.

https://hexas.com/

Eller se videoen om hvordan dette græs kan spare milliarder af træer hvert år.

https://www.youtube.com/watch?v=E6EaFzwNdh4

PS. I princippet kan en husejer plante 250m2 med dette græs og høste 2,2ton tørret træmateriale, og dække sit eget forbrug til et pillefyr eller brændeovn.

PPS. Hvis ikke landmænd selv vil gøre det, så kan fjernvarmeværker købe landbrug for 20kr./m2 og have udgifter på 5% i renter svarende til 10000kr./Ha der kan producere 90ton, hvilket vil give en omkostning på 111kr./ton træ chips, eller halv pris i forhold til dagens billigeste priser. Og køber man jord i Sverige eller Polen ect. så sparer man markant i forhold til jord i Danmark.
15-01-2025 20:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Hvor meget gødning skal der tilføres marken for at nå de høje udbytter?
15-01-2025 20:35
Euro
★★★★☆
(1072)
De er beregnet på ørkenland, men jeg går ud fra at når man beregner 35ton per Ha så er det i den bedre ende af landbrugsjord. Men selve dette græs vil forbedre den jord det gror i...
15-01-2025 21:40
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Et sted at starte var måske at brug en del af alt det halm der ligger og rådner på landbrugets marker.
15-01-2025 22:01
Euro
★★★★☆
(1072)
Forstår du slet ikke udviklingen ved dette græs, check lige mine ellers gode links en gang til tak, så tror jeg du er tilbage som jeg kender dig, hvor du kan bruge den viden jeg giver videre til dig, til endnu bedre formål.
15-01-2025 22:29
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Når vi har 2,7 mio. ton halm som ligger og rådner årligt på landbrugets marker, så ser jeg ikke noget behov for at plante yderigere energiafgrøder!
Redigeret d. 15-01-2025 22:30
15-01-2025 23:17
Euro
★★★★☆
(1072)
Hvad taler du om, jeg troede du besad en hvis begavelse....

Du sammenligner et udbytte på nul pga almindelig dårlig styring af marker, med total kontrol og maksimering af udbyttet i form af græs, der ligner banbus...

Hvor lavt kan du synke...jeg troede du havde en vis figur...
16-01-2025 00:54
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Euro skrev:
Hvad taler du om, jeg troede du besad en hvis begavelse....

Du sammenligner et udbytte på nul pga almindelig dårlig styring af marker, med total kontrol og maksimering af udbyttet i form af græs, der ligner banbus...

Hvor lavt kan du synke...jeg troede du havde en vis figur...


Det virker da totalt idiotisk at avle bambus, når der ligger halm og rådner på landbrugets marker. Halm som kan bruges til energi!
16-01-2025 01:10
Euro
★★★★☆
(1072)
Hvad har det med hinanden at gøre, først samler du halmen sammen og laver den til biogas og så planter man hurtig græs, der holder i 20 år.
16-01-2025 19:11
Euro
★★★★☆
(1072)
Sakset fra Hexas:
"XanoGrass™ is a US Environmental Protection Agency (EPA) approved bioenergy crops. The EPA determined that renewable fuels made from XanoFiber™ meet the lifecycle greenhouse gas reduction requirements for renewable cellulosic biofuel under the Renewable Fuels Standard Program (RFS). XanoFiber™ yields 3-5 times more cellulosic ethanol per acre than corn and corn residues. XanoGrass™ produces lower greenhouse gas emissions throughout its lifecycle than other EPA approve biomass crops."

Nu spørger jeg måske lidt dumt, men...kan det mon så forståes som, at først laver man ethanol og får et udbytte der er 3-5 gange så stort per Ha som hvis man dyrkede andre afgrøder med det ene formål. OG når man har lavet sin ethanol, så må man kunne tørre sit plantemateriale, svarende til de 90ton Ha (best case) og sælge det som biobrændsel. Er i enige i at man kan udnytte sit græs dobbelt?
20-01-2025 13:21
Euro
★★★★☆
(1072)
Eller man kunne lave sine rester om til træpiller?

