Husk mig
▼ Indhold

(Lav)teknologi til vindlagring?



Side 2 af 2<12
15-10-2009 09:27
Carsten
★☆☆☆☆
(65)
Jeg vil gerne supplere min post ovenfor

Discovery valgte 'Speed' som det paradigme som karakteriserede det 20'ende århundrede. Bindingen til energiforbrug er åbenbar. Hvis vi vil ændre energiforbrug står vi med andre ord overfor at ændre en grundholdning som de midaldrende mellem os, er formet af gennem de sidste 3 generationer.
Vi 'véd' det godt ... men, på grund af ovenstående, er det alligevel en slags abstraktion i forhold til den rygrads-reaktion som et paradigme er.
Det eneste som står mellem os og vores realisering af .. need for speed .. er prisen.
I forlængelse of forrige post mener jeg, at fordi prisen iflg ovenstående modelerer vores vores forbrug og i sidste ende kan flytte et paradigme, at det er afgørende at have adgang til den pris-lap der følger med de handlinger der involverer forbrug. Udmyntet i lavteknologisk praksis:
1) Min elmåler har et display der viser mit akkumulerede forbrug. Det kunne i stedet for vise, hvor meget jeg bruger lige nu ... det er de samme tal der er involveret. Og, hvis der er problemer med at øge kWh-outputtet med et par decimalers præsicion, kan man spørge sig selv hvor præcis éns regning er, i forhold til faktisk forbrug, men det er et sidespring.
2) Jeg har en internet-telefon. Til min forbavselse virker den, selv om pc'en er slukket. Hvor omkostnings-tung og højteknologisk vil det være, at sende et ping over telefonen til alle forbrugere, hver gang el-prisen ændre sig? Mit telefonforbrug er gratis til fastnet-telefoner .. hvis ikke bare det er en meget extravagant service fra net-provideren (og det tror jeg ikke det er), så er det bare noget der kan gøres. ... altså, en telefon-tilslutning til el-måleren, og du kan se, hvor stor pris-forskel der er mellem at bruge den lille kogeplade i stedet for den store. Og se forskel på dag- og nat-udgiften, hvis du lige tager et lille notat.
Der er vist en lovgivning om prisangivelser .. at man som køber skal have adgang til at vurdere en ting's pris. Hvis der skal flyttes noget, så skal lovens hensigt åbenbart bare følges. Og integreres. Når det handler om tvungne forbrugsvarer som el og vand, så får mit lokale supermarked suverænt 3 extra stjerner for konsekvent at levere en umiddelbart sammenlignelig kg-pris ud over den pris der står med stort - dét er en seriøs integration af lovens hensigt. Hvis el/vand-priserne er så uigennemskuelige som jeg bilder mig ind, så er det en skamplet.

Carsten
15-10-2009 16:54
eriksander
☆☆☆☆☆
(12)
Såvidt jeg har forstået så vil dyppekoger systemet , hvor ELOVERLØBET fra vindmøller anvendes som tidligere beskrevet, svare til lukning af et stort kulfuret kraftvarmeværk, så det er immervæk en del. Kloge hoveder kunne måske regne ud, hvad det betyder i "sparede CO2 kvoter", og sammenligne det med de ca. 300 mill. kr elpatronerne vil koste.
Hvad biogas angår, en god ide, så længe vi IKKE er afhængige af en potentielt og reel miljøtrusel.Der foreligger faktisk en ide, omtrent lige så gammel som dyppekogerne, om at lade arealkrav til svineproduktion erstatte af en afleveringspligt for gylle. Aflevering på nærmeste... lokale... kraft-varme-gødning-rent vand fabrik. Teknologien findes, og er afprøvet, i såvel kemisk som mere maskinel form Det ville betyde at svineproduktion behandles som det den er, industri. At affald koster at komme af med, og at affald nyttigøres som for andre iindustrier. Produktet fra gødningsfabriolen kan returneres, mod betaling.
Hvad køer angår, en dårlig ide. Enten skal de holdes inde året rundt, for at ajlen kan opsamles, eller de mange måneder på græs, i de kommende år flere end tidligere, går tabt på marken. Og metanen slipper fri, op i luften !!
Der er ingen tvivl om at de mere højteknologiske ideer er helt fine, men dyrere. Og er de tænkt igennem fra vugge til vugge så at sige? Hvad er det der skal køles af for at varmen kan hives ud ? Hvis spildevand, hvad så med de biologiske dele af rensningsanlæggene? Er det renset spildevand der skrives om? Hvis jordslanger, hvor mange og hvor? Hvor store arealer? Hvad en driftsomkostningerne i levetiden ?
Jeg synes at der savnes svar på en række , ret banale, spørgsmål.
Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld.
15-10-2009 17:21
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Såvidt jeg har forstået så vil dyppekoger systemet , hvor ELOVERLØBET fra vindmøller anvendes som tidligere beskrevet, svare til lukning af et stort kulfuret kraftvarmeværk, så det er immervæk en del. Kloge hoveder kunne måske regne ud, hvad det betyder i "sparede CO2 kvoter", og sammenligne det med de ca. 300 mill. kr elpatronerne vil koste.

Er det antallet af CO2-kvoter eller salgsværdien af CO2-kvoter, du mener?
Hvad biogas angår, en god ide, så længe vi IKKE er afhængige af en potentielt og reel miljøtrusel.Der foreligger faktisk en ide, omtrent lige så gammel som dyppekogerne, om at lade arealkrav til svineproduktion erstatte af en afleveringspligt for gylle. Aflevering på nærmeste... lokale... kraft-varme-gødning-rent vand fabrik. Teknologien findes, og er afprøvet, i såvel kemisk som mere maskinel form Det ville betyde at svineproduktion behandles som det den er, industri. At affald koster at komme af med, og at affald nyttigøres som for andre iindustrier. Produktet fra gødningsfabriolen kan returneres, mod betaling.
Hvad køer angår, en dårlig ide. Enten skal de holdes inde året rundt, for at ajlen kan opsamles, eller de mange måneder på græs, i de kommende år flere end tidligere, går tabt på marken. Og metanen slipper fri, op i luften !!

Biogas er sikkert en god ting, den er bare ikke rentabel med de nuværende priser på naturgas.
Der er ingen tvivl om at de mere højteknologiske ideer er helt fine, men dyrere. Og er de tænkt igennem fra vugge til vugge så at sige?

Nej, de er ikke dyre og faktisk ikke højteknologiske, rent faktisk har varmepumpeteknologien flere år på bagen en elpatronerne.
Hvad er det der skal køles af for at varmen kan hives ud?

Det korte svar er alt spildvarme.
Hvis spildevand, hvad så med de biologiske dele af rensningsanlæggene?
Er det renset spildevand der skrives om?

Det må du lige uddybe!
Hvis jordslanger, hvor mange og hvor? Hvor store arealer?

Det er fjernvarmerørene som skal virke som "jordslange" og dem findes der vel adskillige 1.000 kilometer af.
Hvad en driftsomkostningerne i levetiden ?

Kan du uddybe, hvad det er du søger oplysning(er) på?
15-10-2009 19:10
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Såvidt jeg har forstået så vil dyppekoger systemet , hvor ELOVERLØBET fra vindmøller anvendes som tidligere beskrevet, svare til lukning af et stort kulfuret kraftvarmeværk,


Det syntes jeg du skulle foreslå Dong så de kan lukke esbjerg værket på 300 Mw. Sikke de omkostninger de kan spare. Der kan så stå 300 Mw el-patroner og producere el eller hvordan?

Der er ingen tvivl om at de mere højteknologiske ideer er helt fine, men dyrere. Og er de tænkt igennem fra vugge til vugge så at sige?


Det første isanlæg blev lavet i New York I 1912 på et Mejeri

Der står et 3 Mw anlæg på havnen i Grenå og har virket side 1955 (måske ikke med se samme kompressorer) det skal bare skaleres op for at forsyne Randers. Det laver is til fiskerne.
Redigeret d. 15-10-2009 19:27
15-10-2009 23:39
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Erik Sander

Vil du acceptere at der har kørt varmepumper i Augustenborg i 2 år fra 1996 til 98 som var en total succes. Opstillingen blev lavet af det israelske firma Ide-tech i samarbejde med Sabroe og Teknologisk Institut. Se omtale af projektet http://www.ide-tech.com/AllProducts.asp?id=1578&sid=2441&pid=2441&ppid=1455

Vil du acceptere at studstrupværket yder 600 Mw el når der skal afsættes 600 Mw fjernvarme til Århus ved 125 c' som i dag.

Vil du acceptere at værket yder 700 Mw el når det kører kondenserende drift og afsætter 500 Mw fjernvarme til århus ved 40 c' Eller denne produktion flytter mere energi fra fjernvarme over på el så værket i stedet for at afsætte 40 % som el men i stedet afsætter 50 % som el.

Vil du acceptere at varmepumper i arhus bruger maks 50 Mw el for at forsyne byen med den nødvendige temperatur til fjernvarmebrugerne når byen aftager 600 Mw fjernvarme fra studstrupværket ved 40 c'.

Vil du acceptere at værket herefter har et overskud på 50 Mw el når varmepumper i byen forbruger strøm til at levere fjernvarme og værket kører kondenserende drift ved 40 c'.

Vil du acceptere at varmepumper som iser havet og de varmepumper som virker i byen at de ved at forbruge 125 mw møllestrøm kan afsætte 600 Mw fjernvarme til århus Når de store varmepumper som virker som iser havet de afsætter 40 c'.

Vil du acceptere at økonomien er så god at opstillingerne uden problem kan betale afgifter på den strøm som omsættes både ved værket og ude i byen når de betaler kostprisen for møllestrømmen feks 500 kr/mwh.



Randers Kraftværk

Nøgletal for Randers fra www.dff.dk se



Kulpris



For at producere 538.000 Mwh varme fra Træpiller, kul, flis og Jordnødeskaller koster det i brændsler lidt over 80 Mio. Når Kul = 100 kr/mwh, Træpiller 300 kr/mwh, flis 175 kr/mwh og Jordnødeskaller 300 kr/mwh.

NettoProduktionspris: 151 Kr/mwh hertil variable omkostninger vedligehold osv inden afskrivning: måske 75 kr/mwh eller 225 kr/Mwh for varme inden afskrivning.

Feks 300 Mw varmepumper som iser Gudenåen ved 70 % møllestrøm om natten til 500 kr/Mwh 15 % strøm fra a-kraft og vandkraft til 250 kr/Mwh og 10 % af den merproduktion studstrup yder når århus omlægges til lavtempetur fjernvarme!

540.000 Mwh fjernvarme til Randers kræver 110.000 Mwh strøm som koster efter ovenstående fordeling: 43 mio kr eller 81,25 kr/Mwh inden afskrivning og variable omkostninger. Variable omkostninger er er meget begrænset. Kølehuskompressorer kører 50.000 timer inden renovering dog et årligt olieskift!

Hvis det antages den nuværende omlægning til flis og andre investeringer der er foretaget på værket det koster 3 – 400 Mio som isningsopstillingen herefter skal forrente og hertil skal der etabelres en akkumuleringstank til dagsforsyningen! 6 - 700 mio skal afskrives og forrentes over 20 år ved 5 % koster det lidt under 50 mio pr år eller 92 Kr/Mwh

Men erfaringerne fra Augustenborg er det stort set uden behov for tilsyn vedligehold mm.

EN fjernvarmepris på 173 kr/Mwh plus løbende udgifter til tilsyn mm. For at nedlægge det nuværende værk og overtage de inevsteringer som umiddelbart er afholdt og udfase kul og biomasse som kan omsættes i studstrup hvor el-virkningen er langt bedre og herunder kan studstrup producere el når der virkelig er brug for denne el produktion når og hvis Århus omlægges til lavtemperatur fjernvarme.

De 2 Byer vil vil nu omsætte 175 Mw når møllerne forsyner!

Byernes varmepumper kan betale kostprise for møllestrømmen og hertil overtage de afskrivninger som de nuværende kraftværkers gæld betinger hvis disse skal omlægges til vedvarende energi.

Vil du acceptere at der er mere perspektiv i dette sammenholdt med el-patroner!
Redigeret d. 16-10-2009 00:08
18-10-2009 12:33
eriksander
☆☆☆☆☆
(12)
Havde du læst indenad så ville du vide at jeg fuldt ud erkender de højere rangerende teknologiers overvægt overfor de meget simple dyppekogere.
Men, de nævnte teknologier har et par problemer.
Økonomien. Varmepumper består af kompressorer, pressostater, termostater, elektronisk styring af høj karat, kondensatorer , fordampere, hjælpepumper etc. Alle dele SKAL være af højeste materialekvalitet og bygget til meget høj standard og præcision.Det koster. Havde selv RollsRoycen blandt varmepumper, StiebllEltron WPW. Og den kostede, i vedligehold, årligt eftersyn osv.
Desuden, lavtemperatur bør ikke forsøges solgt til offentligheden uden at fortælle at det koster nærmest en fordobling af husets radiatorkapacitet. Meget behageligere varme, ja. Men det koster stadig af gå fra 70 til 40 grader i fremløb.... hjemme hos forbrugeren.
Dyppekogerne er billige. En stang rundjern snoet i spiral, forbundet til elnettet, vindmøllernes overløb , via den styring værkerne allerede har, og sat igang med et bip på den internetforbindelse, værket allerede har. Ingen bib i telefonen hos de der har mulighed for det, og ikke hos de andre naturligvis, ingen ... fremtidige... elmålere der reagerer på prisniveauer eller anden indikation for overløb, ingen individuelle løsninger med fejlkilder, vedligehold etc.
Kun nogle hundrede dyppekogere, og vi holder strømmen hjemme.
At dette skulle forsinke en højere, og mere teknologisk raffineret og besparende omlægning af det danske varme... og el... system forstår jeg ikke. Det vil da snarere gå modsat. Et rimeligt, også prismæssigt rimeligt, aftag af vindmøllestrøm vil generere flere møller som igen vil generere mere sofistikerede måder at anvende, og lagre, denne strøm på.
Dyppekogerne kan "folkeliggøre" møllerne og åbne for de fremtidige intilligente elmålere eller anden teknik til tankning af elbilen, til vasken og... måske... til brintfabrikation om Gud vil.
Verden går IKKE i står fordi vi monterer dyppekogere i nogle hundrede kraftværker og sparer CO2 svarende til et stort, centralt kraftværk.
Dyppekogerne kan vi installere NU. De andre teknologier vil tage årevis, måske ti-årevis selv med betydelig højere fart end vi har kendt de sidste mange år. Og alt imedens spilder vi overløbel fra vindmøllerne til en langt større værdi end det vil koste at installere dyppekogere. For slet ikke at regne med CO2 kvoter... i det store regnskab. Og CEPOS og ligesindede vil stadig have et ganske fint opmarchområde for angreb på en dansk vindmølle opbygning.
18-10-2009 13:27
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Verden går IKKE i står fordi vi monterer dyppekogere i nogle hundrede kraftværker og sparer CO2 svarende til et stort, centralt kraftværk.
Dyppekogerne kan vi installere NU. De andre teknologier vil tage årevis, måske ti-årevis selv med betydelig højere fart end vi har kendt de sidste mange år. Og alt imedens spilder vi overløbel fra vindmøllerne til en langt større værdi end det vil koste at installere dyppekogere. For slet ikke at regne med CO2 kvoter... i det store regnskab. Og CEPOS og ligesindede vil stadig have et ganske fint opmarchområde for angreb på en dansk vindmølle opbygning.


Begge teknologier findes på markedet d.d. så hvorfor skal udviklingen gå baglæns og ikke frem?
Varmepumperne overgår elpatronerne når der tales om CO2-reduktion, hvorfor nøjes med at spare CO2-udledning, der svarer til et kulkraftværk, når vi kan spare CO2-udledning, der svarer til 3, 4 eller flere kulkraftværker?
Som tidligere skrevet er der pt. ingen prisforskel af betydning, men du har måske aktier i en virksomhed, der fremstiller elpatroner?
Mit eget hus, som er bygget i 70'erne som el-hus, fik installeret fjernvarme i midten af 90'erne og overgik til jordvarme i 2004, og ja radiatorerne har en stor overflade, og jeg har ikke mærket nogen forskel på rumtemperaturen selv om jordvarmeanlægget levere ved en lavere temperatur. Jeg kan blot ærgre mig over, at jeg ikke samtidig med jordvarme fik installeret udluftning med varmegenvinding og akkumulering af sommervarme i jorden via jordslangen.
En ordentlig afkøling af fjernvarme kræver et 2-strenget system og store radiatorflader, så hvorfor ikke starte ombygningen af gamle radiatorsystemer sammen med indføringen af lavtemperatur fjernvarme?
Det vil både give mere beskæftigelse og mindre energiforbrug.
Angående CO2-kvoter gør EU's CO2-kvotesystem netop, at en udbygning med vindmøller i Danmark ikke reducere CO2-udslippet, da frigjorte CO2-kvoter jf. dansk lov skal sælges – dvs. en CO2-reduktion i Danmark modsvares af en øget CO2-udledning et andet sted i EU-land.
18-10-2009 13:39
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Erik Sander

Det er jo lodret forkert!

Igen der har virket isningsanlæg i 50 år på mejeriet bla her i Hobro hvor kompressor har opvarmet mejeriet og nærliggende fabrik!

At det skulle være avancerede løsninger osv denne kompressor se Link som optager 3 MW feks i en is radiator og afsætter energi ved 50 c' som på havnen i Grenå til is for fiskeindustrien, som Sabroe har solgt i 30 år (denne kompressortype) som kører i 50.000 Timer inden renovering.

En sådan kompressor sælger sabroe til 1 Mio pr Mw kapacitet!
Den cop på 6 som Sabroe tilbyder opstillingen med den står de selvfølge inde for!

At afkøle vand som er 40 c' at det skulle være bekosteligt eller umulig! Husstande ved barmarksværker som omlægges til varmepumpedrift som har årlige varmeudgifter på 3 – 40.000 kr vil sikkert værtsætte tiltag i boligen til få tusinde kroner og herved virke til at udtrække over 1 Twh gas som omsættes i gasmotor i dag hvor op til halvdelen tabes i fjernvarmenettet og så i øvrigt mere end halvere deres varmepris.

Nordisk Solar sælger Kaliofærer til 800 kr pr stk som kan opsættes i stue køkken som her se

og boligen kan opvarmes!
Redigeret d. 18-10-2009 13:41
18-10-2009 14:22
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Boe

Som tidligere skrevet er der pt. ingen prisforskel af betydning, men du har måske aktier i en virksomhed, der fremstiller elpatroner?


Jeg syntes lige du overser en væsentlig faktor: Ved el-patroner for mindre og mellemstore værker skal den bestående varmeproduktionskapacitet bevares. GAsmotorer skal producere den overvejende del af varmeproduktionen og sker herefter bemandes og navnlig vedligeholdes!

Varmepumper kan 100 % overtage varmeproduktionen ved disse værker og vedligehold og løbende udgifter er et minimum!
18-10-2009 14:24
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Erik Sander

Jeg vil bare minde dig om at:

Års Støvring planlægges en højtemperatur fjernvarmeledning til omkring 200 Mio hvor mindre barmarksværker tilkobles. Her skal varmeværker afbrænde så uendelig meget gas som konkurrerer med møllestrømmen når den omsættes i gasmotorer når affaldsforbrændingen i års ikke har den nødvendige kapacitet.

I Hobro planlægges den sydlige by omlagt til højtemperatur fjernvarme og et 30 Mw flisanlæg opsættes sammen med el-patroner.

Næstved 21 Mw flis og halm

Brørup Vejen et stor flisanlæg osv!

Det er jo så enorme investeringer det danske samfund står over for hvor biobrændsler som kan producere el på de store kraftværker som altså sløses bort til noget så simpelt som varme som varmepumper kan varetage ved møllestrøm.

Her og nu står det danske samfund over for enorme investeringer som varmepumper og slosh ice systemer som distribuerer energi over store afstande, kan varetage til et minimum af de enorme investeringer som nu løber af staben som i et og alt støttes af el-patroner!
18-10-2009 23:38
Carsten
★☆☆☆☆
(65)
Boe Carslund-Sørensen skriver
Jeg kan blot ærgre mig over, at jeg ikke samtidig med jordvarme fik installeret udluftning med varmegenvinding og akkumulering af sommervarme i jorden via jordslangen.


Er der ikke plads til et lille sidespring? .. Fortæl, hvordan du ville planlægge at gøre det. Jeg kan ikke tænke på noget der kan højne livskvaliteten bedre i mange hjem, end en udluftning uden varmetab.

Casrten
19-10-2009 09:59
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Er der ikke plads til et lille sidespring? .. Fortæl, hvordan du ville planlægge at gøre det. Jeg kan ikke tænke på noget der kan højne livskvaliteten bedre i mange hjem, end en udluftning uden varmetab.


Mit jordvarmeanlæg er fra IVT, og de har faktisk et færdigt produkt, som kan både udluft, genindvinde varme og gemme den i jorden via jordslangen. Se her: http://dk.ivt.se/products.asp?lngID=454&lngLangID=1

Vølund Varmeteknik kan også se her: http://www.volundvt.dk/
21-10-2009 17:31
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Carsten

Sådan her energi flyttes mellem jord og husets rum og fra sol til jord fra ventillation til jord. Fra den kolde jord til køling af husets rum i sommerhalvåret osv.

Altså "gratis" energi flyttes derhen hvor det gør mest gavn eller kan opbevares!

22-10-2009 00:54
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@boe
Som tidligere skrevet er der pt. ingen prisforskel af betydning, men du har måske aktier i en virksomhed, der fremstiller elpatroner?

Jahe! Det kunne jo tyde på det! Eller helt upartisk var debatøren unægtelig ikke.
22-10-2009 20:26
eriksander
☆☆☆☆☆
(12)
Nej, nu må du lige...
Først og fremmest. Nul aktier i Nordisk Kabel og Tråd. Pensionen står i Mærsk, Danske Bank. Novo, Danisco og Vestas. Folkeaktierne der afløste DFDS og Tivoli.
Om priser og prisforskelle.. Et 3 kw.t. luft-til-luft varmepumpe/ventilationsanlæg pris 28. - 30.000 kr. plus installation.
En 10 kw.t. time varmepumpe, fineste kvalitet og nok til et pænt, stort hus, 55.000 kr., plus jordslanger eller boringer og radiatorkapacitet til max. 40 grader fremløb. PLus en "dyppekoger", en elpatron... ja.
En 3 kw. "dypppekoger", nødvendig varmtvandsbooster til jordvarme, og til mange solvarmeanlæg, hvortil denne er standard, 1.400 kr Jeg har ikke kunnet finde 10 kw., men de findes. Og mon de løber op i mere emd 5.000. højest..
Og mon dog ikke disse prisdifferencer holder helt op i terrawatt niveauet, om galt skulle være
Og det er mindre relevant, hvad der kan indbygges i et nybygget lav- eller nærmest nul-energihus. Hvad der tæller er det der kan anvendes i den eksisterende boligmasse, og i de eksisterende systemer. Og sådan vil det være så langt øjet, og dansk økonomi, for ikke at tale om danskernes privatøkonomi, rækker.
Jeg ville også morderligt gerne have en brændselscellebil med en letvægt hydridtank på 60 liter, med samme energitæthed som diesel, og samme lethed , hurtighed i tankningen og infrastruktur som det jeg kører i i dag.
Men det bliver.... heller ikke... de første mange år.
Så vi må leve med de muligheder vi har, især de billige og effektive.
Desværre, men sådan er det.
22-10-2009 22:28
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Erik Sanders

Så vi må leve med de muligheder vi har, især de billige og effektive.

Desværre, men sådan er det.

Fuldstændig rigtigt set. Og her er varmepumpen som overtager varmeforsyningen ved kraftvarmeværkerne eneste reelle løsning fordi den kan mere end halvere netto varmeprisen ved co2 fri varmeproduktion ved møllestrøm.

El-patronen omsætter reelt den bekostelige strøm fra møllerne som er skyld i overløbet nemlig møllestrøm til 600 kr/Mwh fra havvindmøllerne.

Hvorfor bruge en så fordyrende produktion som el-patronen reelt er når den netop omsætter denne bekostelige møllestrøm, når alternativet kan omlægge hele varmeforsyningen til Vedvarende energi hvor el-patronens omlægning er mikroskopisk. Når netop varmepumpen ikke koster mere end el-patronen ved etablering!

En 10 kw.t. time varmepumpe, fineste kvalitet og nok til et pænt, stort hus, 55.000 kr., plus jordslanger eller boringer og radiatorkapacitet til max. 40 grader fremløb. PLus en "dyppekoger", en elpatron... ja.
En 3 kw. "dypppekoger", nødvendig varmtvandsbooster til jordvarme, og til mange solvarmeanlæg, hvortil denne er standard, 1.400 kr Jeg har ikke kunnet finde 10 kw., men de findes. Og mon de løber op i mere emd 5.000. højest..


Det der burde jo forbydes ved lov. Typisk effektforøgelse på 4 (sjælden over) men værst at disse el-patroner virker til at spidsbelaste det overordnede el-forsyningsnet hvad varmepumpen også gør i normal drift.

Det rigtige system til fjernvarmeværker.



Systemer skal akkumulerer energien fra varmepumpen om natten og producere energien ved en stor effektforøgelse pga den lave afgangstemp ved store og billige kompressorer.

Nettabet reduceres og fjernvarmeprisen reduceres.

18.000 husstande ved barmarksværker forbruger over 1 twh gas til 250 mio hvor møllestrøm kan forsyne disse huse via varmepumper og suppeleret af strøm fra udlandet når vind ikke forsyner.
Redigeret d. 22-10-2009 22:33
24-10-2009 23:43
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Isninger en meget velafprøvet teknologi!

www.buco-international.com har opstillet mange anlæg ved Levnedsmiddelindustrier i danmark over de sidste 50 år

Isbank se Link

Produktion af isflager til bla fiskekonservering se Link Kapacitet op til 60 ton/døgn eller 6 Mwh pr døgn fra en enhed, som optager energi i vand når det overgår til is.

Issilo Se Link hvor isning sker på isradiatorer hvor isen frigives og stiger op i tanken som altså bruges til stor kølekapacitet hvor varme fra fryseprocessen ofte afblæses og tabes.

700 Kw varmepumpe på Vejen Varmeværk se Link
Redigeret d. 24-10-2009 23:48
Side 2 af 2<12





Deltag aktivt i debatten (Lav)teknologi til vindlagring?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Neodym magneter er forældet, ny teknologi opfundet506-04-2023 15:00
Carbon capture teknologi130-03-2023 19:19
El-opvarmning, dyrt eller blot en "glemt" teknologi?928-08-2022 00:30
Løs energi- og klimaudfordringerne med teknologi009-09-2010 22:20
Miljøvenlig teknologi026-05-2010 18:07
Artikler
Hvad skal der gøres for at fremme forskning i vedvarende energi og energibesparende teknologi?
NyhederDato
Atomkraften er den billigste lavkarbon-teknologi11-05-2011 06:03
Kina nu verdens største investor i ren teknologi30-03-2010 08:34
Milliardær investerer 5 milliarder i ren teknologi12-10-2009 07:35
Norge vil investere 17 milliarder i ren teknologi15-04-2009 21:29
Grøn teknologi giver vækst i energiindustrien13-11-2008 14:04
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik