Morgenluft for klimarealismen

Klimarealismen og de klimarealistiske tanker vinder frem

...hvis man tror, at det kun er forfædrenes grusomhed, som nutidige hvide mennesker skal skamme sig over, tager man i den grad fejl. Nej, der er også grund til at skamme sig over den vestlige verdens succes og vores velstand. For den er grundlagt på fossile brændstoffer.
Da der for nylig blev afholdt klimatopmøde i Baku, vandt et udtryk pludselig frem i pressens dækning derfra: USA er den historisk største udleder. At historien nu pludselig skulle pointeres så kraftigt, skyldes naturligvis, at det ellers kan blive vanskeligt at blive ved med at klandre Vesten for at være det største klimasvin.
Siden 90erne er både USAs og EUs udledninger faldet støt, mens Kinas er steget og steget og steget, så de nu overstiger USAs og EUs og Indiens tilsammen. (25,2 procent mod Kinas 30 procent af de samlede udledninger).
I Paris-aftalen har Kina lovet, at deres udledninger vil toppe omkring år 2030, og i 2020 forsikrede Xi Jinping også, at Kina ville være CO₂-neutralt inden 2060. Men sidste sommer ændrede han pludselig mening og slog fast, at Kina ikke vil føle sig bundet af udefrakommende pres og vil gennemføre den grønne omstilling i det tempo, der passer Kina. Og det er vel næppe nødvendigt at tilføje, at Kina, der er verdens næststørste økonomi, i Baku nægtede at bidrage til at betale til de fattige landes grønne omstilling med henvisning til, at man – ligesom Saudi-Arabien i øvrigt – er et udviklingsland.
Og det rejser et interessant spørgsmål: Hvor længe skal vi bebrejde os selv den industrialisering, som resten af verden så ivrigt har taget til sig og nu fyrer op under? For nok udleder vi stadig mere per capita, men bør det ikke give moralsk rabat, at vi til gengæld er så mange færre?
Og uanset om Vesten pisker sig med skorpioner og klæder sig i sæk og aske, vil det ikke standse temperaturstigningerne, selv hvis USA og EU fra i morgen udfasede alle fossile brændstoffer. De andre er simpelthen for mange og for optaget af at forfølge den vestlige opskrift på udvikling, som de så samtidig bebrejder os for.

Jørgen Petersen skrev:
Kina er forsat verdens absolut største CO2-udleder, og de vil være dette i mange årtier endnu.

Anna Libak vil tænkeligt nødigt sættes i bås med klimarealismen.
Hun er bestemt en kvinde, der ved hvad hun taler om

Jørgen Petersen skrev:
Glem ikke at CO2 er et livsvigtig plantenæringsstof, som gør denne verden grønnere og mere frodig.

Klimarealisten Søren Hansen er nu begyndt at skrive sine egne dystre fremtids fantasier