XanoFiber™ can supplement the use of wood residuals in the production of industrial energy pellets. Multiple burn tests of XanoGrass™ pellets revealed that these pellets burn between 8,000 to 10,000 BTU per pound, which exceeded 7,000 BTU per pound for the wood pellets burned by comparison. Torrefied XanoFiber™ provides the same or better energy density as coal, burning at or above 9,000 BTU/pound vs 8,800 BTU/pound for conventional coal.
24-01-2025 20:21
Euro
★★★★☆
(1072)
delphi, hvad vil et dansk kraftværk betale for at en bulk carrier leverer en ladning chips fra græs med brændværdi som kul, hvad betaler de i dag per ton leveret til nærmeste havn?

Det er jo her din debat om kraftværker hører til, og ikke blandt debat om batterier...

Er det ikke brugbar viden for danske kraftværker?
24-01-2025 22:57
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Euro

Kul koster typisk 1000 kr/ton eller 125 kr/MWh, yderligere så er der hele forholdet med kvoter, som gør det markant dyre. Biomasse: markedet vil typisk betale mere, hvis det kan snegles ind i kedlen som flis, og prisen svinger en del på flis, men 225 kr/MWh eller 900 kr/ton, tippet af fra lastbil.
Halm skal håndteres i store bigballer koster lidt mindre 190 kr/MWh eller 750 kr/ton, leveret på bil. Yderligere er der vist noget med den lignin, som er i halmen, som kræver lidt ekstra vedligehold af kedlerne. Så hvis det ikke er i græsset, så kan der betales lidt mere. Men det skal være tørt.
Redigeret d. 24-01-2025 23:01
25-01-2025 11:14
Euro
★★★★☆
(1072)
Har du et bud på hvad man vil betale for Xanograss TM der jo er biobrændsel, men som har ca. samme brændværdi som kul? Jeg tænker man slipper for CO2 afgift, og dermed må det vel have større værdi end kul...

Jeg kan bedst lide tanken om at benytte mindre god jord til Xanograss, men så skal man nok ret langt væk. Det betyder at jorden er billig og udbyttet mindre, men det påvirker transportprisen.

Så f.eks. kunne man sikkert leje jord i USA for 10øre/m2 per år eller 1000kr./ha og hvis man antager at Hexas selv vil plante og høste, så kunne man vel få dem til det for 20dollar/ton. Så med et udbytte på 50ton/ha så koster det i alt 8000kr. for 50ton eller 160kr./ton.

Problemet er så, at fylder man 50ton i en 40fods container, så må det max koste 40000kr. at fragte den til kraftværket - det kan godt komme til at knibe.

Til gengæld så ville en lastbil med hænger kunne køre fra Sverige eller Polen for 10000kr. og så ville jorden sikkert være bedre så man kunne opnå 80ton, men man skulle nok betale 30dollar for høsten så det ville koste ca. 18000kr. for 80ton. Dvs. 225kr./ton x 50 plus 10000kr. divideret med 50...så ville omkostningen være på ca. 425kr./ton.

Så i princippet ville der være et frirum på ca. 400kr. men landmanden vil sikkert gerne have lidt mere i leje for sin jord, men det ville nok være fordelagtigt hvis man havde råd til at købe jorden. I princippet betyder de 400kr. i frirum, at man kan betale ca. 2kr./m2 - og det tror jeg godt man kan få jord for i de nævnte lande.
25-01-2025 11:38
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Det må være den samme pris som halm og træ eller omkring 200 kr/MWh. Hvis det produceres langt væk, så kan det laves i piller, og transportudgiften er ret minimal.
25-01-2025 15:11
Euro
★★★★☆
(1072)
Der er væsentlig højere brændværdi i Xanograss end i halm eller træ...jeg tror du overså mit indlæg hvor jeg skrev flg....

"Multiple burn tests of XanoGrass™ pellets revealed that these pellets burn between 8,000 to 10,000 BTU per pound, which exceeded 7,000 BTU per pound for the wood pellets burned by comparison. Torrefied XanoFiber™ provides the same or better energy density as coal, burning at or above 9,000 BTU/pound vs 8,800 BTU/pound for conventional coal."

Så jeg vurderer, at prisen må være minimum på højde med kul...det svarer jo til kul bare uden CO2 afgift.

Men hvis jeg skal være realistisk, så skal det jo leveres med en besparelse for køber, ellers kunne man jo bare købe hvor man plejer.
25-01-2025 15:48
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Kul har en energiintensitet på 8 Kwh/kg, og halm og flis omkring 4 KWh/Kg. Det er sådan set underordnet, det er prisen pr. energimængde (kr/KWh) kunden er interesseret i. Og så hvor mange co2-kvoter han evt. skal købe.
25-01-2025 19:25
Euro
★★★★☆
(1072)
Ja og der er det jo så at jeg viser dig, at Xanograss piller har samme energi indhold som kul, dvs. det er ikke halm! Og så tænker jeg, at rent vægtmæssigt så er det jo underordnet om det er piller eller chips...eneste forskel er at chips fylder lidt mere.

Det er det jeg mener, som du udlægger det burde træ koste 50% af kul, hvor man så skal betale for CO2, hvorfor man alligevel foretrækker træ.

Men Det betyder jo blot at man er prisførende ved Xanograss når man sælger sine chips eller piller til 90% af kulprisen per ton. Så er du billigst på kr./kw og det fylder mindre end træ.

Og så er der jo nogen der synes det også burde vægte, at man per Ha optager 300% mere Co2 end ved skov drift. Det bliver så brændt af igen, men i princippet kan man jo rense luften fra kraftværker for CO2, hvilket betyder, at man kan ikke bare få energi fra Xanograss, men hver gang man modtager energien fra en Ha med Xanograss på 90ton, så fjerner man i princippet 180ton CO2 fra luften omkring os, som man kan deponere, eller udnytte.

Hvis blot landmanden der dyrkede denne afgrøde kunne dele avancen ved at sælge CO2 kvoten på 750kr. ton, så ville han modtage 67500kr. i Ha støtte per år...sjov tanke ikke sandt?

Men det får landmanden jo så ikke, men hvem er det egenligt der nyder godt af kvotesystemet?

Hvis et kraftværk køber 1mio ton biobrændsel og bortskaffer 2mio ton CO2, er det sådan, at de har købt deres biobrændsel for lad os sige 500mio, men fordi de renser luften, så får de 1,5mia kr. retur fra CO2 kvoter?

I så fald så er energi jo i princippet gratis, så hvorfor betaler vi for det?

Tager jeg fejl, koster en CO2 kvote ikke 750kr./ton, så hvis man fjerner det får mandet tilbage?

Så i princippet kan kraftværket blot sige at forbruget er nul, og sige at de køber Xanogræs for at trække CO2 ud af luften, og at forbrugerne derfor blot aftager en overskudsvare uden værdi, for selv om forbrugerne betaler nul for varen, så vinder man 1mia på at rense luften minus sine omkostninger til at deponere....

Skulle nok have stoppet ved de første par øl i dag...haha

Men jeg kender altså et firma der gerne vil rense for CO2 på kraftværker.
25-01-2025 23:17
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Men det får landmanden jo så ikke, men hvem er det egenligt der nyder godt af kvotesystemet?

Hvis et kraftværk køber 1mio ton biobrændsel og bortskaffer 2mio ton CO2, er det sådan, at de har købt deres biobrændsel for lad os sige 500mio, men fordi de renser luften, så får de 1,5mia kr. retur fra CO2 kvoter?

I så fald så er energi jo i princippet gratis, så hvorfor betaler vi for det?

Tager jeg fejl, koster en CO2 kvote ikke 750kr./ton, så hvis man fjerner det får mandet tilbage?


Eu har udstedt et antal CO2 kvoter og den kvotebelagt sektor skal have en kvote hvis de vil udlede CO2.

Og det er kraftværker og storindustrien.

Og da der kun er et vist antal kvoter, så kan der samlet kun udledes en vis mængde co2, som er politisk bestem. Derefter handles prisen så løbende på kvoterne via en aktion.

Jo bedre sektoren bliver til at reducere udledningen af co2, jo flere kvoter fjerner man så politisk.

Sidst jeg så kostede de 600 kr/ton.

Så ja hvis Nordjyllandsværket der bruger 525 mio. ton kul årligt, skifter kul ud med planten, så modtager de 1,2 mio x 600 kr/ton = 720 mio.

Hvis biomassen så optager 1,5 mio. ton co2 under vækst, og den fanges via skorstenen, så modtager de 900 mio. for det. Men så koster det jo altså at fange co2 i røggassen.
Redigeret d. 25-01-2025 23:21
26-01-2025 12:52
Euro
★★★★☆
(1072)
Jeg tror ikke det er voldsomt dyrt at indfange CO2, det mener jeg primært sker automatisk når først anlægget er bygget om til det, men jeg vil tro det er dyrt at slippe af med CO2. Det er nok den flaskehals der skal løses før vi kan drage nytte af at indfange CO2.

Jeg tror vi indtil videre på holde os til, at vi ved vi kan producere energi 3 gange så hurtigt som ved skovrejsning, og laver vi det til piller så giver det 50% så meget varme værdi, hvilket betyder, at man kan opnå den samme varmeværdi til samfundet på 2/9 af arealet, som vi ellers skulle bruge til skov.
26-01-2025 13:20
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Jeg tror ikke det er voldsomt dyrt at indfange CO2, det mener jeg primært sker automatisk når først anlægget er bygget om til det, men jeg vil tro det er dyrt at slippe af med CO2. Det er nok den flaskehals der skal løses før vi kan drage nytte af at indfange CO2.


Det koster omkring 40 $/ton at fange co2 i røggassen på et kraftværk som er minimum på 500 MW og har et minimum af 15 % CO2 i røggassen. Men det er forudsat, at anlægget kan køre kontinuerligt. Skal det starte og stoppe stiger prisen.

Netop co2 er en mangelvare til produktion af metanol og metan af brint.
Redigeret d. 26-01-2025 13:21
26-01-2025 20:14
Euro
★★★★☆
(1072)
Jeg kender et firma der slår sig op på, at rense røg for carbonholdige affaldsstoffer herunder CO2, og i samme produktion hver der fjerner affald, der omdanner de affaldsstofferne til mere anvendelige carbon materialer der kan sælges tilbage til industrien.

De vil bare ikke handle med mellemhandlere, så jeg mangler lidt expertviden her...men som jeg forstår det kan de måske vha varme omdanne CO2 og andre carbon stoffer til stoffer som Graphene og graphite, som efterspørges til andre materialer. Men kan CO2 indgå i methanol og derved brændes af en gang til, for blot at cirkulere i systemet, så er det vidst ikke at foragte.
27-01-2025 11:32
delphiProfilbillede★★★★★
(7708)
Teknologierne er til rådighed. Danske ammongas og general electric laver fuldskala systemer som er i drift. Haldor Topsøe laver mange af de systemer som kan reformere restproduktionerne. Problemet er i højere grad at lave et samlet system på en industri eller på et kraftværk, hvor der samlet skabes værdi, så bestående produktion ikke fordyres voldsomt.
27-01-2025 11:43
Robert Wagner
★★★★★
(4825)
Verdens førende indenfor DAC (og verdens fedeste hjemmeside):

https://prometheusfuels.com/news/3rd-party-techno-economic-analysis/


Live long and prosper.

errare humanum est, in errore perseverare stultum

Hvis det påstås uden evidens, så kan det afvises uden evidens.

Kun fjolser nægter fortsat menneskskabte klimaforandringer/global warming.




Deltag aktivt i debatten LANDMÆND se her, biobrændsel der ændrer verden.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Sådan får vi billig klimavenlig el, og glade landmænd1402-06-2023 11:52
Vindstrøm og biobrændsel frem for gas15520-08-2022 20:38
biobrændsel forsøg SØGES!124-02-2020 23:46
Artikler
Bioenergi
Biobrændsel
Fjernvarme på biobrændsel
Skal vi satse på biobrændsel?
NyhederDato
Biobrændsel først CO2-neutralt efter 100 år09-06-2011 21:18
Landmænd forbereder topmøde i København14-05-2009 09:44
Etiopien vil satse på biobrændsel10-06-2008 22:48
Biobrændsel kan skabe hungersnød19-06-2007 15:39
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik