Husk mig
▼ Indhold

NOAA 1880-2015. Antal rekorder og ventetider mellem rekorderne.


NOAA 1880-2015. Antal rekorder og ventetider mellem rekorderne.02-02-2016 18:18
kfl
★★★★★
(2167)
NOAA 1880-2015. Antal rekorder og ventetider mellem rekorderne.
Den globale temperatur fra NOAA ultimo 2015 er i det følgende analyseret. Data kan hentes her.

Analyse er foretaget ved brug af Autoregressive integrated moving average(ARIMA)-model.

Der har været en diskussion af om man kan anvende en trend stationær ARIMA-model kontra det synspunkt, at den globale temperatur følger en Random Walk. Måske kommer der et indlæg herom senere.

ARIMA(1,0,0) + linear trend.

Brug zoom for at se detaljer

Modellen kan forklare ca. 90 % af al variation. Der er beregnet en årlig stigning på 0.68 pr 100 år. I perioden 1880-2015 er der observeret i alt 18 rekorder svarende til 13 rekorder pr 100 år. Rekorderne kommer i klumper.

Af følgende figur vises de standardiserede residualerne.


Brug zoom for at se detaljer

Som forventet ligge ca. 5% af residualerne uden for området +/-1.96 svarende til 97.5% og 2.5% fraktilerne i normal-fordelingen.

Antal Rekorder
Under forudsætning af at ARIMA(1,0,0)+en lineær trend holder, kan man ved simulation undersøge, hvorledes antal rekorder over en 136-årige periode fordeler sig. Der er foretaget 1000 simulationer af en længde på 136 år.


Brug zoom for at se detaljer

50%-fraktilen er beregnet til at være på 18. Dette betyder, at man i 50% af alle tilfælde i løbet af 136 år vil observere højst 18 temperaturrekorder. 5%-fraktilen er på 12 og 95%-fraktilen er på 25 temperaturrekorder.

Det er altså ikke hvert år man skal forvente at finde en rekord. Rekorderne forekommer i klumper. Omvendt betyder det også, at der kan gå lange tider uden der forekommer en rekord.


Ventetiden mellem to rekorder
Ud fra 1000 simulationer af serier på 136 år er ventetiden mellem to rekorder fundet.


Brug zoom for at se detaljer

Det er ved første øjekast overraskende, ar der er så mange rekorder kun med en ventetid på 0 og et år, men det hænger sammen med, at observationerne er korrelerede således, at hvis der er en rekordertemperatur, ja så er der stor sandsynlighed for at den næste også er en rekord.

Når der man mange ventetider på 0 og 1 år og middelværdien er på 7.0 år, må der også være meget store ventetider. Disse ventetider kan så tolkes som en pause i opvarmningen. Dette har vi set tidligere flere gange.

Det har være hævdet mange gange fra de klimaskeptiske kredse , at når der ikke forekommer en rekord i et eller et par år, ja så skyldes det, at den globale opvarmning er stoppet. Overstående simulation viser, at der kan gå længe mellem globale temperaturrekorder.

Hvorfor er en ARIMA-model at fortrække frem for en Random Walk ?
Hvis man anvender en random walk til at beskrive udviklingen i den globale opvarmning, er der ingen bindinger overhovedet. Temperaturen kan vandre frit. Det betyder, at man med tiden vil opleve meget store temperaturstigninger eller fald uden at der en fysik baggrund herfor. Her er 5 simulationer af en arima(3,1,0), hvor parametrene er estimeret ud fra NOAA 1880-2015.


Brug zoom for at se detaljer

Den globale temperatur svinger mellem -6 og +12 grafer over en period på 10000 år.

Som det fremgår af disse graf vil temperaturen kunne vokse eller aftage uden, at der er en fysik baggrund herfor. Det er derfor, at man afviser en Random Walk til at beskrive den globale opvarmning. Emnet har været drøftet siden 1990 Global Warming as a Manifestation of a Random Walk .

Det er svært på basis af 136 års temperaturmålinger at skelne mellem modellerne en arima(1,0,0)+en lineær trend og en arima(3,1,0)+en lineær trend. Deraf er der opstået en ophedet debat mellem Douglas Keenan How Scientific Is Climate Science? på den ene side og Met Office A response on statistical models and global temperature på den anden side.

Douglas Keenan's baggrund er, at han siden 1995 forsket i finansielle handler på Wall Street, London. Han er et kvikt hoved uden formelle kvalifikationer som klimaforsker. Han er en ekstrem og uforskammet kritiker af klimaforskningen, dvs. IPCC og MET OFFICE. Selv om der kan være noget om kritikken, er han helt ude af proportioner.

Modellen arima(1,0,0)+lineær trend giver en rimelig god beskrivelse af den globale temperatur fra NOAA 1880-2015, men skal dels huske på at der er usikkerhed ved ekstrapolationer og dels at den ikke er baseret på de fysiske klimaprocesser.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 02-02-2016 18:31
Deltag aktivt i debatten NOAA 1880-2015. Antal rekorder og ventetider mellem rekorderne.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
NOAA:Reporting on the State of the Climate in 20191215-08-2020 22:56
Februar 2020 temperaturerne fra NOAA for Europa viser tydeligt virkningen af den globale opvarmning...1111-04-2020 13:19
NOAA:Data show no recent slowdown in global warming6519-11-2015 23:41
Southern Ocean: Udviklingen i Sea Surface Temperature og Sea Ice Cover. Analyse af data fra NOAA.4016-09-2015 14:50
NOAA-rapport: Klimaets tilstand 2009529-07-2010 18:18
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik